Aalborg Zoo

Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev indviet i 1935 og besøges årligt af op mod 500.000 gæster.
(5614)

Vores overordnede formål er naturbevarelse, direkte gennem internationalt samarbejde omkring avl og indirekte gennem formidling af viden om truede dyr.

14/02/2025

𝐕𝐢𝐧𝐭𝐞𝐫𝐟𝐞𝐫𝐢𝐞 = 𝐭𝐢𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐝𝐞𝐧 𝐬𝐭𝐨𝐫𝐞 𝐕𝐢𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐙𝐨𝐨𝐥𝐲𝐦𝐩𝐢𝐚𝐝𝐞!

Kan du hoppe lige så langt som en kænguru? 🦘Kan du balancere lige så godt som lemuren? ⚖ Kan du hoppe lige så højt som tigeren? 🐅

Kom og vær med til den store Vinter Zoolympiade i vinterferien, hvor dyrene udfordrer dig til duel i flere forskellige discipliner. I Vinter Zoolympiaden får du testet både din styrke, balance og hurtighed. Når du har gennemført Olympiaden, kan du samtidig deltage i konkurrencen om et årskort til Zoo! Vi trækker fem heldige vindere ⭐⭐⭐⭐⭐

Er du mere til at lytte og blive underholdt? Så kom og få styr på dyr og hør underholdende facts og myter fra dyrenes vilde verden, når naturformidler Mikkel Sortemos deler sin store passion for dyr og natur 🗯

Pssst! Det er ikke kun i vinterferien, der sker ting i haven. Vi har planlagt et hav af aktiviteter for store og små til Vilde Vinterdage, der løber frem til påske. Læs meget mere på vores hjemmeside lige her: https://aalborgzoo.dk/besoeg-os/vilde-vinterdage/

11/02/2025

For 3 år siden fik Christian Helweg en idé… og den idé er nu blevet virkelighed! 💡

Råt&Godt har produceret de fineste lamper af træet fra vores gamle elefantanlæg - et samarbejde mellem elefanterne og borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Planen er, at overskuddet fra salget af lamperne går til Projekt Black Mamba og dermed kampen mod krybskytteri ❌

Lamperne kan ses i showroomet hos Råt&Godt, og de kan købes i deres butik eller på deres webshop www.raatoggodt.dk

Vinterzooskole, Påskeskole, Sommerzooskole - et super tilbud til dyreglade og nysgerrige børn mellem 6 og 12 år 🤩🦒🦓🐍DER ...
05/02/2025

Vinterzooskole, Påskeskole, Sommerzooskole - et super tilbud til dyreglade og nysgerrige børn mellem 6 og 12 år 🤩🦒🦓🐍

DER ER STADIG FÅ LEDIGE PLADSER til VinterZooskolen, som foregår mandag og tirsdag i uge 8 🏫

Læs mere og køb billet her: https://aalborgzoo.dk/oplevelser/zooskole/

Du kan allerede nu også købe plads til Påskezooskolen og Sommerzooskolen på samme link 🥳

Vi GLÆDER os til at tage imod en masse skønne elever i Zooskolen - og vi garanterer, at det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige!

Er du mellem 6 og 12 år og vild med dyr, så er vores Zooskole lige noget for dig. Du kommer til at lære meget mere om dyrene i Aalborg Zoo. Vores Zooguider følger jer alle dagene, hvor I skal hjælpe…

03/02/2025

🐐 Gedeflokken har vokseværk!
De sødeste små gedekid er ankommet - og flere er på vej! På nuværende tidspunkt er der 6 stk. nuttet
gedekid i stalden.
👀Kig ind i stalden og se de små ballademagere helt tæt på. Her er der garanteret masser af liv og leg i den
kommende tid! Du kan lære en masse om den afrikanske dværgged lige her: https://aalborgzoo.dk/vores-dyr/afrikansk-dvaergged/

31/01/2025

Hvem elsker ikke at blive nusset?😍 Vores kapivarhan er i hvert fald helt vild med det - men det er ikke kun for hyggens skyld! Vi træner kapivarerne, så vi kan få dem tæt på os og lave sundhedstjek eller eventuelle behandlinger uden, at de bemærker det.

Ved hjælp af en klokke kan vi kalde dem hen til os, og så bliver de belønnet med deres yndlingssnacks såsom gulerødder, rød peber, selleri eller persille🥕 Vores han er trænet til at vi kan røre ved ham, men vi arbejder stadig på at kunne gøre det samme med vores hun. Du kan læse mere om kapivaren her: https://aalborgzoo.dk/vores-dyr/kapivar/

28/01/2025

For lidt tid siden flyttede vores to nanduer fra pampassen til tapirgården, så de bedre kan holde varmen i de kolde måneder❄️ Flytningen foregik helt roligt - nanduerne går selv gennem det sydamerikanske tropehus og køkkenet, hvilket har den fordel, at vi undgår at skulle fange dem.

I tapirgården har de adgang til en varm stald om natten, og om dagen går de frit omkring i tapirgården. Når vejret bliver varmere, vender de tilbage til pampassen på præcis samme måde. Se med i videoen, hvor nanduerne tager turen til deres midlertidige stald. Du kan læse mere om nanduen her: https://aalborgzoo.dk/vores-dyr/lille-nandu/

26/01/2025

🦒🦓🐍 Er dit barn mellem 6 og 12 år og vild med dyr? Så læs med her! I vinter- og sommerferien afholder vi igen vores populære Zooskole for dyreglade og nysgerrige børn. I Zooskolen kommer eleverne helt tæt på både dyrenes og dyrepassernes liv i en zoologisk have.

🏫 Zooskolen i vinterferien varer to dage imens Zooskolen i Sommerferien varer fem dage. Læs mere og køb billet her: https://aalborgzoo.dk/oplevelser/zooskole/

Vi GLÆDER os til at tage imod en masse skønne elever i Zooskolen - og vi garanterer, at det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige!

Sæt kulden på pause ❄️ og kom med til vinterens vildeste oplevelser i Aalborg Zoo fra den 11. januar til den 6. april 20...
24/01/2025

Sæt kulden på pause ❄️ og kom med til vinterens vildeste oplevelser i Aalborg Zoo fra den 11. januar til den 6. april 2025. Fra børn til bedsteforældre – alle kan være med og skabe skønne vinterminder sammen.

På Zoofariscenen bliver I godt underholdt med forrygende shows og spændende formidling 🎭. I kan dyste mod dyrene og hinanden i Vinter Zoolympiaden 🏅, prøve kræfter med jobbet som dyrepasser 🐾 eller komme med bag kulisserne hos isbjørnene 🐻‍❄️.

Pssst! Husk, at alle årskortholdere har fri adgang til Springeren fra den 2. januar til den 28. februar 🆓.

Du kan blandt andet opleve…
🎓 Åbent Hus i Skoletjenesten og Vild Viden på Zoofariscenen
🐻‍❄️ Isbjørneweekend og Dyr i detaljen på Zoofariscenen
🎪 Årskortholderweekend med Det Flyvende Kuffertcirkus på Zoofariscenen
🌍 Mikkel Sortemos fra Arternes Verden på Zoofariscenen
🏅 Vinterferie med Den Store Zoolympiade
🧑‍🌾 Dyrepasser for en dag
👴👵 Bedsteforældredage med Michael Back på Zoofariscenen
🎤 RayRay børnekoncert på Zoofariscenen
🎷 Børste fra Minisjang på Zoofariscenen

Læs mere om de vilde vinterdage lige her: https://aalborgzoo.dk/besoeg-os/vilde-vinterdage/

22/01/2025

En ny sabeloryx-kalv er født! 🎈

Den gemmer sig forsigtigt i stalden og trykker sig tæt mod jorden for at undgå opmærksomhed – helt som dens instinkter foreskriver. Det er fordelagtigt for dens dyrepassere, som af den grund nemmere kan komme til at sundhedstjekke den og give den et ID-nummer, så vi kan følge kalven gennem livet. Hvis du er heldig, kan du få et glimt af den inde i stalden, inden den bliver stor nok til at komme ud og udforske Savannen 🌞

Sabeloryxen har været udryddet i naturen på grund af jagt på dens smukke pels og imponerende horn. Vi bidrager til de genudsættelsesprogrammer, der nu har resulteret i en levedygtig bestand i Tchad, og vi er mere end stolte af at kunne hjælpe denne unikke art tilbage til sit rette hjem 💛

19/01/2025

Automatiseret foderdispenser!?

I samarbejde med HMJ Zoo Design udvikler og tester vi nye foderautomater, der udfordrer vores orangutanger, Ruti og Pal, til at arbejde for deres mad. Automaterne kan tilpasses og styres via en app, så dyrene får varierede og stimulerende opgaver 🦧

🌿 Vi støtter naturen i Danmark! 🌿I Aalborg Zoo er vi stolte over at bidrage med 1.250 kvadratmeter mere dansk natur genn...
15/01/2025

🌿 Vi støtter naturen i Danmark! 🌿

I Aalborg Zoo er vi stolte over at bidrage med 1.250 kvadratmeter mere dansk natur gennem vores årlige sponsorat til Den Danske Naturfond. I Danmark har vi mange smukke og unikke naturområder, men mange af de vilde dyr og planter, som tidligere var almindelige her, er i dag truet, fordi deres levesteder forsvinder. Vores donation går ubeskåret til at frikøbe, beskytte og genoprette naturområder, så vilde dyr og planter får bedre levesteder igen – til glæde for os alle, nu og i fremtiden. Sammen med Naturfonden gør vi Danmark grønnere, kvadratmeter for kvadratmeter 💚

Se her hvor du kan opleve de skønne naturområder: https://naturfonden.dk/oplev-naturen/

13/01/2025

🐯 En usædvanlig opdagelse

Pasai gav os noget at bekymre os over, da han begyndte at miste appetitten og ændre adfærd. Vores dyrlæge Sara undersøgte ham grundigt, men uden at finde noget, der kunne forklare det.

Vi valgte derfor at sende ham til Aalborg Dyrehospital for yderligere hjælp. Efter at have fået Pasai bedøvet og transporteret til hospitalet, blev han undersøgt med både ultralyd og røntgen – men stadig uden klare svar.
På operationsbordet blev mysteriet endelig løst: Et stort stykke klov fra et rådyr havde sat sig fast i Pasais tarm! 😮 Heldigvis fik dyrlægerne det fjernet og lappet ham flot sammen.

At holde Pasai fra at slikke på såret var sin egen lille udfordring, men han er nu kommet sig fuldstændig og er tilbage i topform – med sin appetit i behold! 🐾

11/01/2025

Zebraerne slider selv hovene når de går i stalden og på savannen, så nu var det altså blevet tid til besøg fra
beslagssmeden Anders 🦓

Det kan være en udfordrende opgave, når zebraen ligger ned, da beslagssmeden har svære ved at se formen på hoven 🐾

08/01/2025

Afsted afsted med dinosaurerne 💄✨

Har du mon også en barndomsdrøm og tænker om den nogensinde går i opfyldelse? 🥳Så bør du læse Hjemmet fra d. 30. decembe...
07/01/2025

Har du mon også en barndomsdrøm og tænker om den nogensinde går i opfyldelse? 🥳

Så bør du læse Hjemmet fra d. 30. december 2024, hvor der blev bragt en medrivende og super spændende artikel om dyrepasser Kenneth Alsing Madsen, som ad skæbnens vej blev dyrepasser, og nu passer orangutangerne i Aalborg Zoo. En barndomsdrøm, som blev opfyldt for et par år siden 🦧🙏🤩

Læs med her, og kom og kig Danmarks eneste orangutanger i Aalborg Zoo 🤗

Hjemmet

🎉Stort tillykke til vores dyrlæge Sara!Vi er utrolig stolte over at kunne dele, at vores dygtige dyrlæge, Sara, har modt...
04/01/2025

🎉Stort tillykke til vores dyrlæge Sara!

Vi er utrolig stolte over at kunne dele, at vores dygtige dyrlæge, Sara, har modtaget den prestigefyldte pris "BVZS Best Scientific Paper Award", som uddeles til et medlem af British Veterinary Zoological Society. Prisen gives til den bedste videnskabelige publikation inden for zoologisk medicin i det forgangne år – og Sara løb med hæderen! 🏆

Hendes prisvindende artikel undersøger, hvordan to papegøjearter af samme størrelse reagerer vidt forskelligt på samme mængde og type bedøvelse - den ene papegøjeart, undulaten, bliver knapt beroliget, hvorimod det hos den anden papegøjeart, dværgpapegøjen, resulterer i dødsfald. Det er et vigtigt studie, der bidrager med ny viden inden for behandlingen af fugle.

Prisen blev overrakt ved BVZS's årlige konference i Storbritannien, hvor Sara også fik mulighed for at præsentere og diskutere sine resultater med eksperter. Og ja, diplomet var så stort, at det simpelthen ikke kunne komme med hjem i flyveren! ✈️📜

👏 Del gerne din lykønskning til Sara i kommentarfeltet!

GODT NYTÅR!🎊😴 Vi starter det nye år på rolig vis - haven holder lukket til og med den 10. januar, men derefter er vi hel...
01/01/2025

GODT NYTÅR!🎊

😴 Vi starter det nye år på rolig vis - haven holder lukket til og med den 10. januar, men derefter er vi helt friske og klar til at tage imod jer igen med masser af store oplevelser!

❄ Glæd jer allerede nu til Vilde Vinterdage, hvor vi byder på sjove aktiviteter og underholdende shows for hele familien.

📅 Se hele det spændende program her: https://aalborgzoo.dk/vilde-vinterdage

Adresse

Mølleparkvej 63
Aalborg
9000

Åbningstider

Mandag 10:00 - 17:00
Tirsdag 10:00 - 17:00
Onsdag 10:00 - 17:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 17:00
Lørdag 10:00 - 18:00
Søndag 10:00 - 18:00

Telefon

+4596312929

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Aalborg Zoo sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Aalborg Zoo:

Videoer

Del

Det gode kup

Siden Aalborg Zoos åbning i 1935 har "Bjørnemanden" budt havens gæster velkommen, så snart de er kommet indenfor. Skulpturen hedder egentlig "Det gode Kup", men er bedst kendt som Bjørnemanden. "Det gode kup" er udført af C.J. Bonnesen i 1925 og blev skænket til Aalborg Zoo af bryggeriet Urban.

Bjørnemanden er blevet synonym med Aalborg Zoo og rigtig mange gæster er blevet både fascineret og skræmt af den store, voldsomme mand, der tilsyneladende er i færd med at stjæle to bjørneunger. I et nutidigt perspektiv kan Bjørnemanden imidlertid også ses som om han bærer ungerne fra haven og ud i naturen, og er dermed et symbol på Aalborg Zoos arbejde med naturbevaring.