Velkommen til Silky Catz, et kærligt opdræt af Hellig Birma & Kurilean Bobtail.
Vores katte lever som en del af familien, med adgang til hele huset og en lille lukket have.
For mig er det vigtigt at opdrætte sunde, sociale og smukke katte. Derfor er killingerne i hænder fra første færd og lærer hurtigt via leg, berøring og tæt kontakt, alt hvad der foregår i hverdagen i et nogenlunde ganske almindeligt hjem.
Jeg har valgt kun at have få katte herhjemme, dette både pga. strees-relaterede sygdomme, rengøring og ikke mindst kontakten til kattene. For mig er det vigtigt at hver enkelt kat får den opmærksomhed den kræver. Da jeg har valgt at opdrætte to racer, kan ovenstående være svært, derfor har jeg valgt at benytte mig af f***rværter. Hvilket betyder at nogen af vores avlskatte bor ude hos andre, disse personer er nøje udvalgt, har god erfarring med katte, lever op til vores krav og matcher vores holdninger ang. katteopdræt. Indimellem søger vi f***rværter, og du/I er altid velkommen til at sende en mail og høre nærmere.
Kvalitets f***r er en vigtig del af hverdagen når man vil have sunde katte. Vi har derfor valgt at fodre med Royal Canin tørf***r og b.la. Felina Porta 21, Cosma og Gourmet Gold vådf***r, derudover koger vi også fisk og kylling til vores katte.
Jeg er medlem af Darak, som er en af de danske hovedklubber under Felis Danica (FIFe), derudover er jeg medlem af Klubben for Den Hellige Birma og Kurilean Bobtail Klubben, i begge klubber har jeg tidligere været en del af bestyrelserne.
Jeg glæder mig til at byde jer velkommen i vores hjem og til at vise vores skønne katte frem.
📷
Silky Catz
Julie Nielsen
Danmark
Tlf. (+45) 25124673
[email protected]
Sådan startede det...
Jeg fik min første birma i 2003, nemlig Kiwi von Sivebæk, en skøn lillamasket pige. Med hende blev interessen for opdræt og udstilling hurtigt vakt.
Jeg fik mit stamnavn "Silky Catz" i 2004, samtidig med at Kiwi fik sit første kuld killinger, og dejligt for mig er det at se at hendes linjer stadig er flittigt brugt i avlen.
I 2007 skulle jeg købe ny birma pige af Galina/RGJ Cats, og undrede mig over hvad det var for en kat hun at havde siddende på sin hjemmeside, så jeg læste lidt på nettet og kom frem til Elviras/Kurilkot side.
Og så sad hun der, Chalounja Kurilkot, og jeg smeltede totalt!
Chalounja kom hjem og allerede på dag et overtog hun pladsen som den der bestemte, aldrig har jeg set en kat med så meget selvtillid og jeg var solgt på stedet.
Der gik et års tid hvor jeg lærte en masse om racen og udstillede Chalounja, og da hun jo er den første i Danmark måtte jeg fortælle vidt og bredt om racen, så det krævede også at jeg havde læst en masse.
Chalounja fik sin første Best In Show da hun var 1 år gammel, og jeg kan love jer for at tårerne trillede. I 2010 tog hun sin 10’ende BIS og blev hermed den første Kurilean i Europa med titlen DSM. Jeg er ovenud stolt af min pige, hun er noget helt særligt for mig.
Året efter jeg havde fået Chalounja, måtte jeg selvfølgelig have mig en avls pige fra Elvira, det blev Dushechka Kurilkot. Duska (som hun bliver kaldt) sørgede for at DK fik sit første Kurilean Bobtail kuld i 2009.