07/12/2023
DNA Testning af Siberian Husky. Tebbestrup, 17.03.2023
Ved Kennel Atebs + nyt og rettelser 07.12.2023
Hermed lidt mere specifik indsigt i, hvad vor “Races” oprindelse egentlig er, og hvorfor jeg igen har sat mig til tasterne
Kan/vil nogen overbevise/bevise for mig, at der findes en reel DNA Profil på Siberian Husky ?
Så ville det glæde mig, for så ville jeg kunne slappe lidt af!
I min bog - “Siberian Husky og vor livsstil gennem 40 år” i kapitel 2 skriver jeg en del om disse polare slædehunde - inden de fik navnet Siberian Husky, og jeg har brugt rigtig meget tid med research på det.
Jeg vil hermed bede flest muligt om at læse kapitel 2 igennem (igen) - hvorfor??
Jo, deri skriver jeg, at disse hunde kom til det, som nu hedder Alaska gennem rigtig lang tid, og de kom ikke kun fra Tjukotka nej, for efter 1908 og senere igen, da navngivne personer importerede hunde fra flere steder - blandt andet på en markedsplads ved Kolyma floden og helt langt borte på Kamtjatka, var det fra mange forskellige folkeslag.
Disse folkeslag brugte i deres hundespand faktisk kun kastrerede hanhunde, og havde kun 1 intakt han pr. lokalsamfund. Disse hanhunde ville man naturligvis meget nødigt af med. På bopladsen havde man ganske få tæver, og det var sådanne, der kom “over” Beringsstrædet.
Så starter det “sjove” - for disse tæver blev i Alaska ikke parret med hanner fra Østen - for der var ingen, så derfor blev de parret med andet.
Senere fra 1926 kom der dog intakte hanner over, og de indgik i avlen -- altså taler vi om hunde af forskellig oprindelse helt fra begyndelsen og med dyr, der var avlet hos de forskellige folk til vidt forskellig brug. Det skal lige noteres, at flere af disse hanner blev kastrerede, men i listen, som jeg nævner nedenfor, kan navnene på de hanner, der indgik i avlen, ses.
I 1930 kom der 2 meget vigtige intakte hanner over, og disse er: Tserko og Kreevanka,
og ingen ved rigtigt, hvor de kom fra, men disse kan i dag findes på de fleste SH’ers stamtavler - også på vore 2 første avlsdyrs, og praktisk taget alle de hunde, man i dag kalder for Siberian Huskies, stammer fra disse 2!
(Se evt. En af de første sider: “From The Seppala Siberian Husky Club” Side 1 “A3 + 16 i “The Siberian Husky” - 3.oplag i år 2000 fra International Siberian Husky Club. På side 16 nederst i skemaet er disse 2 hunde nævnt med ukendt import og derfor med ukendte aner. De blev solgt til Harry Wheeler, og deltog i A.Belfords Team i 1934/35
Det vil så sige, at det er en utrolig smal Gene Pool, som vi har med at gøre i dag, med mindre der er blevet blandt andet blod i ---- og det ser det jo unægteligt ud til .
Leonhard Seppala avlede, efter manges udsagn, både Samojed og Alaska Malamute ind i sine hunde, og deraf kom en ny stamme, der stadig kaldes for Seppala hunde. Jeg kan dog IKKE bekræfte dette.
Når nu der er så mange forskellige folkeslags hunde bag vore hunde, er det for mig indlysende, at der ikke kan findes en DNA profil for en såkaldt renracet Siberian Husky, og begrebet SH opstod jo først, da Standarden blev skrevet og godkendt. Alle de hunde, der blev vurderet indenfor denne standard, fik stamtavle og dermed prædikatet Siberian Husky.
I juli 1982 besluttede nogle bekymrede avlere, på foranledning af Dr. Roland Lombard, at gøre noget ved den situation.
SH’ens popularitet gav måske bagslag i forhold til det ønskede - som en hurtig og hård slædehund.. Mange Siberians avledes uden overhovedet at have været i en sele.
Der var færre og færre Siberians, der dukkede op i den konkurrence duelige Verdensklasses spand. I frygten for at karaktertrækket - en arbejdshund var tabt, dannedes en gruppe kaldet SEPP (Siberian Evaluation Performance Project) -
“Man ville lave et testprogram for at finde frem til de Siberians, der kunne præstere på topplan i verden, så de kunne danne grundlaget for fremtidig avl, og at disse kunne bringe dem tilbage på Sporet som en respekteret løbshund”.
I bogen “The Siberian Husky” udgivet af “International Siberian Husky Club, Inc. kan man læse om 8 forskellige SEPP test arrangementer (Side 291 til 305) og medfølgende bedømmelser af hver enkelt hund og foto af dem. Nogle er pænere end andre, og at det er fotos, skal man tage med i betragtning.
I hvert prøvespand satte man 8 top Alaskans ind foran 6 til 8 Siberians, så der var noget at leve op til.
Alle de der medvirkede i disse test er personligheder, og er nævnt ved navn og med meritter.
Udfaldet af de erfaringer man fik, betød også en ændring af Racestandarden omkring juni 1992.
PRØV at se på disse hundes navne, og gå tilbage i jeres hundes stamtavler, og se om I kan finde nogen af dem der, for det tror jeg, at mange kan,og det er spændende læsning!.
I øvrigt kom der en overgang mange hunde til Europa fra USA og Alaska uden stamtavler, og flere af disse blev i Sydeuropa fremstillet for 3 dommere, og hvis de alle 3 “godkendte” dem i Standard, kunne de få en seriøs Stamtavle. Derfor har vi holdt os meget lang væk fra sådanne tvivlsomme hunde, og ja, nu orker jeg faktisk ikke mere af dette, men jeg håber, at “nogen” har kunnet få lidt ud af dette skriv, og at vi ikke igen på FB udsættes for useriøs Chikane, sådan som det allerede er sket,og som DPHK’s bestyrelse har advaret imod. .
Vi afventer spændt DKK’s videre gøremål i denne sag, som faktisk også har ramt mange andre hunderacer tidligere, og selvfølgelig vil vi da gerne have racen på det rigtige spor!
Gert Kronholm + naturligvis Kennelmor Birthe
