17/10/2023
Velkommen til min side, hvor du kan følge med i noget af det, jeg går og laver som adfærdstræner og underviser.
Når jeg underviser, fokuserer jeg på, at din hest er tilpas, og at du lærer at aflæse din hest på bedste vis, så I sammen kan få et konfliktfrit, sjovt og dejligt samvær, når I træner.
Som træner er jeg meget inspireret af, at hesten selv er med til at løse opgaven. Jeg oplever, at det kan være svært for nogle heste, men når de først har knækket koden, bliver de mestre til at løse opgaverne, vi giver dem.
Du skal være indstillet på og åben over for måske nye træningsformer - fx klikkertræning.
Har du og din hest noget I gerne vil lære eller blive bedre til, vil det glæde mig at hjælpe jer.
En undervisning koster 125 kr. for 30-45 min.
Kørsel koster 3,70 kr. pr. km.
Jeg bor i Hadsten, og hvis det er længere væk end 45 min, vil jeg gerne, at I samler nogle stykker, ellers bliver I passet ind i en rute.
Du er velkommen til at spørge, hvis du er i tvivl om noget.