Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00 Tirsdag 09:00 - 15:00 Onsdag 09:00 - 15:00 Torsdag 09:00 - 17:00 Fredag 09:00 - 17:00

Hestemennesker.dk, Bavnehøjvej 41, Aalestrup (2025)

Vi ved det godt selv, imens vi deler timer midt på dagen, med et så stort dyr, at det kræver det bedste og det smarteste vi har i os - at holde dem. EquineTorch MENTOR uddannelsen
Holdstart og moduldatoer EFTERÅR 2017 se hjemmesiden www.hestemennesker.dk

29/12/2024

Happy Horse Trail 2025...

En ide tager form i mit hoved.

Tilbage i 2021 tog vi på en 3 dages tur med to af hestene her fra stedet. Det startede med at jeg luftede tanken for en lokal mand i området, hvortil han foreslog flere spændende ruter. Han var og er en glad el-cykelist og den slags kommer nogle gange længere ud hjemmefra end os der kan finde på at snuppe cyklen for at komme fra A til B.
Og et af de områder han var særligt glad for, var området ude omkring Skals, Hjarbæk og plantagerne på vej derud af.
Selvom at det er forholdsvis tæt på min hjemstavn, kendte jeg intet til området. Men efter et par gode søndags køreture var jeg vildt begejstret.
Det var her vi skulle ud og gå.
De tre dage blev planlagt med en gå strækning (ingen af de to heste vi havde med blev redet) på omkring 8 - 12 km om dagen. Jeg skrev ud i de bygrupper på facebook som vi skulle passere igennem, og spurgte om der var nogen der havde lyst til at få os som gæster til overnatning. Vi blev taget imod med åbne arme og fik mange flere tilbud end vi skulle bruge. Og da dagen kom og turen blev sat igang - blev det starten på en fantastisk oplevelse!

Det er noget andet at passere igennem et område i hestetempo end i bil. At se skoven på gåben (eller fra hesteryg). Det er noget særligt at komme frem til stranden og bade med hesten og have en fest efter at have klaret 10 km på gåben sammen med dem.

Heste har en særlig påvirkning på mange mennesker når de pludselig dukker op inde i byerne. Børnene er vildt forundrede og mange stopper op for at tage sig tiden til at opleve hestene.
Det er bare en dejlig måde at møde nye mennesker på, en herlig måde at skabe nye venskaber på med værtsfamilierne og ikke mindst er det en vildt sammentømrende og fed ting der sker imellem en selv og hesten, når "hjemmefradagen" kommer de der 1-2 dage på afstand og hesten laver floktilknytningen til os der er afsted. Det er en autentisk og faktisk virkelig velfungerende rystesammentur.

Og nu tænker jeg.
Happy Horse Trail 2025.
Er det noget?
Er det en ting vi skal arrangere sammen?
Skal vi planlægge at det skal ske, begynde at forberede hestene nu og tage turen sammen ud i landet til sommer?

Skal vi gennemføre at gøre noget af det med hestene, som engang var hele meningen med at holde en hest: At komme fra A til B og at håndtere alle udfordringer som om de var der for at gøre os stærkere og stærkere sammen?

Og gøre det, hestevenligt. Med den største fokus på at hjælpe hinanden og hinandens heste så de får en virkelig god tur?

Hvem er med? :D

Kærligst Christina Viderup Eriksen

28/12/2024

Rigtig godt nytår til alt hestefolket ude i det danske land !

Huhej hvor det går herude på farmen. Vi er nu halvvejs igennem vinteren. De hårdeste måneder ligger nu lige forude. Heroppe mod Dk's nord, ser det ud til at ramme os indenfor de nærste par dage.
Prognoserne siger at temperaturen falder. I første omgang en 5-6-7 grader. Så kommer blæsevejret - og så et dyk mere nedad!.
Det er slt med at være pakket ind i dis og tåge, klæbende vådt.

Idag på min gåtur, strøj en flok spurve henover hovedet på mig. Og en af dem fik hul igemmen til mig også med en kvitten der helt klart var en ganske generel besked til alle som opholdt sig udenfor - kulden kommer og den kommer dén vej fra!

Sagt i en fart, en hurtig forbipasserende, Imens hele flokken blev på vingerne og strøg videre. Væk fra der hvor kulden vil ramme mig fra. Inden længe på mine lange dage udenfor.

De trak væk, fuglene. Fra det de havde set komme ude fra de sydvesteligste egne. Ind mod lidt større sandsynlighed for mere roligt og mildt vejr og ikke mindst læ.

Men vi er halvvejs.
Skal vi huske.
Imens vi slider os igennem mudder og tre gange fodring om dagen. Vi er halvvejs og er du klar med spandene når vandet fryser i haveslangen lige om lidt?

Her i de mørste tider på året, i år, er der gået lidt tanketid i det for mig. Den slags som kan skubbes ind imellem dagsopgaver der fra den ene dag til den næste, ligner hinanden så meget så de bliver mere og mere vanebetonede, specialiserede, tilpassede og ikke mindst nærmest dyrkede. Som noget som at det næsten ikke kan undgåes at der vokser "ting ud af" lidt længere fremme..

Dagene ligner, trods vi passerer - eller måske nærmere har passeret igennem en højtid, meget hinanden herude. Der er de dag der handler om hestene, om den daglige indkøbstur til glæde for køleskabet, om hvem der tager dén, om hvem der skal på arbejde den pågældende dag, hvem der har bilen og hvem der ikke skal afsted og defor har styr´' på dyr'ene.

Som et klokværk. Høns, heste, katte, kaffe, noget der handler om at reparere noget eller tænke over en eller anden løsning der skal formes på stalden i et fremtidig projekt, hunden, og så gudhjælpemig hestene igen og luk for hønsene. Og gæt så... - netop. Hestene igen. Inden absolut udmattelse omkring kl 22:00...

Afbrudt af dage med arbejde. For mit vedkommende et døgn af gangen. Så hjemme igen. Høns heste katte kaffe gården hunden heste høns heste.

Og en af de ting jeg har tænkt over, er at jeg simpelthen vil stoppe! Stoppe med at køre på mig selv over at jeg faktisk ikke når at få trænet heste de her 2 måneder hvor solen er væk fra kl 15:30 til 09:00 næste morgen!
Stedet har frem til for blot en uge siden, krævet at jeg skulle lære nye skills og bruge hovedet for at få lukket rundbuehallens front. Sådan rimeligt. Og det er lykkedes. Og det er en god ting.
For sidste år blæste rundbuehallen faktisk op på højkant. Og det er i og for sig djævelsk nok gjort, når der går heste i den! Men derudover tilbød den efter min bedste mening så godt som nul ordentlig behagelig læ imod vejret med fuld åben front.
Så nu er den semi lukket. Holdbart men pt uden finish. Og det kan jeg leve med frem til at jeg overhovedet gider at gå igang med næste etape der så handler om forskønnelse.
det praktiske er der styr på nu!

Tørt!
Stabilt!
Stærkt!

Og så fair nok! Virkelig. At jeg ikke også når at få trænet hestene!

Det er, for det ikke skal være løgn, idag mindst fem år siden at jeg sidst, rent faktisk trænede en hest. Henimod noget. Fem - seks år siden at jeg sidst havde en hest imellem hænderne som skulle rides til. Og nu står jeg med udelukkende helt unge heste. I hvert fald i den pulje af heste som jeg er efter mig selv omkring, at jeg ikke når at træne.

Og mon de fem år har efterladt mig en anelse rusten?!
Jotak, det tror jeg nok de har!
Så her har jeg to unge hingste på knap to og tre år, og en lille tyk gul fjordhest på 4,5 år - som egentlig alle enten burde være i arbejde - eller som er lige på trapperne til at være på vej ind i arbejde. Og det sker ikke! Og jeg synes ikke det har noget at gøre med at jeg er doven!

Derudover... Vil jeg godt tilstå at der faktisk er en eller anden slags tilløbs.. udfordring, i at komme igang med at gå til hestene. efter de her efterhånden en del år. Og hvor jeg er nu er blevet 44 år gammel.

For dem der ikke ved hvad det vil sige at runde de fyrre, så vil jeg sige dette: Efter fyrre så kommer ting ikke af sig selv længere.

Okay s**t.
Hvordan fanden var det nu lige at jeg gjorde det der! '
Tage den her unge men tag ikke fejl, 155 cm store cob tinker hingst på knap 3 år med ud i verden? Hvordan er det nu lige at jeg gør det?

Så jeg er først og fremmest gået i træning. Sammen med min hverdag. Hårdt arbejde og en daglig gåtur (når jeg ikke er på arbejde) på 7 km. Der helt tilfældigt går den rute omkring mit hjemområde som jeg også drømmer om at ride rundt - på min helt rå og hvide hingst... her om et par år.. hvis det er muligt.

Og allerede nu, kender jeg ruten ret godt. Igennem en hel sommer. Igennem et helt efterår. Igennem en halv vinter... Og jeg bliver ved.

Jeg bliver som dagene og ugerne og nu månederne igennem denne vinter går, mere og mere slidt ned i den tankefure som godt kunne være det der faktisk tegner min senior drøm med heste: Rolig tilpas musse der har et godt liv også udover de timer jeg sidder på ryggen af ham. Stor og stærk nok til faktisk at bære en særdeles velpolstret lammeklædt flyder af en sadel - og mig. Igennem hjemegnen på en daglig "lige ud og se tur". Igennem skoven, igennem Østerbølle, op over bakken ad Bavnehøjvej og så - hjemme igen.
Drømmen om langturen op igennem Sverige. Eller Norge. 2 måneder. Måske med en håndhest.

kan det gøres? ...

Og bør det gøres ..?
Også en meningsfuld ting lige at gå og tænke igennem henover vinter 2024/2025 Og som jeg kunne finde på at besvare fx. på den her måde: At ridning er en gammel 'skill'. Og at ja. Den kunnen bør bevares. At det ikke kun er en evne. Hos dem der kan. Men en også en kunst at kunne. Noget 'gammelt-overført' fra for lang tid siden. Evnen til at forstå dyrene. Til at arbejde sammen med dem på dem måde som DE fungerer på. Og få noget ud af det. Begge parter.

At man kan ride en hest ud på en rute, på en sti til..? Ud i trafikken, ud imellem løse hunde, .. - børn kommer der også altid når man begynder at ride hesten ud. de vil så gerne se dem. Ud blandt cykler, traktorer, lastbiler, ind i byen, langs hegnet med andre heste på en fremmed ejendom. Osv.

Men det er ikke en given ting, at det er noget man får realiseret efter en pause på 5 år. Som 44 årig. Det er ikke en given ting at det er noget man får muligheden for til den dag man ikke kan sidde deroppe mere.

Og derfor tilgiver jeg mig selv nu. For på forhånd at være utålmodig og utilfreds, med min endnu manglende indsats. Med de endnu manglende beviser på at jeg kan huske noget som helst der faktisk bygger vejen til at drømmen bliver virkelighed.

For at have glemt så meget på 5 år.
For at være langsomt reagerende og overtænkende.
For at blive usikker når hesten bliver usikker.
For at tvivle på mig selv fordi min cobfyr faktisk også er noget af det mest følsomme hest jeg nogensinde har haft. I hans enhjørninge tendenser.
For at ærgre mig. Og tænke det var fandeme en dum plan du fik udrullet dér! - Fedt. Den kan du så starte med at rydde op på næste gang i ses.

osv.

Så jeg fortsætter hvor jeg er. Hverken skarpt på vej imod et mål, eller mere end lige over kanten. Jeg trror på den kurs.
Jeg tror det er en klog stamina.
Jeg tror det fører til noget.

Jeg tager i forvejen, dagen som en gave i det automatiserbare. I det som nu er vanerne. Jeg ELSKER vanerne. Også selvom udendørs vandhanen fryser til is om lidt og skal *defrostes* hver eneste gang der skal bæres et par spande friskt vand. Flere gange om dagen. Hver dag. Indtil det har været tøvejr mindst et døgn igen. Når vinteren er ved at være slut, først, måske.

Og jeg har tænkt ... At jeg nu, endelig lever som jeg levede med hestene da jeg var helt ung. Og hvor hver dag var intet andet end livet med heste.

Rigtig godt nytår lige om hjørnet!

Knyt halstørklædet godt og stramt om det hele og gør klar til kulde, blæst! - Vi ses nok undervejs..

Kh Christina Viderup Eriksen

18/11/2024

Et åndeligt peglemærke for den tid vi lever i lige nu.
-og lidt om hesteliv og folde..

Aldrig før i nyere tid, har energien skiftet omkring jorden og dermed menneskets bevidsthed, som netop i denne tid.

Fra den 1 til den 11. november havde vi i rap, 11 dage med portalåbning til indføring af helt nye frekvenser. I den periode arbejdede jeg hver eneste dag med energien og forandringerne - intenst fokuseret i 5, 6, 7 timer dagligt.

På det mindst spektakulære område betød skiftet blandt andet en utrolig skærpelse af de fysiske sanser. Og om morgenen på den 10. dag kunne jeg høre to store brag fra jordens kerne - der blev efterfulgt af op med 35 store brag der kom ude fra rummet omkring jorden.

En halv times tid senere fik jeg beskeden; det er sket nu - det er gjort. Og en enorm lettelse strømmede igennem alt.

Det som skete har så mange facetter af virkning og betydning og hensigt at jeg ikke kan formidle det herinde. Det vil også sporet her i indlæggene i en noget anden retning end omhandlende heste. Men det korte af det lange - og det relevante for os mennesker i samspil med dyrene, er at vi mennesker nu er 'udefra' reguleret og justeret til en meget større følsomhed overfor os selv og vores omverden.

Der er også sket det at meget af det som har været med til at bevare os i den gamle og for mange tunge og drænende historie om de svære ting i vores personlige liv, er fjernet.

Efter bragene og hele resten af dag 10. steg frekvensen i især det feminine aspekt. Jeg kunne høre den kontinuerlige øgning som en lav hylen der bare steg og steg og steg i intensitet.

Når frekvenser hæves så meget, betyder det samtidig at de ting som har en meget lavere frekvens, som fx. tunge tanker og gamle svære følelser, ikke længere er i stand til at være til stede i det samme energifelt. Det slettes simpelthen.

Det betyder dog ikke at det skete er borte.
For det er ikke historien der skal glemmes, men os som skal flyttes i forhold til hvordan den historie så tager bolig i os.

At vores frekvens som menneskehed er hævet betyder også at vi nu er i stand til at se noget mere klart, hvor vi så har befundet os førhen. Altså før, blot et par dage siden.

Når vi reguleres udefra eller igennem indre processer der bearbejder gamle historier som fx. igennem terapien, så er det gennemgående at vi ser mere klart, hvilke ting der ikke var så godt før skiftet.

I mit tilfælde er det som eksempel, blevet utrolig let at se at heste ikke særligt godt trives i de setup vi har dem i.
Den klassiske opstaldningsmodel i boks med fold, men også løsdrift / fuldtidsfold - er ikke i sig selv nok til at tegne et indholdsrigt hesteliv.

Hestene har brug for familie.
De har brug for hinanden.
De har brug for venskab med en anden hest som de har et eller andet til fælles med. Samme sind. Samme køn. Samme aktivitets preferancer..

Og plads.
De har brug for plads nok til rent faktisk at opleve noget, der hvor de bor. De har brug for at undersøge, afprøve og udfolde de kræfter de har - før de lever i et feedback loop hvor den slags også indadtil giver dem oplevelsen af at de er stærke, robuste, har mod nok til at klare livet osv.

Og kære venner. Der har vi langt igen.

Denne sommer betragtede jeg en af hestene komme løbende hjem ad et af sporene og for fulde gardiner fordi han var blevet ude på græs længere tid end kammeraterne. Så da han tog spurten hjem var han alene og så skulle det gå stærkt!

I enden af sporet endte han i en lille firkantet fold hvor også vandtrug og høkassen stod. Trods jeg har adgang til knap 6 ha. fold med skov, skrænter, bakket tærren og lange lige spor til spurt, blev det tydeligt for mig at hegnet langs sporet stimulerede hans krop negativt i spurten. Heste er ikke skabt til at løbe eller bevæge sig i kanaler.
Øjet var orienteret mod hegnet (og sporet er omrking 4-5 m bredt). Der var en ængstelighed og anspændthed som handlede om det at løbe omgivet så tæt af hegn. Og for enden ville det mest naturlige have været at give den gas rundt på en stor bue og vende tilbage til de andre heste igennem et stort drej. I stedet var en hård opbremsning nødvendig.

Kort sagt, selv store rammer, lange spor og en god, stabil og fast floksammensætning - har sine begrænsninger i forhold til hvad heste er for et dyr.

Og jeg ser det nu med det samme når jeg kører i min bil forbi heste på fold.

Hestene er på konstant standby.

De sover mere end det er et naturligt behov at gøre. Simpelthen for at dræbe tiden.. Kedsomheden. Den manglende stimulering og maglende grund til at være mere vågen end dét, for at tage del i et monotont liv.

De æder alt for meget. Og står stille imens. Ved foderhække.
De kan se udover hele den plads de har mulighed for at stå på fordi de fleste folde er afgrænsede åbne områder udlagt i fold.

De venter på at aktivitet finder dem i form af vores besøg hos dem og for heste opstaldet på opstaldningssteder med stor udskiftning, skal de håndtere ikke at kunne få en familie. Måske ikke at få en ven. Og at vi mennesker bliver deres forhåbentlig lyspunkt på dagen fordi vi tilbyder noget adspredelse ind i det - og en fast relation. En ven, hvis hesten er så heldig.

Hvis vi skulle omtænke hestehold og gå efter den højeste mulige kvalitet, kunne vi måske lege med tanken om at heste kunne være et dyr vi holdt i krans periferien af drifts og bebyggede områder. Der hvor der alligevel ikke kan dyrkes. Der hvor ingen alligevel bor. Og at vi i stedet for hver især at have et frimærke og to heste - lavede hestezoner. Og at det så er der man opbevarer heste.

Heste tilbagelægger op til 20 km. om dagen i det fri, når de klarer sig selv i naturen. Det er svært hvis ikke umuligt at efterligne. Men hvis vi forholdt os til tanken som om det var godt at sigte efter, velfærdsmæssigt - så kunne vi måske danne en ny model der efterstræber mere naturlige forhold.

Måske kan man bytte noget jord med en landmand - landmanden får dyrkningsegnet muld - hestefolket får noget skovareal eller et bælte rundt om et stort dyrkningsareal i stedet for. Alle er glade.

Heste skal løbe.
Ligeud, på buer, springe og gi den gas.
De skal gå langt hver dag i et roligt tempo.
De skal selv stå for at se nye ting, nye horisonter, at der sker forandringer i deres omgivelser - gerne hver dag..

Hvordan gør vi det?

17/11/2024

Hej med jer allesammen ❤ Og velkommen tilbage herinde. 🙂

Flere år, er der efterhånden snart gået, siden Hestemennesker.dk sidst har haft nyt på siden.
Men fra og med idag vil der begynde at blive føjet indhold til siden. Og fra et helt nyt ståsted, for mit vedkommende og med et forandret perspektiv.

De overordnede linjer for indhold vil handle om vejen mod absolut frihed for heste i træning - og ikke mindst for udviklende samspil til gavn for mennesker i omgang med heste.

Absolut frihed, hvad betyder det så?
De sidste år har jeg overvejende brugt min tid med hestene her på stedet, i optagelse af deres hjemmemiljø og generelle grundtrivsel; socialt, bevægelsesmæssigt, oplevelsesmæssigt i deres helt almindelige hver-dags timer.

Jeg har arbejdet og leget med indretning af folde og løsdriftsystem, vandrestier og floksammensætning, som har til hensigt at give et passende udfordrende og stimulerende liv for en hest, - uden tilføjet aktivitet såsom træning.

Det har været lærerigt og hårdt fysisk arbejde, som ikke er slt endnu. Men omgivelserne tjener, så langt, deres grundformål nu og det betyder at der opstår mulighed for at begynde at lege med interaktionen med hestene - ad en træningsmæssig vej.

De punkter jeg primært har som mål i træning af heste er:

1. Initiativet til kontakt skal opstå fra hestene.
2. Der bruges klikkerlyd, men faktisk på nuværende stadie ikke godbidder i træningen overhovedet.
3. Hensigten med træningen skal være at tilbyde hestene:

- Et udviklingsrum, mentalt - som er stimulerende på en måde som gør dem stærkere hver især. Dvs som øger koncentrationsevnen og kreativiteten i arbejdet med opgaverne.

- Et udviklingsrum, som skaber en afbalanceret men positiv motivation, baseret på autonomi, der giver den "juice" indefra hestens krop, hjerne, nervesystem som skal til, for at "man gider at gøre sig anstrengelserne" og være med.

- Bevægelsesudfordringer som udvikler balance, koordination, kropsbevidsthed og proprioceptiv sans.

- Stunder med interaktion med os mennesker, hvor de oplever fordelen ved et dynamisk kropsligt og energimæssigt samspil, der er sjovt og styrkende.

Der er her på stedet, 2 unge heste som startes nu, på denne måde. Ingen af de to heste har været trænet særligt førhen, ingen af dem har oplevet klikkertræning med godbidder og det vil sige at de udelukkende responderer på det der sker - og ikke på forventningen om mad.

Grunden til at jeg for nu, starter træning uden godbidder (hvad jeg ellers plejer at bruge i stor stil) er at jeg vil have fuld overblik i træningsrummene, hvad angår hestens behov for *ingenting* - og hestens fravalg af leg med mig.

Det er mindst den ene halvdel af et spændende samspil med heste, at kunne se og respondere med - stop - af mig selv, når det er lige præcis dét der skal ske.
At "gøre ingenting" og gå sin vej igen, er en meget vigtig træning af os mennesker og noget som vi ofte har enormt svært ved at styre.
Og det efterlader mange heste i en kronisk, dog som regel lav grundstress som de er bedre tjent uden.

Jeg håber du har lyst til at følge lidt med og se noget lidt anderledes tilgang til træning.
Jeg har tidligere i mit liv med heste, haft et stort fokus på frihedsdressur, kommunikation igennem kropssprog og energi og derfor er ikke alt helt nyt for mig i det her setup.

Det der dog er nyt - er det totale fravalg på nuværende plan, af godbidder men også af mekanisk indvirkning igennem grime, tov osv. i det arbejde som relaterer sig til vejen ind på frihedsdressurens bane.

Det er min erfaring at heste som er trænet fra jorden til at forstå og samarbejde med mennesker (og mennesket vice versa) - har langt mildere overgange til det arbejde som relaterer sig til at komme væk hjemmefra, som ridehest, som turhest - og evt som arbejdspartner i opgaver med eksempeltvis at hente træ hjem fra skoven, eller at slæbe oppakning på længere ture.

De to unge heste der kommer portræt på i denne omgang, er : Mjølner, en irish cob hingst på 2.5 år og en frieser/ PRE plag, Ocean, på 1.5 år.

Tak fordi du læste med 😀
Vi skrives snart ved igen herinde 😉

De bedste hilsner
Christina Viderup Eriksen.

Adresse

Bavnehøjvej 41
Aalestrup
9620

Åbningstider

Mandag	09:00 - 15:00
Tirsdag	09:00 - 15:00
Onsdag	09:00 - 15:00
Torsdag	09:00 - 17:00
Fredag	09:00 - 17:00

Telefon

+4560465862

Internet side

http://www.hestemennesker.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hestemennesker.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hestemennesker.dk:

Videoer

Hej med jer allesammen ❤ Og velkommen tilbage herinde. 🙂 Flere år, er der efterhånden snart gået, siden Hestemennesker.dk sidst har haft nyt på siden. Men fra og med idag vil der begynde at blive føjet indhold til siden. Og fra et helt nyt ståsted, for mit vedkommende og med et forandret perspektiv. De overordnede linjer for indhold vil handle om vejen mod absolut frihed for heste i træning - og ikke mindst for udviklende samspil til gavn for mennesker i omgang med heste. Absolut frihed, hvad betyder det så? De sidste år har jeg overvejende brugt min tid med hestene her på stedet, i optagelse af deres hjemmemiljø og generelle grundtrivsel; socialt, bevægelsesmæssigt, oplevelsesmæssigt i deres helt almindelige hver-dags timer. Jeg har arbejdet og leget med indretning af folde og løsdriftsystem, vandrestier og floksammensætning, som har til hensigt at give et passende udfordrende og stimulerende liv for en hest, - uden tilføjet aktivitet såsom træning. Det har været lærerigt og hårdt fysisk arbejde, som ikke er slt endnu. Men omgivelserne tjener, så langt, deres grundformål nu og det betyder at der opstår mulighed for at begynde at lege med interaktionen med hestene - ad en træningsmæssig vej. De punkter jeg primært har som mål i træning af heste er: 1. Initiativet til kontakt skal opstå fra hestene. 2. Der bruges klikkerlyd, men faktisk på nuværende stadie ikke godbidder i træningen overhovedet. 3. Hensigten med træningen skal være at tilbyde hestene: - Et udviklingsrum, mentalt - som er stimulerende på en måde som gør dem stærkere hver især. Dvs som øger koncentrationsevnen og kreativiteten i arbejdet med opgaverne. - Et udviklingsrum, som skaber en afbalanceret men positiv motivation, baseret på autonomi, der giver den "juice" indefra hestens krop, hjerne, nervesystem som skal til, for at "man gider at gøre sig anstrengelserne" og være med. - Bevægelsesudfordringer som udvikler balance, koordi

Hestemennesker.dk