28/06/2024
Jeg besøgte Bailey d. 10 maj.
Jeg husker ham tydeligt.
Ikke kun fordi han er en smuk hund.
Men mest fordi han havde et frygtindgydende VOV.
Sådan ét, der er aggressivt, men med en undertone af nervøsitet.
Det er dem vi skal have allermest respekt for❤️
Han var tydeligvis presset ved gæster.
Det vidste jeg godt, for hans ejere og jeg havde snakket sammen inden.
Derudover så gøede han rigtig meget i haven.
Han havde svært ved at finde ro.
Og så var han mega usikker og udadreagerende på gåturen, både på andre hunde, biler, cyklister mm.
Og trods sin tykke pels, som kræver Meget pleje og frisering, så var det en kamp med knurren og små-snapperi.
Jeg kom dog ud til ham, fordi hans ejere har et 1 årigt barnebarn, som de frygtede hans reaktioner overfor.
Det var det største problem for dem❤️
De har arbejdet med hundesproget lige siden. . som med alt muligt andet nyt, så er de første uger de sværeste, man begår mange fejl og alting føles unaturligt.
Men lige pludselig rammer man en tryghed i den nye væremåde.
Og det kaster altså gode ting af sig.
Man kan næsten mærke når hunden “abdicerer tronen”😅
-Der er styr på gøeriet nu.
-Gæsterne mærker en markant roligere hund. Det gør hans ejere også i hverdagen
- Han kan friseres uden problemer
-Gåturen bygges langsomt op igen, hvor han kan støtte sig til sine ejere, fremfor at tage beslutningerne selv.
❤️🙏🏻🐾
Med hensyn til barnebarnet, så er det en proces.
For i og med at vi fjerner ansvaret fra hunden, ved simpelthen at påtage os det selv, så skal vi også forsikre hunden om, at vi passer på den.
Så når barnebarnet nærmer sig, så går vi imellem.
På den måde, lærer vi hunden, at mødet med barnebarnet (og dets uforudsete bevægelser) aldrig er op til hunden at kontrollere.
For vi har det fulde ansvar ❤️
Det vigtigste herfra, er som sådan ikke Baileys adfærd. Det eneste vigtige er, at hans ejere nu forstår når der er “noget på spil” for ham, og derved kan de nu give ham værdifulde svar
