Har du nogensinde forsøgt at forklare en ‘ikke heste-person', at alle de øvelser, de ser på en dressurbane, er øvelser hestene kan lave fra naturens hånd? Forundringen bliver som regel kun større, hvis man bakker det op med en video af et endnu krøllet føl, der udfører en nydelig, balanceret galoppirouette 🥰
Som ryttere er det ofte ‘bare’ vores job, ikke at ødelægge det, der allerede er, og få ting fylder mig med større glæde og beundring end at se heste gøre sig til i komplet frihed 🎠
Vores 2½-års hingsteplage Rêve og Rafi har altid haft et særlig tæt bånd, og det er spændende at observere hvordan deres lege udvikler sig i takt med at de bliver ældre ❤️ Videoen her er optaget i tirsdags.
Til sammenligning kan du via linket her se, hvordan de for et års tid siden opførte den fineste Pas de deux i ridehallen: https://youtu.be/fMJCkEwbdXE?si=flf5gRY5WGRAdI55
At se de unge heste udvikle sig i fællesskab, bruge deres kroppe på måder vi mennesker ikke engang kunne have udtænkt og dagligt vokse sig stærkere og mere balancerede - fysisk såvel som mentalt - bekræfter mig på alle måder i mit valg om, at lade mine heste nyde deres unge år i så stor frihed, som jeg nu engang kan tilbyde dem 🌱 Selvfølgelig er det fristende at komme i gang med træningen og en dag se udsigten mellem deres ører, men intet menneske kan give dem det fundament, de selv bygger gennem leg og kommunikation 🙏 Og når jeg sætter mig op på 6 år gamle Novilheiro og mærker hvor let alting er for ham, så fortryder jeg intet. Grand Prix kan vente 🏆
Hvilke fordele ser du i at vente lidt med tilridningen i forhold til, hvad der er normen i visse kredse? Har du følt dig presset til at ride en hest til grundet kåringer eller lignende?
På videoen:
Rêve CDR (Vencedor do Retiro x Nobel Retiro x Sol). Buckskin.
Rafi CDR (Boemio x R-Kazan Coussoul x Madrigal). Brun.
Rytter-mobilitet part 5: Hoftebøjere & Forlår
I sidste video påpegede jeg, at følelsen af stivhed eller begrænsning kan skyldes at nerverne ikke 'glider' så let som ønsket 🦴
En anden klassisk årsag til 'stramhed' er svaghed. Det kan lyde ulogisk at din 'stramme' hoftebøjer i virkeligheden bare er svag, men du kan se det som en slags forsvarsmekanisme kroppen anvender for at beskytte svage områder; jo strammere du føler dig, desto mindre risiko for, at du begiver dig ud i stillinger, du ikke har styrke til at bære 🧠
I denne video viser jeg derfor, hvordan du kan styrke dine hoftebøjere (og forlår) samtidig med at de er på stræk 🏋️ Du bygger altså styrke og øget bevægelighed simultant. Og så får du også fat på baglår og baller i anden halvdel af øvelsen 💪
At aktivere musklen mens den strækkes er både en genvej til mere mobilitet, men også en god måde at undgå de skader, der kan ske ved passiv udstrækning 🧘
Lad mig vide hvordan det fungerer for dig 🙌
De bedste hilsner
Katrine / @kph_yoga
(Hvis øvelsen ikke får dig til at ryste, svede eller skære ansigt, så skru op for intensiteten 😎 Du skal ikke kunne fortsætte så meget som 2 sekunder mere når du er færdig)
Vinteren nærmer sig, og når temperaturen falder, flyttes hopper og føl til vinterfoldene med huse og læ for vind og regn ☔
Vores 'Grå Flok' tæller blandt andre Cigana, hendes datter fra 2022 og hendes hingsteføl fra 2023 (helsøskende) 🖤 Sintra (2022) blev aldrig fravænnet af os, kun af Cigana. Selvom Sintra blev bedt om at holde afstand den første uges tid efter Trevo (2023) blev født, fungerer de i høj grad som en familie. De deler deres måltider og foretrækker at spise fra samme bunke frem for hver deres egen 🥰 Sintra leger med Trevo og søger stadig sin mors råd. Familiebåndet er uden tvivl stærkt, og bør få os til at overveje, hvordan vi behandler unge heste og føl som "standard". Jeg stoppede med at fravænne ved 6 måneders alderen for længe siden, men at se en familie vokse op får mig virkelig til at forstå, hvor meget længere båndet eksisterer, og hvor ødelæggende det er, at tage et 6 måneder gammelt føl fra dets mor 💔
Vi stræber efter at danne grupper baseret på, hvor hestene selv søger venskaber, er trygge ved at dele og ikke bliver stressede ved fodring. Det tager årevis at lære en stor flok som vores at kende, men ved løbende at tage mig tid til at observere og justere har jeg opdaget, at virkelig mange problemer løses, når de finder venskab og støtte internt 🫂
Livet i en flok er ikke bare en gruppe heste. Det er venner, familier og en måde at danne et fællesskab på - selv med dem, du ikke interesserer dig særlig meget for. For en hest betyder flokken mest og prioriteres over alt andet. Så vi tilpasser os og håber at opfylde alle vores hestes behov, så de altid vil føle sig trygge, omgivet af familie - både i bogstavelig og overført betydning 🦄
Rytter-mobilitet part 4: Mobilisering af benets nerver 💫
Når vi oplever 'stramhed' i kroppen, går vi som regel ud fra, at det er muskulært. Men vi må ikke glemme, at der er et fint forgrenet netværk af større og mindre nerver igennem hele vores krop, og at de også kan være årsag til nedsat mobilitet eller endda smerter.
Typisk kan du mærke, at det er en nerve, du 'strækker' ved at følelsen er mere stikkende eller nærmest elektrisk ⚡
Vores nerver kan ikke blive længere, men ved at mobilisere dem, kan de komme til at glide mere ubesværet i det omkringliggende væv og dermed give dig større bevægelsesfrihed 💪 Husk i den forbindelse, at mere ikke er bedre! Gå max til intensitet 3 ud af 10 - altså skal du stadig kunne trække vejret roligt mens du laver øvelsen 🧘
Jeg har blandt andet set denne variant virke på iskias smerter og ved smerter i lysken under squats, men uanset om du har smerter eller ej, så er det altid godt givet ud at give nerverne lidt kærlighed - især inden fysisk aktivitet og hvis du drømmer om, at kunne bruge dit sæde ubesværet når du rider ❤️
Hvis du har spørgsmål, så post dem meget gerne i kommentarfeltet 🙏
Rigtig god fornøjelse
De bedste hilsner
Katrine / @kph_yoga
Triana CDR
(Vitorino x Toxico x Galan)
Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg mistænke denne fantastiske datter af Vitorino for at planlægge at blive her for evigt 💛 Med hendes afstamning og gudesmukke buckskin-farve forestillede jeg mig, at Triana formentlig ville være den første til at finde sit menneske i år. Hendes venlige, blide personlighed tilføjede yderligere til listen over kvaliteter, foruden alle beskederne om, at 'Triana er min absolutte favorit' 🥹
Men mens de andre føl fældede deres babypels og afslørede de elegante Lusitanoer indenunder, har Triana været fast besluttet på at holde fast i det fluffy look, og ikke lade nogen se, at hun bærer sin fars farve. Men så igen - hvis hun er så sød, som jeg hævder, så er folk da villige til at se gennem lidt pels, ikke? Det er jeg sikker på, at de er 🙌 Men Triana er den afslappede type, så mens Tróia og Tâmara ikke kan komme tæt nok på dig fra det sekund, du træder ind på folden, græsser Triana fredeligt og venter på, at vi nærmer os. Hvorfor kæmpe med dine søstre om opmærksomheden, når du bare kan vente på at det bliver din tur? 🦄
Det jeg prøver at sige er, at denne gyldne pige ikke gør hele 'salgsdelen’ af mit job super let 🤭 Ikke mindst fordi jeg ikke kan lade være med at elske hende lidt højere, hver gang jeg håndterer hende, introducerer hende til nye ting eller bare ser hende bevæge sig. Hun er på alle måder sin fars datter, og jeg kan levende forestille mig, hvordan hun vil være om et par år - i hvert fald hvis hun nogensinde beslutter at droppe det fluffy look 😅 (Hvilket hun er godt igang med. Ingen grund til bekymring 👍)
Tróia CDR
Vi er begejstrede over at kunne meddele, at vores dejlige Tróia (Vitorino x Rubi AR x Estorio) har fundet sit fremtidige hjem i England 🥰
Hun er en helt speciel hest for os, og vi er virkelig glade for at kunne sende hende over til et menneske, der i allerhøjeste grad deler vores kærlighed til Lusitanoen.
Tróias halvsøster, Riva (2021), fandt også sit perfekte match i Storbritannien, så det virker nærmest passende, at Tróia rejser i hendes fodspor, når den tid kommer 🇬🇧 Men indtil da er hun lige her, hvor hun vil fortsætte med at stjæle opmærksomheden fra enhver, der bevæger sig ud på 'hendes' fold og sørge for at de ser præcis hvor speciel hun er, selv hvis de ikke er der for hende 🤭❤️
Mange tak for støtten til vores avl. Perfekte matches som dette gør det alle de søvnløse nætter værd 🦄
Hvorfor vælge en Lusitano?
Det spørgsmål er implicit en del af 9 ud af 10 henvendelser i min indbakke. Pakket ind i et ønske om at finde ud af om man faktisk kan finde en hest "jeg kan ride en tur i skoven på og stadig komme hjem til mine børn uskadt" eller "en der ikke springer i luften hvis bladene på vejen hvirvler op i luften, eller en skygge opstår gennem lysindfaldet i ridehuset".
Og det er et virkelig godt spørgsmål ❤
For mig som avler, opdrætter, tilrider og uddanner Lusitanoer ville det oplagte svar jo være "Jamen alle Lusitanoer er modige, loyale, ridelige, bliver aldrig bange og er avlet til at gå op imod farlige tyre".
Men det er faktisk ikke sandt.
Hvis jeg skrev "Alle varmblodsheste er tossede, spooky, springer i luften over det mindste og er ikke til at stole på" ville der hurtigt komme et væld af kommentarer om at "min varmblod er slet ikke sådan" og "min varmblod går gennem ild og vand uden at blinke".
På samme måde er ikke alle Lusitanoer bombesikre koneheste. (og jeg elsker selv en god konehest til en tur i skoven). Det at en Lusitano er avlet til at turde gå hoved-mod-hoved med en tyr der er farlig betyder at mod og styrke har været en del af udvælgelsesprocessen. Ikke kun fysisk, men også mental styrke.
Men er det ikke en god ting?
Jo, det er en rigtig god ting. Hvis man ved hvad man laver 100% af tiden. Det mod og den styrke kan nemlig også blive som at starte motoren på en Ferrari. Det er sådan lidt ærefrygtindgydende og kan faktisk være lidt overvældende.
Lusitanoer er præcist lige så forskellige som alle andre racer. Der er linjer der er enormt overskudsagtige, rolige, altid har et køligt overblik og aldrig "tænder" - men der er også linjer der er det man på portugisisk kalder "fino", som bedst kan oversættes som tyndhudet, forsigtig, med 'nerve' og som faktisk kan føles lidt som en Ferrari med en autopilot man ikke helt ved hvordan man skal programmere.
Hvis du drømmer om en Lusitano
Titânia kom til verden i slutningen af april, og er én af tre Boemio-døtre i år 🤍 Jeg havde virkelig glædet mig til at se denne kombination af Boemio og Gaulesa (Ufico AR x Isquemico) og baseret på videoen her kan du sikkert regne ud, at jeg ikke blev skuffet 🥰
Det er let at blive forelsket i langbenede føl, der svæver så elegant afsted som hende, men jeg må indrømme, at søde Titânia får mig til at forelske mig mere hver eneste dag 🌸 Boemios afkom er så anderledes end Vitorinos i den forstand, at man skal gøre sig fortjent til deres tillid. Som nyfødte virker de ikke til at have den store interesse for os mennesker, men heldigvis har et par generationer af Boemio-babyer vist, at de nyder menneskeligt selskab mindst lige så meget som Vitorino-afkom, når de først har krydset den indledende barriere 🥹
Jeg er sikker på, at denne proces kunne fremskyndes på forskellige måder, men vi har valgt at lade dem bestemme, hvornår de er klar. Vi sørger for at bruge en masse tid på deres folde, hvor vi nusser og giver gnubbeture til deres mødre og alle de andre føl, indtil vi en dag får lov til at klø deres skulder eller muligvis en fluffy bagdel, og så er der ingen vej tilbage 😅 Hvis de er tilnærmelsesvis som deres far, så ved jeg, at deres loyalitet over for deres udvalgte mennesker er - og kommer til at være - så tæt på grænseløs, som man kan komme 🎖️
Så ja, ethvert tegn på tillid fra smukke Titânia er på en eller anden måde ekstra hjertevarmende, velvidende at det blev fortjent og ikke givet frit. Hun får os altid til at smile, og jeg glæder mig til at se, hvordan hun vil udvikle sig og til at møde det menneske, der er bestemt til at være hendes ❤️
Min første solo-inseminering
Reproduktions sæsonen er godt i gang, og i år har jeg allieret mig med den danske inseminerings legende Jørgen K, for at lære alt om tapning af hingstene og inseminering af hopperne 🦄
Under Jørgens kyndige vejledning kunne jeg i dag selv tappe min GP Lusitano hingst Vitorino og forberede sæden til at blive lagt op i hoppen. Smukke Gaiteira stod for at modtage den første inseminering jeg lavede helt selv, og jeg lagde røret lidt til højre (se video med lyd) 🥰
Røret blev lagt ind, livmoderhalsen fundet og sæden leveret i retning af ægget 🤞✅ En vild oplevelse at klare det uden Jørgen der lagde røret rigtigt ind, men helt alene finde det hele ❤️ Det er en fantastisk oplevelse og meget fascinerende at få både indsigt og del i det arbejde jeg altid har kigget på, og beundret mit dygtige team i Portugal for.
Som avler kommer man ikke tættere på tilblivelsen af næste års føl og jeg kan nu slet ikke vente på at vi kan scanne hopperne og se om jeg har gjort det ordentligt i dag 🤞🥰🦄
#Lusitanosinthemaking
