Hestetandklinikken, Fyn/Jylland

05/07/2024

Se med, når Nicolaj forklarer, hvorfor det er vigtigt at fjerne hele tanden, når man finder en fraktureret tand.🦷🤓

28/06/2024

Her er et godt eksempel på, hvorfor vi laver mundhuleundersøgelser og ikke “bare” en tandraspning, når vi er ude:

En god mundhuleundersøgelse indeholder altid:

• Sedation af hesten
• Lys
• Spejl
• Kamera

Sedation gør, at hesten står stille, også med tungen, så vi kan se ordentligt.

Lys, så vi kan se, hvad vi laver.

Vi bruger altid både spejl og kamera; det giver os de bedste forudsætninger for at undersøge hestens tænder på alle overflader.

04/06/2024

I weekenden var Hestetandklinikken stærkt repræsenteret i Nantes i Frankrig på den Europæiske tandkongres.

Et af de mere interessante oplæg om bid kunne endelig dokumentere, hvilke skader forskellige bid og størrelser af bid kan forårsage.

Dette er ikke ny viden for os, men dejligt endeligt at have dokumentation for det vi ser og vejleder i til dagligt.

I Hestetandklinikken vil vi heller vide noget end synes noget.

01/06/2024

Hestetandklinikkens tre musketerer på europæisk tandkongres i Frankring 🇫🇷.
Dagene er pakket med faglige foredrag om nye behandlingsmetoder og forskningsresultater. Desuden er der en stor industriudstilling, hvor leverandører fra hele verden præsenterer deres produkter. Og ikke mindst er der mulighed for gensyn og kontakt med nye og gamle kollegaer fra resten af Europa 🐴🦷.

02/04/2024

Kan en hestetand plombere sig selv?

Se her når Nicolaj fortæller hvad hesten selv kan gøre og hvad du kan gøre, hvis din hest brækker en tand🦷🤕

12/03/2024

Så er det lige ved, at vi flytter ind i nye lækre lokaler 🤩vi glæder os 🥳

27/01/2024

12/01/2024

Lidt nyt fra byggepladsen 👷‍♂️⚒️

09/01/2024

Derfor får hesten ikke altid, en hævelse når den har en dårlig tand 🦷.
Lyt med når Nicolaj forklarer 🤓

24/12/2023

🎄🧑‍🎄🎅🏻🦷

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 24. december – Juleaften

Rigtig glædelig jul! 🎄 Så nåede vi simpelthen den magiske dato – 24/12 – som både hjælper os med at huske, at hesten har 24 kindtænder og 12 fortænder – og er kulminationen på hele decembers forberedelser.
Traditionen tro vil vi gerne slutte julekalenderen af med en lille konkurrence. Præmien er et lækkert fleecedækken med Hestetandklinikkens logo broderet på. Og alt hvad du skal gøre for at være med i lodtrækningen er at ønske os glædelig jul 🎄 i kommentarfeltet herunder.

Vi bliver også glade, hvis du deler opslaget eller tagger dine venner, så de også får en chance for at vinde, men det giver ikke ekstra lodder i puljen. Du har alle juledagene til at få skrevet din julehilsen til os. Vi trækker lod om fleecedækkenet d. 27. december og kontakter vinderen direkte bagefter.

Tilbage er kun at ønske jer alle sammen rigtig glædelig jul. Tak for jeres tillid ved at lade os stå for tandbehandlingen på jeres heste og tak fordi I følger med i julekalenderen år efter år❤️🎄🎁. Tak for positive tilkendegivelser ude i staldene, delinger, likes og kommentarer her på Facebook. Det er dejligt at vide, at I sætter pris på julekalenderen. 🐴🦷

Dagens billede viser sidste års flotte præmie – billedet fik vi tilsendt fra den glade vinder efterfølgende og vi synes det var så godt, at det fortjener at blive vist frem ❤️🐴

23/12/2023

🎄🧑‍🎄🎅🏻🦷

22/12/2023

🎄🧑‍🎄🎅🏻🦷

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 22. december

Periodontalligamenternes evne til at regenerere

Hvis f***r sidder fanget det samme sted mellem tænderne i længere tid, så vil det – som vi tidligere har beskrevet i julekalenderen – begynde at rådne. Det resulterer som tidligere omtalt i betændelse først i tandkødet og i mere kroniske stadier også i selve periodontalligamenterne. Det betyder, at tandens tilhæftning bliver dårligere og tanden kan blive løs. Hvis problemet ikke bliver løst, så vil betændelsen over meget lang tid til sidst omfatte hele periodontalligamentet hele vejen rundt om tanden. Når først det sker, så vil tanden til sidst miste hele fæstet i knoglen og falde ud – og hvis hesten er rigtig uheldig så når betændelsen også lige at ramme pulpaen og området omkring roden på vejen, så den også lige skal have glæden af en tandbyld – alt sammen noget du efter at have været julekalenderen igennem, gerne skulle synes giver mening og er utrolig synd for hesten. 😉

Hvis hovedparten af periodontalligamenterne er forsvundet, så kan vi ikke gøre så meget. Der er trods alt en grænse for magien 🧙‍♀️🎅. Men hvis der stadig er sundeperiodontalligamenter på det meste af tanden, så vil periodontalligamentet gendanne sig over tid, hvis betændelsen forsvinder og tanden får ro til at sætte sig fast igen – og det er lige præcis forklaringen på, hvorfor det er så vigtigt at finde selv de små f***rpakninger og få afbalanceret hestens tandsæt løbende, sådan at vi tager problemerne i opløbet og ikke lader dem blive store og ukontrollerbare. Det er altid sørgeligt, når en hest mister en tand, der er blevet løs på grund af f***rpakninger, når man ved, at hesten formentlig kunne have beholdt sin tand, hvis problemet var blevet opdaget og behandlet mange år tidligere og ikke mindst, at hesten kunne have sluppet for at have betændelse og ondt i sine periodontalligamenter i årevis. 🐴🦷

Dagens illustration viser en tand, hvor periodontaligamenterne ikke lykkedes med at regenerere. Overfladens cement har ingen røde periodontalligamenter som dem vi viste i søndags og det skyldes en langvarrig og kronisk betændelse i periodontalligamenterne. Tanden var meget løs og sad faktisk kun fast i den fistel der ses i bunden af tanden.

21/12/2023

🎄🎅🏻🧑‍🎄🦷

19/12/2023

🎄🧑‍🎄🎅🏻🦷

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 19. december

Periodontalligamenternes følsomhed

Som vi beskrev forleden, så består periodontalligamenterne af levende bindevæv med blod- og nerveforsyning, og det betyder, at periodontalligamenterne faktisk er dem, der er ansvarlige for, at hesten kan mærke noget, når den tygger med sine tænder. Tænk på, hvordan du selv kan mærke med dine tænder, hvordan det føles forskelligt, når du tygger en gulerod eller en vingummi. Vores tænder sidder også fast i knoglen med periodontalligamenter og hestens periodontalligamenter er dannet af præcis samme type væv og har samme nerveforsyning som vores egne, så der er alt mulig grund til at tro, at hesten mærker bevægelser, tryk og træk i tænderne på fuldstændig samme måde som vi gør.

Det betyder, at både du og hesten kan mærke, hvis man kommer til at tygge i fx en sten eller noget andet, der er så hårdt, at man faktisk bør spytte det ud igen, fordi det ikke giver sig, når man tygger på det. Og det er jo faktisk ret smart. Hvis man får kilet noget ind mellem tænderne, så vil det skubbe tænderne fra hinanden og det giver et træk i periodontalligamenterne. Det er derfor, man kan mærke, når man har fået kilet et lille stykke æbleskræl, kødtrevl eller lignende ind mellem tænderne. På samme måde kan hesten mærke, hvis der sidder f***rpakninger kilet ind mellem tænderne og selv et enkelt lille strå vil give et træk i periodontalligamenterne og virke fuldstændig lige så irriterende for hesten som for os selv. Forskellen er, at vi kan fjerne maden med en tandstikker, det kan hesten ikke så godt. Konsekvensen heraf vender vi tilbage til i morgen i julekalenderen. 🐴🦷

Dagens illustration viser et helt klassisk eksempel på hvordan hesten kan få kilet lidt f***rpartikler ind mellem tænderne. Prøv at forestille dig hvor irriterende det må være at gå rundt med! I morgen ser vi mere på, hvad der sker hvis problemet får lov at udvikle sig.

18/12/2023

🧑‍🎄🎅🏻🎄🦷

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 18. december

Periodontalligamenternes funktion

Som vi forklarede i går, er det periodontalligamenterne – de små bindevævsstrøg mellem tanden og kranieknoglen – der er ansvarlige for at en tand sidder fast i knoglen. Det faktisk også periodontalligementerne, der er ansvarlige for, at tanden bryder kontinuerligt frem og ind i hestens mund sådan som vi forklarede om tidligere i julekalenderen (det med læbestiften 💄😉). Det fungerer sådan, at ligamenterne ikke sidder vinkelret fast på tanden, men sidder lidt på skrå og dermed laver et træk i tanden ind imod munden. Man kan forestille sig det lidt som en elastik som sidder spændt ud og holder et konstant pres ind i munden. Jo længere tanden flytter sig i retning af elastikken, desto mindre bliver trækket i elastikken og det er forklaringen på, at tanden bryder ind i munden med en højere hastighed, når hesten er ung, end når den bliver ældre.

”Elastikken” eller trækfunktionen i periodontalligamenterne er i øvrigt uafhængig af om tanden er død eller levende. Det betyder, at selv om tanden er inficeret eller død, så fortsætter den med at bryde ind i munden, fordi det ikke er tanden selv, men periodontalligamenterne, der er ansvarlige for tandfrembrudet. 🐴🦷

Dagens tegning viser et tværsnit ned gennem en tand i en kæbeknogle. De røde streger mellem tanden og knoglen viser hvordan periodontalligamenterne er placeret. Bemærk især hvordan deres vinkel i forhold til tanden ændrer sig over tid - og bemærk så også hvordan roden faktisk ændrer form 🤓❤️🐴🦷

17/12/2023

🎅🏻🧑‍🎄🎄🦷

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 17. december – 3. søndag i advent

Hvordan sidder en tand fast i knoglen?

Det yderste lag af en hestens tænder består i hele tandens længde af det materiale vi kalder cement. Cement er et kalkholdigt stof, som er let porøst og derfor på mikroskopisk niveau har en meget ujævn overflade. Det giver den fordel, at noget kan hænge fast. Og det er smart, når tanden skal sidde fast i kraniets knogle, for der er netop noget, der skal hænge fast.

Tanden er, som vi tidligere har beskrevet i julekalenderen skabt inde i knoglen og knoglens form er tilpasset tandens form. Der ud over er tanden ”bundet fast” i kraniets knogle med små korte bindevævsstrøg, der går fra tandens overflade til knoglens overflade. Dette bindevæv kaldes periodontalligamenter og periodontalligamentet er altså ansvarligt for, at tanden er fæstet i knoglen.

Bindevævet, som periodontalligamenterne består af, er levende væv, der både har blodforsyning og nerveforsyning. Det er fleksibelt væv, der kan give sig og tillader, at tanden kan bevæge sig en lille smule i alle retninger og ikke dermed knækker, når den bliver belastet, men samtidig er det meget stærkt væv, for tanden skal jo sidde så meget fast, at den ikke bare skøjter rundt i munden når hesten tygger (husk på hvor store kræfter, der er i spil når hesten tygger, som vi beskrev tidligere i julekalendere). Faktisk har periodontalligamenterne en trækstyrke på niveau med stål! 💪🦷 Desuden har periodontalligamenterne en ret stor regenerationskapacitet. Det betyder med andre ord, at hvis periodontalligamenterne bliver beskadiget, så har de en ret stor evne til at reparere sig selv, hvilket også er super vigtigt. 🐴🦷

Dagens billede viser en kindtand fra en ung hest, som lige er blevet trukket ud. Alt det røde på overfladen af tanden er periodontalligamenterne som er blevet brudt under ekstraktionen.

16/12/2023

🎅🏻🧑‍🎄🎄🦷

15/12/2023

🧑‍🎄🎅🏻🎄🦷

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 15. december

Behøver man virkelig trække tanden ud? Kan man ikke bare give antibiotika?

De seneste dage har vi her i julekalenderen fortalt om, hvordan en tandbyld kan opstå og hvilke tegn vi kan se på, at der er en tandbyld, når vi undersøger hesten. Behandlingen af en hest med en tandbyld vil ofte være, at tanden skal trækkes ud. Vi bliver ind i mellem mødt af hesteejere, som er bekymrede for konsekvensen af sådan en tandudtrækning, fordi de opmærksomt har fulgt med, kender betydningen af at have en komplet og sundt tandsæt og konsekvensen af at mangle en tand. Mange af disse ejere spørger, om vi ikke bare kan give antibiotika for at slå betændelsen ned eller lave en fyldning i tanden og lukke den åbne pulpa. Det er desværre ofte ikke en mulighed og det skyldes flere ting. For det første, så er der som vi har beskrevet i løbet af den sidste uge i julekalenderen tale om en lang proces før vi når at opdage tandbylden. Det betyder, at der vil være kroniske forandringer både i tanden og i det omgivende væv omkring tanden, som ikke kan normaliseres ved antibiotika. Pulpaen i tanden og ofte også omgivelserne omkring roden af tanden vil være nekrotisk (dødt) væv og selv om man med antibiotika kan slå bakterierne ned, så kan kroppen ikke komme af med det pus og døde væv, der er ophobet efter lang tids infektion så længe tanden sidder på sin plads.

I nogle tilfælde kan det lade sig gøre at bore ind gennem pulpasporet på tyggefladen og ned i tanden og rense det døde væv ud den vej og så få lavet en fyldning af tanden, på samme måde som når vi selv får lavet en rodbehandling, men det er en procedure, der vanskeliggøres betydeligt i hestens tænder af flere årsager: Afhængigt af hestens alder er tanden ekstremt lang – alene det at nå ned i bunden af en 10 cm lang tand med et bor som jo er fast og lige er vanskeligt. Pulpakanalen er ikke lige, men buer og snoer sig i tandens længde – og jo længere tanden er jo sværere er det at følge en buet kanal med et bor. Bor har det med at være lige – og alene det at få et 10 cm langt bor vinkelret på tandens tyggeflade det kan være helt umuligt på nogle af de bagerste kindtænder fordi hesten simpelthen ikke kan åbne munden nok. Så der er rigtig mange udfordringer, der gør, at regulær rodbehandling af kindtænder på heste ikke er en standard hverdagsprocedure. Det er til gengæld muligt at lave med ret stor succes i fortænderne.

Vi vil altid helst bevare alle tænderne inde i munden på hestene, hvis det er muligt, men i sidste ende, så er hesten langt bedre tjent uden en tand end med en tand, der gør ondt. 🐴🦷

Dagens billede viser roden af en tand med en tandbyld, der er blevet trukket ud. Det er ikke ret ofte, vi ser forandringerne så store og så tydelige, men netop derfor et det et godt billede at vise frem, for man kan tydeligt se pus i tandens rod.

12/12/2023

🧑‍🎄🎅🏻🎄🦷

11/12/2023

🎅🏻🧑‍🎄🎄🦷

🎅❤️🐴🦷🎄🎁 11. december

Hvor lang tid går der før vi kan se den åbne pulpa?

I går fortalte vi om, hvordan pulpaen inde i tanden kan dø og der som resultat på et senere tidspunkt kan opstå en defekt i den sekundære dentin på tyggefladen, en såkaldt åben pulpa som er et hul i tandens tyggeflade, der kan være den direkte vej til en tandbyld – det fortæller vi meget mere om i morgen. I dag skal vi se mere på, hvorfor der går så lang tid fra pulpaen inde i tanden dør til vi kan se den åbne pulpa på tyggefladen.

Pulpaen er mod tyggefladen dækket af sekundær dentin, som vi beskrev i sidste uge. Dette lag af sekundær dentin har en tykkelse der kan variere fra tand til tand og fra hest til hest – og faktisk også kan variere over den enkelte pulpaforgrening i tanden. Tykkelsen af denne sekundære dentin varierer mellem 2 og 20 mm -og det er altså noget af et spring! Det er faktisk også forklaringen på, at det er meget varierende, hvor meget man kan tillade sig at korrigere på en forvokset tand, når man rasper tænderne, men det er en helt anden historie. 😀 Som vi tidligere har beskrevet, så er tandens kontinuerlige frembrud og slid på 2-4 mm om året, og det betyder altså, at afhængig af hvor tykt laget af sekundær dentin over pulpaen er og hvor hurtigt tanden bryder frem, så kan det tage alt fra ½-10 år før man ser den åbne pulpa på tyggefladen. Og når vi så ser den, og I spørger, hvor længe jeres hest har gået med det – så har vi virkelig svært ved at give et præcist svar, men nu kender du baggrunden for, hvorfor svaret ikke kan være bedre. 🐴🦷

På dagens billede ses en kindtand der er skåret igennem på langs efter ekstraktion. Med rødt har vi markeret den levende pulpa inde i tanden og med grønt den mørke fyldning af sekundær dentin ind mod munden og tyggefladen. Som det ses er de to forgreninger af pulpaen ikke lige høje og det kan som nævnt variere meget både fra tand til tand og i den samme tand.

10/12/2023

🎅🏻🧑‍🎄🦷🎄