17/04/2024
FOLINGENS forskellige faser, hvad skal du være opmærksom på ?🐴⛑
Lødning begynder op til 5 dage før foling normalvis. Her udviser hoppen de såkaldte lødningstegn, i form af at yveret hæver, der kommer små voksperler på pattespidserne og hoppens bækkenligamenter blødes op, hvilket kan mærkes omkring haleroden som øget elasticitet. Dette er nogle af de sidste tegn, som kan observeres, inden den egentlige fødselsakt går i gang. Fødselsakten er delt op i 3 forskellige faser.
Opblokningsfasen er første del af fødselsakten. Her får hoppen opblokningsveer, hvormed livmoderhalsen åbnes, samtidig med at føllet lægger sig op i rette fødestilling (forlæns med strakt hals og hoved samt strakte forben og ryggen opad). I denne fase vil hoppen udvise let uro, der kan forveksles med kolik. Hoppen pisker med halen, afsætter små hyppige mængder urin og gødning, rejser og lægger sig samt sveder på halsen. Opblokningsfasen varer oftest 2-6 timer og slutter når vandet går, hvilket ses ved, at hoppen tømmer 10-15 liter klar fostervæske ud af va**na.
Uddrivningsfasen afløser opblokningsfasen. Her begynder hoppen af få uddrivningsveer (i.e. ”presseveer”). Uddrivningsveerne hos hoppen er få og kraftige, og hoppen lægger sig ofte på dette tidspunkt i sideleje. Denne fase varer hyppigst ca. 10-15 minutter. Ved hver uddrivnings ve skal føllet presses rytmisk ud af fødselsvejen med hovedet hvilende på begge forben og ryggen opad. Går uddrivningen i stå, eller fører uddrivningsveerne ikke til at føllet rytmisk presses ud af fødselsvejen, skal der straks tilkaldes dyrlæge.
Føllet kan af og til fødes i fosterhinderne (hammen), uden at disse brister spontant. I sådanne tilfælde skal hammen hurtigt brydes manuelt med fingrene og føllets hoved trækkes ud.
Hvis muligt kan det være vigtigt, at lade navlestrengen have kontakt til hoppen/moderkagen i ca. 3-8 minutter efter foling. I denne periode tømmes betydelige mængder blod fra moderkagen over i føllet. Undersøgelser viser, at op til 1/3 af føllets samlede blodvolumen ligger i moderkagen. Ofte brydes navlestrengen dog spontant når hoppen rejser sig. For at undgå for tidlig bristning af navlestrengen, skal hoppen have ro i de første ca. 5 minutter efter folingen. Hvis moderkagen er afgået, kan der evt. blive behov for at bryde navlestrengen manuelt efter 3-8 minutter. Dette gøres således, at navlestrengen brydes manuelt uden at klippe ca. 5 cm fra føllets bugvæg.
Efterbyrdsfasen er den sidste del af fødslen. Kort tid efter føllet er født, vil hoppen få efterbyrdsveer. Disse skal sikre, at hoppen kommer af med efterbyrden, som består af fosterhinder og navlestreng. I nogle tilfælde kan denne proces tage op til flere timer. Hvis ikke efterbyrden kommer ud rettidigt vil denne begynde at gå i forrådnelse inden i hoppens livmoder, som vil medføre, at hoppen får livstruende livmoderbetændelse. Derfor er det af stor vigtighed at ringe til vagthavende dyrlæge, hvis ikke efterbyrden er ude inden for de første 3 timer efter føllets fødsel. Når efterbyrden kommer ud, bør denne undersøges grundigt for at sikre, at den ikke er gået itu, hvormed der fortsat kan være efterladenskaber inden i livmoderen. Efterbyrden er formet som et stort tubulært Y; i den ene ende, vil der være et stort hul i igennem hinderne, hvor føllet er brudt ud igennem, mens de to andre ender bør være intakte. Hvis der er tvivl om, hvorvidt noget af efterbyrden fortsat er i hoppen, skal efterbyrden gemmes, så dyrlægen kan undersøge denne.
Photocredit: Equimanagement
