29/01/2025
I dag kom den smukke, smukkeste beagle, tæve med det smukkeste hundenavn Lemon, Pudsigt nok kom den med sin ejer også fra Vordingborg, som en del andre, der har været her i januar.
Lemon viste sig at værr en 7 måneders unghund og en kravlende krudtugle rundt "på væggene" og der var absolut , som i absolut ingen ro til behandlingen. Ejer var selv garvet hundetræner, og jeg forstår så godt at hun var udfordret med Lemon.
Jeg tænkte flere gange på at sige til ejeren "jeg kan ikke hjælpe jer" , og jeg grublede over hvem jeg kunne henvise til, men der var også en eller anden stædighed der sagde i mig at jeg skulle finde lidt ind i hvorfor hun var så " vild og hurtigkørende"
Der er altid en en eller anden årssag bag adfærd - måske kommende løbetid og aldersrelateret eller, overstimuleret tænkte jeg til en start
Ejer havde været til dyrlæge uden resultat.
Det blev til en længere snak og til sidst fik vi trættet Lemon så meget så jeg fik lov at mærke, mens vi blidt holdt hende.
Låsning i alle nakkehvirvler, Spændt tungebånd,
Spændinger i kæbeled, Låsninger i brysthvirvlerne, og skævhed I bækkenpartiet. Ikke så underligt at skønne Lemon nok havde ondt.
Det var lidt af et besøg, men også et lærerigt et af slagsen i dag på den gode måde. - og en beagle er efter sigende stædig - det er jeg også.