JK Horse Care

Home
JK Horse Care

Certificeret Fysiurgisk Hesteterapeut. Mit navn er Josephine Klokholm. Jeg er årgang 1988 og gift med Filip. Jeg er oprindelig uddannet Markedsføringsøkonom v.

Heste har været en stor del af mit liv siden jeg var ganske lille. Min far er uddannet berider og allerede inden jeg kunne gå, var jeg med i bæresele på hesteryg. Som barn var min primære interesse springning, og jeg var aktiv konkurrencerytter fra jeg var 9 år til jeg var 16 år. Med årene røg interessen mere over på dressuren og nu vil jeg kategorisere mig selv som all-round rytter. Jeg elsker dr

essur, men jeg elsker også springning, en god skovtur eller træning fra jorden. Jeg har altid interesseret mig for samarbejdet mellem hest og rytter, og jeg har derfor gennem årene gjort mig en del praktisk erfaring indenfor dette. Jeg har personligt haft en del heste gennem hænderne – heste med og uden udfordringer – både fra ryggen og fra jorden. Jeg er selv ejer af en pony med en del udfordringer – både fysisk, men også psykisk. Jeg er af den overbevisning af de to ting hænger unægteligt sammen. Jeg har derfor brugt en del år på både at få rettet hans krop, men også på at arbejde med hans psyke. Mange af problematikkerne i hans krop afspejler sig nemlig i hans sind. Udover mine tidligere heste, er han en af mine største inspirationskilder til at kunne hjælpe heste godt på vej i deres krop. Både med afbalancering og afspænding, men også i form af hensynsfuld træning, der tilgodeser hestens styrker og svagheder, samt tager hensyn til hver enkelt hests psyke. K-nord i Lyngby og har derefter primært arbejdet med salg og indkøb, som Inside Sales Specialist indenfor IT-sikkerhed og hardwarekomponenter i 8,5 år. Jeg har i mange år drømt om på en eller anden måde, at gøre hestene til min levevej, men jeg har ikke helt kunne beslutte mig for hvordan og hvorledes det skulle kunne lade sig gøre, og om jeg turde springe ud i det efter mange år som almindelig kontoransat. Men i 2021 valgte jeg at sige mit job op, og springe ud i livet som studerende igen. Et kæmpe, men også for mig nødvendigt spring at tage – det skulle være nu eller aldrig. Jeg trængte til at prøve noget nyt – noget helt nyt – og noget som jeg brænder for helt inderst inde. Heldigvis har jeg en kæmpe støtte i min mand, som altid bakker mig op og hepper på mig. Derfor blev jeg d. 11/2-23 færdiguddannet Fysiurgisk Hesteterapeut v. Center for Dyreterapi. Uddannelsen som Fysiurgisk Hesteterapeut er internationalt godkendt af IICT og IEBWA.

11/10/2023

Lændehvirvler

Hesten har 6 stk. lændehvirvler. De sidder i forlængelse af ryghvirvlerne, lige efter det sidste ribben. Det er faktisk de sidste hvirvler inden halen, hvor der er individuelle knogler. Disse hvirvler har torntappe, ligesom ryghvirvler, og disse hælder forover for at holde styrken og trækket fra bagparten af. Det er vigtigt at lændehvirvlerne arbejder optimalt således at bagpartens kraft kan føres frem til forparten.

Faktisk har lændehvirvlerne også ansvaret for at hesten bærer sig korrekt. Modsat ryghvirvlerne har lændehvirvlerne ikke nogen ribben, hvilket gør lænden til et mere udsat område, da der ikke er noget til at stabilisere dem.
Netop derfor er meget vigtigt at hesten ikke har en sadel der er for lang. En sadel skal max. slutte ved det 18. ribben. Dette har jeg skrevet mere uddybende om i et opslag d. 30/6 i forbindelse med ryghvirvler og sadelleje.

Lændehvirvlerne arbejder primært op og ned, men kan også arbejde lateralt, dvs. fra side til side.

Af muskler, der hæfter direkte på lændehvirvlerne, er der faktisk kun én og det er den store rygmuskel, Longissimus Dorsi. Dog synes jeg også at den anden rygmuskel, Latissimus Dorsi, også skal nævnes idet den hæfter på bindevævet hen over lænden.
Jeg har vedhæftet billede af disse to muskler og deres funktion.

Problemer med lænden er ikke ualmindeligt, og resulterer ofte i nedsat præstationsevne. Problemerne kan sidde i knoglerne og/eller i musklerne samt ligamenter. Ved smerter i lænden kan musklerne reagere med at svinde ind så torntappene tydeligt ses, eller de kan blive for kraftige så hesten får forstørrede muskler på lænden. Når de svinder ind, er det fordi de ikke bruges og når de bliver for store, er det fordi musklerne er på overarbejde for at beskytte et smertefuldt område.

Symptomer på smerter i lænden kan f.eks. være:
- Musklerne vil ofte være ømme og evt. fylde for meget eller for lidt
- Lændens smidighed vil være nedsat
- Hesten kan have svært ved at løfte lænden op, ned eller til siderne
- Ofte står heste med lændesmerter med sænket ryg og bagbenene bagud
- Under ridning vil hesten være tung på forparten, lægge sig på biddet, have manglende bæring og være svær at samle bagfra
- Hesten kan have svært ved den ene volte samt sidebevægelser til den ene side
- Hesten kan virke halt uren på det ene bagben
- Hvis hesten har smerter midt i lænden, vil den hellere galoppere, specielt i opvarmningen
- Hvis hesten har smerter i overgangen mellem ryghvirvler og lændehvirvler, eller mellem lænden og korsbenet, vil den ofte have problemer i galop, f.eks. krydsgalop
- En springhest med lændesmerter kan have svært ved at løfte bagbenene over springet, den kan springe skævt, den kan svinge bagbenene ud til den ene side eller altid lande i samme galop
- Oftest vil heste med lændesmerter sænke og måske endda helt låse i ryggen, så de bliver ubehagelige at sidde på
- Sidst men ikke mindst, kan det ske at sadlen glider til den ene side bagtil eller rytteren føler, at hesten ikke bærer sig ordentlig under rytterens ene sædeben

Årsagen til problemer i lænden kan være mange. Det kan være et styrt, at hesten har ligget fast i boksen eller et skred på folden.

Oftest ses lændeproblemer også hvis sadlen ikke ligger korrekt. Dette kan være at sadlen er for bred og dermed ligger for lavt fortil og vipper. Har man en hest med kort ryg, kan det også skyldes at sadlen er for smal, hvilket vil få sadlen til at tippe bagover og dermed placere hele rytterens vægt bagtil.

En anden årsag kan også være forkert ridning. Hvis rytteren f.eks. har hård tøjleføring eller en meget urolig hånd. Hvis rytteren ikke er i balance eller ikke kan følge hestens bevægelser, kan dette også give smerter i lænden. Oftest ses det også at heste med lændeproblemer, har en rytter med lændeproblemer. Rytteren kan have roterede lændehvirvler og/eller et skævt bækken, hvilket betyder at h*n sidder skævt på hesten. Det påvirker desværre hesten meget, samtidig med at sadlen også nemt kan blive skæv, hvilket kun forværrer problemet.
Et godt råd er at alliere sig med en staldkammerat, og så hjælp hinanden med at se om I sidder lige på hesten.

Dernæst kan der opstå lændesmerter hvis hesten har ondt i andre områder og dermed kompenserer med lændemusklerne. Det kan f.eks. være problemer i lændehvirvlerne, i halshvirvlerne, i munden eller benene.

Ligesom halshvirvlerne og ryghvirvlerne kan sætte sig i uhensigtsmæssige positioner, så kan lændehvirvlerne også gøre det, hvilket gør at bevægeligheden i lænden bliver nedsat. Det er ikke ualmindeligt med lændeproblemer hos rideheste. Det ses dog også hos ungheste og plage, der ofte leger voldsomt og dermed kommer til skade.

Når hvirvlerne roterer, er de ikke ude af led, men de er ganske let drejet og bliver fastlåst i den position pga. de omkringliggende muskler. Dette gør at nerveforsyningen fra de nerver, der kommer ud fra rygmarven mellem hvirvlerne, bliver påvirket.
Nerverne og blodkarrene forsyner hud, muskler og de indre organer. Det betyder at hesten kan have smerter i flankerne eller at den altid skal tisse når den rides, hvilket skyldes påvirkningen af nyre og blære. Hopper kan i nogle tilfælde have problemer med at komme i fol.

Når lændehvirvlerne er roterede, vil der ofte komme en kraftig sammentrækning i musklerne inde i lænden i den ene side, så den kommer til at bue. Samtidig vil disse muskler trække bækkenet frem og ned i den anden side, så bækkenet bliver skævt. Dette vil give forskellig belastning af bagbenene og oftest vil hesten få smerter i det ene bagknæ og dermed blive halt. Grundet skævheden i bagparten vil rygsøjlen derfor kompensere for at holde balancen og det kan resultere i at den første halshvirvel, Atlas, også bliver roteret.

Som jeg har sagt før – alt hænger sammen. ;)
Så problemer fortil kan stamme bagfra og omvendt. Det er lidt ligesom hønen og ægget – hvad kom først? Det kan være svært at konstatere, derfor arbejder jeg altid med hesten som helhed. :)

Er du i tvivl om din hest har ondt eller er den halt, så kontakt altid en dyrlæge.
Jeg samarbejder gerne med både smed og dyrlæge om at give din hest de bedste forudsætninger for at være velfungerende. :)

12/08/2023

Kære alle

Jeg håber at I har haft en dejlig sommer. :)

Jeg beklager den manglende aktivitet her på siden, men det skyldes simpelthen at min søn valgte at melde sin ankomst allerede d. 24/7-23 - 3,5 uge for tidligt. ;)

Tiden har derfor været brugt på at lære ham at kende og finde ro og en nogenlunde rytme i vores nye tilværelse.

Jeg vil så vidt muligt, når tiden tillader det, lave opslag løbende igen.
Jeg begynder også småt at åbne op for lidt bookinger igen.

Så hvis du ønsker at bestille tid, har spørgsmål eller brug for en uforpligtende snak, så er du altid velkommen til at kontakte mig. :)

04/07/2023

Ribben

Hesten har 18 ribben på hver side af rygsøjlen, dvs. 36 stk. i alt. De hæfter på ryghvirvlerne og udgør hestens brystkasse. De første 8 ribben hæfter direkte på brystbenet (Sternum) via brusk. Brusken fra de resterende 10 ribben samles i en fælles bueformet bruskstruktur og hæfter bagest på brystbenet (Sternum).
Se det første billede. Den grønne markering er selve brystbenet (Sternum) og tilhæftningen af de første 8 ribben, den blå markering er den bue de næste 10 ribben danner og den røde markering er der hvor de 10 ribben hæfter bagest på brystbenet (Sternum).

Ryghvirvlerne, brystkassen og ribbenene danner en solid konstruktion, som er med til at muliggøre at vi kan ride på vores heste.

Der er alligevel flere muskler, der hæfter/udspringer fra ribbenene, end vi lige regner med. Det er oftest også derfor ribbenene er et overset sted at lede efter restriktioner.

Af muskler, der påvirker ribbenene, kan følgende nævnes; Intercostales, Serratus Ventralis Thorasis, Longissimus Dorsi, Obliquus Externus Abdominis, Re**us Abdominis.

Jeg har vedhæftet billede af hver enkelt muskel og dennes funktion i forhold til ribbenene.
Som I kan se ved f.eks. Serratus Ventralis Thorasis, så har den som sådan ikke en funktion i forhold til ribbenene, men mere direkte til skulderbladet. Dog sidder musklen på ribbenene, dvs. at hvis skulderbladet har en restriktion, så vil det faktisk påvirke ribbenene, eller omvendt for den sags skyld.

Hvis hesten har restriktioner i ribbenene, vil det som oftest komme til udtryk ved at den har svært ved at runde sig om schenklen, lave overtrædninger eller har overfladisk vejrtrækning, men det kan faktisk også vise sig ved at hesten reagerer på sadlen.

Har du lagt mærke til din hests adfærd når du kommer med sadlen?
Virker den sur?
Urolig?
Spænder op?
Lægger ører?
Bider?
Sparker op under maven eller sparker ud?

Hvorfor reagerer hesten måske som ovenstående?
Det kan skyldes flere ting. Det kan være at gjorden er for stram, hvilket kan give trykkede ribben, som jeg kan hilse og sige er en ganske ubehagelig ting. Gjorden kan også ligge forkert og/eller gnave. Spændinger/restriktioner i brystkassen. Ubehag forbundet med ridning. Ondt i ryggen. Mavesår eller måske problemer i æggestokkene hos hopper.

Det er sjældent at mennesker oplever problemer med ribbenene medmindre de har været udsat for slag eller fald. Det er dog en helt anden snak med heste. De bærer nemlig sadler, ryttere og stramme gjorde, og disse tre ting er alle lokaliseret på hestens ryg og brystkasse.
Vær derfor opmærksom på om din hest har nogle af ovenstående reaktionsmønstre – det kan nemlig godt skyldes ømhed i ribbenene.

Dog vil jeg som altid anbefale at tage fat i dyrlægen, hvis du er det mindste i tvivl om din hest har ondt. :)

30/06/2023

Ryghvirvler og sadelleje
ADVARSEL – det er svært at gøre kort. :)

Hesten har 18 ryghvirvler, også kaldet thorakale hvirvler. De er slanke og har det man kalder for torntappe, som varierer i størrelse alt efter hvor på hestens man ser. På billede 1 har jeg markeret ryghvirvler med rød. Her kan man se at de første er meget høje og hælder lidt bagover, det er fordi de skal holde meget af styrken og trækket fra kraniet af. Fra omkring mankestykket bliver torntappene mere lodrette og gradvist lavere hen mod bagparten. Mod bagparten vil torntappene også begynde at hælde mere forover. Dette skyldes at de skal holde styrken og trækket fra bagparten af.

Ryghvirvlerne kan også blive påvirket på den ene eller den anden måde, og kan dermed ”sætte sig” i en uhensigtsmæssig position, som bl.a. klemmer på nervebaner og hiver i bindevæv og ligamenter. Der er nemlig et langt ligament hen over hestens ryg kaldet Supraspinosus ligamentet. Det ligger ovenpå torntappene og stabiliserer ryggen – det starter ved hestens lansemærke og slutter ved de første halehvirvler. Hvis bare en enkelt af torntappene f.eks. har flyttet sig lidt til siden eller drejet sig lidt, vil det hive i Supraspinosus ligamentet, musklerne og bindevævet omkring sig.

Der er to væsentlige rygmuskler, nemlig Latissimus Dorsi og Longissimus Dorsi. Men udover disse er der faktisk også andre muskler, der hæfter på ryghvirvlerne. Her kan nævnes Rhomboideus, Splenius og Trapezius. Selvom de ikke sidder i det område man vil kategorisere som ryggen, men faktisk mere hals/skulder, så påvirker de også ryghvirvlerne.

Ryggen er et udsat område, bl.a. fordi det er der hvor vi placerer sadlen og der hvor hesten er udsat for størst belastning, når der sidder en rytter på den. Ryggen vil automatisk extendere i større eller mindre grad når den bliver udsat for vægt, dvs. ryggen vil svaje og ryghvirvlerne vil blive skubbet tættere på hinanden.
Det er derfor utrolig vigtigt at der er opbygget en god og stærk rygmuskulatur OG at man har en korrekt tilpasset sadel. Sadlen må endelig ikke være for lang.

Og hvad er så for lang? Det er faktisk ganske enkelt – sadlen må ikke være længere end til hestens 18. ribben, altså det sidste ribben.
Hvis sadlen er længere end det, så skal hesten pludselig bruge sin lænd til at bære rytterens vægt med, og det er lænden ganske enkelt ikke designet til. Det skal jeg nok komme ind på i et andet opslag.
Derudover skal sadlen placeres BAG hestens skulderblad. Dette giver desværre for mange heste, et knapt så stort sadelleje.
Hvis sadlen ligger på hestens skulderblad, kan den ikke bruge sine skuldre og forben korrekt, også det man kalder for manglende skulderfrihed.
Nu bruger jeg min egen pony, som eksempel, for han har en meget kort anlægsflade (fra bag skulderblad til 18. ribben) – nemlig kun 38-39 cm alt efter hvordan panelerne i sadlen bliver stoppet. Jeg har markeret på billede 4 med blåt, den plads der er at gøre godt med i forhold til sadel. Og det er sådan ca., for det er svært at tegne det nøjagtigt på et billede, det er nemmere når man kan mærke skulderblad og det sidste ribben.
Det gjorde det rigtig svært for mig at finde en sadel, som jeg også kunne presse min bagdel ned i. Det lykkedes dog, men krævede en sadel der blev lavet helt fra bunden til lige netop ham. Se billede 5, som er et billede fra første gang han fik sin speciallavede sadel på.

Derudover må sadlen hverken være for smal eller for bred, da dette også har negativ indflydelse på hesten og hvordan den kan bevæge sig. Hvis sadlen er for smal, så trykker den på musklerne og bindevævet – er sadlen for bred, så vil den oftest komme til at ligge og trykke på ryghvirvlernes torntappe.

Ingen af delene er rart for hesten. Derfor er det vigtigt at sadlen er tilpasset hesten. Jeg anbefaler altid at man får tjekket sin sadel af en uddannet sadelmager min. 2 gange om året. Og hvis din hest svinger meget i vægt/muskelmasse, så vil jeg personligt anbefale at få tjekket sadlen oftere. Det koster selvfølgelig penge, men det er penge sparet på eventuelle dyrlægeregninger fordi din hest får ondt i ryggen.

Og hvordan opbygger vi så en god og stærk rygmuskulatur?
Det gør man ved bl.a. at sørge for varieret træning af sin hest. Både fra jorden og fra ryggen.
Alle former for stræk af rygsøjlen er godt. Dette kan være i form af de klassiske gulerodsøvelser, hvor man giver hesten en gulerod/godbid ned mellem forbenene. Det vil strække i den lange rygmuskel Longissimus Dorsi og skille ryghvirvlerne ad = hesten løfter ryggen.
Derudover er det at bakke hesten, hvor den har sænket og afslappet hals og hoved, også en god øvelse. Også her får man fat i Longissimus Dorsi og skilt ryghvirvlerne ad.

Det er også en god idé at lære sin hest generelt at slappe af i halsen og ikke spænde op. Jo mere den spænder op og trækker halsen op mod mankestykket desto tættere vil den presse ryghvirvlerne sammen og desto mindre får den aktiveret rygmuskulaturen. Prøv selv at lade dit hoved falde afslappet fremover – så vil du mærke et stræk i din rygmuskulatur. Spænder du derimod op vil du nærmere mærke spænding i din rygmuskulatur.

Men man skal ikke kun styrke rygmuskulaturen, hestens mavemuskler skal også aktiveres for at få en god og stærk ryg. For hvis mavemusklerne er slappe, så skal rygmusklerne arbejde ekstra hårdt.
Her kan bomtræning være en god idé, men igen skal hesten have afslappet hals, gerne en smule sænket.
Jeg foretrækker personligt at begynde med bomtræning fra jorden, så jeg kan se hvornår hesten får aktiveret mavemusklerne og løftet ryggen.
Sidst men ikke mindst, en god træktur med hesten i varieret terræn hjælper med at stabilisere alle de små muskler omkring hvirvelsøjlen, og selvfølgelig også andre steder i kroppen. Det er det man kalder for proprioceptiv stimulering, som kort sagt er træning af koordination, balance og stabilisering af de små muskler og sener omkring leddene i hele kroppen.

MEN, alt det ovenstående skal gøres med måde og der skal tages hensyn til hvis hesten har andre udfordringer. Hvis din hest f.eks. står med en seneskade, så er øvelser med bevægelse et NO-GO, medmindre dyrlægen har sagt ok. Til gengæld kan du som regel godt lave stillestående øvelser, f.eks. gulerodsøvelsen mellem forbenene, men igen, det er dyrlægen, der vurderer bedst hvad din hest må og ikke må.

Jeg vil derfor altid anbefale at man får hjælp fra en fagperson, som har tjekket hesten igennem, og på den måde få hjælp til specifikke øvelser, der træner det hesten, har brug for.
Jeg samarbejder gerne med andre fagpersoner – sadelmager, dyrlæger, smed osv. – omkring din hest, så den får den bedst mulige hjælp – uanset hvad problemet måtte være. :)

Og så lige en ”fun” fact til slut:
Jeg har længe undret mig over, hvorfor det er blevet mere og mere populært med 16” og 16,5” sadler. Da jeg var barn, mindes jeg nemlig kun at man talte om 17” sadler.
Jeg spurgte derfor min sadelmager om hun havde et bud. Hun fortalte mig at man i dag avler hestenes skulderblade med en helt anden hældning end for blot 20 år siden. For 20 år siden havde hestene generelt set mere lodrette skulderblade, hvor de den dag i dag hælder mere bagud. Det har man fremavlet for at få hestene til at kunne lave disse flotte forbensløft i dressuren, men det gør bare at hældningen på skulderbladet i stedet ”stjæler” 1-3 ryghvirvler og ribben i sadellejet. Dvs. at sadellejet bliver det mindre hvilket betyder at sadlerne også skal være mindre, hvilket faktisk gør at mange ryttere har svært ved at kunne være i de sadler deres heste kan passe. Om det er smart eller ej, at have fremavlet mere hældning på skulderbladene, det tænker jeg må være op til den enkelte at vurdere. :) Jeg synes blot det er stof til eftertanke. :)

30/06/2023

Kære alle

Som mange nok ved, er jeg i den heldige situation at jeg er gravid. Det betyder derfor at jeg snart skal på barsel, da jeg har termin d. 16/8-23.

Jeg havde håbet og troet på, at jeg kunne holde gang i mit arbejde frem til fødslen, men jeg kan mærke at min krop begynder at sige fra. At skulle kravle op og ned fra min skammel er desværre hårdere for mit bækken end jeg havde regnet med.

Jeg har derfor besluttet at jeg fra d. 14/7-23 går på barsel.
Jeg ved at der er 2 stk., der har gavekort, der gælder frem til d. 28/7-23 og til jer skal vi nok finde en løsning, så I kan få brugt jeres gavekort.

Man er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig uanset hvad. Hvis jeg vurderer at min krop kan, så kommer jeg gerne ud, og ellers kan jeg anbefale flere dygtige kon-kollegaer fra mit studie. :)

Jeg håber at alle får en rigtig dejlig sommer og nyder det skønne vejr. :)

03/06/2023

Kender du det med, at man synes der er et eller andet med ens hest, men det er svært at sætte en finger på præcis hvad det er?

Sådan har jeg haft det med min egen pony de sidste par dage.
Han hedder Moccachino og er en New Forest vallak på 14 år. Han har tidligere døjet med mange ryg- og lændeproblemer grundet forkert sadel. Det har bl.a. været årsag til en del konfliktadfærd og aggressivitet.

Jeg er derfor ekstra opmærksom på hvordan han opfører sig. Heldigt for mig er han meget tydelig i sit sprog når noget generer ham, men det har taget mig en del år at lære at skelne imellem om han har ondt, eller om han tror/forventer det gør ondt. For det er to vidt forskellige ting når jeg skal arbejde og/eller træne med ham.

Moccachino blev flyttet til et nyt sted for en uges tid siden og selvom han egentlig har taget det hele ualmindeligt pænt og været meget mere rolig end de andre gange han er blevet flyttet, så har jeg godt kunne se på ham, at der har været noget at komme efter i kroppen.

Han har fået en dejlig stor fold med et lille skovareal og et godt kuperet terræn, hvilket han slet ikke er vant til. Derudover bor han nu lige op ad skoven, så han har også været på en del gåture i skoven, og det skal man ikke kimse ad – det er en anderledes belastning end han har været vant til de sidste 6 mdr. Så det er ganske forståeligt, hvis kroppen har arbejdet lidt ekstra hårdt den sidste uges tid. Derudover var han også noget tvær i longen i går. Han havde svært ved at holde galoppen og spookede over nogle mærkelige ting. Derfor tænkte jeg, at det var på tide at tjekke ham igennem.

Der var en del at komme efter i kraniet, bl.a. SO-leddet, AO-leddet og kæben. Derudover var han spændt i hals og forpart og havde nogle restriktioner i bækkenet og i halen. Alt giver for mig fin mening taget hans nye fold og omgivelser i betragtning.
Det var ikke nogen alvorlige ting, men nok til at jeg tydeligt har kunnet se og mærke det på ham. F.eks. er hans haleføring normalt altid lige, også når jeg tager fat i halen for at mærke halehvirvlerne. Men i dag trak han konsekvent halen til højre og spændte voldsomt i haleroden når jeg ville have fingrene ind på bagsiden af haleroden og mærke. En lille ting vil mange måske mene, men ikke for ham og mig, idet de faldt udenfor normalen for os.

De næste par dage står den derfor på lidt lettere træning i form at gåture og lidt let longering. :)

Så hvis din hest ikke opfører sig som den plejer eller du synes der er noget, men ikke helt kan sætte en finger på hvad det præcist er, så stol på din mavefornemmelse. I langt de fleste tilfælde har hesteejeren nemlig ret – h*n kender sin hest bedst. :)

03/06/2023

Albueled

Heste har ligesom mennesker et albueled. Albueleddet er der hvor overarmsknoglen (Humerus), spolebenet (Radius) og albuebenet (Ulna) mødes. Se vedhæftet billede.

Albueleddet er, ligesom skulderleddet, et hængselled, som primært bøjer og strækker. Dvs. når hesten fører forbenet frem vil albueleddet bøje og når hesten fører forbenet tilbage, vil albueleddet strække.

Af muskler, der påvirker albueleddet direkte, kan følgende nævnes; Triceps Brachii, Biceps Brachii og Extensor Carpi Radialis. Jeg har vedhæftet billeder af hver enkelt muskel og dennes funktion i forhold til albueleddet.

Ud fra ovenstående ses det klart, at albueleddet kan være udsat for restriktioner, enten direkte eller indirekte fra andre steder i kroppen. Hvis f.eks. Triceps Brachii er spændt, kan hesten have svært ved at strække albueleddet og dermed føre forbenet tilbage.

Mange tænker måske: ”Åh altså, hvis alt hænger sammen på den ene eller den anden måde, hvordan undgår vi så at hesten får spændinger?”
Kort sagt, det kan ikke undgås, lige som det heller ikke kan undgås på mennesker. Men lige så vel, som vi mennesker kan få hjælp, så kan hestene også få hjælp.

Vi mennesker kan bedre hjælpe os selv med at undgå spændinger, fordi vi lærer hvordan vi skal bevæge os hensigtsmæssigt – igennem erfaring og fra fagpersoner. Heste er et flugtdyr og jeg tror vi alle kan blive enige om, at de sommetider laver knapt så hensigtsmæssige bevægelser. Under træning, både fra ryggen og fra jorden, kan vi hjælpe dem med at lære at bevæge deres krop mere hensigtsmæssigt.

Dette kan proprioceptiv stimulering hjælpe med. Det er kort sagt træning af koordination, balance og stabilisering af de små muskler og sener omkring leddene. Der findes mange træningsmuligheder for at forbedre disse ting, både fra jorden og fra ryggen. Dette kan eksempelvis være bomtræning og/eller træning på forskelligt underlag, hvor hensigten er at træne specifikke muskler på en bestemt måde.

Hvis det har interesse, er det et emne jeg gerne vil uddybe i et separat opslag. Ellers er man altid velkommen til at kontakte mig, hvis man er interesseret i nogle træningsøvelser. :)

31/05/2023

Skulderled

Heste har ligesom mennesker et skulderled. Skulderleddet er der hvor skulderbladet (Scapula) og overarmsknoglen (Humerus) mødes. Se vedhæftet billede.

Skulderleddet er et hængselled, som primært laver flexion (bøjer) og extension (strækker). Dvs. når hesten fører forbenet frem, så vil skulderleddet strække og når forbenet føres tilbage, så vil skulderleddet bøje.

Af muskler, der påvirker skulderleddet direkte, kan følgende nævnes; Brachiocephalicus, Supraspinatus, Triceps Brachii, Deltoideus og Latissimus Dorsi. Jeg har vedhæftet billeder af hver enkelt muskel og dennes funktion i forhold til skulderleddet.

Ud fra dette er det ikke svært at regne ud, at skulderleddet også kan have restriktioner og blive påvirket af restriktioner andre steder i kroppen. Hvis Supraspinatus eksempelvis er spændt kan hesten have svært ved at føre forbenet frem, hvilket gør at den højst sandsynligt vil kompensere et andet sted i kroppen og så vil dette sted også blive påvirket. Det kan også være et andet sted i kroppen, der gør at Supraspinatus bliver spændt. Det er lidt lige som hønen og ægget - hvad kom først? Det ved vi ikke og det er derfor at jeg, som Fysiurgisk Hesteterapeut, kigger på og arbejder med hesten som helhed. :)

Er der spørgsmål til ovenstående eller andre ting, så tøv endelig ikke med at tage fat i mig. :)

29/05/2023

Brystslyngen

Den bliver også kaldet Thoraxslyngen og kan kort sagt siges at være hestens brystkasse. Den består af en række muskler; Rhomboideus, Trapezius, Serratus Cervicis + Thorasis og Pectoralis. Se billeder for placering af de forskellige muskler og deres funktioner hver især.

Hestens forben hænger faktisk ikke sammen med restens af hestens skelet via et led, som det f.eks. gør ved mennesker. De er hæftet på kroppen via muskler og sener, hvilket betyder at brystslyngen holdes oppe af hestens forben. Fra naturens side bærer hesten i forvejen ca. 60% af sin vægt på forparten. Derfor er det vigtigt at musklerne i brystslyngen er afbalancerede og stærke, så hesten kan bære udstyr og rytter.

Manglende styrke i brystslyngen kan medvirke til at hele brystpartiet synker eller bliver trukket skævt, hvis musklerne i den ene side er mere spændte end i den anden. Dette betyder at hesten kan have problemer med at bevæge sig korrekt og dermed også får svært ved at bruge ryg og bagpart optimalt. Det kan også give adfærdsproblemer, hvis brystslyngen er skæv.

Der findes en række øvelser, som kan hjælpe med at styrke musklerne ved brystslyngen. Dette kan f.eks. være at ride i forskelligt terræn, gerne op og ned ad bakker, bomtræning og sidebevægelser.

Det er, som med al form for træning, en rigtig god idé at begynde stille og roligt og med tiden øge sværhedsgraden, så man ikke får overbelastet hesten.

Vær dog opmærksom på at hvis hesten har nogle problemer i kroppen og dermed kompenserer, så kan denne form for træning gøre mere skade end gavn. Derfor er det vigtigt at lytte til hesten om den siger fra eller virker til at have svært ved øvelserne – dette kan f.eks. være at den undviger bommene eller vælger at gå sidelæns ned ad bakke i stedet for lige ned.
I dette tilfælde er det en god idé at få en fagperson til at kigge på hesten.

Har du spørgsmål, vil have noget uddybet eller få nogle idéer til hvordan man træner og aktiverer brystslyngen, så tøv ikke med at tage fat i mig. :)

23/05/2023

Så kom mine magnetskilte til bilen og brochurer også ind ad døren. 🐴🥰

23/05/2023

AA-leddet og de 7 halshvirvler

Hesten har 7 halshvirvler, også kaldet cervikale hvirvler (C1-C7). De former sig som en S-kurve, hvoraf de to første hvirvler, Atlas og Axis, er mere atypiske i deres udformning end de resterende fem.
Atlas (C1) og Axis (C2) former hestens nakke og sørger for at hestens hoved kan bøjes op og ned og til siden.

AA-leddet er leddet mellem den første halshvirvel (Atlas) og den anden halshvirvel (Axis). I dette led kan der finde rotation sted, som er nødvendig for at hestens hals er så bøjelig som den er. Det er vigtigt at der ikke er restriktioner i dette led, da hestens ellers vil være begrænset i bevægelsen af halsen fra side til side.

Halshvirvlerne udgør bevægelsesmæssigt en ret fleksibel enhed idet de kan bevæge sig op og ned, men også fra side til side samt dreje hals og hoved. Endnu en gang betyder det så også at der er mange muskler, der hæfter/udspringer på hestens halshvirvler og nakke.

For at nævne et par stykker:

Brachiocephalicus: Bøjer hals og hoved til samme side samt løfter forben og strækker skulderled

Splenius: Løfter hals og hoved samt drejer hals og hoved til egen side

Så har din hest svært ved at bøje halsen, så kan der være restriktioner mellem halshvirvlerne, men det kan også skyldes muskelspændinger, stramt bindevæv osv. Vær derfor obs på ikke bare at tvinge hesten til at bøje halsen, det kan faktisk godt være at den fysisk er begrænset på den ene eller den anden måde. :)
Hvis man kigger godt efter, så fortæller hestene os faktisk en del i den måde de bevæger sig på. :)

Links til billeder fra Alamy:
https://www.alamy.com/3d-rendered-medically-accurate-illustration-of-the-equine-muscle-anatomy-intertransversarii-ventrales-image258149503.html?imageid=D9B92868-2AF0-4E41-BEDC-F7AAD047C710&p=57839&pn=1&searchId=47905bfac0bb37f066d2e3771a3b0f42&searchtype=0

https://www.alamy.com/3d-rendered-medically-accurate-illustration-of-the-equine-muscle-anatomy-brachiocephalicus-image258147638.html?imageid=6475CFCA-8584-4E3F-95C2-923E60876E1B&p=57839&pn=1&searchId=2013842a9d6305686f16ea2e50755fdc&searchtype=0

https://www.alamy.com/horse-splenius-muscle-illustration-image273702686.html?imageid=968FC518-74FA-4C1B-9672-8AE8D6084536&p=214701&pn=1&searchId=fd00f20433795d2ef67ef7834a0f7a05&searchtype=0

17/05/2023

I dag har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med Ina, en hollandsk varmblodshoppe på 9 år. Ina er importeret fra Holland og nuværende ejere har kun haft hende i 6 mdr. Ejerne vandt et af mine gavekort, som jeg sponsorerede til et af stævnerne i de lokale rideklubber, og det indløste de så i dag.

Fra start af har Ina været meget sensitiv omkring gjord- og sadelleje. Ejerne kan godt komme til hende nu disse steder, men fremmede mennesker, som f.eks. jeg, der viser Ina klart og tydeligt, at hun ikke bryder sig om berøring, specielt ikke i gjordlejet.
Det er derfor vigtigt for mig, når jeg har at gøre med en hest som Ina, at vi tager tingene i hendes tempo. Jeg var derfor meget obs på de signaler hun gav mig. Hun fik lov til at udtrykke utilfredshed samtidig med at jeg med ro og ros fik lov at rykke hendes grænser meget forsigtigt.

Ina’s brystben var noget stramt og skævt, så det er ganske forståeligt, at hun ikke brød sig om berøring, men for at kunne rette det, så skal musklerne omkring løsnes. Jeg har vedhæftet et billede af brystbenets placering på en hestekrop. Det er faktisk større end man lige regner med, idet det starter ved bringen og går helt om til bag gjordlejet.

I stedet for at gå direkte til gjordlejet og arbejde, valgte jeg at løsne kranie, kæbe, nakke, hals og skuldre først. En hestekrop er jo skruet så dejligt sammen at alt, kort sagt, påvirker alt. Dvs. at musklerne i kæbe, nakke, hals og skuldre på den ene eller den anden måde har en forbindelse til gjordlejet, og ved at få løsnet op for disse muskler først, vil der højst sandsynligt også ske en eller anden form for påvirkning omkring gjordlejet.

Det var også tilfældet i dag, for selvom der stadig var en reaktion omkring gjordlejet, så var den slet slet ikke så kraftig som til at starte med. Jeg fik dog ikke lov at arbejde i dybden omkring gjordlejet, men jeg fik lov til at løsne bindevævet og det er altid en god start.

Alt i alt synes jeg selv at Ina nåede langt i forhold til vores udgangspunkt. Fra en meget kraftig reaktion om at jeg skulle holde mig væk, til en accept af at jeg kunne få lov at berøre de sensitive steder. Ikke en 100% accept, men accept nok til at reaktionen blev mindre og mindre og jeg kunne få lov at arbejde lidt. Det er for mig en succes. Så kan det godt være at jeg ikke fik løsnet hele Ina’s krop, men det er også sjældent at man kan det på én gang, så jeg er fint tilfreds med det vi arbejdede med i dag. Det vigtigste er, at Ina har haft en positiv oplevelse og ikke set det som et ”overgreb”.

Hun er en hest, som jeg håber på at få i hænderne igen, idet hun for mig er meget interessant at arbejde med. :)

Address

3540

Website

facebook.com

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when JK Horse Care posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Business

Send a message to JK Horse Care:

Shortcuts

Address
Alerts
Contact The Business
Claim ownership or report listing
Want your business to be the top-listed Pet Store/pet Service?

Country:

City:

11/10/2023

12/08/2023

04/07/2023

30/06/2023

30/06/2023

03/06/2023

03/06/2023

31/05/2023

29/05/2023

23/05/2023

23/05/2023

17/05/2023

Address

Website

Alerts

Contact The Business

Shortcuts

Share