04/08/2024
Efter flere års pause med opdræt, hvor vi har fået 4 skønne unger selv (som nu er i alderen 3-8 år), begynder det er krible lidt i os igen.
Vi mistede Maggie, som var stammor til vores tidligere opdræt i februar 2023. Hun blev 15 år og var frisk indtil den sidste uge op til hun gik bort.
Maggie har aldrig rigtigt været nogen børnehund, ikke at hun gjorde dem noget, men hun nød ikke at at lege med dem. Derfor fik vi i 2021 den skønneste Border Collie han på 5 år, som vi alle knuselsker, meeeen nu var tiden altså kommet til igen at få en Sheltie i huset.
Derfor har vi i samarbejde med Kennel Mikkelsbo købt en skøn tricolore han, som vores mænd var i Polen og hente hos en opdrætter igår.
Vi håber han er en ny kommende stjerne for os begge, og for os, starten til at komme lidt tilbage i gamet.
Så stille og roligt vil der nok igen komme lidt liv her på siden igen - vi er allerede ret forelsket i vores lille “Yatzy” ♥️