22/11/2022
Bisnak og julemarkede 2022 i Østhimmerlands Biavlerforening …………
…………… og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra biklubbens formand, at al verden skulle møde op i mandtal til biklubbens julemarked søndag d 4/12 2021 kl 112 thi der skal hygges, snakkes og bierne i skolebigården skal oxalsyre behandles for bisygdomme. Arrangementet afholdes i klubhuset: Lyngbyvej 93, Sejlstrup, 9520 Skørping.
Program for julemarked, søndag d 4/12 2022 kl 12 - 16:
Kl 12 – Julemarked ved Sejlstrup forsamlingshus
Kl 13 - start af æbleskive og gløgg salg
Kl 13 – afsløring af klubbens re-designede logo
Kl 14 - oxalsyre behandling i skolebigården
Biudstyrsbutikken beeNice, så der er også rig mulighed for at købe årets julegave ønske til en biavler. Der vil også være mulighed for at købe oxalsyre med hjem, så man kan behandle egne bier og sikre, at de går en god vinterhi i møde.
Klubbens medlemmer er meget velkommende til at møde op med forskellige husflidsprodukter, honning og honningrelaterede produkter til salg – Har du lyst til at have en lille stand på julemarkedet da skriv venligst dette under dette opslag, så vi ved ca. hvor mange der kommer (der er mulighed for at stille an fra. kl 11 på dagen). Måske lige netop dit husflid eller dit produkt kan give anledning til inspiration til resten af klubben's vintersysler.
Dertil kommer præsentationen af lokalafdelingens logo, som just er blevet re-designet, hvilket vi venter os meget godt af mht. benyttelse som blikfang og genkendelighed for foreningens profil udadtil.
Klubbens medlemmer og biavlerne hjælpes ad med oxalsyrebehandlingen af skolebigårdens bier. Men nysgerrige og nybegyndere, store som små, er meget velkommende til at gå med og få et kig ned til bierne, som er begyndt at gøre klar til at klare vinteren – det er altid spændende at få et kig ind i biernes liv.
Så hermed en invitation til alle: Kom frisk og få en god snak om biavl i Østhimmerlands området, erfarne biavlere, som nybegyndere fra det ganske land er velkommende til at kigge forbi.
Så del endeligt dette opslag! Alle er velkommende for nysgerrige, aviser, naboer, vores påhæng og familie meget velkommende til at kigge forbi og møde klubben, høre hvad vi laver på klub aftener og ikke mindst benytte lejligheden til indkøb af julepynt, div. husflid og årets julegave til biavleren.
Bestyrelsen vil også være tilstede hele dagen – vi ser frem til hygge og godt samvær for både gæster og biavlere.
Med venlig hilsen bestyrelsen.
OBS: Der er udsendt pressemeddelelse om dette event, så hold godt øje, om du får øje på det i avisen 🙂