02/09/2022
Første mini tur uden sadel 😎 også et længere skriv foran... Så er i forberedt 😆 men jeg håber i vil læse med 🖤
Første dag efter Crido's sommerferie gik jo nemt! Dagen efter, knap så nem...
Han var som altid sød og nem at sadle op, men uden for stalden får han et voldsomt gjordkrampe anfald 😥 en af de værre, som vi ellers kun havde i starten, hvor han dengang blev behandlet for mavesår, og det derefter gik rigtig fint!
Gjordkrampe er, i min optik, et symptom på noget i kroppen der ikke er optimalt. Derfor blev der igen ringet efter dyrlæge. Denne gang brugte jeg Bettina Købke, der er en af de få i DK der har en "rigtig" osteopat uddannelse. Nu skulle den krop altså gennemgåes, både for hans og min egen skyld. Han får ondt og det er farligt for mig, da gjordkrampen gør at han reagere meget eksplosivt 🤯
Bettina brugte over 2 timer på ham og konstaterede at han er meget spændt i begge skuldre, hvilket giver god mening med gjordkrampen, da skuldre og bryst (hvor gjordkrampen opstår) er tæt forbundet. Generelt er han ret spændt rundt om i kroppen, men alt dette + gjordkrampen er/burde "kun" være et symptom på det reelle problem.. Som Bettina mener kan skyldes noget med blodkarrene i leveren. Det lyder mere alvorligt end det er, vil jeg lige skynde mig at slå fast 😅 Men det kan gå i bindevævet, som jo er forbundet i hele kroppen, og dermed ser vi spændte muskler mange steder i kroppen.
Crido får lige nu en udrensende kur, som behandling af det reelle problem, eller, hvad "vi" indtil videre tror det er. Jeg laver afspændingsøvelser med ham 5 dage om ugen og Bettina kommer igen D. 22 og behandler ham en gang mere 🥰
Jeg har købt en ny gjord, expand, som skulle være 👌 til heste der har følsomt gjordleje. Alt for at hjælpe min dreng 🥰 jeg har også lejet et Bemer dækken 1 uge, for at give ham ekstra velvære og afspænding. Håber også at lokke hans KST behandler ud og give ham en tur inden længe 😅
SÅ, det er jo ikke fordi han er i stykker eller ikke kan rides. Lige nu handler det bare mest, for mig, om at afspænde ham, og sørge for, at kroppen ikke reagere sådan mere 🥰
Jeg var jo ret nysgerrig på, om det var noget jeg kunne have forårsaget 😓 Men Bettina mener, at eftersom gjordkrampen har været et problem fra start, så kan det have været der allerede dengang. Men det er jo er dyr vi har med at gøre og han svare altså ikke med ord når vi spørger 😂
Til dem der tænker, hvad filan er en gjordkrampe??? Har du nogensinde haft krampe i f.eks din lægmuskel? Hvis ja, så ved du, at det gør ondt 😖 Så forestil dig en 500 kg. hest der for kramper i brystmusklerne 🤯😥😬🤯
Det var er langt skriv, men alt skal med her. Ikke kun de fede tider med alt der bare spiller. Jeg vil også se tilbage på de svære episoder, for vi skal nok komme videre herfra 😊👌💪 Jeg gør i hvert fald ALT jeg kan, for at passe på min dreng 🥰