Stutteri Trinhedegaard

  • Home
  • Stutteri Trinhedegaard

Stutteri Trinhedegaard Avl og kørsel af shetlandsponyer. Medlem af Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark

🎄🎄Juleshow 2024 🎄🎄Traditionen tro deltog vi ved årets Juleshow i Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark i Frederic...
18/12/2024

🎄🎄Juleshow 2024 🎄🎄

Traditionen tro deltog vi ved årets Juleshow i Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark i Fredericia.

Denne gang havde vi fyldt begge trailere op og meldt 6 ponyer til, en blanding af ponyer der ikke havde været med før og ponyer der trængte til at blive lidt mere erfaring i showringen.

Med os havde vi derfor hoppeføllet Trinhedegaards Zendaya Zea, som stod som nummer 2 i holdet med 37 point. Hun er vokset noget fra hinanden og var derfor overbygget, hvilket gik udover bevægelserne. Hun fik 8-7-8-7-7 point.

Trinhedegaards Jolene var med I holdet for 3 års hopper og blev rangeret som nummer 2 af 3 med 38 point, fordelt på 8-7-8-7-8. Hun har sin egen mening en gang imellem og i lørdags var hendes mening åbenbart at hun hverken skulle stå stille eller gå pænt i skridt 😅

Trinhedegaards Olivia d' Lilly og Shady Acres Darling Dreamer deltog begge i holdet for 4-6 års hopper. Olivia har aldrig været med på showbanen, så det var vist ved at være tid til en tur. Hun blev placeret som 4 af 7 med 40 point fordelt på 9-8-8-7-8. Skønne DD blev placeret som nummer 2 i holdet med 41 point fordelt på 9-8-7-9-8.

Lille-Enora v. 'Terp og Kaitlin af Jäboruder var begge med i holdet for 8-10 års hopper og her blev de placeret henholdsvis 3 og 1 ud af 4. Lille-Enora havde sin debut i den danske showring og tog det hele rigtig pænt. Hun fik 39 point og mangler noget fylde endnu, men vi tror på at hun nok skal blive en fin lille hoppe. Kaitlin er god som dagen er lang og var i første omgang meldt til for at deltage i agility, mønstringsklasse og spring med mor og fars nabopiger. Emma, den ene af nabopigerne, havde dog mod på at tage hende med til eksteriørbedømmelse og havde derfor sin debut som mønstrer, og sikke en debut. De to piger viste en super fin fremvisning, som rakte til 40 point fordelt på 9-8-8-7-8.

Til sidst på dagen havde vi 3 ponyer med i finalen og her gik skønne DD hele vejen, hvor hun først blev RESERVE BIS i Oldest but Goodies championatet og derefter skridtede sig hele vejen til BEST IN SHOW FOR THE OLD ONES!

Vi fik derudover også ærespræmie for bedste klargjorte med Jolene, tusind tak for den ❤️

Tusind tak til showgruppen for et, som altid, rigtig hyggeligt Juleshow og tak til hele shetlænderfolket for et dejligt 2024. Vi ses næste år! og tusind tak til alle sponsorer for de flotte præmier!

I dag har vi for første gang deltaget til Efterårsstævne hos Stutteri Bådsgård. Vi havde taget Kaitlin af Jäboruder og T...
19/10/2024

I dag har vi for første gang deltaget til Efterårsstævne hos Stutteri Bådsgård. Vi havde taget Kaitlin af Jäboruder og Trinhedegaards Nora med. Derudover havde vi både Nikoline og vores skønne nabopige, Emma, med.

Nikoline startede sit første stævne, en dressurklasse i skridt, og blev endda vinder af klassen. Stoltheden over at få sin første rosette og præmier var ikke til at tage fejl af, og flere af præmierne blev undersøgt meget nøje og leget med, helt indtil hun landede i sengen her til aften. Nikoline elsker sin Kaitlin, og der er ingen tvivl om at Kaitlin også elsker livet som børnepony.

Kaitlin var også med Emma på banen, både da vi fik en hurtig idé om at de skulle starte en springklasse, hvor Emma havde lidt arbejde med at få den tykke pony i trav, og da de klarede agilityklassen SÅ flot senere på dagen.

I agilityklassen havde Malene desuden Nora med, og Rikke deltog med Kaitlin. I seniorklassen kom Rikke og Kaitlin på en 2. plads.

Tusind tak til Stutteri Bådsgård for et fantastisk arrangement. Hvor er det skønt at se så mange ben og voksne omkring den lille pony til en dag hvor der er plads til alle ❤️ Sikke et stort arbejde i har lagt i det!

FYNBOSKUET 2024I weekenden fik vi ENDELIG luftet nogle af shetlandsponyerne! Det er ved at være længe siden sidst, og de...
01/10/2024

FYNBOSKUET 2024

I weekenden fik vi ENDELIG luftet nogle af shetlandsponyerne! Det er ved at være længe siden sidst, og det er godt nok ikke blevet til mange shows i 2024, så traileren blev fyldt og vi tog i alt 4 hopper med. Et hoppeføl, en tre års hoppe og 2 goldhopper.

Hoppeføllet Trinhedegaards Zendaya Zea blev placeret som nummer 4 i et stort følhoppehold med 8-8-8-8-7 = 39 point. Hun fik en rigtig fin beskrivelse, men var desværre meget træt, så det trak hende ned i bevægelserne.

Trinhedegaards Jolene gik som nummer 3 af 4 i 3 års hoppeholdet ligeledes med 8-8-8-8-7. Malene havde lidt af en kamp med at få hende fremvist, hun har heller ikke været meget i byen, så hun må med igen.

Laura v.d. Kamphoeve og Shady Acres Darling Dreamer gik begge i goldhoppeholdet og blev placeret som henholdsvis nummer 2 og 5 ud af 7. Darling Dreamer fik lidt skuffende 38 point fordelt på 8-7-8-8-7. Vi synes hun bevæger sig markant bedre end hvad dommerne synes, men også hun må jo bare med en anden gang.

Fars lille Laura fik flotte 9-9-8-8-8, samlet 42 point og fik dermed også en billet til finalen, hvor hun blev nummer 4. Lille skønne Laura har heller ikke været meget med i byen, så Malene havde en kamp med at få hende til at stå stille 😅😅

Alt i alt havde vi en rigtig god dag, tak til shetlænderfolket for en hyggelig dag og tak til Laura Dahl for hjælp da der ikke var nok hænder.

I går var vi til den årlige kåring med de Nordsvenske heste, og sikke en dag med dejligt vejr!Vi havde Wilma med sit hin...
08/09/2024

I går var vi til den årlige kåring med de Nordsvenske heste, og sikke en dag med dejligt vejr!

Vi havde Wilma med sit hingsteføl Ludvig THG med. Wilma blev vist med 40 point fordelt på 8-9-7-9-7.

Ludwig tog sin 2. tur i byen i stiv arm og satte ikke en hov forkert hele dagen. Malene viste ham til 8-7-7-8-8, samme point som fløjen. De blev herefter belønnet med titlen som Dagens Bedst Fremvisning! Dommer Morgan Johnson roste dem meget, og sagde blandt andet at han havde set rigtig mange fremvisninger, men deres fremvisning var en af de flotteste han nogensinde havde set!

Tusind tak for den flotte ærespræmie og tusind tak til det Nordsvenske folk for en dejlig dag.

HORSENS DYRSKUE 2024Så er det vist også til til at opdatere fra et MEGET vådt dyrskue i Horsens. Med os havde vi Balmora...
11/07/2024

HORSENS DYRSKUE 2024

Så er det vist også til til at opdatere fra et MEGET vådt dyrskue i Horsens. Med os havde vi Balmoral of Sportview og Selma Brøis.

En meget våd bane med vand op til anklerne og øsende regn under både fremvisningen, men også generelt under hele dyrskuet, gav ikke de bedste muligheder for fremvisning, så især Balmoral fik desværre ikke vist sine fantastiske bevægelser.

Balmoral blev placeret som nummer 2 i holdet af ældre hingste med 23 point, mens Selma blev placeret som nummer 3 ad 5, ligeledes med 23 point.

Vi solgte Selma for flere år siden, men fik muligheden for at få hende tilbage i vinters, så nu er hun lukket sammen med Balmoral og så venter vi spændt på føl i 2025.

LANDSSKUET 2024Til årets familieferie i Herning havde vi medbragt 2 følhopper, shetlandshoppen Zanette Hagenstrup med Ze...
09/07/2024

LANDSSKUET 2024

Til årets familieferie i Herning havde vi medbragt 2 følhopper, shetlandshoppen Zanette Hagenstrup med Zendaya ved siden og mors nordsvenske Wilma med hingsteføllet Ludwig.

Zanette gik 5 af 10 i det store følhoppehold med 23 point og en fin beskrivelse. Sidst hun blev udstillet var i 2017, så det var på tide at hun kom med i byen igen. Hun opfører sig dog altid som om hun aldrig har lavet andet og nyder bare at være med og være i centrum.

Wilma var desværre endnu en gang eneste nordsvenske hest, som blev udstillet. Hun opførte sig rigtig pænt og viste en flot fremvisning foran dommeren. Han var dog ikke så vild med hende som vi selv er og tildelte hende, lidt skuffende, 22 point. Hendes føl, Ludwig, blev indstillet til konkurrencen om Skuets Bedste Føl, men blev desværre ikke udvalgt som et af de bedste 5 føl, der skulle videre i konkurrencen. Vi krydser fingre for, at vi ser flere nordsvenske heste til Landsskuet i 2025.

Selvom ugen har budt på meget vand og blæst, så har vi som altid haft en hyggelig tid med shetlænderfolket 💕

Hende her har vi ventet længe på! Efter mange forgæves forsøg med ifoling af Zanette med flere forskellige hingste, havd...
05/05/2024

Hende her har vi ventet længe på! Efter mange forgæves forsøg med ifoling af Zanette med flere forskellige hingste, havde vi egentligt givet op. Vi valgte dog at prøve igen sidste år og lod hende gå med Edgar hele året, og på magisk vis er det resulteret i dette skønne hoppeføl 💕

Trinhedegaards Zendaya Zea
Mor: Zanette Hagenstrup 1. kl
Far: Edgar of Transy
Morfar: Stefan v. Aruba 1e premie

En uge gammel og så fik vi endelig taget lidt billeder af ham. Vores første føl efter mors nordsvenske hoppe Wilma 💕Ludw...
04/05/2024

En uge gammel og så fik vi endelig taget lidt billeder af ham. Vores første føl efter mors nordsvenske hoppe Wilma 💕

Ludwig THG efter Prius 2095 og med Rykt 1882 som morfar. Vi glæder os meget til at se hans udvikling og krydser fingre for at han skal være Malenes fremtidige ridehest 🤞🏻🌸

25/04/2024

I går da vi gik i seng havde vi to hopper, der begge var gået over terminsdatoen, den ene med 24 dage og den anden kun med 2.

Kort efter midnat valgte Zanette Hagenstrup så endelig at fole og det inspirerede Wilma til også at komme i gang, så et par timer efter folede hun også. Heldigvis havde vi overvågning og alarm på dem, så Malene og far kunne hjælpe med at velkomme de to skønne og smukke velskabte føl, som vi glæder os meget til at se ordentligt når de er foldet helt ud 🫶🏽

Hvis rette mulighed byder sig, så lejer vi vores skønne Edgar of Transy ud til sæsonen 2024, muligvis også 2025.Edgar of...
06/01/2024

Hvis rette mulighed byder sig, så lejer vi vores skønne Edgar of Transy ud til sæsonen 2024, muligvis også 2025.

Edgar of Transy
Født 2007
Mor: Eden of Transy
Far: Earnbrig Ragnor
Morfar: Babar of Transy

Kåret i DK i 2023 med 8-8-8-7-8 i II.A
Kåret i Frankrig med Excellent
Kåret på Shetlandsøerne i 2010 med sølv

Edgar er en hingst med et fantastisk temperament. Han går godt i stod med hopper og føl, men bedækker også gerne for hånd. Han er enormt nem i håndtering, kan dog være svær at fange på folden i bedækningsperioden.
Især hårpragt og lemmer er hans stærke side, og det er også kvaliteter vi ser han giver videre til sine afkom.

Han har fået 10 afkom i Frankrig og 10 i DK, hvor 5 af dem kan ses hos os.

Hans afkom har gjort det rigtig godt på showpladserne, hvor det er blevet til flere fløjpladser, røde rosetter og BIS-titler, til trods for de ældste bliver 5 i år.

Han lejes ud hvis rette mulighed byder sig, da vi har flere af hans afkom der skal bedækkes i år.

Address


Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Stutteri Trinhedegaard posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Business

Send a message to Stutteri Trinhedegaard:

Videos

Shortcuts

  • Address
  • Telephone
  • Alerts
  • Contact The Business
  • Videos
  • Claim ownership or report listing
  • Want your business to be the top-listed Pet Store/pet Service?

Share

Lidt om os

Stutteri Trinhedegaard er et hobbystutteri, der er beliggende i Midtjylland, lige mellem Horsens og Silkeborg. Vi startede i 2013 med vores første shetlandsponyføl af egen avl og siden hen er flere kommet til. Vi stræber på at avle gode dyr, der kan klare sig i showringen, såvel som på brugsbanerne, derfor vil mange af vores ponyer enten være kørt eller redet til. Vi ønsker at avle sorte standard ponyer, samt røde minier, men fælles for alle, så ønsker vi at avle dyr med et godt sind, gode ben og gode bevægelser. - Familien Hald

Se alle vores ponyer på www.trinhedegaard.dk