18/01/2025
HUNDESPROG OG SIGNALER
I november 2024 lagde jeg en revideret artikel op om hundens sprog og mange signaler. Artiklen skrev jeg oprindeligt for nogle år siden, men den som med så meget andet, er det jo heldigvis muligt at lære mere hver dag - og derfor fik artiklen en frisk opdatering.
Der er kommet en del nye følgere til siden og repetition er jo ofte vejen frem - så den tåler en deling.
Lad mig vide, hvad I synes om den :)
Adfærdsspecialist
Nicklas Vega
Lupo Hundecenter
A, HVA SIGER DU?!
- hundens sprog og signaler
Det er efterhånden lidt tid siden, jeg har sat mig og ladet hjernen få taletid - og fingrene få frit løb over tasterne. De er nok at se til på træningspladsen og med klienter i hele Danmark. Men jeg fik sådan lyst til at besøge et af mine yndlingsemner - så hvis du har lyst til at lære (og tid til at læse), vil jeg dele det med dig.
Her er en kort artikel om hundens sprog og signaler 🙂
For at forstå hundes sprog, skal vi først forstå formålet med signalerne, der gives.
En stor del af hundens signaler/sprog har til formål, at undgå eller dæmpe konflikter (både med ander hunde og med os mennesker). Det gør vores hunde ved hjælp af såkaldt "afstandsøgende eller afstandsmindskende" signaler. Det kan lydt lidt underligt, at hunden kan vise to forskelige typer signaler med det samme formål - men begge kan være brugbare afhængigt af situationen.
Lad mig prøve at oversætte til det menneskelige sprog.....
Nu kan jeg naturligvis kun tale for mig selv og satse på, at en eller flere af de, der læser, kan nikke genkendende til følgende.
Hvis jeg har en dårlig dag - det kunne være, jeg har ondt i hovedet, jeg er træt, jeg tænker for meget over et eller ande ligegyldigt, jeg har for mange opgaver og for lidt tid - så kan og vil jeg reagere forskelligt på kontakt med andre mennesker, alt efter hvem det er, jeg er i kontakt med. Nogle vil jeg sende afstandsøgende signaler til - et lettere irritabelt blik ,kroppen vendt væk eller lukket med armene over kors, et dybt suk eller noget andet i den dur. Afstandsøgende - jeg ønsker, du går væk. Gå mere væk. Mere, tak. Tag evt en færge helt ud af verden.....!
Og så ville der også være tidspunkter, hvor alt det ovenstående stadig er årsagen til min dårlige dag, men hvor jeg så gør det stik modsatte - nemlig, at sende afstandsmindskende signaler - fordi det er en person, jeg reagerer anderledes på. Måske lægger jeg en hånd ned på sofaen ved siden af mig, ser søgende ud, rækker fysisk ud eller andet, der fortæller personen, at jeg ønsker, du kommer lidt tættere på. Gir en krammer, evt.....
Så - afstandsøgende eller afstandsmindskende. Og begge dele bruges til at dæmpe noget i eller omkring hunden.
Så er der tidspunkter, hvor hunden er i konflikt med sig selv, hvilket kan resultere i , at den sender begge typer signaler.
Et eksempel på det kunne være ved mødet med en anden hund. Og det her er noget, mange hundeejere har oplevet - og en af årsagerne til, at jeg fraråder, at hunden hilser på hinanden i snor.
Du kommer gående med din hund. Der kommer en person med en hund gående imod Jer. Der er ca 20 meter imellem Jer og du tolker din hunds signaler som venlige og "uderdanige". Den logrer med halen, der er lidt nede mod jorden og ser til siden eller ned - du forstætter fremad. Dun hunds signaler ændres gradvist, jo tættere du kommer på den anden hund. Halen logrer stadig, men med en anden hastighed og din hund virker mere overgearet, men stadig tolker du det som noget positivt, da din hund ikke har gøet vredt eller er sprunget frem i snoren. Da de to hunde er helt tæt på hinanden, er din hund ikke længere underdanig. Den loger ikke med halen mere - halen står stift op og hunden stirrer lige frem. Den anden hund gør måske det samme og og ca 3 sekunder, vil de to hunde gø, snappe ud, bide eller på anden måde fortælle hinanden, en den anden part bare skal pisse af! Og du står tilbage og tænker, "hvor kom det fra"?!
Din hund siger til den anden hund, "du må gerne komme tættere på - men der er en grænse". Og lidt efter, "du nærmer dig grænsen". Og til sidst, "du overskred grænsen og nu skal du fjerne dig fra mig".
Alt efter hundens race, alder og køn, samt hvordan du reagerer (og generelt tager ansvar i hverdagen) og hvad din hund har af erfaringer fra lignende situationer, vil den reagere individuelt...
Nu vi lige er ved delen om dig, så afhænger det også at dit køn og din alder - og dine erfaringer.
Vi mennesker udsender konstant hormoner. Hormoner lugter - og ja, det fanger din hund. Alt efter hvad du udsender, oversætter din hund det til det, den ville forbinde det med, hvis det ar den, der udsendte det. Vi taler ikke samme sprog - men afslører alligevel meget gennem kroppen og tilhørende hormoner........
Nå, men evnen til at udvise de her signaler, er som sådan medfødt. Det er instinkter - men hvalpe skal lære korrekt brug og ikke mindst korrekt timing. Og det sker bl.a hos dens "rigtige" forældre, men i høj grad også, når de lander hjemme ved os.
Og her opfører vi mennekser desværre ret ofte en smule uhensigtsmæssigt.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det på ingen måde er med bevidst! Jeg tror ikke, nogle mennesker med vilje vil lære den nyankomne hvalp noget, der senere kan give den udfordringer. Vi tænker nok bare ikke altid over det. Et eksempel....
Hvalpen er kommet ind under din sofa. Der ligger en sok og hvalpen er (naturligt) nysgerrig på, hvad det nu er for noget. Der undersøges - men munden. Din intention er, at få hvalpen "ud" igen. Og muligvis også at forhindre, at den æder den her sok, du ikke har ryddet op. Du går ned på knæ og bukker dig helt ned til gulvet og kigger ind under sofaen. Du smiler og snakker lidt til hvalpen. Og så du rækker du ned og ind under sofaen med din ene arm. Du smiler stadig, men da det også er liiiidt anstrengende at ligge der og rode rundt, laver du også nogle "det her er lidt hårdt for min krop" grimasser og dertil sære lyde.
Det hvalpen ser er, afstandsøgende signaler....
Dit foroverbøjede kropssprog, armen og hånden der "fanger" ud after hvalpen, din ansigtsmimik med tænder, de anstrengte lyde fra dig og stresshormonerne du udsender undervejs, fordi det er bøvlet - er er alt sammen noget, der fortæller din hund, at du muligvis er til fare for den og den reagerer instinktivt ved at trække sig længere væk fra dig. Da du ikke ændrer noget og fortsat forsøger at nå hvalpen, der nu er bakket yderligere, ændres "svaret" til en let knurren.
Lyder det bekendt?
Din bette hvalp sendte dig flere signaler. Først var de legende og nysgerrige (venlige og afstandsmindskende), fordi du var på gulvet "sammen" med den. Da du så rakte ind efter den, gik det mere over i at få dig til at stoppe (pacificerende og afstandsøgende) og til sidst kom der lyd på hvalpen, som en advarsel til dig om at trække dig (afstandsøgende og af usikkerhed)
Så...
- Venlige, legende signaler er afstandsmindskende
- Pacificerende signaler er afstandsøgende
- Advarende signaler er altid afstandsøgende
Og hvad skal du så se efter, spørger du om.......
Her er nogle af de venlige, afstandsøgende signaler:
- vende hovedet væk
- undgå øjenkontakt
- vende kroppen væk
- øge vægt på bagpart
- slikke sig om snude
- lav haleføring
- stå helt stille
- langsomme bevægelser
- tilbagelagte ører
- smasken
- slikken/smasken i luften
- ryste sig
- snuse i jorden
Og nogle af de venlige afstandsmindskende:
- legebuk
- sænket hoved
- potepuf
- glat pande
- smalle øjne
- fjollet ansigt
- tungen ude (smilende)
- snudedut
- lave bue med kroppen
- springen op ad dig
- blinken med øjnene
- sætte sig
- lægge sig
Og så de advarende signaler. Ønsket om afstand, men ikke længere venligt:
- fremadrettede ører (sammenholdt med andre signaler)
- hunden laver en stor krop – puster sig op
- stiv hale
- hyperlogren (ofte et tegn på usikkerhed)
- stor vægt på forkroppen
- frontale og direkte bevægelser
- rynket pande
- meget oprejst hoved
- store øjne (alt efter hunderace)
- et direkte og fast blik
- korte mundvige
- høj haleføring
Så der er rigeligt at se efter og derfor rigeligt at lære - samtidigt med, at du også skal tænke over, hvad du udsender af signaler.
Det ville jo være suuuuuper fedt, at alle arter tale samme sprog. Men det er ikke tilfældet. Og det kan give lidt udfordringer. Vi mennesker har det nemlig med at "lægge" vores sprog over i andre arter. Og ikke bare vores sprog - nææææææh nej! Vores holdninger, vores følelser, vores tolkninger og synsninger. Alt det og meget mere ryder direkte ned i vores hunde, katte, fulge, fisk, slanger, kaniner (eller hvad du nu har af husdyr). Og en ting er alt det - vi forventer sgu også, at vores dyr forstår det og i øvrigt reagerer på det, som vi nu ønsker. Og sidst, men ikke mindst - så tror vi mennesker også, at vores dyr tænker det samme som os og derfor at deres valg af adfærd også er ud fra disse tanker...........................
Kan vi få et eksempel på det, siger du?
Ja da - lad os tage en klassiker. Måske kender du den eller har hørt om det fra en ven med hund. Du og din bedre (eller værre) halvdel stiller Jer tæt og krammer eller kysser. Jeres hund går imellem Jer og/eller hopper op ad Jer. Den kan også stå og gø eller snappe lidt i Jeres tøj. Det er lidt forskelligt alt efter hunderace, men jeg tror, du ved, hvad jeg mener.
Uuuuuuuuh - så er hunden jaloux!
............... Nej - det er den ikke. Men det er her vores følelsesbetonede tolkning lander, da det ville være en menneskelig (og virkelig barnlig) måde at reagere på. Sandheden er bare, at det intet med jalousi har at gøre!
Denne adfærd er et tydeligt udtryk for et ønske om opmærksomhed. Og nej, det er ikke det samme som "jalousi"....! Din hund er slet ikke i stand til at føle noget så komplekst. Den forsøger at skabe opmærksomhed omkring sig sig, fordi det er en måde at dæmpe Jeres (du og den der halvdel, vi talte om) adfærd. Ser du - hunde krammer ikke. De smiler ikke på samme måde. Og de kysser heller ikke. De har ikke krop og ansigt så tæt på andre hunde - med mindre det er grundet ønske om afstand. Altså et tydeligt, "s**t, pomfrit".
Og når din hund så ser Jer gøre det, fordøger den at dæmpe det, ved at "gå imellem" og tiltrække sig opmærksomheden......
Opmærksomhedskrævende signaler er virkeligt tydelige. Her er, hvad du bl.a kan kigge efter:
- højlydt gøen (gerne helt oppe i ansigtet)
- potepuf
- snudedut (lidt hårdere end den venlige udgave)
- fast greb med munden (det, nogle tror er at bide)
- in your face attituden
- hoppen op
- fysisk skubben med bagdelen
- hurtig springen frem, tilbage og til siden
- intens stirren
Vi er ved at nå vejs ende. Det var også en hel del at skulle læse (og huske) - men der er meget mere i det her. Og mange flere signaler at lære (og igen, huske). Men lad os sige, det var det for nu. Der skal jo også være noget til en anden artikel en dag i fremtiden.
Tak fordi du læste med 🙂
Del gerne og lad mig vide i kommentarfeltet, hvad du gerne vil vide mere om.
Adfærdsspecialist
Nicklas Vega
Lupo Hundecenter
