28/07/2024
Uhhh det bliver så spændende 🤩
NYT spændende forløb🤩
Vi har længe gået og arbejdet og udviklet på dette helt nye "koncept" og nu er vi endelig klar til at have de første hold med:
Sanse Miljøtræning !
Forløb er en forlængelse af vores Mentale miljøtræning og
dette hold, vil din hund blive udfordret på sine sanser og følelser, gennem en helt ny sanse og oplevelsesbane.
Banen er bygget og designet specielt til dette.
I mental miljøtræning bruger hunden naturligvis også sine sanser, men i dette forløb arbejder vi aktivt med at stimulere alle hundens sanser i et nøje tilrettelagt og gennemtænkt set-up.
Gennem hele oplevelsen, vil hunden blive håndteret, som ved mental miljøtræning, hvilket betyder, at hunden selv kan vælge til og fra og dermed bevare kontrollen.
Oplevelsen er inspireret af David Selin, der sammen med Anders Halgren underviser på vores Mental Miljøtræner-uddannelse, og som har arbejdet med oplevelsesbaner i forbindelse med berigelse.
I sanse miljøtræning fusionerer vi sanseintegration, berigelse og mental miljøtræning med det formål at styrke hunden, når den møder nye udfordringer, både mentalt og i høj grad også fysisk og sensorisk.
Sanserne påvirker både vores og hundens liv mere, end man ofte er bevidst om. Sanseapparatet er individuelt hos mennesker, og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes hos hunde.
Måden, vi lærer på, er ens for alle individer – vi sanser alle, og vi lærer alle bla. gennem vores sanser,...men ikke på samme måde. Vi har hver vores "sanseprofil," ligesom vi har hver vores personlighedsprofil. Fælles for os alle er, at vi er styret af, hvordan vi oplever, opfatter og interagerer med verden omkring os.
Vi er dybt afhængige af vores sanser. Sanseapparatet giver os vigtig information fra omgivelserne og vores egen krop, så vi hele tiden kan tilpasse vores adfærd og handlinger til den verden, vi møder. Når vi for eksempel går ned ad en bakke, op ad en trappe, eller går uden om andre mennesker, er vi afhængige af, at vores sanser hele tiden registrerer vores krops position i forhold til bakken, trappen eller dem, vi møder. Dette inkluderer at vurdere, hvor hårdt vi skal sætte foden ned, hvor vi skal placere den, hvordan vi styrer og holder balancen. Det inkludere også smagsindtryk. Hvad smager sødt, surt, bittert og stærkt.
Sanserne er vigtige med- og modspillere i vores hverdag og trivsel. Det er sanserne, der styrer vores adfærd og handlinger.
På sansebanen vil hunden blive præsenteret for forskellige oplevelser, der stimulerer sanserne. Alle oplevelser bliver tilpasset den enkelte hund og vil gradvist blive mere udfordrende, i takt med at hunden er klar til det.
Der vil være oplevelser og udfordringer til alle sanser.
🐶 Den visuelle sans (synssansen)
🐶 Den auditive sans (høresansen)
🐶 Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
🐶 Den gustatoriske sans (smagssansen)
🐶 Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen)
🐶 Den taktile sans (berørings- og følesansen)
🐶 Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og det kinæstetiske ('bevægelsessansen')).
Støttet og håndteret af en instruktør, vil hunden blive præsenteret for oplevelser for alle sanserne.
Til første træning vil der være en præsentation af træningen, samt en kort individuel samtale om din hund og evt. udfordringer, således der kan samles data på processen.
Al træning foregår 100% på hundens præmis og ambition.
OBS: For at kunne deltage er det nødvendigt at du min. 1 gang har gået på vores almindelige Mental miljøtræningshold, da din hund skal være vant til omgivelserne og den teknik vi bruger i træningen.
Der er oprettet 2 hold med max. 4 hunde på hver.
Tirsdag formiddag kl. 09.00: 24/9, 8/10, 22/10, 5/11
Tirsdag eftermiddag kl. 16.30: 17/9, 1/10, 15/10, 29/10
Du kan læse mere om forløbet og tilmelde her:
https://searchhouse.easyme.dk/miljoe