10/09/2024
Straffer vi alle hesten?
Jeg er klar over at jeg tit skriver med et filosofisk islæt, men i hjertet er jeg fuldblods praktiker.
Det betyder at jeg afprøver alt hvad jeg underviser i og at det jeg underviser i virker, fordi det er afprøvet i praksis.
Som følge af alle nyere sager om hestevelfærd i sporten, er straf blevet meget omdiskuteret. Men hvad er straf egentlig?
Vi kan alle blive enige om at hårde slag med en pisk er straf, (og uacceptabelt), men hele sammenhængen omkring hvorfor vi ser den slags, er blevet pænt ignoreret.
Piskeslag, blå tunger, sporemærker, heste der reagerer voldsomt under ridningen har givet mange den opfattelse at ridningen er en straf for hesten. Pludselig er vi ovre ved at kandaren skal forbydes fordi hesten ikke kan lide det. Ja nogle går endda skridtet videre, og siger AL ridning er en straf for hesten og bør forbydes.
Straf er forbundet med fysisk eller psykisk ubehag. Derfor konkluderer man at hesten ikke kan lide at blive redet.
Hvis nogen ville sige goddag til mig og herefter forsøgte at hive så hårdt i min arm at skulderen gik af led, ville jeg heller ikke have lyst til at sige goddag. Men nu er det heldigvis de færreste der siger goddag på den måde.
Jeg har meget svært ved at tage dem seriøst, som mener vi skal forbyde os ud af problemerne med hestevelfærden i sporten. Og med sporten mener jeg AL ridning, ikke kun konkurrence.
For disse mennesker har enten misforstået noget, eller også har de ikke den nødvendige viden til at udtale sig sagligt.
Deres argumenter beror udelukkende på at alle ryttere er idioter, der ikke ved hvordan man træner en hest på en god og sund måde, som tager hensyn til hesten psykisk såvel som fysisk. Og bevares, der er da helt sikkert en del ryttere der ikke ved det, eller som er ligeglade, så længe præmierne hives hjem.
Men vi nedlægger jo heller ikke alt arbejde med børn og institutioner, fordi der af og til forvilder sig en pædofil ind i sammenhængen. I stedet for, så tager vi den pædofile ud af sammenhængen, så han/hun ikke får mulighed for at gøre mere skade.
Kan du se hvor jeg vil hen?
I stedet for at forbyde dit og dat eller helt nedlægge ridesporten, så bør vi tage de skadelige elementer ud af den. Det være sig ryttere, men også personer der sidder på poster, som har magt til at foretage de ændringer i ridesporten der skal til, for at sikre velfærden.
Og hvilke ændringer er det?
Ja det er i min optik ikke forbud mod diverse udstyr, vi skal ikke symptombehandle!
Roden af problemet sidder jo ikke i kandaren, eller pisken, eller sporerne… Roden sidder i den måde der rides og trænes på! Den ridning forbundene (både DRF, FEI og alle underhørende forbund) promoverer og accepterer.
Jeg er klar over at der er penge på spil. Ufattelige summer. Men vi kan lige så godt kalde en spade for en spade: Netop derfor kan vi ikke stole på at tingene bliver gjort i henhold til hestens tarv, fremfor de store aktører i spillet.
Der skal HELT nye boller på suppen, måske også en ny suppe. For faktum er, at det godt kan lade sig gøre at beholde sporten, og samtidig tage hensyn til hestens tarv. Spørgsmålet er udelukkende, om dem der sidder på magten, er villige til det, eller om de som sædvanligt vil hytte deres eget skind og interesser.
Faktum er også at ridning kan og bør være noget der opbygger hesten, både fysisk og mentalt. Det kan godt være vi er blevet klogere og har lavet en masse undersøgelser om smertemarkører, biomekanik og 117 andre ting, men vi har tilsyneladende stadig ikke forstået at ridning ikke behøver at slide på hesten.
Der er desværre en bred enighed om, at det er naturligt for rideheste på et tidspunkt at udvikle skavanker og ”arbejdsrelaterede” skader.
Vi skal væk fra den forståelse, for det er et resultat af den træning vi har accepteret og standardiseret.
Når det er muligt at rehabilitere en (ofte dødsdømt) hest med ledforandringer, svær kissing spines, hovsenebensbetændelse seneskader og meget andet, så er det mere end muligt at forebygge skader hos en ellers alm. sund og rask hest!
Der er utroligt meget forskning som bare ligger i en skuffe et eller andet sted, som aldrig blev implementeret i de fremherskende rideteorier. Forskning som radikalt ville ændre den måde vi rider på og som ville rette diverse misforståelser om hestens funktionelle fysik.
Oversat til dansk – vi har længe haft forskning/viden, som fortæller hvad der er godt og skidt i forhold til træningen af hesten – hvorfor bruger vi den ikke?
Forskning/viden som fortæller at hesten ikke lægger vægten bagud i høj samling, men decelerer med bagbenene i stedet. Forskning som fortæller hvad for- og bagbens opgave er i forhold til balancekontrol. Forskning som viser at bevægelsesmønstret forstyrres betydeligt når hesten går på forparten, som tro det eller ej, selv heste til OL udviser.
Alle disse fund ville reducere en kæmpe del af den skadesrate vi ser i dag.
Hvis vi skal snakke om hvad at straffe hesten egentlig er, så er det i min optik at blive ved med at promovere og acceptere en ridning, der i bund og grund slider på hesten i stedet for at opbygge den og hjælpe den med de svagheder den nu har. Det er at høste præmier og tjene penge på at nedbryde et dyr, når vi egentlig har redskaberne til at gøre det modsatte.
Nej vi skal ikke ride rundt uden udstyr og lege at det gør noget godt for hesten bare fordi den er fri. Vi skal heller ikke forbyde en masse udstyr på baggrund af nogle få inkompetente og ligeglade ryttere. Vi skal udvikle os. Ridesporten skal udvikle sig, til det næste trin i evolutionen. Nemlig trinnet hvor penge, prestige, resultater og kammerateri ikke får lov at trumfe forskning, velfærd og helt alm. sund fornuft.
På den måde falder vi ikke i nogen af grøfterne og giver efter for absurde krav om ridesportens ophør, eller i den anden ende at give al magt fra os til nogle få meget store aktører som fortrinsvis driver forretning uden sønderlig interesse for hestens tarv.
Sæt igang DRF, sig det videre til jeres kollega forbund og få lagt et pres på FEI de ikke kan ignorere.