Vi lægger vægt på gode relationer og høj
faglighed - humor og hjertevarme. Beskrivelse af de aktiviteter borgerne tilbydes
Som en integreret del af vores helhedstanke præsenterer vi den enkelte beboer på Autisme Husets Botilbud for et individuelt tilrettelagt dagtilbud (SEL §104, aktivitets- og samværstilbud). Et dagtilbud som vores vil dels blive udført på matriklen og dels i lokalområdet. Vi ar
bejder med beboerens kompetencer og resurser ud fra teorien om low arou-sal. Vi arbejder med botræning, hvor i alle processer omkring det at leve og bo indgår. hygiejne, rengøring, madlavning, oprydning og sociale relationer. Aktiviteten ”indlæringsopgaver” indgår i vores dagtilbud. Her spænder opgaverne fra matche-, monterings- og motoriske opgaver til faglige opgaver, spil, brætspil mm. Vi arbejder ud fra en pædagogisk tilgang med i samarbejde med beboeren at tilrettelægge og gøre det muligt, at denne kan dyrke sine særinteresser. Eksempler på aktiviteter kunne være: ”Jord til bord princip ”, svømning, ridning, gåture, læsetræning, golf, jobfunktion internt og eksternt evt. Vi vægter daglig motion højt. Dette kan være daglige gåture, løbeture, cykelture, svømning og fitness eller anden form for motion. I vores arbejde med mennesker med autisme oplever vi samme vigtighed af en sund livsstil, som anbefales perso-ner, som ikke har autisme. Vores beboere tilbydes sanserum som aktivitet. Ved sansestimulering påvirker vi de forskellige sanser. Når der stimuleres i passende mængder, kan det medføre, at der sker en bedre sanseintegration. Sanseintegration er hjernens evne til at mod-tage og bearbejde stimuli. Når sanserne ikke modtager og bearbejder stimuli opti-malt, kan verden opleves uforståelig. Beboerne har ofte en over- eller understimulering af deres sanser. Sansestimulering er en metode, der kan anvendes til at stimulere de enkelte sanser. Stimulering af sanserne udføres ved, at den enkelte passivt modtager stimuli. Sansestimulering har til formål at forebygge uhensigtsmæssige virkninger af enten over- eller understimulering og bruges derfor forebyggende og vedligeholdende. Det er forbundet med stor nydelse for beboerne at indgå i denne aktivitet. Vi har valgt at have en minibus, hvilket gør det muligt for beboerne at komme på ture og benytte den til forskellige formål uden for bostedet. Ligeledes er det hen-sigten, at forsøge at motivere beboerne til at danne sociale relationer, hvor dette er muligt. Vi kan på den måde lave udflugter i mindre grupper i vores bus. Musik er med til at skabe stor livskvalitet for et stort antal af mennesker med au-tisme. Mange mennesker med autisme kan have svært ved den fysiske berøring. Vi arbejder med musik som brobygger, idet der kan tales om en form for musikalsk omfavnelse, når musik spilles nænsomt og direkte til det enkelte menneske med autisme. Vi arbejder i det musikalske samvær på kommunikativ kontakt, opmærksomhed i nuet og på at skærpe den enkeltes selvforståelse og evne til at indgå konstruktivt i relationel kontakt. Der tages udgangspunkt i den enkeltes egne initiativer i mimik, lyd, bevægelse og evt. tale. Rigide spillemønstre og adfærdsmønstre søges nænsomt udfordret i det musikalske samvær. Sangskrivning og spontan musik'digtning' inddrages i det omfang, beboernes sproglige og kognitive niveau tillader det. Gennem aktiviteter i og uden for huset er der mulighed for, at beboerne kan op-bygge nye bekendtskaber, som de kan have glæde af, og som de senere ved en udflytning vil kunne drage nytte af. Personalet giver den enkelte beboer konstruktiv og individuel hjælp, til etablering af nye bekendtskaber og vedligeholdelse af eksisterende bekendtskaber. Vi tager på to årlige ferier. En vinterferie i Haglebu Fjellstue i Norge . Kort beskre-vet er Haglebu Fjellstue et norsk feriecenter for mennesker med funktionsnedsættelser. Her foregår der aktiviteter såsom hundeslædekørsel, kælkning, mad i bålhytte, ski og mange andre interessante ting. Vi vægter disse ture meget højt, i det vores erfaring er, at beboerne rykker sig og får skubbet til nogle grænser, som kan tages med hjem og bruges i det daglige. Her ud over oplever vi også, at mange beboere ændrer sig fra, at de ikke vil med, til at de over tid kommer til at glæde sig til disse tur. Endvidere arrangerer vi sommerferie, hvor vi lejer et sommerhus et sted i Danmark. Ferierne varer fra mandag til fredag. Beskrivelse af tilbuddets mad og spiseforhold
Der er frugt og grønt til alle måltider. I det omfang vi kan, supplerer vi beboernes kost med madvarer, vi selv producerer jvf. ”fra jord til bord princippet”. Eksempler her på kan være æg fra vores høns, grøntsager fra urtehaven, frugt og bær fra plantagen. Her ud over forsøger vi i størst muligt omfang at anvende økologiske råvarer i madlavningen. Måltiderne har tit stor betydning for vores målgruppe. De sanser måltiderne ud fra konsistensen, dufte og smagsindtryk. Ofte rangordner disse mennesker også maden ved at skille den i eksempelvis: kød, pasta/ris/kartofler og grønt og spiser det de kan lide først. Vi ser det derfor som en vigtig opgave at finde på måltider, som er sunde og som beboerne samtidig finder nydelse ved at spise. Vi arbejder med at få beboerne til at indgå i madlavningen. Vi lægger vægt på, at der bliver afholdt pædagogiske måltider. at vi tilstræber, at der er gode ram-mer for måltidet. Tv’et er slukket, man sidder på sin stol og spiser. Der kan være kommunikation under måltidet. Vi tilstræber, at der er fællesspisning i forbindelse med køkkenarealet, og at der er mulighed for at spise i egen lejlighed. Der er en kostansvarlig på botilbuddet, hvis opgave er at finde sunde retter efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. Samtidig med at der tages højde for at retterne er velegnede til at inddrage beboerne i madlavningen. Oplysninger om metoder, der anvendes i den socialfaglige indsats
Vi tager udgangspunkt i nedenstående metoder:
TEACCH:
(Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped Chil-dren). På dansk kan det oversættes til (Behandling og Uddannelse af Børn med Au-tisme og Relaterede Kommunikationshandicaps). Vi arbejder med en TEACCH-inspireret tilgang. TEACCH er den mest anerkendte metode i arbejdet med personer med autisme. Den tager udgangspunkt i at forstå og imødekomme den enkelte ved hjælp af visuel struktur, forudsigelighed og ens-artethed. Dermed vil fokus være at skabe handlingsstrategier og muligheder til hjælp for den enkelte i hverdagen. Målet er en større grad af selvstændighed. Metoden TEACCH har været kritiseret for at være rigid og for at begrænse beboerens liv og færden. I vores virke har vi kun positiv erfaring og resultater med TEACCH. Dog mener vi, det er vigtigt at udvikle skemaer og struktur til moderne platforme såsom tablets og smartphones, hvis dette er muligt. Vores erfaring med elektronisk struktur er i øvrigt, at det ofte appellerer til mennesker med autisme, og det er attraktivt. Et væsentlig faktor ved TEACCH i arbejdet med at skabe struktur og forudsigelighed er at kommunikere :
Hvad skal jeg lave? Hvor meget skal jeg lave? Hvornår er jeg færdig? Hvad skal jeg så? Dette gøres vha. skrift, tale, piktogrammer eller ved at definere opgaven. Eksem-pelvis hvis man slår græs, er det helt tydeligt ”hvor meget arbejde”. PECS:
PECS er et visuelt kommunikationssystem, der bygger på udveksling af billeder, fotografier, stregtegninger mm. for at opfylde forskellige behov. Det er yderst vig-tigt for en værdig dagligdag, at den enkelte opnår færdigheder indenfor visuel kommunikation. PECS er en vigtig del af arbejdet med vores målgruppe, da social kommunikation, som oftest er en yderst vanskelig og sårbar ting for mennesker med autisme. Det er vigtigt, at vi skaber nogle rammer, som gør at den enkelte kan opnå medbestemmelse. Registreringsskemaer:
Vi benytter os af registreringsskemaer til at vurdere den enkelte i forskellige situationer. Dette kan være registrering af søvn, problemskabende adfærd, gennemførelse eller manglende gennemførelse af en aktivitet mm. Disse registreringer er med til at højne den pædagogiske indsats i disse menneskers hverdag. Når vi bruger registreringsskemaer oplever vi, at vi har en bedre mulighed for at definere, hvilken en strategi vi skal anvende til at sætte mål for beboeren. Sociale historier:
Sociale historier er individuelt baseret. De kan bruges til at lære en person med autisme at navigere i forhold til forskellige sociale situationer. En social historie er en lille fortælling om en social situation, som mennesket med autisme kan have svært ved. Det kan for eksempel være at børste tænder, at acceptere en ny medarbejder eller at gå i seng om aftenen. Den sociale historie fortæller, hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Historien er fortalt ud fra mennesket med autismes synsvinkel, og sværhedsgraden indrettes efter den enkelte. Historien læses højt eller læses af den enkelte selv, indtil denne har tillært sig de færdigheder, historien beskriver. Sanseprofiler:
Vi arbejder med sanseprofiler. Det er den første standardiserede metode til at måle bearbejdningen af sanseinformationer i hverdagen. Profilen er baseret på et spørgeskema, som belyser sammenhængen mellem evnen til at forarbejde sanseinformation og adfærden i forbindelse med udførelsen af daglige aktiviteter. Den kan anvendes til mennesker, som har svært ved at regulere og bearbejde sanseindtryk. Den understøtter en pædagogisk – og familiecentreret indgangsvinkel ved at inddrage pædagogernes og de pårørendes viden, når der indsamles information. Sanseprofilen giver forslag til overordnede pædagogiske strategier, så der tages hensyn til den enkeltes sanseforstyrrelser, men ligeledes belyser mulighederne for at træne hjernens bearbejdning af sanseindtryk.
