Heling

06/12/2024

SUNDHEDSSYSTEMETS GORDISKE KNUDE,- VI KUN KAN LØSE SAMMEN

Jeg tror de fleste efterhånden ved, at mange, især børn og unge, lider under en sygeliggøres af forbigående tilstande, og det tiltagende pres, det bevirker på sundhedsvæsenet. Jeg ser forskellige årsager til det, især disse to:

1) En antagelse om, at der er en enkeltstående og afgørende årsag til og behandling af lidelser.
Herved overses de mange andre medvirkende faktorer. Det er faktorer som ofte overses og tilmed udelukkes fra de videnskabelige forsøg, da de er ”ukontrollable,” så som kærlig omsorg på forskellig vis.

2) En antagelse om at one-way fits all.
Undersøgelser lavet på grupper af mennesker kan sjældent overføres til et enkelt menneske. Ethvert menneske er unikt, og de lidelser, vi oplever, er afhængige af de omstændigheder, vi lever i til et givet tidspunkt. Dybest set er der kun et sandt forsøg, og det er vores egne levede erfaringer. Selv de skifter over tid. Sundhed er en privat sag, som er blevet til et alment og offentligt anliggende, som enkelte instanser søger at styre.

Sundhedsstyrelsen, herunder lægevidenskaben har monopol på sundhed således, at alternative muligheder udelukkes fra idebanken og pengekassen. De mange faktorer, der udelukkes eller overses af lægevidenskaben, er i spil samtidig med at videnskabelige forsøg og lægelige behandling finder sted. Så det er svært at afgøre, hvad der i virkeligheden virker og ikke virker. Samtidig hævdes det, at kun den form for ”bevisførelse,” hvor forsøgsomstændighederne styres i en retning, ofte den lægefaglige og medicinske, er den rette. Det er forsøg, som bygger på ovenstående forældede antagelser. Det begrænser os i at erkende andre veje. Det er en gordisk knude lægevidenskaben og sundhedsstyrelsen laver om sig selv og sine patienter, hvis man ellers kan tale om at eje patienter.

Det fører mig frem til det, der udløste dette indlæg

For nogle dage siden modtog jeg en reklame i min e-boks fra Region-Hovedstaden

Den blev leveret som et tilbud om at deltage i et forskningsforsøg med en vaccine for RS -virus.
En virus, der anses for årsag til luftvejsinfektioner især hos småbørn. Overordnet set er det en fredelig og forbigående tilstand sammenlignet med sygelighed og dødelighed af mange andre lidelser i Danmark. Luftvejsinfektion med RS-virus medfører ofte sygefravær, hvilket er ubelejligt ud fra et ”have-to-do” perspektiv, uanset om man er arbejdsgiver eller arbejdstager.

Hvem ved måske er det en af årsagerne til, at et stort nationalt forskerhold har planer om at lave en RS-vaccine.

Cost-benefit ved det er svær at overskue i lyset af risiko for bivirkninger og resistensudvikling. Velvidende at virus ofte muterer, så vaccinen kan være forældet, inden den kommer på markedet. I givet fald er det placeboeffekten, man nyder godt af.

Det undrer mig, at staten tillader, at den slags reklame sendes ud via e-boks, som en form for blåstempling af vaccineindustrien og en promovering af enkelte forskeres passion.
Tænk hvis jeg benyttede e-boks til at promovere mine passioner, som går på at stress og mistrivsel og utallige mange andre faktorer, tilsammen er medvirkende til, at et menneske bliver syge. Det er ud fra en viden om, at virus kan være tilstede, uden at man bliver syg. Jeg forestiller mig at e-boks hurtigt vil blive fyldt med reklamer, hvis lige-ret for-alle skulle gælde.

Brevet i min e-Boks efterlader også det indtryk, at lægevidenskaben er ét med staten, lidt i stil med dengang kirke og konge var ét. Hvem ved om også medicinalindustrien er ét med forskningen, eftersom det ofte er der, forskningsmidlerne kommer fra.

Her følger nogle forslag til at løse knuden sammen:

1.Sundhedsstyrelsen ophæver monopolet på sundhed, og befolkningen får deres eget klippekort til sundheds ydelser uden for sygehusene. Sygehusbehandlinger er fortsat frie.

2. Forskere og læger udforsker i langt højere grad den enkelte patients univers sammen med patienten. Det indebærer en anerkendelse af patientens egne veje herunder andre behandlere. Det indebærer også at udforske eksistentielle følelsers indflydelse på helbredet.

3. Befolkningen undervises fra 1.klasse i, hvordan deres unikke krop, sind og bevidsthed spiller sammen. Samtidig lærer de om alarmsymptomer.

4. Alle udviser ydmyghed for alt det, vi ikke ved. Samtidig tager alle voksne ansvar for egne valg i livet, uanset hvad der førte til valget. Klagesager ophører. Erstatningssager fortsætter, selvom fejlbehandlinger er blevet meget sjældnere, nu hvor sundhedsmedarbejderne har mere tid til patienterne for selvindsigten er højnet, så tilgangen til sundhedsydelser er aftaget.

Personligt fravælger jeg gruppeforsøg og screeningsundersøgelser for de viser kun noget om den dag, undersøgelsen finder sted. Allerede dagen efter kan det se anderledes ud, for kroppen og livsomstændighederne forandres løbende. Jeg kender alarmsymptomer og beder om at få en undersøgelse, hvis jeg føler mig alvorligt syg. Det er 12 år siden, jeg sidst benyttede mig af det. Derved sparer jeg samfundet for udgifter, der kan bruges på syge mennesker. Af samme grund har jeg også skiftet fra sygesikringsgruppe 1 til 2.

20/11/2024

Se mit blogindlæg https://wix.to/qPbmCcy

Ud fra mine erfaringer med ægteskab, parforhold, venskaber og arbejdsforhold og frem for alt forholdet til mig selv, ser der ud til at være nogle gennemgående udfordringer: -Kontakt: Ethvert forhold, hvad enten det er venner, kærester, familie eller arbejde indebærer kontakt. Det kan være kont...

29/10/2024

Hvad kan jeg gøre i en kaotisk verden ?

27/10/2024

En live video om disse tre begreber og en guidet øvelse

27/10/2024

JEG ELSKER DIG

Nogle gange kan de ord være svære at sige, og andre gange kommer de helt af sig selv.

Følelsen af ”Jeg elsker dig” er ofte knyttet til en person og ofte i en given situation. Altså en kærlighed der er betinget af en tilstedeværelse af noget eller nogen eller måske blot erindringen om.

Ubetinget kærlighed er en vished om, at vi, ja alt vi er i kontakt med, er forbundet, no matter what.
En kærlighed der er evig, hvis man tror på uendelige mange liv og livsformer. Og en kærlighed der varer hele livet, hvis man kun tror på et liv.

For mig viser den sig især ved, at jeg føler mig forbundet med alle de mennesker, jeg er i kontakt med i løbet af mit liv. Det er temmelig mange, hvis jeg tænker over det. Samtidig føler jeg mig dybere forbundet til mine børn/familie og de venner, der er særlig tæt på mig. Det er helt forståeligt, da det er dem, jeg har haft de mest intense følelsesmæssige oplevelser med på godt og svært.

Jeg oplever det som betingelsesløs kærlighed, for selvom der måske går uger, måneder, år og årtier imellem vores møder så er genkendelsen, og deri kærligheden der stadig.
Og så er der den allestedsnærværende natur, der elsker mig ubetinget i og med, den giver mig alt den har at byde på..

Vi er alle forbundet på godt og svært.
Vi glemmer det blot fra tid til anden. Måske fordi vi er dybt optaget af at leve livet, og måske fordi vi har mistet troen på kærligheden og glemt, at den allerede er her.
Vi kan række ud efter den, og hvis det er svært, kan vi mærke ind i den. Hvis også dette er svært, kan vi begynde at tro på den. Alene det åbner for at opleve den på ny.

22/10/2024

PURPOSE

Engang søgte jeg nogle specifikke mål i mit liv.
Da jeg havde opnået dem, søgte jeg et formål med mit liv.
Jeg troede, der var et final endpoint, et enkeltstående formål, som jeg skulle opdage og tage til mig, og så ville alt give mening. Livet ville derefter flyde let og elegant.

Nu ser jeg anderledes på det og alligevel er der et formål, det er blot meget åbent.
Formålet er for mig at leve livet. At tage et skridt hver dag ud i livet eller ind i livet, og deri gøre mine unikke erfaringer til glæde for min og vores fælles bevidsthed.

Det har betydet og betyder fortsat, at jeg må se angstens forskellige og ofte skjulte ansigter i øjnene. Først og fremmest må jeg erkende at den er i spil. En angst, som kan forhindre mig i gøre eller ikke gøre. At sige eller ikke sige. At føle eller ikke føle.
Undervejs lærer jeg at elske angsten. Alt andet lige, tror jeg, at også den er her af en grund. Som en naturlig ledsager i forhold til mit livs-formål, -altså mit daglige liv.

Dybest set er Purpose for mig at følge bevidsthedens intention hver dag, hvert øjeblik, som den udfolder sig i den livsbegivenhed, der kaldes ” Mette” / ” Mette Maja,”/ ”Maja.”

I det jeg skriver dette, tænker jeg: Det er forståeligt, at der kan opstå tvivl, forvirring og yderligere angst i os mennesker i forhold til purpose eller vores næste skridt i livet, for kært barn har mange navne. Ikke kun kælenavne, men også alt det andet vi måtte kalde os selv og hinanden. De selvbebrejdende og anklagende domme foruden alle sygedommene, you name it, som kan forhindre os i at tage det næste skridt.

Det står klart for mig, at vi alle, hver og en, lever vores formål, purpose, hver eneste dag, alene ved at være i livet. Uanset hvad vi måtte tænke om os selv og hinanden.

20/10/2024

ET DRØMMELIV

Når jeg drømmer, er jeg tilstede som en mere eller mindre bevidst iagttager. Nogle gange sanser jeg angst, glæde, salighed, ja tilmed et greb i min krop.

I mine natlige drømme ser jeg sjældent min krop. Jeg er primært den bevidsthed, der oplever og iagttager en drøm udspille sig.

I mine dagdrømme ser og oplever jeg min krop mere intenst.

I princippet er det det samme, der foregår nat som dag. I begge tilfælde er jeg den mere eller mindre bevidste iagttager af det, jeg ser og sanser.
Min krop er også i aktivitet om natten, blot i langt mindre omfang. Det bemærker jeg især, hvis jeg vågner med ubehag i kroppen.

Alle drømme brister før eller siden, dagdrømmene såvel som de natlige drømme.
Bevidstheden om drømmene lever videre, som erindringer om det hændte.

Det ser ud til, at vores arbejde består i at opleve, iagttage og elske vores drømme. Hvorfor ved jeg ikke, selvom jeg har mine gisninger.

Livet inviterer os skiftevis til being og doing.
I årtier har den menneskelige bevidsthed overvejende været optaget af ” doing,” imens ”being” har været mere eller mindre undertrykt. Måske i en frygt for følelsen af stilstand. Og måske fordi vi er tilbøjelige til at glemme, at døden, herunder de bristede drømme, blot er en overgang til en ny tilstand og altså ikke en følelse af stilstand. Var døden en følelse af stilstand, ville vi fortsat være her, for følelser kan kun føles, imens vi er i live.

Huskeanæstesi og nærdødsoplevelser er værdifulde eksempler på, at bevidstheden lever videre, selv når et menneske betragtes som dybt bevidstløs eller død.

Jeg forestiller mig, at det må være befriende at vide for mennesker som frygter sygdom og død, hvilket de fleste mennesker nok gør i et eller andet omfang, imens de lever, og især hvis de lider.
Det er trist, at denne viden er glemt og måske gemt for jeg tror, at den viden giver større frihed og mod til at leve livet.

Tilbage til mit nuværende drømmeliv. Det er i en tilstand af being, at jeg især oplever mig modtagelige for nye input, bevidste som ubevidste. Noget jeg tror, der er brug for i en kultur, hvor ”doing” er ved at skubbe os og naturen udover kanten af vores eksistens. Eller måske rettere sagt vores tro på “I need to do in order to be”.

Som en klog ven sagde til mig. Det er svært at afgøre, om bevidstheden er i kroppen, eller om kroppen er i bevidstheden.
Der er en verden af frihed til forskel i de to betragtninger. Alt andet lige, er det nok både og.

Så, alt er vel,- "You are doing well and you are being done well"

Med et ønske om endnu flere opløftende drømme

08/10/2024

“BE THE CHANGE,” sagde Ghandi.
Det giver god mening i forhold til at være og leve den forandring, vi måtte ønske at se i verden.

I dag ser jeg det også som ” WE ARE THE CHANGE,”
Hver gang vi tager et skridt ud i det ukendte, er vi i forandring.
Hver eneste dag og hvert eneste skridt er et skridt ud i det ukendte.
Nogle gange føles det ukendte blot særlig ukendt og måske ligefrem helt nyt.
Selv lige nu og her, hvor vi er med det, vi føler, mærker og tænker, er vi forandringen.

WE ARE ALREADY THE CHANGE, bølgen er I bevægelse.
Nogle gange kommer der blot ekstra store bølger med særlig mange dønninger. Når de store bølger opstår, så flyder nogle fremad andre falder tilbage, men bevægelsen er der hele tiden, som ebbe og flod.
Vi er bølgen, selvom vi nogle gange måtte tro, at vi ridder på den, eller er faldet af den.

Alt er vel.

04/10/2024

Det er ca. 7 år siden jeg blev inviteret til at holde et foredrag om mine oplevelser som læge og patient i det psykiatriske system. Jeg synes stadig mine budskaber er relevante,eftersom der tales om at fokusere mere på mental sundhed og at give flere penge til psykiatrien.
Hvis det indebærer at forstætte i samme spor, så tror jeg ikke, vi kommer meget videre, for som Einstein engang sagde: "Vi kan ikke ændre noget med det samme mindset, som skabte det".

Vi må vove at tænke ud af boksen. Det gør jeg bl.a her i dette foredrag, og det er ikke kun tanker/teorier, det er levede erfaringer.

Dengang havde jeg kun 30 min. til at formidle et nyt og meget anderledes perspektiv på sundhed. I dag vil jeg udtrykke det med få enkle ord som: Mød patienten og jer selv med kærlighed, og , alt er vel. Denne enkelhed tilfredsstiller sjældent et sind og en kultur, der ønsker at forstå og forklare.
Som jeg ser videoen og foredraget i dag, så leverede jeg det, der dengang blev kaldt på og mere til. ALT er vel

Breakdown or Breakthrough? In December 2010, Mette Mouritsen's life took a dramatic turn. She was experiencing great stress at her practice as a family docto...

29/09/2024

PERSONLIG OG UPERSONLIG KÆRLIGHED

Jeg tror alle mennesker har oplevet kærlighed til et eller flere menneske eller dyr. Jeg tror også de fleste har oplevet at miste den igen. Eller så oplever de det før eller siden.

Personlig kærlighed er vidunderlig, dyb, intens, fascinerende, transformerende og forbundet med mange følelser også de modsatrettede. Det er en kærlighed der især opleves mellem mennesker og/eller dyr. Det kan måske kaldes en form af kærlighed der er afhængig af vores personlige præferencer. En kærlighed der gør, at vi tiltrækkes af noget og nogen og på den måde bevæges i den retning gennem livet.

Jeg tror de fleste har, eller har haft, en drøm og en længsel efter personlig kærlighed. De fleste film, bøger, historier handler om personlig kærlighed eller mangel på samme. Det fylder meget i vores verden.

Tænk hvis vi fra barnsben og gennem de mange medier, der er med til at drømme vores verden op, i højere grad talte om upersonlige kærlighed, og det på den måde blev mere fremelsket.

Upersonlig kærlighed kan måske beskrives som det, der forbinder alt og alle og samtidig er i alt og alle. En kærlighed som er uafhængig af andres tilstedeværelse, og samtidig kan opleves gennem andres tilstedeværelse. Det kan måske kaldes ubetinget kærlighed, da ingen særlige betingelser skal være tilstede for at opleve den. Den er, ganske enkelt. En energi, hvormed vi kan tune in på hinanden bag de personlige udtryk.

Jeg forestiller mig, at generindringen og fremelskelsen af denne kærlighed vil minimere følelser af ensomhed, mangel, misundelse og angst. Følelser som er kraftigt medvirkende til psykisk og fysisk lidelse og diverse krige.

Jeg tror også, at livet leves lettere. Vi kan lettere slippe de selvbegrænsende forestillinger, forventninger, betingelser og bånd, vi måtte have til os selv og hinanden.

Samtidig ved jeg at ” Alt er vel.” Så hvem ved, måske udfolder livet sig lige nu overvejende gennem personlig kærlighed med den glæde, smerte og bevægelse, det fører med sig, for at vi alle på sigt kan vende os mod upersonlig kærlighed. Måske skal vi alle erfare ”flygtigheden ” i den personlige kærlighed for at åbne os for den upersonlige.

Jeg glæder mig over, at vi dybest set er forbundne, selv om vores veje og vores liv lige nu måtte være adskilte. Får lyst til at sige. ” Jeg elsker dig.” Også til dig, som jeg endnu ikke kender og føler afstand til, fordi jeg også er et menneske med personlige præferencer.

27/09/2024

LIVET FØLES LETTERE I TILLID TIL AT ALT ER VEL

Derfra kan jeg lettere acceptere, at alt hvad jeg føler, tænker og handler på eller undlader at handle på er vel. Det samme gælder for mine medmennesker.

Hvis jeg glemmer at leve efter denne dybe erkendelse, er det lidt som at benægte livet, det der er og sker.

Samtidig kan jeg sagtens forstå, at jeg kan glemme det og at en form for benægtelse kan opstå, hvis jeg tænker på, at jeg/vi mennesker lever i flere dimensioner samtidig.

Det jeg sanser her og nu, sker samtidig med, at jeg måske er i kontakt med noget i fortiden eller forestiller mig noget i fremtiden. Med andre ord, så kan jeg være tilstede i flere ”virkeligheder” samtidig. Jeg skaber min virkelighed ud fra det, jeg sanser, og de tanker og ord, jeg kobler på det sansede. Så virkeligheden her og nu er et konglomerat af mine tidligere virkeligheder, som influerer på, det der er og sker lige nu.

Det vi sanser vækker tanker, og det vi tænker, påvirker det vi sanser. Det gør det ekstra svært ”at regne ud”, hvordan det hele hænger sammen, selvom vi ganske givet får glimtvise indsigter.

Vi modtager billionvis af sanseindtryk døgnet rundt. Det er en massiv strøm af informationer, vi lever i, som påvirker os, og som vi oftest reagerer på ubevidst.

Det jeg her kalder dimensioner kan måske beskrives som, at vi er under indflydelse af forskellige bevidsthedslag samtidig. Eks. så er vi i kontakt med et bevidsthedslag, der har erfaringer og forestillinger om, hvordan vi burde tænke føle og handle, og samtidig har vi kontakt til andre bevidsthedslag med andre erfaringer og forestillinger om livet. Det kan let skabe forvirring og usikkerhed. Samtidig kan der opstå en følelse af fremmedgjorthed og adskilthed, hvis vi sammenligner det ene bevidsthedslag med det andet, og dømmer det ene som udelukkende rigtigt eller forkert og glemmer at være lige her med det, der er og sker.


Jeg tror, det er en del af menneskets natur at sammenligne, fordi vi oplever os adskilt og oplever livet forskelligt i vores kroppe. Det kan måske være en hjælp at tænke på, at vi blot har forskellige præferencer ud fra de forskellige bevidsthedslag, vi måtte opleve fra tid til anden. Så kan vi måske slippe at dømme noget, som rigtig/forkert, når vi dybest ingen viden har om, hvorfor det er og sker.

Denne tankerække giver mig en forståelse for, at alt er vel, og at jeg også kan glemme, at alt er vel. Livet udfolder sig som hændelse på hændelse. Der sker det, der sker, og jeg kan gå med det eller have modstand på det.

Det indebærer også at accepterer mine og andres handlinger og ikke-handlen.

Life is a happening hørte jeg en sige. Og vi er alle en del af denne happening.
Håber du må nyde og elske oplevelsen lige nu, og imens den står på :)

22/09/2024

For mig er der en frihed i at opdage, hvor foranderlig livet er, og hvor lidt, jeg i virkeligheden kan styre. Det giver en følelse af WOW, -hvad mon livet bringer i dag. Jeg kan også bedre være med følelser af stilstand og modgang.

Dybest set sker livet af sig selv. Jeg er, og livet udfolder sig igennem mig. Det kan være en hjælp at udtrykke taknemmelighed for alle mine livsoplevelse, selv når jeg lider.

Har jeg modstand på det, jeg mærker, føler og oplever, lider jeg. Lidelsen forsvinder, i det jeg accepterer den modstand, jeg har på det, livet vil med mig. Selv dette slip sker af sig selv før eller siden. Så jeg kan roligt slappe af signalerer min bevidsthed, imens mit sind og min krop stritter imod.

I tilbagelænet overgivelse til not-knowing vandrer min opmærksomhed, og før eller siden får jeg en tilskyndelse, som fører mig et andet sted hen. Det sker helt af sig selv, også selvom jeg måtte tro, at nu har jeg styr på livet i mig, og de tanker og tilskyndelser jeg får.
Hvor kommer de i virkeligheden fra?

Her en en guidning i bevidst nærvær, som et anker til at være med livets foranderlighed.

Det er mit indtryk at tiltagende mange mennesker er begyndt at vågne op til livets foranderlighed og hvor lidt vi i virkeligheden kan kontrollere. Det indebæ...