23/03/2024
Et indlæg fra direktøren i Dyrlæger og Ko
Dyrlæger & Ko blander sig i debatten! 👏
𝐄𝐫 𝐯𝐢 𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐥𝐨𝐯𝐥𝐢𝐠𝐭 𝐡𝐚̊𝐫𝐝𝐞 𝐯𝐞𝐝 𝐤ø𝐞𝐫𝐧𝐞?
𝐴𝑓 𝑅𝑢𝑛𝑒 𝐹𝑟𝑖𝑖𝑠 𝐾𝑟𝑖𝑠𝑡𝑒𝑛𝑠𝑒𝑛, 𝐷𝑖𝑟𝑒𝑘𝑡ø𝑟 𝑖 𝐷𝑦𝑟𝑙æ𝑔𝑒𝑟 𝑜𝑔 𝐾𝑜
𝘝𝘪 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘰𝘷𝘦𝘳𝘷𝘦𝘫𝘦 𝘯ø𝘫𝘦, 𝘩𝘷𝘰𝘳𝘥𝘢𝘯 𝘷𝘪 𝘷æ𝘭𝘨𝘦𝘳 𝘢𝘵 𝘴æ𝘵𝘵𝘦 𝘢𝘧𝘨𝘪𝘧𝘵𝘦𝘳 𝘱𝘢̊ 𝘊𝘖2-𝘶𝘥𝘭𝘦𝘥𝘯𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳 𝘱𝘢̊ 𝘥𝘦 𝘣𝘪𝘰𝘭𝘰𝘨𝘪𝘴𝘬𝘦 𝘱𝘳𝘰𝘤𝘦𝘴𝘴𝘦𝘳 𝘪 𝘭𝘢𝘯𝘥𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦𝘵. 𝘐𝘴æ𝘳 𝘬ø𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘩𝘢𝘳 𝘷æ𝘳𝘦𝘵 𝘶𝘥𝘴𝘬æ𝘭𝘥𝘵 𝘪 𝘮𝘢𝘯𝘨𝘦 𝘢̊𝘳, 𝘰𝘨 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘢𝘭𝘵𝘪𝘥 𝘱𝘢̊ 𝘧𝘢𝘪𝘳 𝘱𝘳æ𝘮𝘪𝘴𝘴𝘦𝘳 – 𝘧𝘰𝘳 𝘥𝘦𝘯 𝘨𝘢𝘴, 𝘬ø𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘶𝘥𝘭𝘦𝘥𝘦𝘳, 𝘦𝘳 𝘱𝘢̊ 𝘪𝘯𝘨𝘦𝘯 𝘮𝘢̊𝘥𝘦𝘳 𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘴𝘢̊ 𝘢𝘭𝘷𝘰𝘳𝘭𝘪𝘨 𝘴𝘰𝘮 𝘥𝘦 𝘧𝘰𝘴𝘴𝘪𝘭𝘦 𝘣𝘳æ𝘯𝘥𝘴𝘭𝘦𝘳, 𝘷𝘪 𝘱𝘶𝘮𝘱𝘦𝘳 𝘢𝘵𝘮𝘰𝘴𝘧æ𝘳𝘦𝘯 𝘮𝘦𝘥. 𝘝𝘪 𝘣ø𝘳 𝘥𝘦𝘳𝘧𝘰𝘳 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦 𝘯𝘺 𝘣𝘦𝘳𝘦𝘨𝘯𝘪𝘯𝘨𝘴𝘮𝘰𝘥𝘦𝘭, 𝘥𝘦𝘳 𝘵𝘢𝘨𝘦𝘳 𝘩ø𝘫𝘥𝘦 𝘧𝘰𝘳 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘬𝘦𝘭𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘬𝘭𝘪𝘮𝘢𝘨𝘢𝘴𝘴𝘦𝘳𝘴 𝘭𝘦𝘷𝘦𝘵𝘪𝘥.
At det er svært at lave en CO2-afgift på landbruget, det er nok ved at være klart for alle efter udskydelse på udskydelse af Michaels Svarers nyligt offentliggjorte rapport. En rapport, der skal danne grundlag for den grønne trepart, vi nu skal vente på forhandler færdig i løbet af 2024. Og her vil jeg gerne minde om, at fordi det er svært og kompliceret, skal vi også tage forskellighederne fra klimagasserne alvorligt.
For eksempelvis er CO2 og metan ikke det samme, og de opfører sig ikke på samme måde i atmosfæren. Vi er blevet lært, at metan er 28 gange mere potent som drivhusgas end CO2. Det er rigtigt – men også unuanceret. For hvor CO2 har en levetid på 1000 år i atmosfæren, har metan en levetid på 12 år.
Hvorfor er det vigtigt, spørger du så? Det er vigtigt, fordi det betyder noget for, hvordan vi skal forholde os til de to gasser, når vi lovgiver. Rent lavpraktisk betyder det, at når vi hver dag kører i vores fossile bil, tilføjer vi hver dag ny klimagas til atmosfæren, der bliver hængende i 1000 år. Siden vi startede med at pumpe fossile brændsler op og brænde dem af, er den gas altså ikke blevet omsat endnu.
For køernes udskældte prutter og bøvser gælder det dog, at de er blevet omsat og er væk fra atmosfæren 12 år efter, de kommer ud. Det gør, at køernes klimapåvirkning er en konstant lig med antallet af køer – og antallet af køer har i mange år været faldende i Danmark samtidig med, at vi har opretholdt mængden af mælk vi producerer.
CO2 fra eksempelvis olie og metan fra køer er derfor modsætninger, hvor de fossile brændsler udgør en eksponentiel stigende trussel, der bliver værre hver dag, hvorimod et konstant antal køer ikke vil øge temperaturen i atmosfæren.
Et globalt fødevaresystem – hvad betyder det?
Når kritikere af animalsk produktion virkelig sætter gang i krigstrommernes buldren, får vi at vide, at 50 procent af verdens landbrugsareal bliver brugt til dyrehold. Her glemmer de dog at påpege, at langt det meste landbrugsjord ikke egner sig til at blive dyrket, men kun til at blive afgræsset.
Hvis vi derfor vil producere fødevarer til en stærkt stigende verdensbefolkning, skal vi have køer og får, der græsser på disse arealer – vi kan ikke bruge arealerne til andet.
Vi skal forstå, at vi ikke kan dyrke, hvad vi vil på al landbrugsjord. Jordkvalitet og klimatiske forhold har stor indflydelse på, hvad vi kan bruge vores arealer til. Vi kan ikke på magisk vis begynde at dyrke bananer i den nordjyske muld. Det egner området sig ikke til. Landmænd verden over er gode til at finde ud af, hvad deres jord egner sig til – og det er i mange tilfælde f***rafgrøder eller afgræsning.
En ny standard
Ovenstående eksempler på kompleksiteter er svære at forstå og indregne, for vores klimamål er nationale og ikke internationale. Det gør også, at vores regulering til dels bliver uhensigtsmæssig, da den beror sig på, at alle andre lande gør det samme.
Det mindste, vi kan gøre, er derfor at bruge de seneste beregningsmetoder for klimagassers påvirkning. Oxford Universitet har senest lavet en opdateret model, der blandt andet tager højde for klimagassernes levetid og hvordan disse påvirker temperaturudviklingen for klimaet – GWP*(Global Warming Potential). Den er ny og derfor ikke udbredt endnu, og mange af vores forståelser baserer sig stadig på den model, vi har kaldt GWP100. Den gamle model bruger de også i Svarer-rapporten, men skriver samtidig, at vi skal bruge opdaterede regnemetoder, når vi får ny viden. Senest er den nye beregningsmetode GWP* taget i brug under COP 28, og mit håb er derfor, at vi også husker at bruge den under den grønne trepart, vi ser ind i.
Jeg synes det er logik, at det er værre at pumpe millioner år gammel olie op af jorden og brænde det af, end det er at have køer på græs. Og den viden vi har i dag, siger det samme.
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16948621/er-vi-lige-lovlig-haarde-ved-koeerne/?fbclid=IwAR1c37PdLfkTQl3-ogGeFynLd2IbjUn6egz4i3_m_XmhImhCKhrvjAOpfTI
