Kraniosakral terapi
Mit navn er Ditte Marie, jeg er fra ‘92 og studerer biologi på Aarhus universitet. Jeg har altid haft en stor interesse for dyr, har haft hund, kaniner, hamster, fisk og fugle som barn, og har gået til ridning og passet heste siden jeg var 9.
I biologi ligger min interesse indenfor zoo fysiologien, altså måden dyr fungere på, hvordan de er opbygget osv.
Derfor var uddannelsen som kraniosakral terapeut (Naturgaarden) ufattelig spændende for mig. Terapien bygger på en teori om, at cerebrospinalvæsken laver en rytme igennem kroppen, som man kan mærke og blokere. Ved trauma eller skade kan denne blive forstyrret og dette kan skabe problemer gennem hele kroppen.
Jeg arbejder også med bindevævet, som er det væv der holder hele kroppen sammen. Det forbinder alt i kroppen med hinanden, og det er derfor vigtigt at se på kroppen holistisk, altså som en helhed. Symptomer i benene kan skyldes ubalance i nakken osv.
Jeg giver mig god tid til terapien når jeg står med et dyr, da det er vigtigt at få kigget hele kroppen igennem, da tingene jo netop kan påvirke hinanden.
Jeg har oplevet at terapien kan hjælpe heste der bukker, stejler, udviser stress og aggressiv adfærd, snubler, eller har begrænset bevægelse i gangarterne.
Det samme gælder for hundene, hvor man specielt kan være opmærksom på, om uden virker mere sur end normalt, snapper ud uden grund, eller er stoppet med at søge kontakt. Dette kan være tegn på smerte, og her kan kraniosakral terapien hjælpe.
Jeg vil fortsætte med at videre uddanne mig, både i form af min universitetsuddannelse der giver mig en god forståelse og viden om dyr, deres adfærd og fysiologi, men også i form af flere kurser i andre terapiformer.
Jeg har planer om, at tage Naturgaardens videreuddannelse for kraiosakral terapeuter i 2020 eller 2021.
Derudover rådfører jeg mig med kollegaer og andre fagpersoner som dyrlæge, smed og kiropraktor, og forsøger at overvære disses behandlinger af dyr, da det er en fantastisk måde at lære fra andre på.
Jeg henviser gerne til dyrlæge, sadelmager, smed eller kiropraktor hvis jeg mener dyret har brug for det.