Bent Madsens gård, Dreslette

  • Home
  • Bent Madsens gård, Dreslette

Bent Madsens gård, Dreslette En af Danmarks flotteste og mest velbevarede gårde - Bent Madsens gård som ligger i Dreslette. Gå Firelænget gårdanlæg opført 1795 med ændringer i 1847 og 1910.

Hele bygningsanlægget og den pigstensbelagte gårdsplads blev bygningsfredet i 1990. Gårdanlægget er nærmest indbegrebet af den firelængede fynske stråtækte bindingsværksgård, der som noget helt usædvanligt er blevet vedligeholdt med de traditionelle lokale egnsfarver – røde tavl med hvide kantstriber og sort bindingsværk. I alle facader, med undtagelse af stuehusets gårdfacade, er overtavlene hvid

e. Stuehuset er udvendigt uforandret i over 100 år, og indvendigt er den gamle traditionelle fynske planløsning intakt med bryggers med ildsted, hedovn, mælkerum, pigekammer, folkestue med køkken bagtil, forstue, mellemstue og storstue. Udlængerne er ligeledes helt usædvanligt velbevarede og der er sulekonstruktioner i både øst- og sydlængen. Gården blev frikøbt i 1856 og har været ejet/fæstet af samme slægt i igennem flere hundrede år. Som noget ganske usædvanligt er gården stadigvæk landbrug med normalt jordtilliggende og skovlod. Dog har jorden i mange år været bortforpagtet. Gården er beliggende i den lille vestfynske landsby Dreslette, der menes opstået i overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder. Dreslette er en løst opbygget slynget vejby med bygningerne grupperet omkring to vejløkker. I den nordlige ligger den markante kirke, et par gårde og en gruppe huse. I den sydlige ligger denne gård tillige med en halv snes andre og nogle få huse. Den særlige bebyggelsesstruktur giver landsbyen nogle helt unikke landskabelige kvaliteter med fine udsigter imellem de forskellige dele af landsbyen. I forbindelse med udskiftningen i 1789 er kun 2 af 14 gårde blevet udflyttet. Vej- og toftestruktur er stort set bevaret uforandret igennem flere århundreder, og en del udskiftningshegn er også bevaret i kulturlandskabet. Der har stort set ingen udvikling været i Dreslette siden 2. Verdenskrig, hvorfor bygningsmassen er enestående velbevaret, og i dag drives der ikke aktivt landbrug fra nogle af gårdene i landsbyen. Udover Bent Madsens gård blev der i 1990 bygningsfredet 3 andre gårde, og stort set alle andre bygninger i landsbyen har høj eller middel bevaringsværdi og repræsenterer typisk vestfynsk byggeskik fra forskellige perioder. Dreslette blev i 2009 udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Gården ejes af Gårdejer Bent Madsen, der i 1990 accepterede en bygningsfredning. Bent Madsen, der i dag er over 90, har på forbilledlig vis vedligeholdt gårdens bygninger gennem hele sin ejertid, således at den helt overordnet er i god stand. Dog er der indenfor den nærmeste fremtid behov for en grundig facadeistandsættelse (afrensning, reparationen, kalkning og kitning og maling af vinduer m.v.), hvis ejendommens fine vedligeholdelsesniveau skal opretholdes. Bent Madsens gård i Dreslette er helt i særklasse og yderligere værdifuld ved at være beliggende i en af landets smukkeste og bedst bevarede landsbyer, som er forskånet for forfaldne bygninger og dominerende nyere driftsbygninger. Bent Madsen har passet ualmindeligt godt på gården og aldrig modtaget støtte til tækning og anden vedligeholdelse fra private fonde m.v. Odense, den 10. maj 2017
På vegne af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Torben Lindegaard Jensen (Bestyrelsesmedlem)

28/06/2023
23/03/2023
Turen går til Dreslette❤️
15/03/2023

Turen går til Dreslette❤️

03/01/2023

Dennis Christensen havde ingen planer om at blive selvstændig. Men med afsæt i sin tidligere arbejdsplads er det på fem år lykkedes ham at vokse fra tre til 14 ansatte i tømrerfirmaet HH Tømrer og Bindingsværk.

Glædelig jul og godt nytår
24/12/2022

Glædelig jul og godt nytår

02/12/2022
Dreslette 2021
04/01/2022

Dreslette 2021

Address


Website

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Bent Madsens gård, Dreslette posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Shortcuts

  • Address
  • Alerts
  • Claim ownership or report listing
  • Want your business to be the top-listed Pet Store/pet Service?

Share