07/10/2023
Jeg laver dette opslag, som faktisk er stort set identisk med et opslag jeg lavede i en Coton gruppe på Facebook for 5 år siden.
Dengang var det foranlediget af en tråd i gruppen, hvor der blandt andet blev skrevet en del om, at nogle opdrættere har hunde hos værtsfamilier og at hundene hos værter var fødemaskiner, at det var fabrikslignende forhold, at hvalpekøberne ikke vidste, at hundene bor hos værter og sågar, at det er grotesk at have hunde ved værter.
Mit opslag, som var stort set identisk med det jeg slår op nu, førte til en umådelig masse skriverier og uunderbyggede anklager og en gruppe opdrættere og hundeejere advarede efterfølgende imod mig og min kennel i årevis.
Klub for små selskabshunde og Dansk Kennel Klub bakkede mig op og gruppen forsvandt tilsynelandende.
Grunden til jeg nu vælger at poste stort set samme opslag på min Facebook firmaside er, at det er kommet til mit kendskab, at en gruppe af ukendt størrelse IGEN advarer imod min person og min kennel. Jeg bliver blandt andet kontaktet af fremmede mennesker, der anklager mig for at have en hvalpefabrik og min firmaside på Facebook bliver anmeldt for alt fra falsk identitet til seksuelt krænkende indhold. Jeg anklages for kun at tænke på at tjene penge og flere penge og bliver oplyst om, at det er uetisk at tjene penge på opdræt, da man kun burde opdrætte hunde pga kærlighed til hundene og ALDRIG tjene på det.
Jeg er godkendt til at drive erhvervsmæssig kennel igennem Fødevarestyrelsen og er med i deres smiley ordning og de besøger hvert andet år, jeg har to årlige lovpligtige tilsyn af dyrlæge og DKK foretager derudover kennelkontrol og besøger hos både mig og mine værter, når de ønsker det. Lovgivning, såvel som DKK’s etiske anbefalinger for avl og avlsanbefalinger for racen følges.
Næsten unødigt at skrive, at jeg naturligvis også betaler moms og skat.
Og ja, overskuddet i min virksomhed er min løn og jeg har ikke noget problem med at få løn for mit arbejde.
Det efterfølgende er kopieret fra det 5 år gamle opslag og kan derfor synes lidt ude af kontekst:
Jeg driver min DKK-kennel Kystvejens Coton og Xolo netop ved brug af værter og jeg er virkelig begejstret for modellen, hvorfor jeg her vil informere om hvordan min kennel fungerer og mit syn på værtsfamilie modellen.
Sådan fungerer det hos os.
Hos os overdrages hvalpen til en værtsfamilie når den er en 8-9 uger gammel og tæverne får 3 kuld hvalpe efter vi har konstateret, at de er fri for de arvelige sygdomme og at de ellers har udviklet sig tilfredsstillende både udseendes-, men især temperamentsmæssigt. Hvis hunden ikke kan godkendes til avl ud fra ovennævnte kriterier pensioneres den fra avl og overdrages uden beregning til værtsfamilien.
Langt de fleste af mine værter betragter hunden som deres egen og værterne bestemmer hvor meget kontakt vi har i hverdagen. Værterne ved de skal kontakte mig, hvis de har spørgsmål og at de hellere skal spørge én gang for meget end én gang for lidt. Ved godkendelser, ved parringer og ved kuld intensiveres kontakten naturligt og vi lærer hinanden bedre at kende; hvilket jeg for min del synes er super hyggeligt.
Som udgangspunkt får vores tæver deres kuld hos værten og jeg er til rådighed 24/7 i forhold til alle spørgsmål om både den udstationerede hund, fødsel og tiden med hvalpene. Kun undtagelsesvist aftales det, at jeg tager tæven hjem til mig i forbindelse med kuldene. De gange jeg har en tæve hjemme for at få et kuld er der altid minimum en voksen til stede i hjemmet, så det kræver lidt planlægning af hverdagen. Alle vores kuld vokser op i enten stue eller køkken-/alrum, hvor familien samles. Når hvalpene rejser hjemmefra mødes vi typisk alle hos værtsfamilien og pasning/pleje og papirer gennemgåes eller vi mødes hos mig, hvis værten gerne vil have en fridag i stedet for at lægge hus til afrejsedagen.
Mine hvalpekøbere ved de har en livslang hotline til alle de spørgsmål der måtte opstå i hunden levetid.
Hvorfor jeg har valgt denne model.
Efter min mening gør værtskonceptet mit opdræt bedre end det ville være, hvis jeg udelukkende havde mine hunde i mit eget hjem. Årsagen til dette skal findes i, at jeg har mulighed for at 'pensionere' hunde, der ikke vurderes egnet til avl, uden at de optager en plads i mit hjem i de næste 15 år. Mit opdræt er derfor ikke så sårbart; forstået på den måde, at hvis man f.eks har 4 pensionerede hunde hos sig selv som opdrætter i en årrække kan man jo ikke opdrætte i samme periode. Jeg er også fri for at skulle overveje omplacering af en hund der ikke er egnet til avl, da den jo allerede har en værtsfamilie, der elsker den.
Jeg har en masse skønne værter til at hjælpe med den vigtige socialisering af både de udstationerede hunde og deres hvalpekuld og jeg ved, at alle mine hunde er højt elskede af deres familier. Hvis jeg havde dem boende hos os selv ville jeg skulle ansætte personale til at opfylde hundenes behov for menneskelig kontakt. Ydermere er en del af mine værter så begejstrede for ordningen, at de efter en årrække ønsker en hund mere på samme betingelser.
Risikoen for kennelblindhed (def.:at man ikke er i stand til objektivt at kunne vurdere styrker og svagheder i sine egne hunde) mindskes, da jeg har mulighed for at arbejde med mange flere linjer og et større antal hunde. Ikke dermed være sagt, at opdrættere med færre hunde ikke kan være endog meget bevidste om dette; det kan de selvfølgelig sagtens.
Jeg ved, at jeg igennem de sidste 10+ år har haft en hel del tilfredse hvalpekøbere og mange har i dag kontakt til både værten og til mig.
Jeg har min kennel, fordi jeg elsker mit arbejde og det at jeg har haft mulighed for at gøre min hobby til min levevej er for mig helt fantastisk.
I er selvfølgelig meget velkomne til at kommentere og spørge ind til denne, måske lidt ukendte, måde at drive en kennel på, så skal jeg svare jer efter bedste evne.
