10/03/2023
Update: ❤️ Luna har været hos sin nye familie i 1 uge nu, og det går så godt, at vi netop har ejerskiftet - og jeg ved, at hun har fået det bedste hjem ❤️ Opslaget lukkes derfor.
🐾 Vi søger det allerbedste sidste hjem til vores labrador Luna på snart 4 år (22.4.19) 🐾
Luna har stambog og er den “gammeldags” udstillingstype (i den lille ende med 25-26 kg.)
Vores familie- og boligsituation gør, at vi desværre ikke kan overkomme at give alle vores hunde den aktivitet og stimulering, som de fortjener. Derfor har vi nu taget den tunge beslutning at prøve at lede efter det helt rigtige hjem til skønne Luna.
Luna omplaceres som familiehund og må ikke indgå i avl. Hun er en sund og rask og meget sød og loyal hund - en rigtig puttehund (helst også i sofa). En hund med en stor kærlig personlighed 😊
A hofter og 0 albuer. Har et opereret knæ og grå stær, men forventes ikke at få problemer med det.
Luna er trænet i rally lydighed og er “rally begynder mester”. Hun er dog ikke trænet de sidste par år. Hun trækker på gåture, men med godbidder og tålmodighed kan hun gå pænt. Er ikke vant til katte, men kan med alle hunde. Meget socialiseret. glad og sød ved børn. Elsker at køre bil og kan være alene hjemme uden problemer.
Har DKK stambog, pas og er passet med vacciner, ormekur, bravecto, dyrlæge mm.
Vi har ikke travlt, og vi har en del ønsker til et nyt hjem:
Du/I kender til labrador, og du/I bliver ikke skræmt af en glad labrador, der trækker lidt på tur og kan finde på at hoppe op.
Du/I bor i hus med indhegnet have.
Du/I er meget hjemme og har lyst til gåture og gerne lidt træning.
Du/I har gerne en anden hund, men i så fald skal kemien mellem de to afprøves.
Du/I har ikke kat.
Du/I er villig til at overtage Lunas forsikring, så hun altid vil være dækket.
Du/I er villige til at mødes, og derefter overvejes nøje, før vi evt. laver ejerskifte.
Du/I skal have lyst til at holde en smule kontakt til os, og hvis Luna skal have et nyt hjem, så skal hun tilbage til os, eller vi skal hjælpe med at finde nyt hjem.
Første kontakt ønskes afholdt i privat besked, hvor man skriver lidt om sig selv, og hvad man evt. vil kunne tilbyde Luna.
Vi forbeholder os retten til frit at vælge Lunas næste og sidste hjem, og vi tillader os også at sige nej efter et evt. møde, hvis vi ikke synes, at der er et match.
Vi bor Ringe (Fyn), men vi vil gerne komme til jer, så vi kan se Lunas måske kommende hjem.
Se i øvrigt flere fotos her på siden under mappen “Lab Lodurs' Tiffany by Icono - Luna”
Venlig hilsen Pernille og Kresten