Jeg har fra barns ben af altid været tosset med dyr. Mine forældre har ofte fortalt mig, at jeg knap nok kunne gå før jeg søgte kontakt med dyrene. At jeg uden frygt kravlede hen til selv de største hunde. Jeg har altid følt en stærk tilknytning til alle de fantastiske pels klædte 4-benede væsner. En følelse af at være forbundet og forstået på en og samme tid.
Var heller ikke ret gammel, da jeg begyndte at plage mine arme forældre om hund og andre dyr. Jeg fik mit første dyr da jeg fyldte 7 år. Mit søde marsvin Futte. Jeg tilbragte meget tid med Futte, lavede huse til hende og legede med hende på græsset, hun blev kørt i dukkevogn og fik alle de agurkeskiver hun kunne spise. Da jeg var omkring 13 år overtog vi mine bedsteforældres hund, efter min farfar gik bort. Min lykke var enorm stor - min helt egen hund! Jeg gik mange ture med Pelle, lavede springbane til ham og snakkede med ham om alle mine tanker og han hjalp mig gennem mange kærestesorger. Han var en helt speciel og særlig hund.
Da jeg blev noget ældre begyndte flere veninder, at gå til ridning - hvilket jeg selvfølgelig også ønskede. Mine forældre dog ikke helt vild med det. Så jeg tog med veninderne ud på rideskolen, og mens de havde undervisning tilbragte jeg tid i stalden med de mange smukke heste. Jeg gik og nussede dem, striglede og snakkede med dem. Og min store fascination af de store og smukke dyr er ikke blevet mindre med årene.
Som voksen har jeg haft mange dyr i hjemmet, både hund, kat, kanin, rotter, fugle, fisk, hamster, marsvin. Jeg har bl.a. haft to hunde, som begge led af kroniske sygdomme. Min første hund Cato (labrador), fik epilepsi i 1 1/2 års alderen, han levede dog med denne sygdom til han blev 8 år, hvor jeg “vidste” han havde fået leukæmi. Dyrlægen tvivlede, da jeg ringede og fortalte hvad jeg mistænke. Men det viste sig desværre, at jeg havde ret og han fik fred. Min anden hund Milo (cavalier king charles), udviklede en hjerteklap fejl. Han var meget syg og ændrede sig meget inden diagnosen blev stillet. Da jeg kom til dyrlæge med ham første gang, mente hun, at han havde fået en maveinfektion, men jeg var sikker på, at der var noget andet galt med ham. Var hos dyrlægen igen få dage efter, da der ikke var bedring og fik igen samme besked. To dage senere måtte jeg akut på dyrehospital med ham, da hans tilstand forværrede sig - der blev hans hjerte klap fejl konstateret og han blev sat i behandling øjeblikkeligt. Milo mistede jeg desværre sidste år. Min intuition omkring mine dyr er stærk og jeg stoler på hvad mine dyr “fortæller” mig om dem selv og deres helbreds tilstand.
Jeg har haft mine spirituelle og intuitive evner og gaver med mig, så længe jeg kan huske tilbage. Valgte dog i en lang årrække at lukke ned for disse, da jeg havde flere skræmmende oplevelser, som jeg ikke kunne håndtere på det tidspunkt. De sidste 4-5 år er jeg langsomt begyndt, at lukke op for disse evner og gaver igen. Og i den forbindelse “faldt” jeg over dyretelepatien, som giver så meget mening for mig. Jeg har altid følt, at det var meget lettere, at være sammen med og snakke med dyr end med mennesker. Over for dyrene kan jeg være 100% mig selv - ligesom jeg er, med fejl og uden maske. For dyrene dømmer ikke.
Dyrene jeg snakker med i telepatien sender mig deres beskeder i form af billeder, duft, smag, følelser eller viden. Jeg formidler deres beskeder til dig, som ejer/rytter og hjælper til gensidig forståelse af hinanden. Når du forstår din dyrevens personlighed, intelligens og adfærd, vil det styrke jeres bånd og føre til større samarbejde.
Det jeg brænder for er, at flere vil opdage lige præcis hvor forstående, sansende og fantastisk intelligente vores dyr er. Hvor tilgivende, ikke fordømmende og accepterende dyrene i virkeligheden er, på trods af alt vi forlanger af dem hver dag.
Jeg tror ikke på tilfældigheder. Jeg tror på, at der er en større mening med de dyr der er i vores liv. De har hver deres opgave/mission på forskellige tidspunkter i vores livs faser.
Jeg tror på, at vi ikke vælger vores dyr - men at VI VÆLGER HINANDEN.
Mange Kærlige Hilsner
Mia Knigge Mortensen