Gentle Touch by UJ - KST

23/01/2025

Derfor skal man ikke klippe hestens følehår .
Følehårene er et sanseorgan og hesten har lange følehår omkring mule og øjne som er med til at beskytte hestens øjne. Følehårene registrerer også hvis hesten er tæt på en genstand, så den kan reagere på det.

09/01/2025

Egypten er kontrasternes Land og her er rigtig rigtig meget fattigdom. Turister er desværre det mange kan tjene lidt penge på og desværre på Hestene og Æslernes bekostning.
Æslerne bliver primært brugt som arbejdsdyr og det hårdt og barskt .
Stort set alle heste og æsler går med kæder om næsen som giver store og forfærdelige skader på deres næseryg .
Desværre er det det mange kun har råd til og de er af den opfattelse at de bedre kan styre dem .
De har ikke meget viden om heste eller dyr ,,mange er komplet ligeglade men vi møder også heste som der bliver taget sig godt af .
Vi har været ude at give Næsebåndsbeskyttere samt checke dem for sår og skader og mange af dem er rigtig glade for vores hjælp ❤️

08/01/2025

Jeg er pt i Luxor som frivillig hos Animal Care in Egypt - ACE som er British Charity Hospital, der hjælper de hårdtarbejdende heste og Æsler som også er udsat for andre mindre gode ting.
Her er det Fiona, en lille traumatiseret og trist Æselpige som nyder godt af milde hænder og mild afspænding ❤️

01/01/2025

Godt og relevant skriv 👍😊

Godt Nytår til Jer Alle og jeres søde Heste ❤️ pas godt på dem .

Vinterkroppe

Det er koldt og blæsende og mørkt og vådt. Hestene holder sig ved høburet, foldene er mudrede eller glatte eller knoldede, og der er langt mellem rideture i dagslys. Det kan mærkes på hestene. Flere heste bliver mere uvillige i arbejdet, og de kan både blive lidt for friske pga. den mindre motion, eller mere trætte fordi deres krop bliver mere træg og spændt, og de derfor skal arbejde hårdere for at lave det samme.

Heste er lavet til at bevæge sig. Lavintens vandren rundt på sletten med mulen i græshøjde, som gør at overlinjen bliver strukket, og muskler og bindevæv bliver holdt aktive og bevægelige.

Men mange heste bliver flyttet fra sommerfolde til mindre vinterfolde, og foldtiden bliver kortere. Mindre plads og mindre tid betyder færre skridt i benene. Mindre motion betyder stivere, strammere kroppe. Mudder eller frostknoldede folde giver stramme, trætte muskler og bindevæv. Tænk på hvor træt du selv bliver af at gå i tungt eller på glat, smattet eller knoldet underlag. Samtidig bliver maden serveret i en nem samlet bunke i høburet, og hestene vælger derfor tit at stå mest stille.

Det har konsekvenser. Og desværre slutter udfordringerne ikke her. Mudder gør bevægelserne langsommere og skubber klokkerne op, og det betyder flere tabte sko. Mindre folde og høbure gør at hestene klumper sig sammen, og det giver også tabte sko og måske lidt smådiskussioner. Kolde vinde giver kolde baglårsmuskler, især fordi hestene helst stiller sig med numsen mod vinden. Meget arbejde på sandbunde giver ‘dovne’ bevægelser, hvor hestene nemmere snubler eller gør sig mindre umage. Og en faktor mere, som nok kan betyde mere end vi tror: dækkener.

Hvad kan vi gøre?
Brug længere tid på opvarmning, så vi hjælper hestens vinterkrop i gang. Læg minimum 10 ekstra minutters skridt ind i starten i forhold til normalt, men det kan variere mellem hestene. Skridt for lange tøjler til du mærker at kroppen begynder at give slip og skridtene bliver længere. Pas på med at ride for langsomt, men samtidig må vi ikke presse hesten mere frem, end den er klar til. Mærk efter og vær opmærksom – det her kan ikke gøres samtidig med at man tjekker mobilen. Jeg har på et tidspunkt hørt at ryttere generelt red langsommere og med kortere skridtlængde, når de havde mobilen fremme, men jeg har ikke kunnet genfinde det, så hvis nogen har kilden, så må I meget gerne sige til. Når kroppen føles mere fri og skridten mere smidig, så saml hesten op og lav løsgørende arbejde og overgange i skridten til hesten føles klar og byder sig frem. Nogle heste løsner rigtig godt op i galop især i overlinjen, så den gamle rideskolelærdom med skridt og så trav og først galop til sidst kan sagtens vendes om, så vi bruger galoppen tidligt i opvarmningen. Gerne noget god fremadgående galop i selvbæring med skuldrene oppe og aktive bagben, så de får løsnet godt op for ryggen, inden det rigtige arbejde begynder.

Gå altid en tur i bunden inden du hopper op, så du ved hvordan bunden er, uanset om det er ude eller inde, for ridehusbunde kan også blive påvirket af vejret, og frost kan fordele sig ujævnt afhængig af f.eks. lys og skygge.

Ingen fridage! Jeg er jo ikke fan af ‘fridage’ heller ikke om sommeren, men især om vinteren er det vigtigt, at vi laver noget med hesten hver dag. Det betyder selvfølgelig ikke hård træning hver dag, men en eller anden form for motion, også bare en god gåtur. 4-5 rytterdage pr uge virker for de fleste heste, og så andre former for motion resten af dagene. Husk at hårdhed i træningen styres af hyppighed, varighed og intensitet, så mens vi holder hyppigheden oppe, kan vi justere varighed og intensitet så det passer til den enkelte hest.

Træn så varieret som muligt, selvom mulighederne kan være begrænsede i fyldte ridehuse eller på våde eller frosne baner. Bomarbejde for hånd, køreliner, andet jordarbejde, løsspring, osv.

Lav øvelser i stalden. Inden træning som en slags for-opvarmning, og efter så vi holder muskler og bindevæv smidige og aktive. Og på ikke-ridedage er øvelserne ekstra vigtige både fysisk og mentalt.

Overvej at lade hestene blive på de større folde i hvert fald de dage, hvor det ikke vælter ned med regn. Mange vælger at skifte helt fra sommer til vinterfolde, så der ikke bliver for meget mudder, men hvis der er jord nok til at hestene ikke vil komme til at pløje det hele op, så prøv at lade dem blive derude. Så kommer de også til at bevare græsningsadfærd. Der er ikke ret meget næring i græsset, men vi må ikke undervurdere værdien af at hestene går rundt med mulen nede ved jorden og strækker overlinjen.

Overvej om det er nødvendigt at skylle ben hver gang hesten kommer ind. Hvis der kun er lidt mudder, kan det tit tørre ret hurtigt og så bare børstes af. Jeg kan sagtens finde på at ride med let mudrede ben, for varmen fra arbejdet får det til at tørre, og så kan det nemt børstes af bagefter. Det ser ikke pænt ud, men hvis hesten ikke går med gamacher eller bandager går det nok. Mange heste bøvler med hudinfektioner om vinteren, og våd hud er mere følsom, så ekstra fugt er derfor ikke en fordel. Så hvis hesten skal have vasket ben, så sørg for at tørre dem godt bagefter.

Hvad med dækkenerne?
Jeg møder jævnligt heste, hvor man kan mærke at dækkenets pasform ikke er optimal. Det kan bl.a. være at skuldrene bliver mere stramme eller der er ømhed i mankeregionen.

Tænker du over pasform, når du vælger dækken? Eller kun størrelse, gram og mærke? Eller andre faktorer? Laver du et bevidst valg, eller satsede du bare og købte et dækken på tilbud, og heldigvis ser det ud til at gå ok? Har du tjekket for pasform eller spurgt om hjælp til at tjekke? Har du tænkt over forskellene mellem dækkener? Har du tænkt over vægten på dækkenet, når du skal tage det af eller især lægge det på igen? Især når det har været en typisk dansk regnvejsdag... Mange af vores heste har det samme dækken på i rigtig mange timer i døgnet. De heldige har måske mulighed for at skifte mellem stalddækken og udendørs, men når først vi har givet dem dækken på, så bliver det oftest på resten af vinteren både på fold og i stald. Så det er virkelig vigtigt, hvordan det påvirker hesten.

Men hvad skal man vælge? Jeg er ikke ude på at lægge endnu en stressfaktor på os stakkels hesteejere, men det her er vigtigt. Men det er en total jungle også for mere garvede hestefolk, og det nærmeste vi kommer eksperter er nok erfarne butiksfolk eller dem, der har haft rigtig mange heste i mange år med mange forskellige dækkener. En kæmpe udfordring er, at vores heste er så forskellige, så det er svært at putte hesten ned i en kasse. Nogle heste er brede, smalle, med højt eller lavt ansat hals, markeret manke, osv. osv. Og modsat sadler, som vi nemt kan prøve på og få tilpasset, så er det svært at prøve et dækken på, uden at det efterlader spor – især fordi det ikke rigtig er nok bare at prøve det i stalden. Vi er nødt til at se, om det tillader bevægelse, og om det bliver liggende uden at glide bagud eller til siderne. Nogle heste kan også reagere mod spænder eller kanter, og det vil man først finde ud af efter noget tid. Nogle heste bliver hurtigt slidte, og nogle dækkener er hurtigere til at slide hesten.

Jeg har lige selv været ude i det her kaos. Hendes dækken gennem 5 vintre passede ikke længere over skuldrene, og det var mærkbart både i ridningen, og når jeg mærkede hende efter. Jeg er heldig, at jeg står på et stort ridecenter, og hun er standard størrelse, så jeg kunne låne mig frem til at prøve forskellige mærker, modeller og størrelser. En ting der hurtigt blev tydelig var, at udover meget store forskelle i størrelser mellem mærker og modeller selv indenfor samme størrelse, så er der også meget stor forskel på dækkenernes pasform og reelle vægt. Dækkenreklamerne er gode til at fortælle alt om, hvad det fantastiske dækken kan, men det er sjældent at de skriver noget om, hvilken kropstype hest det bedst vil passe (med enkelte undtagelser), og der står aldrig vægt. Og det bliver hurtigt dyrt, hvis man skal prøve sig frem …

Jeg er jo evigt nysgerrig, så efter min prøvesession undrede jeg mig selvfølgelig både over det her med pasform og vægt. Pasformen kan jeg ikke helt gennemskue, hvordan vi kan få mere brugervenlige beskrivelser af, men vægten kan vi prøve at måle. Firmaerne angiver ikke vægten på deres dækkener – kun hvor mange gram fyld – så vi har vejet et par tørre dækkener fra store heste med linere, og de var på hhv. 4,5 og 6 kg. Er det meget, når man er en hest på 600 kg? Umiddelbart lyder det ikke voldsomt, men hvis det er fordelt over få støttepunkter på hesten, og det ligger på hesten næsten hele døgnet, så må det kunne få betydning. Så vægt + pasform bliver tilsammen potentielt virkelig vigtigt.

Hvad er det, der giver forskellen i vægt mellem dækkener?
Der er ikke noget klart svar, men meget af vægten kommer fra det stof, dækkenet er lavet af. Kraftigere, stærkere stof vejer mere. Og hvis man har en kæk vallak i en drengeflok, så er holdbarhed absolut vigtig 😉 Spænder mm. vejer også. Og en ting vi nok allesammen har opdaget er, at evnen til at holde fugt ude gør en kæmpe forskel, for våde dækkener føles i hvert fald meget tunge.

Nok om vinter og kulde. Nu vil jeg gå ud og tjekke, at drengene i stalden er ok her inden fyrværkeriet går amok. De er altid meget utilfredse med at blive spærret inde, men lige i aften er det mig der bestemmer.

Rigtig godt nytår derude, og tak for at I læser med på mine nogle gange ret lange skriverier 🐴❤️ Og tusind tak til alle mine søde heste- og ponyejere og jeres fantastiske muler. Jeg er så taknemmelig for, at I viser mig den tillid at lade mig være med på jeres team. Vi ses i 2025! 🥳

16/12/2024

" Heste ser ud som de har det " 👍👍👍
Der er ofte en grund til at heste udviser en ændring i adfærd og det er vores ansvar at finde ud af hvad der er galt .

28/11/2024

Hvis din hest forsøger at nappe eller bide dig, mens du strammer Gjorden, fortæller den dig noget. Hvis din hest står bundet og kaster hovedet op, napper i brystet, svinger med halen eller sparker mod maven , fortæller den dig faktisk noget.
Det kan være en forventning om smerte eller det er smerte.
Heste taler, men husker vi at lytte og handle på det ..

I wish horses would yelp like dogs do

22/11/2024

Det er Dækkentid og desværre ofte en lang periode vores heste går med Dækken.
Derfor er det vigtigt at hesten har et dækken med den rette pasform da det ellers kan give flere spændinger i hestens krop.
Prøv selv at forestille dig at fx have et par bukser på der er for stram i taljen, det kan være ret irriterende, ikk. Hvis du skulle gå i de bukser i en måned i træk ville det højst sandsynligt have stor indflydelse på dit velbefindende i hverdagen. Så hvordan kan det så være for hesten.

Mange dækkener, selvom de har en passende pasform kan være lidt stramme foran og skabe spændinger omkring manke, skulder og brystmuskler

Jeg oplever ofte i vintermånederne at mange heste er mere spændte i mankeområdet og spændte samt følsomme omkring brystmusklerne.

Desværre oplever jeg også at nogle Ryttere tager dækken af og desværre ikke gør så meget ud af at strigle hesten inden ridning, fordi den ikke er beskidt.
Men en god strigling er altid rigtig vigtigt for at stimulere blodgennemstrømningen samt løsne op for ophobede affaldsstoffer. Samtidigt kan der checkes op på skader og mærke efter hvordan din hest føles.

Ridning eller ej, er det godt for hesten at få dækkenet af hver dag for at blive striglet eller give den mulighed for at rulle sig uden dækken.

Vær lidt mere opmærksom på manke, skulder og bryst i dækkentiden.
Hvis din hest er ok med det kan du med en rund gummistrigle eller andet massere mankeområdet på en blid måde
Brystmusklerne må også gerne blive masseret med strigle. Dette kan dog være et følsomt område så vær forsigtig og følg din hests reaktioner.
Glid evt din hånd over brystmusklerne først og se hvordan hesten reagerer. Er den ok med det så find kanten af brystbenet med fingerspidserne og masser udad, men gør det blidt. Masser også gerne inderside af forben helt oppe ved brystmusklerne.

Tjek rutinemæssigt hvordan dækkenet sidder og vær altid opmærksom på om din hest ændrer adfærd og om den reagerer på anden måde end den plejer.

God weekend 😊

16/11/2024

Fascia Release...mildt og blidt men går i dybden 🥰

17/10/2024

Kender I det at man lige har stået og ordnet hesten/ponyen til den store Guldmedalje og så snart den ser sit snit til det ruller den sig .
Snip her har sit favorit rullested når vi går tur og selvfølgelig får hun altid lov til at rulle sig 🥰

Rulning er naturlig hesteadfærd, men som vi alle ved, kan det være ret irriterende, især fordi det ser ud til, at heste ruller sig i den mest beskidte del af marken, de kan finde, lige så snart vi er færdige med at ordne og strigle dem 😄

Der er flere årsager til at heste ruller sig og det er en helt naturlig adfærd . Heste ruller sig når de er afslappede og føler det er sikkert at gøre det , hvilket også kan fortælle om dens plads i flokken . Ofte vil man også se at når en hest starter med at rulle sig vil flere følge efter .

At hesten ruller sig har alle mulig fordele. Så lad din hest rulle sig , det er en vigtig del af dens natur og og vi skal være glade for når de gør det .

Når din hest ruller sig lige efter at den har været i bad, gør den det for at fjerne overskydende vand og for at skabe et beskyttende lag af støv og olier som kan hjælpe med at afvise fluer og andre insekter , især i varmere vejr . En helt naturlig del af dens plejeadfærd .
Rulning er en fantastisk plejehjælp til hesten. Det er en måde at fjerne indtørret sved på og hjælper med at befri hesten for døde hår, når den fælder. Rulning er også en dejlig måde at lindre kløe på, på steder, hvor hesten bare ikke selv kan nå .

Om sommeren er det afkølende for hesten at rulle sig i en mudderpøl som også giver beskyttelse mod solen og irriterende flyvende insekter samt solskoldning, især de lyse heste .

Om vinteren er det vigtig at være obs på hvor meget de ruller sig da overdreven rulleadfærd kan være et tegn på at de er for varme under dækkenet og forsøger at køle sig selv ned .
Når heste går med Dækken en meget lang vinter giver det som oftest spændinger i hestens krop . Så her vil det være en rigtig god ide at tage dækkenet af hver dag og lade hesten rulle sig i Ridehuset eller andet sted. Lad evt også hesten gnubbe sig med sin ven da det ofte kan være svært at gnubbe hinanden grundigt med dækken på og så gnubber hestene hinanden steder hvor de ikke selv kan nå.
At gnubbe hinanden er vigtig social adfærd hvilket giver velvære og samhørighed hestene imellem.

Rulleadfærden har også en masserende og udstrækkende virkning på hestens krop, og fungerer i den henseende som en art gør-det-selv-massage for heste. Så en god ide at lade hesten rulle sig efter en træningssektion og ridetur.

Rulleadfærd kan også fortælle os om der evt er noget galt i hestens krop. Har hesten fx tydelige problemer med at lægge sig ned, rulle fra side til side, svært ved at komme op , så kan det evt tyde på , at den har en eller anden form for fysisk restriktion et sted i sin krop.

Rulleadfærd kan sidst men ikke mindst være en reaktion på smerte , fx ved kolik . Det er en god idé at blive fortrolig med koliktegn og lære forskellen mellem at rulle for fornøjelsens skyld og at rulle på grund af smerte. Her er en kort oversigt over tegn, du skal være opmærksom på hos en hest, der kolikker

- ser ængstelig på deres sider ( Smerteområder )
- Skraben med forbenene
- ruller sig gentagne gange
- sparken mod bugen
- pletvis eller overdreven svedtendens.

Lad din hest få mulighed for at rulle sig så meget den kan , da det er sådan en vigtig del for dens velbefindende 😊

14/10/2024

Heste danner stærke bånd til og mellem hinanden og det er vigtigt at tænke på når de, af en eller anden grund, bliver fjernet fra deres nærmeste .
Det er en stor stressfaktor for en hest og det er vigtig at have in mente når vi anskaffer os en hest som har været i mange hænder og har mistet den eller dem de havde knyttet bånd til.
Heste former livslange sociale bånd , hvilket bla. ses hos vild heste .
Heste føler også sorg og tab, som vi mennesker gør ❤️ så derfor er det vigtigt at vi husker at heste og også andre dyr har behov for at sige farvel, som vi har ❤️💔

03/09/2024

16/08/2024

Det er med at finde en grimasse der kan passe 🥰 den søde fyr her får afspændt sine skuldre med bindevævsteknikker .

26/07/2024

For ikke så længe siden var jeg på et virkelig spændende og lærerigt kursus om Fascia Release til Heste, men selvfølgelig gælder det samme for mennesker. Virkelig en øjenåbner om hvor stor en rolle Fascia spiller i vores og hestens krop .

Hvad er Fascia ?

Fascia er den latinske betegnelse for bindevævet som findes overalt i kroppen. Det ligger lidt i ordet, binde-væv , at det binder kroppen sammen og sørger for at der er forbindelse mellem muskler , knogler og indre organer .
Det folder sig rundt om og ind igennem muskler, knogler, nerver og organer for at støtte og holde sammen. Fascia er det som holder os oppe og sammen .

Fascia kan variere mellem stift og smidigt, og når det fx har været udsat for chok, , traumer, gentagende belastende arbejdsstillinger, stress eller den almindelige aldringsproces, mindskes vævets evne til at være smidigt.

Når fascia bliver stram eller begrænset kan det føre til smerter , nedsat bevægelse og problemer i kroppen Den stive tilstand trækker musklerne sammen som stramme elastikker, der klistrer til nabomusklerne og hiver i knoglerne og hindrer fri bevægelighed. Det er et sammenhængende net, der strækker sig fra top til tå, forbinder kroppen indvendigt fra top til tå som en våddragt. Når du hiver i den ene ende, trækker det i den anden, og ligesom en våddragt føles rar at have på, når den er våd, varm og eftergivelig, er den håbløs at bevæge sig i, når den er tør og stram. På samme måde er det med kroppens væv.
Fascia er kroppens største indvendige sanseorgan og meget følsomt.

Fascia Release teknikker hjælper med at frigøre begrænsninger i kroppen, forbedre kropsholdning og blodcirkulationen, fremmer afslapning og velvære samt proprioceptionen.

Fascia skal bevæges og et sundt bindevæv sørger for, at der er flow i kroppen – at vi kan bevæge os frit og uden smerter . Fascia er altså vigtigt at holde øje med, og det siger en hel del om kroppens tilstand. Både stress, inaktivitet og skader kan påvirke det.

Det er en blid metode og vigtigt at behandlingen ikke gør ondt, da bindevævet reagerer på smerte ved at stramme op, hvilket jo er det modsatte af hvad vi ønsker at opnå .

Husk også som Rytter at være obs på at du ikke selv har spændinger/skævheder i din krop da det ofte påvirker hestens krop

Skønne Krelle på videoerne havde jeg fået lov til at låne og øve mig på og hun tog godt imod det 😊🥰

Der ligger videoer i kommentarer.

12/07/2024

Et rigtigt fint skriv . Vigtig at alle tager et ansvar .

Kære forælder

Som forælder til et barn der går til ridning har du et stort ansvar for hestenes velfærd - også selvom du ikke ved meget om heste

Heste er levende væsener. De har gode dage og dårlige dage ligesom os. De har en krop der kan være I god eller ikke god form ligesom os. De har følelser ligesom os. De vil gerne relatere ligesom os. De kan blive bange, glade, kede sig etc som os.

Dit barn ønskede sandsynligvis at gå til ridning, fordi barnet var vild med heste og hestenes væsen.

Der er mange ting du som forælder kan gøre på sidelinjen for hestens velfærd.

Hvis hesten ikke lige præcis kl 1830 mandag, hvor dit barn går til ridning, er tip top tunet, så husk at du også selv nogen gange er træt og helst vil være på sofaen. Træk vejret - ikke alle dage er lige gode.

Lad være med at give dit barn pisk og sporer. Måske har alle de andre det, men sporer i siden fra en ubalanceret rytter er virkelig ikke dejligt for hesten- og jeg kender ikke noget barn der går til ridning fordi de drømmer om at slå hesten med en pisk (heller ikke den flotte med glimmer).

Er dit barn begynder eller ubalanceret, så bed om at få en tantestrop på sadlen, så barnet ikke hiver hesten i munden.

At galoppere er ikke en menneskeret. Det kræver en god balance hos hest og rytter. Det får man altså ikke på tre lektioner. Accepter at din barn ikke er verdensmester. Ridning er svært.

Hvis hesten fx ikke vil gå frem, bliver bange , bider, sparker, bukker, vil ikke have bid i munden, vil ikke løfte hove etc, så lær dit barn at spørge HVORFOR i stedet for at blive sur på hesten. Hesten prøver at gøre opmærksom på et problem.

Øv dit barn i at forstå, at hesten hverken sur, dum, hoppet, doven, driller, tester, laver ballade etc. - hesten har et problem og har brug for hjælp.

Lad være med at acceptere at dit barn bliver instrueret i at sparke, slå, hive i hesten. Stil krav til jeres rideskole om ordentlig behandling af hestene.

Insister på at dit barn også lærer noget om hestens pleje, indlæring , arbejde fra jorden osv. Det vil komme både dit barn og hesten til gode.

God ridning er samarbejde mellem hest og rytter - og skal gerne være sjovt for begge parter.

19/05/2024

Heste har meget lille frontallap i hjernen, dvs. de har ringe evne til at planlægge og ringe evne til at kontrollere impulser. Heste reagerer instinktivt fordi de er byttedyr eller fordi de har ondt i kroppen, ikke fordi de er uartige eller andet..

Let’s repeat it for the ones in the back - or front, depends how you see it:

We can train and manage and condition our horses - but we can’t change the fact that they are horses.

Horses are prey animals. Their whole existence is wrapped around the ever on going play in nature between prey and predator.
Their whole being has evolved around the behavior and skills they need to play this game.

They played this game more than 50 million years.
The 5000 years of domestication won’t change that soon.

Your horse is supposed to spook from noise and sight.
Your horse is supposed to bolt when it feels threatened.
Your horse is supposed to buck off what’s on his back.
Your horse is supposed to search for food.
Your horse is supposed to be buddy sour.

All what we call „vices“ is simply a surviving mechanism, implanted deeply into the DNA of every horse.

Your horse lives in a human world, where he has no handbook for in his genes. He is just being a horse.

It’s your task to show him trust, patience, calmness, strength, assertiveness and fairness. But you have to be like this yourself.

You cannot expect what you are not ready to give.

It’s your responsibility to help your horse navigate.

Acts of aggression, confining him, calling him names, defining him as „naughty“, does not teach or proof any horse to behave the right way. It only shows your capability of teaching a horse.

There are so many techniques, methods, tools and trainers all defining „bad behavior“ and their solutions, all hustling and managing around a horse to bend and press it into a form. All of them, that claim to be so knowledgeable, so experienced, so wise, have forgotten, that the horse is just a horse.