Hvilken slags hund er Pepper? Han er af racen Nova Scotia Duck Tolling Retriever, som er en jagthund. Racen blev oprindeligt fremavlet til at skulle apportere vildt på land og i vand. Det er en middelstor hund, kraftfuld og kompakt, harmonisk og godt muskuløs, med en middel til svær knoglebygning. Den er adræt, vågen og beslutsom. Mange Tollere har et lidt bedrøvet udtryk, indtil de begynder at ar
bejde." De fleste "Tollere" lever i dag, som familiehunde. Racen er en aktiv hund, som har brug for at motionere både sin hjerne og sin krop. Det er en hunderace, der har brug for meget opmærksomhed og meningsfuld aktivitet hele livet. Der skal bruges energi og tid på samvær med hunden, til både hundetræning og opdragelse. En Toller, skal stimuleres mentalt. De er intelligente, lette at træne og meget udholdende. De er legesyge og elsker opgaver, hos os/Pepper er tricks, lydighed, problemløsning er et hit. Af sjove ting, han kan: give pote, High five, og rulle rundt (0;
udover sidde, dække og gå på plads, pg selvfølgelig stå som jeg bruger i udstillings sammenhæng. Tollere er gode til at samarbejde med deres ejer og omgås andre hunde. De elsker alle former for træning. De er avlet til apportering, og derfor er det naturligt for Tollere at hente, bære og bringe ting til deres ejer. Pepper kommer dagligt og viser sit legetøj frem i håb om vi vil lege "kasteleg. Vi kaster aldrig mere end tre gange, for at holde hans stress niveau nede, hvilket har betydet, at han i dag i en ung alder er meget stille og rolig. Sørger man blot for at en Toller er godt aktiveret, får man en hund, som er rolig. Den bliver et trygt og tillidsfuldt medlem af familien. Tolleren er generelt en venlig og omgængelig hund, men kan være en smule reserveret overfor fremmede.