Dyrlæger og dyreejere til kamp mod ny dyrlægeforordning

  • Home
  • Dyrlæger og dyreejere til kamp mod ny dyrlægeforordning

Dyrlæger og dyreejere til kamp mod ny dyrlægeforordning Contact information, map and directions, contact form, opening hours, services, ratings, photos, videos and announcements from Dyrlæger og dyreejere til kamp mod ny dyrlægeforordning, Veterinarian, .
(8)

Hvem står bag?



Initiativet til demonstration er taget af en gruppe dyrlæger, og der er nedsat en arbejdsgruppe til at planlægge og afholde demonstrationen.



Ansvarlig for tilladelser ved politi og kommune er dyrlæge Karina Hou Larsen




Pressekontakt:



Dyrlæge Marlene Dickow: +45 21 91 0609
Dyrlæge Karina Hou Larsen: +45 26 15 54 61 





Arbejdsgruppen består af følgende:



Karina Hou L

arsen, dyrlæge, heste
Marlene Dickow, dyrlæge, familiedyr
Katie Svane Lindhe
, dyrlæge, familiedyr, kaniner
Sisse Holm-Thomsen, dyrlæge, blandet praksis

Britta Fjordvang Walsted-Rasmussen, dyrlæge, blandet praksis


Derudover har vi et nært samarbejde med en større gruppe dyrlæger, som hjælper med skriftligt materiale, medie-rådgivning, faglige indspark, netværk, godt humør og konstruktiv kritik til gruppen. 



Desuden er Bente Zinck fra grupperne “Spørg hestedyrlægerne” og “Spørg hundedyrlægerne” med i arbejdsgruppen. Hun fungerer som dyreejernes repræsentant, og varetager det praktiske vedrørende vores Facebookside.




Ofte stillede spørgsmål: 




Står DDD bag denne gruppe, og har de noget med demonstrationen at gøre? 




Den Danske Dyrlægeforening og formand Hanne Knude Palshof er orienteret, og har ikke gjort indsigelser imod afholdelsen af demonstrationen, men herudover er DDD ikke yderligere involveret i denne. 





Hvordan samarbejdes der, og med hvem? 



Arbejdsgruppen samarbejder gerne med alle aktører med interesse for sagen - herunder alle faggrupper inden for det veterinære område. 




Er arbejdsgruppens personer medlemmer af DDD?



Ja, størstedelen af medlemmerne i arbejdsgruppen er medlemmer af DDD

Et år! I dag er det et år siden, at vi demonstrerede foran Christiansborg mod den nye dyrlægeforordning. Og resultatet h...
08/02/2023

Et år!

I dag er det et år siden, at vi demonstrerede foran Christiansborg mod den nye dyrlægeforordning.

Og resultatet har vi allerede skrevet om!

Der er ikke ændret et komma i forordningen 🥲

Men vi vil gerne benytte lejligheden til to ting:

- at sige TUSIND tak til alle jer der kom og støttede op om demonstrationen. Det var dejligt for os, at mærke den store opbakning.

- også tak til alle der følger med på siden her og bakker op omkring vores kamp for dyrs ret til faglig behandling.

Vi har ikke givet op - men sådan en EU-forordning er noget tungt, at få lavet om på.

Så i dag vil vi blot sige TUSIND tak til alle der støtter op omkring os - det betyder mere end i aner.

Fotokredit: Ingelis Ørum

Om to dage er det et år siden, at vi stod foran Christiansborg og demonstrerede for:‼️ DIT DYR HAR RET TIL FAGLIG BEHAND...
06/02/2023

Om to dage er det et år siden, at vi stod foran Christiansborg og demonstrerede for:

‼️ DIT DYR HAR RET TIL FAGLIG BEHANDLING

Det kæmper vi stadig for!

Tak for alt den støtte og opbakning I har givet os i løbet af det sidste år.

EU Veterinærforordningen et år efter. P4 - DR har dagen igennem haft fokus på et spørgsmål: Hvordan er situationen omkri...
02/02/2023

EU Veterinærforordningen et år efter.

P4 - DR har dagen igennem haft fokus på et spørgsmål:

Hvordan er situationen omkring den nye veterinærforordning nu et år efter dens ikrafttræden?

Resultatet er nedslående: Der er ikke ændret et komma i reglerne. Dyrlægerne arbejder til stadighed som robotter, og fagligheden er lagt på hylden.

Den Danske Dyrlægeforening, Fødevarestyrelsen, og Fødevareminister Jacob Jensen fortæller dog, at de er gået i samarbejde omkring henvendelse til EU - men at henvendelserne endnu ikke har givet nogen resultater - udover svaret, at dyrlægerne skal overholde forordningens regler, og at der ikke er mulighed for nationale fortolkninger.

Tak til P4 for at sætte fokus på sagen - men en lille bemærkning herfra: der bliver talt meget om antibiotika. Vær opmærksom på, at det ikke kun er behandling med antibiotika det handler om: Forordningen regulerer ALLE lægemidler til veterinært brug - herunder vacciner, bedøvelsesmidler, smertestillende, øjensalver og så videre og så videre. Dyrlægerne skal følge SPC på alle veterinære lægemidler og det giver udfordring i forhold til at behandle dyr fagligt korrekt.

Hør dagens interview her:

https://www.dr.dk/lyd/p4sjaelland/p4sjaelland-morgen/p4-morgen-2023-02-02-06-05-6

Interview med RIkke Findshøj, dyrlæge Evidensia Faxe - spol frem til 01:09:00

https://www.dr.dk/lyd/p4fyn/p4fyn-eftermiddag/p4-eftermiddag-2023-02-02-15-03-5

Interview med Sanne Strømberg, initiativtager til underskriftsindsamlingen i 2022 - spol frem til 09:40

https://www.dr.dk/lyd/p4fyn/p4fyn-morgen/p4-morgen-2023-02-02-06-05-5?fbclid=IwAR30X_FqUDUdb3zOoZLmwbX0bNiycOHT6JE1fX3kB-rXYpRAbEFgHyfU-q8

Interview med Michael Agerley, dyrlæge - spol frem til 00:43:00

Interview med Hanne Knude Palshof, Formand for Den Danske Dyrlægeforening - spol frem til 01:31:45

Interview med Michael Strøyer, kontorchef i Fødevarestyrelsen - spol frem til 02:40:20

- med nyheder hver halve time. Aktuelle reportager og interviews, gæster i studiet, regional sport, trafik, service og musik. www.dr.dk/fyn

Status er quo! - er desværre den eneste nyhed vi kan komme med. Intet er ændret i forhold til EU-forordningen, der tog v...
09/10/2022

Status er quo!

- er desværre den eneste nyhed vi kan komme med.

Intet er ændret i forhold til EU-forordningen, der tog vores faglighed fra os.

Vi skal snart til valg - vil du godt spørge din politiker, om de går ind for ret til faglig behandling af dit dyr?

Vi vil så gerne have lov at behandle dyr i henhold til nyeste forskning, og vores faglige viden.

På forhånd tak 🍀

(Vi vil være meget taknemmelige for din deling af opslaget 😍)

Tiden læger alle sår! Vi kan håbe ovenstående er rigtigt, for frustrationerne og udfordringerne er der stadig, og intet ...
15/05/2022

Tiden læger alle sår!

Vi kan håbe ovenstående er rigtigt, for frustrationerne og udfordringerne er der stadig, og intet er ændret i den nye dyrlægeforordning endnu.

Her får i lidt dyrlægetanker om hvordan det er at være dyrlæge, nu tre-en-halv-måned efter forordningen er trådt i kraft:

"𝙈𝙤𝙩𝙞𝙫𝙖𝙩𝙞𝙤𝙣𝙚𝙣 𝙛𝙤𝙧 𝙖𝙩 𝙜ø𝙧𝙚 𝙙𝙚𝙩 𝙗𝙚𝙙𝙨𝙩𝙚 𝙛𝙤𝙧 𝙙𝙮𝙧𝙚𝙣𝙚 𝙚𝙧 𝙩𝙞𝙡 𝙨𝙩𝙚𝙙𝙚, 𝙢𝙚𝙣 𝙙𝙚𝙩 𝙚𝙧 𝙢𝙪𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙙𝙚𝙨𝙫æ𝙧𝙧𝙚 𝙞𝙠𝙠𝙚!"
Dorthe Andersen, Dianalund Dyreklinik

𝙈𝙚𝙙 𝙚𝙩 𝙨𝙣𝙪𝙥𝙩𝙖𝙜 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙗𝙡𝙚𝙫𝙚𝙩 𝙪𝙡𝙤𝙫𝙡𝙞𝙜𝙩 𝙖𝙩 𝙪𝙙𝙛ø𝙧𝙚 𝙢𝙞𝙩 𝙖𝙧𝙗𝙚𝙟𝙙𝙚.
Marlene Dickow, Hjørnegårdens Dyreklinik

𝙅𝙚𝙜 𝙚𝙧 𝙗𝙡𝙚𝙫𝙚𝙩 𝙩𝙫𝙪𝙣𝙜𝙚𝙩 𝙩𝙞𝙡, 𝙖𝙩 𝙫æ𝙧𝙚 𝙫𝙖𝙣𝙚𝙛𝙤𝙧𝙗𝙧𝙮𝙙𝙚𝙧. 𝙀𝙡𝙡𝙚𝙧𝙨 𝙠𝙖𝙣 𝙟𝙚𝙜 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙥𝙖𝙨𝙨𝙚 𝙢𝙞𝙩 𝙖𝙧𝙗𝙚𝙟𝙙𝙚.
Mette Lindstrøm, Hestetandklinikken

"𝙏æ𝙣𝙠 𝙝𝙫𝙞𝙨 𝙚𝙣 𝙩ø𝙢𝙧𝙚𝙧 𝙛𝙞𝙠 𝙖𝙩 𝙫𝙞𝙙𝙚, 𝙖𝙩 𝙝𝙖𝙣 𝙠𝙪𝙣 𝙢𝙖̊𝙩𝙩𝙚 𝙨æ𝙩𝙩𝙚 3 𝙨𝙠𝙧𝙪𝙚𝙧 𝙞 𝙚𝙩 𝙫𝙞𝙣𝙙𝙪𝙚 - 𝙨𝙚𝙡𝙫𝙤𝙢 𝙝𝙖𝙣 𝙫𝙞𝙙𝙨𝙩𝙚, 𝙖𝙩 𝙙𝙚𝙩 𝙖𝙡𝙙𝙧𝙞𝙜 𝙫𝙞𝙡𝙡𝙚 𝙫æ𝙧𝙚 𝙩𝙞𝙡𝙨𝙩𝙧æ𝙠𝙠𝙚𝙡𝙞𝙜𝙩 𝙩𝙞𝙡, 𝙖𝙩 𝙙𝙚𝙩 𝙠𝙤𝙢 𝙩𝙞𝙡 𝙖𝙩 𝙨𝙞𝙙𝙙𝙚 𝙤𝙧𝙙𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜 𝙛𝙖𝙨𝙩???
𝘽𝙧𝙪𝙜𝙩𝙚 𝙝𝙖𝙣 𝙨𝙞𝙣 𝙫𝙞𝙙𝙚𝙣 𝙤𝙜 𝙚𝙧𝙛𝙖𝙧𝙞𝙣𝙜, 𝙤𝙜 𝙨𝙖𝙩𝙩𝙚 𝙛𝙡𝙚𝙧𝙚 𝙨𝙠𝙧𝙪𝙚𝙧 𝙞, 𝙨𝙖̊ 𝙫𝙞𝙡𝙡𝙚 𝙝𝙖𝙣 𝙧𝙞𝙨𝙞𝙠𝙚𝙧𝙚 𝙗ø𝙙𝙚𝙨𝙩𝙧𝙖𝙛.
𝙎𝙖̊𝙙𝙖𝙣 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙖𝙩 𝙫æ𝙧𝙚 𝙙𝙮𝙧𝙡æ𝙜𝙚, 𝙚𝙛𝙩𝙚𝙧 𝙙𝙚 𝙣𝙮𝙚 𝙧𝙚𝙜𝙡𝙚𝙧 𝙚𝙧 𝙩𝙧𝙖̊𝙙𝙩 𝙞 𝙠𝙧𝙖𝙛𝙩.
𝙃𝙫𝙞𝙨 𝙢𝙖𝙣 𝙜ø𝙧 𝙨𝙞𝙩 𝙖𝙧𝙗𝙚𝙟𝙙𝙚 𝙤𝙧𝙙𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜𝙩 𝙤𝙜 𝙤𝙢𝙨𝙤𝙧𝙜𝙨𝙛𝙪𝙡𝙙𝙩 - 𝙨𝙖̊ 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙩𝙧æ𝙙𝙚𝙧 𝙢𝙖𝙣 𝙡𝙤𝙫𝙚𝙣 😱"
Anne Christine Køhler-Johansen, Køge Dyreklinik

Vi håber virkeligt, at tiden også kan ændre de vigtige og nødvendige paragraffer i forordningen - så vi kan behandle dit dyr fagligt korrekt og bedst muligt - på den lovlige måde!

Tak til alle jer der støtter op om os via denne side. Det er meget værdsat, og forhåbentligt er vi stærke sammen.

Konkrete udfordringer ved veterinærforordningen. Den Danske Dyrlægeforening har, i samarbejde med forskere og praktisere...
09/05/2022

Konkrete udfordringer ved veterinærforordningen.

Den Danske Dyrlægeforening har, i samarbejde med forskere og praktiserende dyrlæger, afsendt en skrivelse til Fødevareministeriet, hvori en række konkrete problemstillinger omkring veterinærforordningen belyses. Fødevarestyrelsen bliver bedt om at forholde sig til disse konkrete problemstillinger.

Skrivelsen er ikke helt nem at læse, men i baggrunden for skrivelsen står følgende:

"𝘝𝘪 𝘴𝘦𝘳 𝘦𝘵 𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷 𝘧𝘰𝘳, 𝘢𝘵 𝘮𝘢𝘯 𝘱𝘢̊ 𝘯𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯𝘢𝘭𝘵 𝘱𝘭𝘢𝘯 𝘢𝘤𝘤𝘦𝘱𝘵𝘦𝘳𝘦𝘳 𝘦𝘯 𝘧𝘰𝘳𝘵𝘰𝘭𝘬𝘯𝘪𝘯𝘨, 𝘴𝘰𝘮 𝘨ø𝘳 𝘥𝘦𝘵 𝘮𝘶𝘭𝘪𝘨𝘵 𝘢𝘵 𝘰𝘱𝘳𝘦𝘵𝘩𝘰𝘭𝘥𝘦 𝘥𝘦𝘯 𝘩ø𝘫𝘦 𝘧𝘢𝘨𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘴𝘵𝘢𝘯𝘥𝘢𝘳𝘥 𝘧𝘰𝘳 𝘣𝘦𝘩𝘢𝘯𝘥𝘭𝘪𝘯𝘨 𝘢𝘧 𝘥𝘺𝘳 𝘰𝘨 𝘥𝘺𝘳𝘦𝘷𝘦𝘭𝘧æ𝘳𝘥, 𝘴𝘰𝘮 𝘷𝘪 𝘩𝘢𝘳 𝘪 𝘋𝘢𝘯𝘮𝘢𝘳𝘬. 𝘐𝘬𝘬𝘦 𝘬𝘶𝘯 𝘯𝘢̊𝘳 𝘥𝘦𝘵 𝘨æ𝘭𝘥𝘦𝘳 𝘢𝘯𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘢𝘯𝘵𝘪𝘮𝘪𝘬𝘳𝘰𝘣𝘪𝘦𝘭𝘭𝘦 𝘮𝘪𝘥𝘭𝘦𝘳, 𝘮𝘦𝘯 𝘰𝘨𝘴𝘢̊ 𝘧𝘰𝘳 𝘦𝘯 𝘳æ𝘬𝘬𝘦 𝘢𝘯𝘥𝘳𝘦 𝘮𝘪𝘯𝘥𝘴𝘵 𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘴𝘢̊ 𝘷𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨𝘦 𝘭æ𝘨𝘦𝘮𝘪𝘥𝘭𝘦𝘳. 𝘝𝘪 ø𝘯𝘴𝘬𝘦𝘳 𝘵𝘪𝘭𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘦𝘯 𝘵𝘰𝘭𝘬𝘯𝘪𝘯𝘨, 𝘴𝘰𝘮 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘨𝘢̊𝘳 𝘱𝘢̊ 𝘬𝘰𝘮𝘱𝘳𝘰𝘮𝘪𝘴 𝘮𝘦𝘥 𝘥𝘺𝘳𝘭æ𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦𝘴 𝘴𝘪𝘬𝘬𝘦𝘳𝘩𝘦𝘥 𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳 𝘶𝘥𝘧ø𝘳𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯 𝘢𝘧 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦."

Og det kan alle vist forstå :-)

Tak til Den Danske Dyrlægeforening, og dyrlægerne bag dette skriv.

For god ordens skyld, gør vi opmærksom på, at listen med udfordringer på ingen måde er udtømmende.

Læs den fulde skrivelse her:

https://www.ddd.dk/media/8605/henvendelse-til-fvst-vedr-laegemidler-til-familiedyr-og-heste-090522.pdf

"Den enkelte dyrlæges faglige vurdering og det enkelte dyrs helbred, skal komme først! 🦮💙👍" (Erling Bonnesen, Venstre) V...
28/04/2022

"Den enkelte dyrlæges faglige vurdering og det enkelte dyrs helbred, skal komme først! 🦮💙👍" (Erling Bonnesen, Venstre)

Ved vores demonstration i februar meldte Erling Bonnesen sig, som en af de første med støtte til vores sag. En fantastisk dyreejer havde taget initiativ til en underskriftsindsamling, og Erling Bonnesen tilbød at modtage de over 50.000 underskrifter, som han bragte videre til fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Erling Bonnesen kæmper stadig for vores sag - det kan du læse mere om i hans opslag fra igår:

https://www.facebook.com/erling.bonnesen/posts/404487224826390

Erling Bonnesen - vi glædes over din store støtte og opbakning, og håber vi kan komme i mål, og få ændret de nødvendige ting i forordningen. Vi kæmper dagligt med konsekvenserne af den veterinære forordning, og oplever konstant, at vi må fravælge den bedste behandling, og nøjes med den lovlige.

Så dine ord citeret øverst rammer på et godt sted! For så simpelt er det faktisk!, at vi lige gentager dine ord - flankeret af et par smileyer, sat af os:

🍀❤️ "Den enkelte dyrlæges faglige vurdering og det enkelte dyrs helbred, skal komme først! 🦮💙👍" ❤️ 🍀

PS - vi har over 62.000 underskrifter nu - og der kan faktisk stadig skrives under her:

https://www.skrivunder.net/stop_ny_eu-forordning

DYRENE SKAL HAVE DET GODT - VI FORFØLGER SAGEN 🔍👀☝️

Syge dyr skal have den rigtige medicin, hverken for meget eller for lidt!

Dyrlægerne skal fortsat kunne fastlægge den rigtige medicinering til syge dyr, på grundlag af deres faglighed.

I februar måtte Danmarks dyrlæger råbe op, da de står overfor at blive underlagt en international regel om hvordan de må udføre deres arbejde.

I Danmark har vi dygtige, veluddannede dyrlæger - og de skal selvfølgelig kunne ordinere mere eller mindre medicin, som de finder det fagligt forsvarligt.

Med jeres underskrifter fik vi lagt tryk på og fødevareministeren har taget sagen op - vi følger sagen!

Den enkelte dyrlæges faglige vurdering og det enkelte dyrs helbred, skal komme først! 🦮💙👍

Fødevareministeren i åbent samrådI onsdags var fødevareministeren indkaldt til åbent samråd for at besvare spørgsmål omk...
23/04/2022

Fødevareministeren i åbent samråd

I onsdags var fødevareministeren indkaldt til åbent samråd for at besvare spørgsmål omkring den veterinære EU-forordning.

Det handlede meget om de uhensigtsmæssige konsekvenser af forordningen omkring øget antibiotikaforbrug - og det er selvklart et kæmpe problem, men Rasmus Prehn har også lyttet til de problemer vi har fremført omkring behandling af heste, kaniner og andre familiedyr.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) udtaler på samrådet:

"Det er også et problem hvis forordningen forhindrer, at dyr der kræver særlig behandling, ikke kan behandles optimalt inden for forordningens rammer. Det har dyrlægerne, som bekendt, peget på. Her har jeg noteret mig, at det angiveligt ikke kun er antibiotikabehandlinger, der giver udfordringer for dyrlægerne. Der er er også eksempler på, at fx. smertebehandling ikke kan behandles optimalt, når markedsføringstilladelsen skal følges. 

Jeg tager som nævnt de danske dyrlægers opråb alvorligt".



Rasmus Prehn fortæller i samrådet, at styrelsen gentagne gange har henvendt sig til EU kommisionen, og spurgt om muligheden for at fravige betingelserne i markedsføringstilladelsen.

Svaret fra EU-kommisionen har været, at der IKKE er mulighed for at fravige betingelserne i markedsføringstilladelsen. EU peger på, at en opdatering af markedsføringstilladelserne er den eneste mulige løsning. 



Rasmus Prehn siger hertil

“Min holdning er klar - svaret fra Sundhedskommisionen er IKKE tilfredsstillende. 

 ..det er mildest talt uheldigt, hvis de fælles EU-regler er så ufleksible, at de i særlige tilfælde kan føre til det modsatte resultat. Det duer bare ikke og at der ikke er rum for fleksibilitet i de særligt veterinærfagligt velbegrundede tilfælde. Det vil være godt gammelsdags træls"

Vi glæder os over, at vores politikere anerkender problemet, men hvis nogen har mod på det, så se hele samrådet på dette link - så forstår I også nok, hvorfor vi føler det "op ad bakke".
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20211/mof/td.1872643.aspx?from=20-04-2022&to=20-04-2022&selectedMeetingType=&committee=&as=1

Løsningen der peges på, er at markedsføringstilladelserne skal opdateres, men kort fortalt: Det kommer ikke til at ske, fordi det vil kræve nye forsøg og studier på alt medicin. Forsøg der vel at mærke kræver forsøgsdyr. Det får medicinalvarefirmaerne ikke tilladelse til, da der er meget store og helt rimelige krav til, at forsøgsdyr ikke bare er noget, man får lov til at bruge. I øvrigt vil det også være så omkostningsfyldt, at medicinpriserne ville skulle stige astronomisk for at dække omkostningerne ind.

Men vi håber, og krydser vores fingre for, at noget kan ændres, for den nuværende forordning er bare ikke god nok i forhold til den dyrevelfærd vi ønsker at tilbyde dyrene.

Kære Asger Christensen i EUAllerførst - tak fordi du støtter vores sag. Du har skrevet en rigtig god og skarp artikel i ...
20/04/2022

Kære Asger Christensen i EU

Allerførst - tak fordi du støtter vores sag.

Du har skrevet en rigtig god og skarp artikel i sidste nummer af Ridehesten - som desværre kun er trykt i selve magasinet, og ikke offentliggjort hverken på facebook, eller på nettet. Vi har ikke kunne få tilladelse af Ridehesten til at dele artiklen her på vores side - men vi er altså rigtigt glade for din opbakning, og særligt disse ord i din artikel:

"Jeg presser på i EU for at komme til bunds i sagen"

og

"I Sverige har man givet dispensation til de problematiske regler. Svenske dyrlæger kan altså fortsat behandle dyr på et fagligt grundlag. Det er godt."

og

"Jeg håber derfor, at danske myndigheder vil følge Sveriges eksempel og lave en dispensationsordning i en fart. For bureaukratiet må aldrig vinde over faglighed og fornuft."

Tak for din arbejdsindsats - og din opbakning og støtte - til os og til alle dyrene. Vi håber, at vi med fælles hjælp kan komme i mål, og få lavet de nødvendige ændringer, så vi fremadrettet igen får mulighed for at behandle dyr fagligt korrekt med basis i nyeste forskning. Det er vores store ønske, for over en kam, er vi blevet dyrlæger fordi vi gerne vil hjælpe dyr på bedst mulige måde.

Tak!

Intet nyt, betyder bare "intet nyt" - og vi lover jer, at er der noget nyt, så informerer vi. Det er en langsommelig pro...
19/04/2022

Intet nyt, betyder bare "intet nyt" - og vi lover jer, at er der noget nyt, så informerer vi. Det er en langsommelig proces, og vi kan også føle det "op ad bakke" - men vi giver ikke op.

Forordningen duer ikke - og den skal laves om, så vores dyr kan få en faglig korrekt behandling uden at dyrlæger skal kriminalisere sig selv.

LandbrugsAvisen har været ude med et - synes vi - godt råd til fødevareminister Rasmus Prehn (S):

"Rasmus Prehn burde i virkeligheden tage en smuttur over Øresund og tage inspiration med hjem, så vi i Danmark kan få den samme faglige fornuft strikket ind i de nye regler."

Læs hele artiklen her:

https://landbrugsavisen.dk/det-her-er-en-tåbelig-eu-regel-der-på-stedet-burde-udløse-en-dummebøde

I går aftes svarede Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen på spørgsmål fra dyrlægerne omkring den nye forordning. Des...
23/03/2022

I går aftes svarede Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen på spørgsmål fra dyrlægerne omkring den nye forordning.

Desværre svarede ingen på det vigtigste spørgsmål:

Vægter dyrevelfærdsloven og dyrlægeløftet, eller EU-forordningen højest, når det gælder brug af faglig og videnskabelig behandling af dyr?

Det generelle svar, var at uanset hvad, så skal produktresumet følges, og at der ikke kan ændres noget i forhold til EU-forordningen.

Vi konkluderer, at fra myndighedernes side er dyrlægers faglighed og nyeste forskning sat helt ud af spillet.

På mødet blev det klarlagt, at selv vaccinationer til hunde og katte skal følge produktresumeet, og ikke de nyeste faglige og forskningsbaserede anbefalinger - som selv Den Danske Dyrlægeforening anbefaler.

Vi indrømmer vi er lidt mismodige, og lægger ikke skjul på, at vi havde håbet på en mere positiv opdatering.

Vi forstår stadig ikke, at problemet tilsyneladende ikke findes i de andre EU-lande.

Men vær klar til, at en løsning på hele problematikken kan have meget lange udsigter, og at muligheden foreligger, at der ikke kommer en løsning.

Desværre!

Den Europæiske Dyrlægeforening (FECAVA) har skrevet om vores demonstration i København.Det er et skridt i den rigtige re...
14/03/2022

Den Europæiske Dyrlægeforening (FECAVA) har skrevet om vores demonstration i København.

Det er et skridt i den rigtige retning, at få åbnet resten af EUs dyrlægers øjne for de problemstillinger forordningen medfører.

https://www.fecava.org/news-and-events/news/danish-veterinarians-demonstrate-against-new-eu-medicines-regulation/

Among other things, the new EU medicines legislation foresees that preventive antimicrobial use is permitted only in exceptional circumstances. It also introduces the possibility of restricting or even prohibiting the use of some antimicrobials in animals. The most important will be reserved for the...

Advokathjælp søges! Så har vi alligevel noget vi ikke kan fortælle :-) Men vi har brug for lidt hjælp! Er du advokat og ...
09/03/2022

Advokathjælp søges!

Så har vi alligevel noget vi ikke kan fortælle :-)

Men vi har brug for lidt hjælp!

Er du advokat og har lyst til at hjælpe os med at tænke lidt juridisk kreativt (inden for lovens grænser), og evt. hjælpe os med at formulere en (kort) juridisk tekst, så hører vi meget gerne fra dig.

Og for at gøre det helt klart: Vi har ingen organisation i ryggen og ingen penge ... så det skal være fordi du har lyst til at hjælpe os, med at hjælpe dyrene.

Det er en fordel hvis du allerede har kendskab til dyrevelfærdsloven - eller er interesseret i at sætte dig ind i denne!

Skriv gerne en pb til os på siden her -

På forhånd tak 😍

Eller kender du en ... så sæt os gerne i forbindelse

Vi har ingen hemmeligheder! Og det er slet ikke en hemmelighed, at dyrlæger er lige så uenige, når det kommer til partip...
23/02/2022

Vi har ingen hemmeligheder!

Og det er slet ikke en hemmelighed, at dyrlæger er lige så uenige, når det kommer til partipolitik som resten af Danmarks befolkning.

Men! ..... dyrlæger er helt enige om en ting: Dyrene kommer ALLERFØRST - og politik kommer altid bagefter!

I denne gruppe, har dyrlægerne kigget hinanden dybt i øjenene før vi startede siden her, og lavede demonstrationen: Og en ting mere var der enighed om :

Vi lægger vores partipolitiske holdninger væk - og tager støtten og hjælpen fra dem der vil hjælpe os - med at hjælpe dyrene!

Sagen er vigtigst!

For dyrene kommer i allerførste række. De skal have mulighed for at få faglig hjælp og behandling - hvis de har brug for det!

Så vi stemmer for til "Dit dyr har ret til faglig behandling"

BREAKING NEWSMorten Messerschmidt (DF) vil indkalde Fødevareministeren til samråd om sagen! Mere følger, når vi ved mere...
23/02/2022

BREAKING NEWS

Morten Messerschmidt (DF) vil indkalde Fødevareministeren til samråd om sagen!

Mere følger, når vi ved mere.

SPC, Markedsføringstilladelse - hvad er problemet med dem?Og jo, vi vil gerne følge regler, der giver mening. Men ....If...
22/02/2022

SPC, Markedsføringstilladelse - hvad er problemet med dem?

Og jo, vi vil gerne følge regler, der giver mening. Men ....

Ifølge den nye EU-forordning skal vi følge SPC'et - men hvad betyder det egentligt?

Et SPC er en udvidet indlægsseddel, som medicinalfirmaerne udfærdiger efter myndighedernes regler, når et lægemiddel skal godkendes til salg i et land. Forskellen til den indlægsseddel alle kender, er at der på SPC'et står flere oplysninger om f.eks. lægemidlets farmakologiske egenskaber. Et SPC er et myndighedsgodkendt dokument, som der ikke må foretages ændringer i uden myndighedernes godkendelse.

Inden et medicinalfirma får et produkt godkendt til salg, er der lavet forskning og dyreforsøg for at bevise at det pågældende medicin/produkt faktisk virker som firmaet siger!

Mange SPC'er er MANGE år gamle - altså har de været godkendt så længe, at ny og nyere uafhængig forskning er fremkommet med nyere og mere opdateret viden omkring produkterne og deres brug.

Det kan fx. være:

Smertestillende til heste: Fx godkendt til brug en gang om dagen, men forskning har vist, at enkelte lidelser fx. forfangenhed er så smertefulde, at hesten skal have smertestillende to gange om dagen for at være dækket ind mod smerter.

Antibiotika (alle dyr): Fx. godkendt til brug i 10 dage, men forskning har vist, at til nogle lidelser behøver man kun tre dages behandling og andre infektioner måske 18 dages behandling.

Bedøvelsesmidler (Anæstesi) til alle dyr: Fx et produkt, der oprindeligt er fremstillet og testet til katte, men hvor man har fundet ud af, at det også virker til kaniner eller hunde. Eller bedøvelse til heste, som er godkendt til et snævert interval/kg kropsvægt, men hvor man erfaringsmæssigt ved, at nogle typer af heste slet ikke tåler den dosis, og andre typer af heste slet ikke bliver bedøvet nok med den dosis. Dyrlægen er nødt til at vurdere den enkelte hests sundhedstilstand og temperament og tilpasse bedøvelsen herefter.

Den viden om hvad man kan og ikke kan, og hvad er nyeste såkaldte "Best Practice" er en meget stor del af det vi kalder "Vores faglige viden"! At vi er i stand til at tilrettelægge behandlinger og medicin tilpasset hvert enkelt case, på den for dyret bedste måde.

Man kan sige, at kravet om, at vi nu ikke må fravige hvad der står skrevet i SPC'et, gør fortsat forskning overflødig. Både den som er lavet de sidste mange år, og nye forskningsprojekter. For så længe SPC'et siger noget andet, så må vi ikke benytte nyeste viden, heller ikke internationalt anerkendt ekspertguidelines og endda heller ikke viden fra lærebøger..

Men hvorfor retter man så ikke bare teksten i SPC'et, så den passer til den nyeste viden?

Det skyldes at, SPC’er er ikke noget man ‘bare’ kan opdatere. SPC-tekst er strengt reguleret af myndighederne, og refererer tilbage til de godkendelsesforsøg, der er lavet før lægemidlerne blev godkendt. I mange tilfælde vil der skulle nye dyreforsøg til for at ændre dem. I SPC’er står selvfølgelig den dosis og behandlingslængde, der blev brugt i godkendelsesforsøgene.

Det betyder, at der skal laves nye dyreforsøg for hver enkelt rettelse om dosering og behandlingslængde, som man vil foretage. Men ingen forsøg dækker alle de situationer, man bruger det i som dyrlæge.

Alle er vist enige om, at forsøgsdyr skal bruges lige som antibiotika - "Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt" - men at skulle ud i nye forsøg for at vise, hvad vi allerede ved, så der kan blive rettet på et stykke papir: Det mener vi ikke er realistisk eller rimeligt - hverken for de dyr, der skal være forsøgsdyr eller for medicinalindustrien. En ting er nemlig også prisen for dette: Det ville nok nærmere afstedkomme, at industrien trækker deres produkter fra markedet.

SPC´er for præcis samme lægemidler fremstillet af det samme medicinalfirma kan være forskellige fra land til land, da myndighedernes krav til dokumentation kan være forskellig landene i mellem. Svenske SPC'er tillader ofte brug til flere dyrearter og en mere fri dosering og behandling. For lægemidler godkendt af EMA til brug i alle EU-lande på een gang, er SPC'erne dog nøjagtig ens.

I den nye EU-forordning står det klart og tydeligt at SPC'er skal følges

Artikel 106

Lægemidlernes anvendelse

1. Veterinærlægemidler skal anvendes i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen.
(Se link nederst)

I Fødevarestyrelsens vejledning til dyrlæger uddybes dette, så der ikke er nogen tvivl - vi skal følge SPC'et:

4.3 Generelt om anvendelse af lægemidler
Af artikel 106, stk. 1, fremgår, at veterinærlægemidler skal anvendes i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen. Det vil bl.a. sige, at de oplysninger om dyreart, indikation, dosering og behandlingsperiode, der
fremgår af lægemidlets produktresumé, skal følges.
Hvis produktresumeet angiver at behandlingens varighed er ”op til” 7 dage, må behandlingsperioden afkortes. Hvis
produktresumeet angiver behandlingens varighed til 5 dage, skal der ordineres til behandling i 5 dage.


Så når det egentligt kan lyde som om, at vi dyrlæger gerne vil bryde loven og gøre noget andet end tilladt, så er det ikke sådan det skal forståes. 



Vi vil gerne have lov at bruge den nyeste faglige viden, frem for at skulle følge et forældet og ikke opdateret SPC. 



Dyrlægerne skal have deres faglighed tilbage og have lov til at bruge medicinen i overensstemmelse ekspertguidelines, nyere viden og erfaringer.

Det er for dyrenes bedste.

Link til EU-forordningen: Scroll ned til artikel 106 for at læse om SPC'er

Husk vores underskriftsindsamling:
https://www.skrivunder.net/stop_ny_eu-forordning

Officiel tilbagemelding fra DDD vedrørende mødet med Fødevarestyrelsen i går. Desværre står det IKKE helt så klart her, ...
18/02/2022

Officiel tilbagemelding fra DDD vedrørende mødet med Fødevarestyrelsen i går.

Desværre står det IKKE helt så klart her, at medicinhåndteringskurser til kaniner droppes - men der står

"Under mødet mellem DDD og Fødevarestyrelsen kom det også frem, at Fødevarestyrelsen har givet tilsagn om at se på, om det er muligt at tilpasse reglen om det forkætrede medicinhåndteringskursus til kaninejere. En mulig løsning er, at dyrlæger fremover skal sikre vejledning af dyreejere forud for medicinering i hjemmet".

Vi er ved at gennemlæse resten af teksten, men ville lige skynde os at dele det med jer.

https://www.ddd.dk/nyheder-og-presse/nyheder/tilbagemelding-efter-droeftelse-med-foedevarestyrelsen/

18. februar 2022 Tilbagemelding efter drøftelse med Fødevarestyrelsen EU-forordningen om veterinærmidler, som trådte i kraft 28. januar i år, har fået massiv medieopmærksomhed og massiv kritik fra dyrlæger og fra politikere i både Bruxelles og på Christiansborg. Den Danske Dyrlægeforening...

Lidt er sivet ud fra mødet mellem DDD og FVST igår Fødevarestyrelsen ville IKKE kræve medicinhåndteringskursus fra kælek...
18/02/2022

Lidt er sivet ud fra mødet mellem DDD og FVST igår

Fødevarestyrelsen ville IKKE kræve medicinhåndteringskursus fra kælekaninejere!

Vi følger sagen!

UPDATE: desværre viser det sig at udmeldinger fra Den Danske Dyrlægeforeningen (DDD) var lidt overivrige, og det var vi også... fordi vi baserede vores udsagn på deres information, og fra et møde med DDD efter de havde været til møde med Fødevarestyrelsen. Det beklager vi!

Der er IKKE endnu kommet officiel referat fra FVST og derfor må vi desværre VENTE med at råbe hurra omkring afskaffelse af kravet om medicinhåndteringskursus, før et referat er kommet.

Desværre har dette skabt forvirring for os alle. Og vi må vente fortsat tålmodigt på kaninernes vegne.

En bortskaffelse af kravet om medicinhåndteringskursus skaber dog ingen forandring, hvad angår dyrlægens mulighed for lovligt at behandle kaniner, da disse er stadig klassificeret som “produktionsdyr”.

Selv om dette er sandheden for kælekaniner, skal I ved at vi gør alt hvad vi kan for at kæmpe for at kælekaniner kan få den samme status som hunde og katte.

Og at vi på vores dyreklinik og Henvisningshospital for Kaniner og gnavere stadig sætter kælekaninernes trivsel højeste. Det vil sige at vi behandler fortsat kaniner så de ikke lider og vi bedøver kaniner for at neutralisere dem for at sikre de kan få en hverdag i trivsel og uden stress.

*****************************************

Fantastiske nyheder! 🙌🐇

Selv om det er små skridt 🐾, går det den rigtige vej! 💪🤩

Efter vores ihærdig arbejde for at tale kaninernes sag, kunne Den Danske Dyrlægeforening oplyse i aftes at Fødevarestyrelsen ville IKKE kræve medicinhåndteringskursus fra kælekaninejere! 📣👏

Det er et lille skridt som betyder rigtig meget for mange kaninejere! 💪 Vi glæder os til at høre hvad mere vi kan ændre på! 😉🍀

Tillykke til os alle! 👏🐇👩‍⚕️👩‍👩‍👧‍👦👨‍👩‍👧‍👦👩‍⚕️🐇👏

Rigtig god weekend til dig! 😘❤️

Kh, Dyrlæge Katie Svane Lindhe


Gode ord fra Rasmus Prehn i artikel idag "Den svenske fortolkning er altså langt mere intuitiv rigtig. Når svenskerne ka...
17/02/2022

Gode ord fra Rasmus Prehn i artikel idag

"Den svenske fortolkning er altså langt mere intuitiv rigtig. Når svenskerne kan, så bør vi i Danmark kunne det samme"

men fødevareministeriet fortæller:

"Vi har ad flere omgange fået meget præcise tilbagemeldinger fra EU-Kommissionen. Indlægssedlen skal efterleves af dyrlægerne, siger Christian Strøyer, der er kontorchef i fødevarestyrelsens afdeling for dyrevelfærd og veterinærmedicin"

Og Asger Christensen i EU, som udtaler:

"- Når sund fornuft og faglighed bliver skubbet til side for bureaukrati, nægter jeg at tro på, at ting ikke kan ændres."

Vi håber Asger Christensen har ret!

Vi kan ikke opfylde både dyrevelfærdsloven og EU-forordningen i en og samme arbejdsgang. Det er bare ikke rimeligt!

Læs mere her:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/danmark-og-sverige-tolker-udskaeldt-dyrlaegelov-vidt-forskelligt-fejl-spoerge?fbclid=IwAR1Q52oj9oAx4_gcPwn7dZTCj1ksgLkPR1dMG_bQRl7VrJGDWKLwL4HYInE

Link til vores underskriftsindsamling:
https://www.skrivunder.net/stop_ny_eu-forordning

Den danske tolkning af loven betyder et øget forbrug af antibiotika hos blandt andet slagtegrise.

Problemerne med EU-forordningen bliver ikke løst på et øjeblik!  -  men, vi vil gerne sende et signal til politikerne og...
16/02/2022

Problemerne med EU-forordningen bliver ikke løst på et øjeblik!

- men, vi vil gerne sende et signal til politikerne og administrationen i vores lille land: Det haster, for hver eneste dag, skal vi vælge hvilken lovgivning vi skal overholde, og hvilken vi skal bryde!

Vi har brug for nogle svar - og gerne et officiel "frit lejde" til at bryde enten forordningen, eller dyrevelfærdsloven.

Kære POLITIKERE! Dyrevelfærdsloven er VORES GRUNDLOV. Husk det!

Vores ære, vores integritet, og vores kærlighed til vores fag ligger dybt forankret i, at hjælpe dyr bedst muligt!

Det kan vi ikke gøre, hvis vi alle ender i fængsel!

Vores ide til jer - hvis I ikke synes I kan indrømme os straffrihed en periode:

Sæt straffen for brud på 2019/6 til en (1) krone pr. overtrædelse - det er meget voldsomt at stå til fængsel og mistet autorisation!

Det håber vi, at I har forståelse for!

Så har vi alle arbejdsro, til at finde de rigtige løsninger!

Den Danske Dyrlægeforening kommer til møde hos Fødevarestyrelsen i morgen torsdag.

De medbringer opbakning og håb fra alle landets dyrlæger, og de nu over 60.000 dyreejere, der så venligt har støttet os med deres underskrift!

Lad os finde den gode løsning og indtil da - giv os en pragmatisk løsning!

Tak 🌺

Link til underskriftsindsamling:
https://www.skrivunder.net/stop_ny_eu-forordning

Måske kan du hjælpe?For english version: Scroll down ⬇️Vi har brug for, at finde andre EU-landes  officielle vejledninge...
12/02/2022

Måske kan du hjælpe?

For english version: Scroll down ⬇️

Vi har brug for, at finde andre EU-landes officielle vejledninger -altså hvordan de rent praktisk har implementeret EU-forordningen i de respektive lande!

Har du kontakt med dyrlæger i andre EU-lande?

Eller sprogkundskaber til at søge på de respektive sprog?

Måske bare bedre end os, til at google?

Ideen er, at forsøge at kortlægge forskelligheder i den den praktiske implementering i de forskellige lande. Vi synes det er mærkeligt, at det kun er os danske dyrlæger, der åbenbart har et problem med EU-forordningen.

Vi mangler:

Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig

Vi har fundet:

Grækenland, Nederlandene, Portugal, Tyskland, Belgien, Sverige, Irland, Italien og selvfølgelig Danmark.

Via Google Translate kan vi umiddelbart se, hvorvidt der er noget vi skal have mere akkurat oversat - men vi kan altså rigtigt godt bruge hjælp, hvis nogen kan hjælpe os med at finde de officielle nationale vejledninger til EU-forordning 2019/6

Det er oftest ministerier for food, health, agriculture osv. der udgiver vejledningerne i de respektive lande. I Danmark er ansvaret og vejledningerne delt på Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Mon du kan hjælpe os?

Svar gerne i vores postkasse - eller i dette opslag!

Vi krydser fingre for, at I er bedre til det end vi er. For der er brugt mange timer til at forsøge at finde dem :-)

Can you help Danish veterinarians?

Regarding Regulation (EU) 2019/6 of the European Parliament and of the Council of 11 December 2018 on veterinary medicinal products and repealing Directive 2001/82/EC

We are searching to find the national guidelines for the implementation as per 28. January 2022 of above mentioned regulation for all EU-countries.

How did your country practically implement the EU-regulation?

A link to your countrys national guidelines would be very appreciated.

In Denmark the regulation has been implemented so restrictively that Danish Vets, on a daily basis have to choose between the EU-regulation or our veterinary welfare law

Thank you.

Address


Website

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Dyrlæger og dyreejere til kamp mod ny dyrlægeforordning posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Videos

Shortcuts

  • Address
  • Alerts
  • Videos
  • Claim ownership or report listing
  • Want your business to be the top-listed Pet Store/pet Service?

Share