NÅR HESTEN SELV GÅR MED
Det er skønt med heste der selv går med ind. De kommer også når jeg kalder. Kalle har førhen kommet mig galoperende i møde med vrinsk og hvin. Sødt kan man måske tænke. Men faktisk synes jeg, i takt med at jeg lærte mere om adfærd, at det var et mere ængsteligt end kærligt gensyn. Ængstelighed kan være både positivt og negativt. Vi kan jo være både spændte og frygtsomme omkring den samme oplevelse. Ligeså kan heste. Og da jeg først fik øje på de små stress-optrapnings-signaler kunne jeg ikke undgå at se dem. Jeg opdagede at Kalle faktisk var usikker på både sin flok og sig selv. Tiltrods for hans urokkelige fremtoning. Jeg tænke, om jeg måske selv havde en finger med i spillet, og begyndte ikke at køre med på hans vrinsk. At lade være med at forstærke adfærden. Samtidig med det, begyndte jeg at have fokus på selvtillidsforstærkende øvelser og disse ting virkede til, i kombination, at lade ham finde mere ro i vores samvær og hans eget liv på folden.
Det er ikke noget jeg har trænet dem til - at komme når jeg kalder, eller selv gå med ind. Det er et udtryk for, at de gerne vil med og at de kan lide det der sker uden for folden. Går jeg for hårdt til den i træningen eller øver vi noget nyt, der går får stærkt - ja så får jeg en anden reaktion.
Hesten vil altid fortælle dig, hvordan den har det, hvis du lytter.
Igår da mørket faldt på, mødte Kalle en hest på bunden af ridebanen.. 🙈🤣
LEARNING BY PROXY
Her er en video-snas fra i sommers, hvor vi gør os klar til at gå sammen til ridebanen.
Aya har haft gentagende issues med ryggen og har tidligere oplevet, at hendes smertesignaler er blevet overset. Så når vi har haft en ride-fri periode, skal vi langsomt tilvænne sadel igen.
Én måde jeg gør det på, er by proxy. Kalle får sin på først, mens Aya kan observere. Dernæst får hun sin på, langsomt og med fokus på hvad hun fortæller mig, om situationen. Derefter får Kalle sin af, og Aya kan inspicere den.
OG SÅ er vi klar til afgang.
Man får rigtig meget foræret, ved at lade en anden hest være model. Bl.a. at fokus fjernes fra den hest der har det svært. Det giver dem et pusterum, at vi kan koncentrere os om noget andet, det giver tryghed, at en ven er med og det øger læringen, at kunne observere andre være ok med noget der er svært.
Kram fra mig og hestene 🌸
Husker du at slippe presset..?
Med alle de video-snaser vi bliver mødt med på de sociale medier, af liberty/frihedsdressur/løsarbejde (og hvad det ellers kaldes), er jeg blevet opmærksom på og optaget af, det ansigtsudtryk mange af hestene fremviser.
Der er for mig at se, mange lighedspunkter mellem ubehag eller stigende stress og det udtryk man ser i frihedsdressur. Bagudvendte ører, stram kæbe, mekaniske bevægelser og den efterfølgende rysten af hoved/hals/krop, tyggen og smasken, gab, blinken med øjenene, hoved vendt væk mod træneren. Alle dæmpende signaler der fortæller, at hesten trapper ned fra stress.
Bevares, alle fysiske anstrengelser giver en vis mekanisk/fastlåst bevægelse og udtryk i det øvelsen udføres - det ser vi jo også hos mennesker. Mens det skal releases efter øvelsen og hesten skal have mulighed for at slippe eventuelle spændinger. En øvelse skal tages i små sekvenser, indtil hesten er komfortabel nok, til at holde spændingen i længere tid uden at vise ubehag.
Heste har ikke forståelse for tid. Så selvom du ved, at øvelsen skal vare i 5 minutter, og holder presset i den tidsramme, kan der opstå en fornemmelse hos hesten af, at presset ikke aftages selvom den har udført øvelsen. Det giver anledning til stress - at hesten ikke kan undslippe presset. Lad derfor altid din hest vise dig, hvor længe den kan holde til, før den bliver psykisk presset.
Men er vi klar over hvornår vi lægger et pres, og hvornår vi slipper det?
For mange heste er det et pres, at vi er tæt på. Det er faktisk et pres når pisken er hævet fra jorden. Giver vi dem plads nok? Eller crowder vi dem?
En del heste kan bedst lide, når vi er ude af deres space, og det er også her vi fordrer selvtillid, da hesten får plads til at gå forrest og aktivt komme med et forslag, fremfor kun at få ros for præcis det svar vi søger.
Vær så stille som muligt, giv så små signaler som muligt og lad din hest blive klar til at svare og få r
Når hesten ikke svarer på signalet..
Kender i det når hesten har en lang responstid på signalet? Når 10 sekunder kan føles som 10 minutter?
Det kan være super frustrerende når man f.eks. giver signalet for frem og hesten ikke svarer. Ja faktisk kan det føles som en hån, når den kigger den anden vej eller sågar begynder at græsse..
Det er her vi skal huske, at heste kommunikerer anderledes end mennesker. At de kan have brug for tid til at komme med et svar. Er det sikkert for mig at gå frem? Er der en lugt af rovdyr i luften? Er der lyde fra heste der kalder på deres makker? Hesten er os langt overlegen når det kommer til sensoriske indtryk. De hører, ser og lugter langt bedre end os. Og vigtigst af alt - de er byttedyr og derfor altid underlagt spørgsmålet om sikkerhed - noget vi mennesker ikke behøver bekymre os om.
Så når din hest er lang tid om at svare, eller går ekstremt langsomt, eller strækker halsen og græsser, så vid at den fortæller sine omgivelser, at den ikke er en trussel, og at vi ihvertfald ikke behøver skrue op for signalet. Derudover sænker det stresshormoner når hesten sænker hovedet og derved strækker hals og overlinje.
Bonus-info: koldblodede heste er oftest tænkere hvor varmblodede heste er handlere. Din koldblodede hest vil derfor ofte have brug for mere tid til at overveje dit spørgsmål før den svarer, hvor din varmblods vil komme med en bevægelse. Vær derfor tålmodig med din tænkende hest og ros den for at overveje dit spørgsmål istedet for at pace den for er svar.
Din hest har hørt dig, så tag en dyb indånding. Med alle sine veludviklede sanser, er det faktisk umuligt for den, ikke at høre dig..
Oven på en regnfuld og grå efterårsdag kommer her en lille snas med sol 🌞
Kalle er så god til at blive vasket “down there”, hvilket er heldigt, da han er en af de vallakker der ikke skafter ud når han tisser 🙈 og derfor er hygiejnevask i atamon en del af den (næsten) daglige rutine for at holde smegma og forhudsbetændelse for døren.
Denne lille hjerte-smelter er i lære som staldhund!
17 uger gammel og har allerede lært at sprede strøelse 😅 gulerødder er hun dog ikke begejstret for. Det til trods for, at jeg har forklaret hende, at man kun bliver en stor og stærk staldhund, hvis man spiser sine gulerødder. Hun er ikke overbevist endnu.. 🤣
MOUTH T-TOUCH! Blid massage af læber og gummer kan have en afstressende effekt på hestens limbiske system (amygdala og hippocampus), der tager sig af følelser og indlæring. Vær dog opmærksom på, at heste generelt ikke bryder sig om, at vi er tæt på deres ansigt, og at vi derfor aldrig skal proppe hænderne i munden på dem, uden at spørge først!