NYTÅRET NÆRMER SIG! 🎉
En tid, som er rigtig hård for rigtig mange hunde - og deres ejere!
Nytåret er fyldt med høje brag ovenfra – noget, hunde af natur er bange for. I naturen overlever du ikke, hvis du ikke er forsigtig og ikke reagerer på pludselige lyde. Dette sidder stadig i vores tamhunde, trods i hvert fald over 10’000 års domesticering - og bare én tilpas voldsom oplevelse for individet (såsom at naboen fyrer en raket af, mens hunden er i haven), kan være nok til, at den bliver generelt angst for fyrværkeri.
Derfor er rigtig mange hunde angste Nytårsaften. Dette kan give sig til udtryk på flere måder:
• Hyperventilering
• Ryster
• Rastløshed og flugtadfærd
• Evner ikke at "komme ind i samarbejdet", kigger rundt
• Urinering
• Kryber sammen
• Søger nærhed mere end normalt
• Udvidede pupiller/store øjne
• Gemmer sig eller lægger sig uvante steder – under noget, i et afsides rum osv.
Der er mange ting, som kan gøres forebyggende – for enten at undgå at din hund bliver angst eller for at mindske dens angst Nytårsaften.
FOREBYGGELSE
Inden du overhovedet ved, om din hund er bange, kan du gøre en masse for at opbygge dens robusthed over for pludselige lyde. Der er både træningsmæssige tiltag, håndtering og kosttilskud, som kan hjælpe.
TRÆNING
Det allervigtigste at huske, når man træner, er, at det gælder om, at hunden aldrig udviser utryghed – man skal altså gøre det, man kalder ”working under thresshold” (arbejde under reaktionstærsklen).
• På lav volumen afspilles fyrværkerilyde. Der findes et hav af filer på youtube – start dem på lav volume (så din hund ikke reagerer) og sørg for, at din hund er beskæftiget med noget, den finder værdifuldt – det kan være, at I leger, at I træner eller at den får en god tyggesnack. Denne beskæftigelse startes, lige når du starter filen og afsluttes, når lydfilen stopper – ikke før, men kort efter. På denne måde forbinder hunden op
Jeg har trænet ret meget indkald fra forstyrrelser med Nenya og Wupti det seneste års tid, herunder også indkald fra både krager, gæs, duer m.m. og de er faktisk ret seje til det! Vi træner også på harer og hjorte - meeeen, der har de ikke været løs. Omend de er kaldt fra vildtfært ;-)
I sommers mødte vi dog noget, der var mere spændende for Nenya end jeg nogensinde havde forventet - vipstjerter! 🤪 Jeg træner både indkald på navn og indkald med fløjte - sidstnævnte undergår meget tilrettelagt og planlagt træning, da det meget gerne skal virke i akutte situationer, hvor hundens motivation er ekstrem høj!
I sommers havde jeg bare ikke fløjten med, så om den virkede på vipstjerter, det vidste jeg ikke - mit almindelige indkald virkede i hvert fald ikke, trods det virkede på alle de andre fugle!!! 🙈
Meeeen men men! I sidste uge fik fløjten lov til at bestå sin prøve! For der var vipstjerterne igen og Nenya var totalt på - fuld fart efter de små, vævre fugle! I må tro på mig, hvis I ikke kan se de små vinger i videoen, for de er et stykke væk. Men Nenyas fart er der vist ingen tvivl om, ej heller hendes vending!
Og hvordan får man så den der fløjte til at virke? Den er nemlig IKKE magisk!
Svaret er desværre 'kedeligt', for det er igennem struktureret TRÆNING. Herunder: Opbyg en stærk association imellem fløjten og en fantastisk, ægte belønning (kæmpe ros og lækker godbid eller fantastisk leg). Træn høj motivation og glæde på indkaldet uden forstyrrelser. Byg gradvist forstyrrelserne op og træn en masse former for impulskontrol. Og fløjt/kald ALDRIG hvis du ikke føler dig sikker på, at hunden kommer! Den skal aldrig føle sig i tvivl om sit valg.
Wupti - min Australian Shepherd.
Nenya - min Entlebucher Sennenhund.
"Læg hunden op til succes" - det hører man mange trænere sige.
Og hvad betyder det?
Det betyder bland andet, at vi skal sætte vores kriterier nøje - så det er nemt overkommeligt for hunden at opleve succes. Dette skaber nemlig motivation, hvilket medfører øget indlæringsevne!
Og det betyder også, at vi skal tænke over, hvor vi selv står, samt hvor hunden står, ift. miljøet omkring hunden, for dermed også at øge chancen for succes.
For eksempel er jeg gået i gang med at træne "Ryd op" med begge mine hunde.
Først og fremmest skal hunden jo have lært, at det kan betale sig at hold fast om noget, førend man træner dette! Men det kan begge mine hunde, så:
Jeg starter med kurven foran mig - der, hvor hunden naturligt gerne vil være, når vi træner. Dermed vil hundens hoved højst sandsynligt befinde sig over kurven størstedelen af tiden = øget chance for, at legetøjet slippes over og dermed ned i kurven. Dette er, at arrangere miljøet, så sandsynligheden for succes øges!
I starten tilbyder jeg legetøjet direkte over kurven og belønner hunden, så snart den tager fat om legetøjet - ved belønningssignalet tabes legetøjet dermed i kurven.
Når dette går flydende, begynder jeg at ændre kriterierne stødt og roligt. Jeg tilbyder legetøjet ganske let til siden - så lidt til siden, at når hunden så orienterer sig tilbage imod mig, kommer hovedet over legetøjskurven igen, UDEN at den har nået at tabe legetøjet på vejen.
Jeg øger afstanden forsigtigt - og hvis det går galt og hunden slipper legetøjet for tidligt, forsøger vi igen med et lidt lavere kriterie, før vi forsøger igen.
Jeg begynder også meget hurtigt at flytte kurven en smule nu og da, så den ikke længere er direkte foran mig, men lidt til siden - så det bliver kurven hunden følger, og ikke mig.
Jeg varierer også hele tiden, fra hvilken side, legetøjet tilbydes og skifter også sværhedsgraden op og ned, så det ikke kun bliver sværere og sværere
I dag har jeg stornydt en dejlig forårsfridag med mine to hunde ❤ Det blev til en dejlig tur i Dyrehaven, som havde to formål: Både at give mine hunde en dejlig og oplevelsesrig gåtur, med mange, nye og spændende dufte, såvel som at arbejde på at være i ro i nærheden af hjorte (jeg håber de er til at se, ca. 50 meter ind i skoven).
Hunde er nemlig født med en række genetiske anlæg, som koder for forskellige instinkter og personlige træk - og disse påvirkes igennem deres opvækst af både deres adfærds konsekvenser, så vel som igennem situationsbestemte associationer.
Når jeg træner ro over for vildt, handler det blandt andet om at skabe en association, der modsvarer deres medfødte (jagtinstinktet) og for at dulme det, arbejder jeg på en respektabel afstand af hjortene, hvor mine hunde kan fokusere, men har en vis interesse.
Da jeg startede på dette, kunne min Australian Shepherd, Wupti, slet ikke være i sig selv af begejstring, når han så vildt. Ved at sørge for stor nok afstand, kunne jeg få ham engageret i søgeøvelser efter lækre godbidder - og efterhånden også bede ham om at ligge i ro og studere vildtet. Så vidt muligt skulle vi ikke så tæt på, at han reagerede, men hvis det gik galt, var det også vigtigt, at vi fik det afsluttet roligt, før vi forlod situationen. Man kan nemlig godt sige, at den følelse, som en hund forlader en situation med, tager den en smule af med sig ind i næste, lignende situation.
I dag kan han nu forholde sig i ro faktisk ret så tæt på hjortevildt uden at jeg har bedt ham om det og har mistet meget af sin impulsive adfærd, selv hvis de løber. Der er et stykke endnu til en hare eller en hjort, der springer frem pludseligt og der ligger mange forskellige øvelser bag at skabe en hund, der er indkaldssikker ved vildt: Både arbejdet med hundens følelsesmæssige association, men også indkaldsøvelser, impulskontrolsøvelser m.m., og ikke mindst: At sørge for, at din hund ikke får held m
Vejret har simpelthen været fantastisk lækkert de sidste par dage og det er blevet nydt, både med kursister - men også med egne hunde!
Både Wupti og Nenya har stået for skud med dejlige lufteture og træning - både LP-træning, hverdagslydighed og eftersøgning og ja, de har været fantastiske begge to! 😍
Der findes flere metoder til at skabe forståelse for hunden for, hvad vi ønsker - fælles for alle metoder er dog, at vi starter med at belønne noget, der ligner, da vi ellers nemt mister dem - hvor lidt det ligner i starten, afhænger dog også af metoden, da vi med nogen kan få ret meget adfærd frem i første omgang.
Jeg arbejder selv primært med en blanding af dirigeret shaping (brug af indlærte øvelser til at guide hunden, fx. snudedut på hånd) og frishaping med egne hunde, afhængig af øvelsen. Jeg bruger ekstremt sjældent til aldrig lokning (at føre hunden rundt med en godbid).
Lige nu vil jeg dog gerne sige et par ord om hvad frishaping er :-)
Frishaping er en sjov, anderledes og udfordrende-for-ejer måde at træne på! Men også super effektiv for nogen øvelser, hvor det kan være svært at dirigere hunden med et target, for eksempel.
Frishaping kræver nemlig, at vi er virkelig observante og at vi er super realistiske i vores kriterier (hvilket vi ikke har det med at være). Vi arbejder udelukkende med hundens eget initiativ her og giver INGEN hjælpemidler - altså ingen dirigeret shaping til at hjælpe hverken dig eller hunden. Øvelser, hvor vi typisk bruger frishaping, er: Apport, indlæring af targets, bakke baglæns m.m.
Når vi frishaper, skal vi kigge på så små ting såsom vægtskæfte, små hoveddrejninger, at pupiller kigger mod eller hoved drejer sig lidt imod. For forventer vi mere end det, bliver det for svært for hunden, som opgiver! Nogen snakker om "mikroshaping" (hvilket handler om at belønne de mindste antydninger i ønsket retning), hvilket egentlig bare er et ord for god shaping :-)
Jeg besluttede mig for at træne kravle baglæns med Nenya forleden. Denne video er fra hendes 2. træningspas.
I første træningpas bekræftede jeg hende i, at hun skulle blive liggende et par gange og kunne så allerede begynde at selektere efter vægtskifte og, ja, bagudrettet vægtskifte/bevægelse. Og i 2. træningspas havde v
I regn og slud skal hunden ud - som man siger! Eller skal vi sige i storm og snefygning?
I mandags i sidste uge holdt LP-holdet sejt ud - jeg skulle måske råbe lidt højt, så alle kunne høre, men trods vejret, så fik de tilbuddet om at gå hjem et par minutter før tid, men nej, de ville hellere have lov at slutte dagen af med et indkald! 👍
Inden trænede jeg med Wupti og Nenya - og koldere var det heldigvis ikke end, at så længe man lavede noget, så var det helt fint :-) Det var sjovt nok heller ikke dagen, hvor vi fokuserede på sit og dæk-øvelser på holdet :-)
Men faktisk er det også en fordel at gå ud og træne med vores hunde, når vi måske ikke selv synes, at vejret er det fedeste - for vejrforandringer er jo også en ændring af miljøet. Og jo mere variation vi træner på, jo stærkere bliver øvelserne! Koden er bare, at sætte kriterierne korrekt - sænke og hæve dem, som nødvendigt, så hunden hele tiden er med på idéen!
For Wuptis vedkommende, så var det hans yndlingsvejr at træne i! :-) Her træner vi på hans felt-øvelse - jeg ville gerne videofilme hans første gang i feltet uden target, men telefonen snestrejkede midt under filmingen og cuttede efter de to første repetitioner, hvor jeg ikke havde fjernet target endnu - øøøv! :-(
Han gjorde det dog perfekt uden target, bortsat fra, at han satte sig, i stedet for at stå derude :-)
