Mit navn er Annemette, jeg er 34 år gammel og bor på Fyn med min forlovede og 2 sønner på 4 og 6 år.
I 2004 købte jeg min første hund - en Engelsk Cocker Spaniel med DKK-stamtavle, hun hed Tiah og blev grundlaget for en mange-årig interesse. Egentlig skulle jeg bare have en hund til hygge, men min opdrætter ønskede sig, at jeg ville prøve at udstille hende bare en enkelt gang - det gik så hverken værre eller bedre, end at Tiah vandt hvalpeklassen, og derfra tog det ene det andet. Vi startede også til hvalpetræning og efter ca. 6mdr fik jeg tilbudt at starte på træneruddannelse gennem DKK.
Gennem årene kom der mange forskellige træneruddannelser på CV’et bl.a. Hvalpe/unghunde, Rallylydighed og Agility ligesom jeg også tog en klikkeruddannelse gennem Hund&Træning.
På karrierefronten var hundene også i højsædet og i 2011 blev jeg færdiguddannet som Aut. Veterinærsygeplejerske fra Vejle Dyrehospital. Efterfølgende var jeg i en årerække ansat på Strib Dyreklinik. Nu arbejder jeg som Produkt Specialist ved et medicinalfirma indenfor veterinærbranchen, med speciale i Anæstesi samt hundeadfærd - et job jeg elsker, både fordi det er spændende og udfordrende, men også fordi det giver mig frihed til at planlægge min arbejdsdag samt muligheden for at have hundene med som jeg vil.
Tiah blev som nævnt stamtæven til mit opdræt og vi havde så mange fede oplevelser sammen med de kuld hun fik. Det er også hende der har dannet grundlaget for mit kennelnavn, der er en sammentrækning af Canis (hund på latin) og Tiah.
Tiah blev 14 år gammel og fik 3 kuld hvalpe hvoraf vi stadig har hendes, efterhånden aldrende, datter Komma, i huset.
I 2015 måtte vi desværre sige et alt for tidligt farvel til Minus, en søn af Tiahs første kuld pga Addisons syndrom hvilket gjorde at jeg valgte at tage hans halvsøster Komma ud af avlen. I sammenfald med at jeg selv havde en lille søn, og en mere på vej valgte jeg at det blev enden for mit opdræt af cocker spaniels.
I mange år havde jeg ønsket mig en Border Collie - og havde faktisk også bestilt en, da jeg ved et tilfælde faldt over en Aussie-omplaceringshund - Nellie. Det lå på ingen måde i kortene, at jeg skulle have Aussie, og da slet ikke hende - hun er rød/tri - og jeg kan ikke lide brune hunde (bare sådan en grov generalisering ;) ) men der var nu noget ved denne skønne Nellie der fangede mig så i 2018 flyttede hun ind og så var vi solgt hele familien. Jeg har fået ligepræcis det jeg ønskede mig i en Border Collie - en FANTASTISK samarbejdende, positiv og sjov hund men med et, syntes jeg, lidt mindre følsomt sind en borderen.
Nå jamen så skulle mig og Nellie jo bare leve lykkeligt til vores dages ende? Men som dagene gik kunne jeg mærke ønsket om at opdrætte begynde at røre på sig igen, og så startede jagten på Nellies drømmeprins. Alt for ofte var der, efter min mening, noget i vejen. Enten var sundheden for dårlig og ellers var sundheden i top men sindet måske lidt tvivlsomt. Men i April 2019 lykkedes det endeligt da vi var heldige at på lov at overtage skønne Houdini som er opdrættet i Tyskland - i Juni 2019 lykkedes det med løbetid og parring - en ny æra er begyndt for Kennel Cantiah.
Hvalpe
Når det kommer til at have hvalpe - og ikke mindst sælge de skønne små er jeg nok det man vil beskrive som “krævende” - det er i hvert fald min families ord.
Det er så urimelig vigtigt for mig at gøre mit bedste, både fordi mine hvalpe fortjener det, men også fordi det er rigtigt levende mennesker - FAMILIER - i den anden ende der FORTJENER at jeg har gjort alt der stod i min magt, for at levere en sund og rask og smuk hund, som kan blive deres, og måske deres børns, bedste ven, familiemedlem og træningspartner i mange år frem.
Den perfekte hund er ikke født endnu (bortset fra mine selvfølgelig ;) ) og med det mener jeg at når man arbejder med dyr og opdræt så gør man sit bedste og forsøger at forbedre racen hele tiden. Alle hunde har “fejl” om man vil - det kan være mange forskellige ting fx lidt for stejl en skulder, for lidt fremdrift når de løber, farver der ikke sidder helt hvor man ønsker det i forhold til udstilling eller en forkert ørestilling.
Hvad er så vigtigst kan man spørge sig selv, og svaret er naturligvis at det hele er vigtigt. Men først og fremmest skal hundene være raske og gerne leve længe. De skal selvfølgelig også være racetypiske - racetypiske er ikke altid det samme som de 2 der altid vinder en udstilling. En racebeskrivelse er som oftest et forholdvis bredt dokument der er åben for fortolkning. Fx kan man jo diskutere hvad “moderat pels” er.
I mit opdræt prøver jeg at opnå det hele - som de fleste andre fornuftige opdrættere, men det jeg absolut ikke går på kompromis med er TEMPERAMENT og SUNDHED. Jeg mener at man på forholdvis få generationer, kan rette rigtig mange små kosmetiske “fejl” men et dårligt sind er svært at slippe af med.
Hvalpene fødes i stuen, i en stor fødekasse med en hvalpegård omkring, sådan at tæve og hvalpe kan være i fred, men samtidig er en del af vores hverdag, hvor hvalpene vænnes til hverdagens lyde. Lyde er der forøvrigt nok af i et hus med 2 drenge!
Når hvalpene er ca. 3 uger gamle er de vældigt aktive og kommer gerne ud af fødekassen. Deres miljø i hvalpegården bliver dagligt ændret, både i form af forskelligt legetøj, lyde og underlag sådan at hvalpenes sanser stimuleres helt fra start.
Hvalpene er naturligvis dagligt i hænder - i starten kun af mig, men fra ca 2 uger også af resten af familien. Når hvalpene er 3 uger gamle må de kommende familier begynde at komme på besøg. Jeg ser helst at man besøger os mindst 3 gange inden hvalpe flytter hjemmefra - 1. gang til en samtale hvor vi begge finder ud af om vi er et match. Med det mener jeg ikke at skræmme nogen væk, men det er vigtigt for mig at hvalpene kommer til de bedst mulige familier, men også at deres nye ejere føler tryghed ved hvalpens baggrund, og ved at jeg altid står klar hvis der er brug for hjælp. 2. gang er bare et hyggebesøg og 3. gang kan hvalpen så komme med hvem. Har man tid og mulighed for flere besøg, er det naturligvis velkomment, så vidt det kan lade sig gøre med kalenderen.
Fra ca. 5 uger er hvalpene kan den reelle socialisering begynde - det er her jeg rigtig får travlt som opdrætter. Fra ca. 5 uger og til ca. 12 uger er hvalpen allermest modtagelig for socialisering - i billedsprog kan man sige at det er som en spand uden låg, hvor man bare kan fylde i. Selvfølgelig med stor respekt for at de små hvalpe hurtigt bliver trætte, og heller ikke skal overstimuleres. I denne alder er det vigtigt at hvalpene vænnes til alle de lyde og ting, der er omkring dem, således at de kan blive mentalt stabile hunde, der kan begå sig i alle situationer deres ejere vælger at have dem med i.
Jeg er ret struktureret i min socialisering og laver en skema som jeg krydser af i efterhånden som hvalpene får nye oplevelser. Det kan fx være:
Strand/Asfalt/Græs
Babyer/Skolebørn/voksne/ældre
Skæg/Briller/Kørestol
Cykler/Bus/Tog/Bilkørsel
Lyde i mange forskellige afskygninger
Andre hunde - Specielt andre racer der “ser anderledes ud”
Mennesker af forskellig etnisk herkomst
osv...osv...osv
Det er ikke altid sikkert, at vi når alt det der er på skemaet. Det er tænkt som at dette skema danner grundlag for hvalpens videre socialisering i dens nye hjem. På en måde en dagbog der gør det nemmere for den nye familie, at se, hvor der sættes skal sættes ind.
Når hvalpene er ca. 7 uger gamle bliver de hvalpetestet - denne test går ud på at se hvordan hvalpene reagere, i forskellige situationer, hvor jeg og deres mor ikke lige er ved siden af. Når hvalpene er testede bliver de fordelt til de familier hvor de passer bedst.
Betyder det så at i ikke selv må vælge? Ja det gør det i teorien, fordi jeg tror på at det vigtigste er at hund og familie passer sammen. Jeg har valgt denne fremgangsmåde da det er svært for jer at kunne vurdere en hvalp på måske 1 times besøg - der er hvalpe der overrasker mig, til trods for at jeg bor sammen med dem, i 8 uger. For mig virker denne metode, og jeg kan med stolthed sige, at jeg aldrig endnu har solgt en hund der er blevet omplaceret - eller endnu være aflivet før tid.
Når så alt det skrappe er sagt så snakker vi selvfølgelig om jeres ønsker og kønnet på hvalpen er altid jeres valg. Min oplevelse er, at lagt de fleste hvalpe, falder indenfor “middelgruppen” hvor de passer ind de fleste steder. Hvis man ønsker sig brændende en bestemt farve, eller en bestemt hvalp og det kan lade sig gøre i forhold til hvalpetesten, så får man naturligvis det, farven er bare ikke det vigtigste.
Inden hvalpene flytter hjemmefra, bliver de desuden øjenlyst hos en øjenlysningsdyrlæge - dette fordi der findes øjensygdomme som man ikke bare kan DNA-teste for, og derfor vil jeg gerne sikre mig at alt er ok inden i får den lille hvalpe hjem.
I de tilfælde hvor det er relevant, bliver hvalpene også DNA-testet, det vil de blive hvis den ene af forældrene er bærer af en sygdom. Jeg avler IKKE hvalpe efter 2 bærere - dvs i rent praktisk bliver hvalpene aldrig syge, men jeg syntes alligevel det er relevant at de er testet i det tilfælde i som nye ejere en dag ville syntes det var sjovt at avle videre.
I sidste ende handler det for mig om sunde og glade hunde, og glade familier - god kommunikation og tillid. Det er nemlig en tillidssag at købe hvalp og tilliden går begge veje - Jeg skal have tillid til at mine hvalpe får et godt liv, og I skal have tillid til at jeg har gjort det bedste jeg kan, så i får en fantastisk ven i mange år fremover.
Inden hvalpene flytter hjemmefra, bliver de naturligvis sundhedsundersøgt hos vores dyrlæge, samt vaccineret mod Hundesyge, Parvovirus, Leverbetændelse, Parainfluenza, Leptospirose samt Rabies.
Der medfølger desuden: DKK-stamtavle, EU-pas, Tæppe med lugten af mor, Hvalpemappe med beskrivelse af den enkelte hvalp samt huskeliste til fx revaccination osv. i den første tid, hvalpepakke fra Royal Canin med det f***r hvalpen er vandt til - og sikkert lidt mere som jeg finder på løbende :)
For at komme i betragning til en hvalp, forventer jeg at man har sat sig ind i racen, og kan tilbyde hunden til meningsfyldt liv, med den mængde aktivering som racen kræver. Jeg forventer ligeledes at man går til træning med sin hund - naturligvis kan vi alle have et par travle uger indimellem, men det er en aktiv race der ikke trives som sofahund. Hvalpe og Unghunde træning er et absolut krav - herefter er der jo masser af veje man kan gå, alt efter interesse.
Sidst men ikke mindst - Jeg er ALTID kun et opkald væk, så ring hvis i er interesseret i en hvalp eller har spørgsmål!
