Rebecca Nielsen - Hestetræning med hjerne og hjerte

  • Home
  • Rebecca Nielsen - Hestetræning med hjerne og hjerte

Rebecca Nielsen  - Hestetræning med hjerne og hjerte Følg med i, hvordan jeg uddanner mine ungheste og omskoler de ældre heste 🐴

Så blev der tid til en lille ridetur igen. Jeg er begyndt at ride Vinter uden næsebånd isted for at ride med et løst. De...
16/06/2024

Så blev der tid til en lille ridetur igen. Jeg er begyndt at ride Vinter uden næsebånd isted for at ride med et løst. Derved vil jeg undgå tryk på tungeben, næseryg og kæbeled. Var lige lidt modig, så prøvede for første gang at ride en lille tur på vejen alene i onsdags. Var i tvivl om Vinter vil være uroligt, da han kigger ret meget efter sine foldmakker, men det gik fint.

Emily kan passe Easys bidløs hovedtøj. Jeg kan godt komme tvivl om bidløs er mere hestevenlig end blød bid med blid hånd, hvor hesten har mulighed for at åbne munden. Næsebåndet skal jo være relativ stram for at det ikke bliver rykket til siden, når man rider vendinger... Som udgangspunkt er min plan at unghestene lærer begge dele 🙂

Havde vesten under flisjakken idag, for at den ikke skulle blive våd. Der hang nogle mørke skyer over hovedet, ds jeg gjorde klar 😊

Sådan et par afskåret grene er altid et stort hit, når man har overvundet sin første forskrækkelse over at der pludselig...
14/06/2024

Sådan et par afskåret grene er altid et stort hit, når man har overvundet sin første forskrækkelse over at der pludselig dukker grene op af høhækkene 😊

Calisto er blevet super flot, synes jeg selv 😉 Han er også blevet lidt hingstet. Det minder mig i høj grad om, hvorfor j...
11/06/2024

Calisto er blevet super flot, synes jeg selv 😉 Han er også blevet lidt hingstet. Det minder mig i høj grad om, hvorfor jeg egentlig ikke ville have hingst igen. Jeg vil gerne have ham kastreret, men nu har vi fluesæson, så det ser ud til at skulle vente til efteråret.

Vinter og jeg lavede jordarbejde i dag. Hans bedste øvelse er at stå stille, i hvert fald nogle gange 😅. Vi gik over blødbomme på kryds og tværs, så Vinter skulle løfte benene. Jeg holdte træningen kort, så Vinter ikke blev træt af at det 🙂 Han var meget afslappet, det var dejligt.

Emily fik også prøvet blødbommene, hun er lidt mere motiveret end Vinter 😊

Den sidste periode har mine heste haft masser af fritid. Efter Easy var rejst, manglede Emily en foldmakker. Nu går hun ...
10/06/2024

Den sidste periode har mine heste haft masser af fritid. Efter Easy var rejst, manglede Emily en foldmakker. Nu går hun med Vinter og Indy og det fungerer fint. De går på græs hele døgnet, og har taget på gennem foråret, så nu skal der snart motioneret lidt mere. Heldigvis ser de ud til at nyde det 😊

Så kom jeg endelig op på hesten igen. 😀 Der har været travlt med alt muligt og hestene har leget vildheste på vores stor...
31/05/2024

Så kom jeg endelig op på hesten igen. 😀 Der har været travlt med alt muligt og hestene har leget vildheste på vores store folde. Vinter er blevet noget rundt. Heldigvis er han ellers frisk. Efter regnen er stoppet, fik han en kort tur i longen, hvorefter jeg skridtede lidt rundt på ham. Savner at ride lidt mere igen og trænger til at få trænet med de to unge. 🥰
Det er sært at tænke på, at for 2 år siden havde jeg 6 heste og nu er der 3 tilbage. Det er helt klar en god udvikling, da der derved er mere tid til de 3, der er tilbage 😊

Har du nogen sinde spurgt dig selv, hvad folk gjorde i 1967? Tja, de læste Anders And og vandt heste og andre kæledyr. S...
19/05/2024

Har du nogen sinde spurgt dig selv, hvad folk gjorde i 1967? Tja, de læste Anders And og vandt heste og andre kæledyr. Stødte på nogle gamle Anders And blade under oprydning og blev overrasket over at man kunne vinde en "rigtig levende hest", og den var så åbenbart 2500 kr værd. Priser jeg kunne drømme om nu om dage 🤣🤣🤣.
Hvor var jeg dog i 1967? Nå ja, ikke født, øv da.
Det helt out of time at trække lod om dyr og det nok også godt sådan. Alligevel en interessant rejse tilbage i tiden med andre priser og andre spilleregler 🙂

I dag rejste Easy videre til en ny ejer. Det virker som et rigtig godt match og vi håber at det bliver rigtig godt og at...
18/05/2024

I dag rejste Easy videre til en ny ejer. Det virker som et rigtig godt match og vi håber at det bliver rigtig godt og at de bliver glad for hinanden. Opslagene rundt omkring er slettet og jeg kigger frem ad. Der er med blandede følelser. Easy er en skøn dame, men med lige lidt mere temperament end hvad jeg har brug for her for tiden. Hun var en god kammerat på folden og Emily savner hende. Jeg har striglet Emily og været lidt sammen med hende. Nu skal jeg have rykket en af drengene over, så hun ikke står alene 🙂

For mig er løsdrift den bedste måde at holde hest på. Hestene får bevæget sig, får lys, frisk luft og opfyldt deres soci...
06/05/2024

For mig er løsdrift den bedste måde at holde hest på. Hestene får bevæget sig, får lys, frisk luft og opfyldt deres sociale behov. Derved kan halthed, støvallergi og adfærdsforstyrrelser forbygges. Kun når der skal indsamles gødningsprøver💩, synes jeg løsdrift er træls. (Eller når der er snestorm🌨❄🌪)
Jeg ender altid med at bruge lang tid på at vente til alle heste er kommet af med noget og jo længere tid der går, jo mere spændt bliver man for hver gang en hale løftes og man bliver simpelthen så glad, når der endelig er gevinst. Det er helt latterlig. Normalt bryder jeg ikke ud i begejstring ved synet af hestepærer, men når efter halvanden time den sidste hest smider nogle hestepære, og de er proppet i frysepose, så gør jeg. 😅🤣
Næste step, få de der ormekurer ind i hesten, et helt nyt kapitel af sjove udfordring, savl og klisterstads 🤦‍♀️

Vinter i sin løsdrift sammen med legekammerat Indy 🥰

Let motion i roundpen for at sætte gang i stofskiftet. Prøver på at holde Vinter lidt i form 🥰
01/05/2024

Let motion i roundpen for at sætte gang i stofskiftet. Prøver på at holde Vinter lidt i form 🥰

Smukke skøre Easy 🤩
01/05/2024

Smukke skøre Easy 🤩

Efter en lidt træls dag med voldsomme hovedpine, nåede jeg alligevel lige at være lidt sammen med Emily her til aften. H...
30/04/2024

Efter en lidt træls dag med voldsomme hovedpine, nåede jeg alligevel lige at være lidt sammen med Emily her til aften. Hun fæller og derfor ville jeg gerne strigle hende, så hun kan komme af med lidt af det løse hår. Samtidig kunne jeg klikke hende på at stå stille og kigge ligeud. Vi fik slet ikke brug for grimen, så pænt stod hun. Hun er bare en drømmepony med det dejligste sind. 🌞

Easy er kommet på Nordic Easy Control. Fedt at der bliver produceret f***r ekstra til min hests behov 🤣😇
Jeg har altid været skeptisk over for tilskudsf***r med formål at ændre adfærd, da jeg mener at der skal træning til. I Easys tilfælde prøver jeg nu alligevel, fordi jeg har observeret at hun altid er svært håndterbart i brunsten. Hun er dog ikke glad for urterne og prøver at sortere fra. Er spændt på om vi kommer til at kunne mærke en forskel 😊

Super spændende oplæg, som skaber et godt teoretisk overblik og praktisk viden så at man direkte kan gå igang med at øve...
28/04/2024

Super spændende oplæg, som skaber et godt teoretisk overblik og praktisk viden så at man direkte kan gå igang med at øve. Har allerede trænet ikke-tikke stå øvelse med både Vinter og Calisto. Kan mærke at jeg skal have øvet koordination i godbid overrækkelsen lidt mere 🤣

Vinter motionerede lidt i roundpen i dag og jeg fik også lige redet hans hale ud. Især her om foråret passer jeg ekstra ...
22/04/2024

Vinter motionerede lidt i roundpen i dag og jeg fik også lige redet hans hale ud. Især her om foråret passer jeg ekstra på at Vinter ikke bliver for tyk. Første forår, jeg havde ham, begyndte han at puste rigtig meget og det var fordi han var blevet for tyk og havde fået hævet ganascher. Og så bliver jeg også bekymret for om hestene bliver forfangen, hvis de bliver for brede. Vi begrænser adgang til græs, rationerer hø og supplere med halm, samt holder Vinter fysik i gang.

Det er nu besluttet, at vi skal gå fra fire til tre heste og vi søger nyt hjem til Easy, da hun kræver mere indsats end hvad jeg kan nå og overskue. Jeg synes altid at det er svært at sælge hest. Man får ofte ret underlige eller urealistiske henvendelser. Vi krydser fingre for at en egnet person krydser vores vej. Easy har så meget udstråling og potentiale, men desværre også en svær fortid i bagagen. Det kræver en meget rolig og tålmodig person med hesteviden og erfaring, for at det kan blive godt

Bidtilvænningen går lige så stille frem ad. Idag gik vi lidt rundt på folden i grime og med bid. Vi prøvede at stå lidt ...
13/04/2024

Bidtilvænningen går lige så stille frem ad. Idag gik vi lidt rundt på folden i grime og med bid. Vi prøvede at stå lidt stille. En øvelse ingen af mine heste er særlig god til. Calisto rykker gerne tættere på, når jeg står stille og vil have ham til at stå stille med lidt afstand. Så bakker jeg ham og roser, men et øjeblik senere, rykker han tættere på igen 🤷‍♀️. Vi må øve lidt mere.

Lige nu har Calisto et tre delt trensebid i stål. Jeg har bestilt et plastik stangbid, hvilket i følge Dyrlæge Heidi Nielsen skulle være det mest hestevenlige. Nu glæder jeg til at det kommer og jeg kan prøve det 😊

Elsker bare Calistos ansigt. Han er simpelthen så blid og dejligt. Jeg synes, man kan se det i hans øjne. Men måske er det også bare mig, fordi jeg kender ham så godt? 🥰

Søde Calisto 🥰Vi har øvet stå, skridt og trav i longe. Sideløbende har jeg tilvændt Calisto til sadlen. I dag har han så...
12/04/2024

Søde Calisto 🥰

Vi har øvet stå, skridt og trav i longe. Sideløbende har jeg tilvændt Calisto til sadlen. I dag har han så for første gang prøvet at gå i longe med sadel på. Vi skridtede kun, da jeg vil undgå at han skulle bukke med sadlen på. Jeg var meget opmærksom på Calistos signaler. En gang imellem kiggede han sig om mod sadlen, hvilket er helt fint. Han rystede sig også, hvilket kan betyde at han føler sig lidt usikker eller presset. Jeg havde besluttet mig for at stoppe der og Calisto begyndte derefter at sparke mod maven eller gjorden med bagbenet. Jeg skyndte mig at få ham til at skifte fokus på mig og fik taget sadlen af, mens han igen var roligt. Mit ønske er, at undgå at Calisto får en dårlig oplevelse med udstyret. Derfor er det vigtigt for mig at læse alle hestens signaler og reagere på dem. Jeg er tilfreds med dagens resultat. Han havde sadlen på i cirka et kvarter 😊

Fold berigelse er et moderne tema. Jeg har både træstamme og jordbunker på nogen af foldene for at sørge for afveksling....
07/04/2024

Fold berigelse er et moderne tema. Jeg har både træstamme og jordbunker på nogen af foldene for at sørge for afveksling. Desuden har jeg i flere omgange plantet træer og buske for skygge og læ. I 2021 blev der sat 100 træer ved vores hunde/heste stig rundt om foldene. Det var birketræer, hvidtjørn, røn, hassel, rødgran og fyr. I år har jeg lige plantet 40 nye træer og buske mellem nogle af foldene (med hjælp af nogle søde mennesker, for det er hårdt arbejde). Det var rødel, slåen, benved og hyld. Jeg kom pludselig i tanke om at hyld skulle kunne holde insekter lidt væk. I Tyskland stod hestene nogle gange under og mellem hyldebuskene om sommeren. Spændt på om hestene bliver glade for dem. Nu må det bare gerne vokse alt sammen 😊
Mangler lidt ideer til urter at plante på et tidspunkt. Synes det er svært at finde info om egnede planter 🙂

Unghestene har haft sadel på og bid i munden i dag. Vi er i fuld gang med tilvænning til udstyr. De accepterer sadlen be...
27/03/2024

Unghestene har haft sadel på og bid i munden i dag. Vi er i fuld gang med tilvænning til udstyr. De accepterer sadlen bedre end bid. Jeg holder øvefaserne kort og holder øje med deres signaler, så de ikke når at blive stresset. Når de er helt tryg ved udstyret, skal de gå i longe med udstyr på 🙂

I dagens anledning fandt jeg et gammelt sadelunderlag frem. Det har tilhørt min allerførste hest, som også var en traver hingst. Savner stadig den fyr. Det var dejligt at få det brugt igen og det klæder da også Calisto 🥰

Yderst produktiv dag i dag. 😀Har fået lavet lidt ryttergymnastik, det prøver jeg at minde mig selv om vedligeholde. Min ...
26/03/2024

Yderst produktiv dag i dag. 😀

Har fået lavet lidt ryttergymnastik, det prøver jeg at minde mig selv om vedligeholde. Min egen smidighed og fitnes er vigtig for at min hest og jeg får en god rideoplevelse, og at jeg kan sidde korrekti sadlen. Jeg har øvelser fra ridefysioterapeut som passer til min krop.

Calisto er gået lidt i longe i roundpen. Vi øvede stå, skridt og trav og han er virkelig lærenem. Det er en fornøjelse.

Easy fik sadlen på og så gik vi en tur. Hun bliver fortsat hurtigt anspændt og det er ret anstrengende at arbejde med hende.

Med det nye gule kopfjern i sadlen fik jeg redet en tur med Vinter, det var ved at være lidt siden, så det var så dejligt at komme på hesteryg. Vi øver lidt skridt og trav, med fokus på at hans hovede følger den linje vi rider, frem for at kigge ud af. Han er super sød, men vil helst kigge udad

Vinter er så dejlig afslappet. Han tog de nye forhindringer uden at spænde op eller tøven. 🥰 Det er skønt, hvor meget ti...
23/03/2024

Vinter er så dejlig afslappet. Han tog de nye forhindringer uden at spænde op eller tøven. 🥰 Det er skønt, hvor meget tillid han har fået til mig, men også til sig selv. Siden vi træner efter Blue Berry Hill v. Susan Kjærgård metoden sammen med Eveline, er hans balance og kropsfornemmelse meget bedre og han virker mere tilfreds.

I næste uge kommer et nyt kopfjern til Vinters thorowgood sadel, det er et bredere et. Indtil der laver vi lidt jordarbejde. Han er blevet ret bred, og derfor har jeg fokus på at longere lidt, så hans stofskifte kommer bedre igang gennem bevægelsen.

Så prøvede vi lige at få en sadel på.🐎 Calisto bliver jo snart 3 så vi legede lidt med udstyr i morges. Bidet var ikke p...
22/03/2024

Så prøvede vi lige at få en sadel på.🐎 Calisto bliver jo snart 3 så vi legede lidt med udstyr i morges. Bidet var ikke populær, men sadlen var fint nok. Han fik den på tre gange med ros, klik og gulerod, så tog jeg lige det billede og så sadlen af igen. Det må vi lige tage på repeat et par dage 😊

I dag afprøvede jeg vores to nye forhindringer, en ramme fuldt med bark og en med sand. Hesten skal turde at gå på det a...
21/03/2024

I dag afprøvede jeg vores to nye forhindringer, en ramme fuldt med bark og en med sand. Hesten skal turde at gå på det anderledes underlag, samtidig med at det stimulerer propiosansen at gå på et andet materiale. Det var meningen at Easy bare skulle kigge, men hun valgte selv og gå op i rammerne. Sand var lidt farligere end bark, alligevel prøvede hun begge.
Jeg har købt en brugt wintec sadel, da den kan tilpasses hestens ryg og jeg manglede en passende sadel både til Easy og Calisto. Mit mål var at Easy skulle gå lidt rundt og være afslappet med sadlen på ryggen, der skulle dog ikke meget til for at hendes stressniveau røg op. Den hest er altid klar til at flygte og der skal nok rigtigt meget tid til at få styrket hendes tillid til mennesker. Vi har allerede haft hende i et par år og hun er også blevet mere tryg og modig, stadig er der en lang vej tilbage, hvis det skal blive godt. Kunne godt tænke mig at sende hende videre, hvis den passende person findes, tror at hun vil have godt af en ejer, som kan fokusere helt på hende og ikke har flere andre heste, som også skal trænes og passes.

Emily er i gang med bidtilvænning. Både i dag og i går prøvede hun at stå et par minutter med bid i munden. Hun virker t...
19/03/2024

Emily er i gang med bidtilvænning. Både i dag og i går prøvede hun at stå et par minutter med bid i munden. Hun virker til at synes at det er noget mærkeligt noget. Hun tykker og undersøger bidet med tungen. Bagefter tog vi lige bakken på folden og gik lidt rundt sammen. Emily er bare en dejlig lille pony 😍

Easy og Vinter fik også en lille gåtur i haven. Selvom vi har prøvet det før, var de på vagt. Det blæser også en smule og det rasler og klaprer lidt hist og pist. Der kan man se, hvor vigtigt det er at afprøve de ting man har øvet en gang imellem, så de ikke bliver glemt 😊

Små øvelser i dagligdagen med omveje og forskrækkelserDet er ikke altid, jeg når at gennemføre de store træningsenheder....
15/03/2024

Små øvelser i dagligdagen med omveje og forskrækkelser

Det er ikke altid, jeg når at gennemføre de store træningsenheder. Derfor prøver jeg at flette lidt træning ind i dagligdagen. Når Calisto har sovet i stalden er det nemmeste at åbne døren til sygefolden og derefter åbne til hans flok, og vupti er han, hvor han skal være. Af og til får han i stedet grimen på og så går vi ud på den anden side af stalden, gennem haven og over ridebanen til folden. Der ligger altid materialer og projekter rundt, så der er altid noget nyt at se på.
Jeg roser Calisto, når han kigger på og snuser til de nye ting og han blev rigtig god til det. Helt klassisk droppede jeg omvejen, fordi han jo var så god. Da jeg så vil tage omvejen igen blev han så forskrækket over vind i hækken at han rev trækketovet ud af hånden på mig og løb I forvejen til ridebanelågen, hvor han kunne se sine kammerater. Jeg blev selvfølgelig også forskrækket. Hvad så nu? Jo, jeg tog trækketovet og vi vente om tilbage til hækken og kiggede, defter gik vi sammen tilbage til lågen og ud til de andre heste. I kan måske gætte det. Der kom lige et par dage med haven i streg. Nu "virker" han igen. 🤣
Det kostede lidt overvindelse at gå tilbage og at tage turen igen næste gang og jeg tog mange dybe vejrtrækninger undervejs for ikke at overføre spænding fra mig til ham, men det er så vigtigt at bevare roen og gribe udfordringer i optoget, så man ikke ender med en hest man ikke kan håndtere. Heldigvis er jeg igen ved at være trygt ved omvejen 🙂

Emily er super sej til target leg. Hun har forstået at der først kommer en godbid efter kliklyden. Det hyggede vi med i ...
01/03/2024

Emily er super sej til target leg. Hun har forstået at der først kommer en godbid efter kliklyden. Det hyggede vi med i dag i blæsevejret😊

Leg med hesten 😀Legen er inspireret af Claustoftgaard.dk som jeg har set på en inspirationsaften, der var super interess...
27/02/2024

Leg med hesten 😀

Legen er inspireret af Claustoftgaard.dk som jeg har set på en inspirationsaften, der var super interessant og spændende, samt hans side her på fb 🙂

Vi har øvet at følge target de sidste dage. Target er en pisk med et stykke af en plastikpose bundet fast på enden. Calisto er helt vild med det. Han forstår præcis, hvad han skal og er super fokuseret. Easy mister nemt fokus og er tager gerne en ekstra runde rundt i roundpen uden target. Så stopper jeg op og venter, til hun selv opsøger target igen. Vinter er lidt langsomt og forsigtigt, det kun jo være at target er farligt. Det er sjovt at se, hvordan de tre er helt forskellige i legen.

Jeg bruger den samme leg til at træne forskellige ting i hestene. Calisto skal have aktivering og afveksling, samtidig med at jeg prøver at introducere kommandoen trav. Easy skal få ro på nervesystemet, få mere selvtillid og blive mere tryk ved aktiviteter sammen med mennesker. Vinter skal blive mere motiveret og glad, og blive bedre til at lære nye ting.

Igen stopper jeg helst før de mister interessen eller bliver overivrige. De står faktisk i kø for at være med og det er en udfordring at komme væk fra roundpen med target bageefter 😄

I går aftes var jeg træt og glad 🥰 efter at jeg havde nået at ride både Vinter og Easy. Jeg startede med begge I hånden ...
25/02/2024

I går aftes var jeg træt og glad 🥰 efter at jeg havde nået at ride både Vinter og Easy. Jeg startede med begge I hånden før jeg tog en ridetur. I min biomekanik bog ved Gillian Higgins har jeg læst at det er en god idé at bakke hesten under opvarmning før man stiger op. Forskellige muskelgrupper bliver aktiveret, styrket og strukket. Det øver jeg lidt med masser af ros og lidt godbidder. Det er som om begge synes at det er mærkeligt at skulle bakke mere end fire fem skridt. Vi brugte også broen og øvede at stå halvvejs på broen.

Vinter har i en periode stoppet meget op og stillet sig til at tisse uden at gøre det. Han fik behandling i ryggen og resten af kroppen af Giver Hestemassage og Kraniosakral i januar og jeg skruede op for hygienen omkring kønsorganerne, hvor han havde lidt hævelse. I denne periode hold jeg pause med at ride. I går kunne jeg så konstatere at han ikke længere stoppede op eller skulle tisse under ridningen. Det er jeg super glad for.

Easy var lidt spændt i starten og havde lidt svært ved at bøje sig til højre. Jeg prøvede at strække hende lidt til højre efter jeg steg af, det vil hun godt. Det skal jeg have lidt fokus på. Glæder mig til at få undervisning igen. Når man sidder på hesten kan man jo ikke se det samme, som den der står og kigger fra jorden. Derfor synes jeg at det er super vigtigt at få undervisning, hvis der er mulighed for det.
Eveline Leth-Møller har stor indsigt og altid noget nyttigt input til mig, så ja, jeg glæder mig til næste undervisning 😊

Små skridt. ✅ Der er altid så meget at lave, når man har heste. Ofte rækker tiden kun til de basale opgaver, som fodring...
23/02/2024

Små skridt. ✅ Der er altid så meget at lave, når man har heste. Ofte rækker tiden kun til de basale opgaver, som fodring, samle hestepære, reparere hegn, ordne boks osv. Der er igen gået længere tid, siden jeg sidst kom op på hesten og det synes jeg jo er lidt trist. Til gengæld fik jeg lavet lidt jordarbejde med min pony og hun prøvede for første gang at få lammeskindssadel på. Hun er vandt til at have skridtdækken på, når hun kommer ind efter regnvejr, og har tillid til mig, så hun reagerede slet ikke på det nye udstyr. Relationen til hesten betyder meget, når en hest skal uddannes. Jo mere hesten stoler på dig, jo mere vil den gerne være med til. Hun har bare et fantastisk sind. Vi gik en kort tur i haven i blæsevejret og så var det ellers ud på folden igen. Jeg går altid efter at stoppe mens legen er god, så at hesten ikke føler sig presset og at den knytter træningen til noget positivt 😀

Så var der tid, vejr og overskud til at komme ud at ride lidt. MEN Easy var ikke klar, hun var meget anspændt, så i sted...
15/02/2024

Så var der tid, vejr og overskud til at komme ud at ride lidt. MEN Easy var ikke klar, hun var meget anspændt, så i stedet for at ride øvede vi at gå stille og roligt, bakke og gå over en bom fra en side til en anden. Dvs gå ved siden af bommen og løfte benet til siden over bommen, så vi får strukket brystmusklerne lidt ud. Det vil hun godt være med til, selvom opmærksomheden flaggede lidt omkring og Easy var overbevist om at der sad noget farligt på lur i buskadset ved siden af ridebanen.🌳🦁🌾

Lige nu har jeg meget stor fokus på relationen til hesten og at lytte til hestens signaler og så skal der være plads til at tilpasse dagens plan efter hestenes behov. Som ung har jeg lært at presse hesten til at gøre, hvad jeg vil og det lykkedes da også udmærket, men det ønsker jeg ikke længere. Jeg vil have at hesten er trykt og samarbejder, fordi det er rart at være sammen og træningen motiverer hesten. Sammen med mine heste er jeg i en proces, hvor vi lærer og udvikler os sammen ved hjælp af underviser, bøger, foredrag og erfaring og intuition. Jeg føler at det går den rigtige vej i små skridt, ❤ selvom en lille del af mig var lidt skuffet over at jeg ikke kom på hesten i dag. 🤣
Til gengæld fik Easy fornøjelsen af at blive kløet både af Andreas og mig

Vejret er stadig ikke super venlig og foldene er smattet og våde. De 3 brune bruger roundpen som ekstra fold og løber ge...
12/02/2024

Vejret er stadig ikke super venlig og foldene er smattet og våde. De 3 brune bruger roundpen som ekstra fold og løber gerne rundt og leger.

Jeg kan godt lige at iagttage deres adfærd og bevægelsesmønstre. Easy går ofte med højt hovede og har meget bløde kodeled. Se markering på det ene billede. For at styrke ledene er det godt at gå på et jævn og fast underlag som asfalt, så jeg skal sørge for at gå eller ride tur med hende lidt oftere.

Calisto er begyndt at virke lidt hingstet, men Easy og Vinter sætter ham på plads. Jeg er ikke helt afklaret med, om og hvis så hvornår Calisto skal kastreres. Jeg har været hingsteejer og er ikke sikker på at jeg ønsker at være det igen. I min optik kræver hingst en anden agtsomhed i omgangen end vallakker og når hormoner og instinkter tager over, kan det blive farligt.

I dag har jeg trænet med Easy fra jorden. Vi har lavet en klikkertræning target øvelse, hvor Easy skal snuse til target ...
07/02/2024

I dag har jeg trænet med Easy fra jorden. Vi har lavet en klikkertræning target øvelse, hvor Easy skal snuse til target og så laver jeg en kliklyd og giver hende en godbid i spanden. Hun kan som udgangspunkt godt forstå øvelsen, men mister hurtigt interessen, selvom der er mad involveret. Vi er gået lidt over bomme og har øvet at bakke.
I mandags var vi for første gang i noget tid til undervisning igen. Vi øver at hun skal slappe af og kigge i den retning hun går, så hun kan finde balancen, strække halsen og styrke hendes overlinje.
For at lære noget nyt kræver det gentagelser, for at lære om, kræver det endnu flere gentagelser. I træningen skal der etableres nye mønster i Easys hjerne. Hun skal glemme hendes fortid som væddeløbshest på travbanen, hvor hun skulle bære hovedet højt og løbe stærkt, og lære at være en ridehest. Det kræver tid og tålmodighed, men vi er på vej 🥰

Address


Website

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Rebecca Nielsen - Hestetræning med hjerne og hjerte posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Videos

Shortcuts

  • Address
  • Alerts
  • Videos
  • Claim ownership or report listing
  • Want your business to be the top-listed Pet Store/pet Service?

Share