Et opslag om benstilling hos føl 🦵
Mange føl fødes med benstillingsfejl, som ofte korrigeres spontant inden for de første 1-2 leveuger. I få tilfælde bliver fejlene dog og kan medføre uoprettelige problemer. Heldigvis kan de fleste ting korrigeres, hvis man handler hurtigt i samarbejde med dyrlæge og smed.
Benstillingsfejl kan forekomme både på for- og bagben. Særligt fejl i tåregionen kræver meget tidlig korrektion, da vækstlinierne her lukkes allerede ved 2½-3 måneders alderen.
De mest almindelige fejl er kalveknæet, bløde koder, kohaset, hjulbenet, indfodet, fransk benstilling, sabelbenet, senestyltefod og bukkehov.
Kan i se hvilken fejl, denne smukke lille fyr er født med? 🥰 ( Det er en meget almindelig fejl, der som regel retter sig efter et par dage)
De næste par dage vil vi sætte fokus på TILPASNING af TRENSER
Det gør vi, fordi vi ser mange heste med hovedtøjer, der ikke passer til deres hovedform, hvilket kan skabe ubehag og smerter.
Der findes ikke to hestehoveder, der er ens, så en rigtig tilpasning kan have stor betydning for din hests rideglæde 🥰
Her skal du se Anne fortælle om hestens hoved og de områder, vi skal undgå at udsætte for pres, når vi vælger trenser og kandarer.
Har du lyst til at få tjekket om trensen passer til næste mundhuleundersøgelse? Så bare giv os besked inden vores næste besøg 😄
Vi slutter ugen af med en rundtur på klinikken 😀
Da vi for 4 år siden etablerede Haderslev Hestepraksis var det vigtigt for os, at skabe en atmosfære med god plads og ro omkring vores patienter 🙌🏻
Vi har fx. udebokse, som vender væk fra undersøgelsesrummet, så din hest får en tryg og god oplevelse hos os 🙏🏻
Rigtig god weekend til jer og jeres skønne heste og ponyer 🐎🥕
Vi fortsætter vores forfangenhedstema! 🌱
I dag sætter vi fokus på de 3 forskellige typer forfangenhed, som hvert forår rammer rigtig mange heste.
Generelt skelner vi mellem 3 typer forfangenhed:
1️⃣ Inflammatorisk forfangenhed: Den mest kendte form for forfangenhed, som viser det ’klassiske’ sygdomsbillede. Den ses f.eks. ved septisk shock pga. infektion, colitis (tarmbetændelse f.eks. ved forgiftning eller forædning), børbetændelse, lungebetændelse, mm., hvor der opstår cirkulerende toxiner i blodbanen.
2️⃣ Metabolisk forfangenhed: Udgør langt den største del af forgangne heste, og ses f.eks. ved stofskiftelidelser som hyperinsulinæmi, EMS (Equine Metabolic Syndrome), PPID (Cushing), steroid/binyrebark behandlinger eller andre situationer, hvor der opstår en ændret energi- og sukkeromsætning.
3️⃣ Traumatisk/mekanisk belastningsforfangenhed: ses ved lidelser der medfører manglende energi til hoven, f.eks. ved overbelastning og traumer i hoven (collateral limb/supporting limb laminitis).
Vi ved godt, at forfangenhed er et meget komplekst emne, som er svært at udfolde her på sociale medier, så vores klare opfordring til dig derude er at kontakte din dyrlæge ved den mindste mistanke 🙌🏻
#haderslevhestepraksis #forfangenhed #forår #dyrlæge
Teorien bag hovens nedbrud ❌🩺
Forfangenhed er en BETÆNDELSESTILSTAND i hoven, som kan nedbryde hovbenets ophæng og støtteapparat.
Hestens hov sidder fast på hovbenet, som er den nederste knogle i hestens ben. Rundt om hovbenet sidder de vigtige lameller. Ved forfangenhed går der betændelse i disse lameller, og sammenhæftningen mellem hoven og hovbenet NEDBRYDES (deraf navnet Laminitis).
Når dette sker, trækker hovvæggen sig tilbage og hovbenet kan begynde at rotere eller nedsænke sig. Dette er naturligvis meget smertefuldt for hesten.
Ved prognosevurdering ser vi på, hvor meget hovbenet er drejet og/eller sunket.
Betændelsestilstanden i hoven opstår hyppigst pga. insulinresistens, men også systemisk inflammation, hormonelle forandringer, skader på hoven eller traumer kan føre til forfangenhed. Det vil vi komme meget mere ind på i et kommende opslag ☺️
Vi ved godt, at forfangenhed er et meget komplekst emne, som er svært at udfolde ordentligt her på sociale medier, så vores klare opfordring til dig derude er at kontakte din dyrlæge ved den mindste mistanke 🙏🏻
Forår og forfangenhed 🌱🍬
I denne uge vil vi hos Haderslev Hestepraksis sætte fokus på forfangenhed hos heste. Det gør vi fordi, vi i øjeblikket ser rigtig mange heste som er i risikozonen for at udvikle forfangenhed.
Vi vil gøre vores bedste for at klæde dig godt på til at huldscore din hest og tage dig med igennem forfangenhedens forskellige faser.
I dag fortæller Charlotte om, hvordan du selv kan vurdere, om din hest er i risikozonen for at udvikle den indvaliderende tilstand 😅
Vi ved godt, at forfangenhed er et meget komplekst emne, som er svært at udfolde ordentligt her på sociale medier, så vores klare opfordring til dig derude er at kontakte din dyrlæge ved den mindste mistanke 🙏🏻
#forfangenhed #haderslevhestepraksis #forår
AKUT-KIT TIL HOPPER OG FØL 🐴👶🏻🍼
Der er rigtig mange af jeres skønne hopper, der foler i øjeblikket. Derfor vil vi i de kommende uger sætte fokus på alle de ting, det giver mening at være opmærksom på, når i venter føl ☺️
I denne video fortæller Anne og Charlotte om vores føl/hoppe-kit, som vi altid har med bilen til akutopståede problemer i forbindelse med foling.
Følg med i de kommende afsnit og kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål 🫶🏻
#foling #føl #hoppe #hestedyrlæge #dyrlæge #haderslevhestepraksis
Træner du op til et dyrlægebesøg? 🥼🩺
Denne søde hest var voldsom panisk for dyrlæger og havde ved sidste besøg stejlet op af Charlotte.
Vi valgte derfor denne gang at bedøve den nede i boksen, hvor den var mest tryg.
Det giver rigtig god mening at træne op til et dyrlægebesøg, hvis din hest er bange og utryg i situationen. Du kan med fordel anvende positiv forstærkning ved at nive og slippe i halsmuskulaturen og belønne med godbidder. Det skal ikke gøre ondt, men hjælpe din hest til at acceptere at det strammer en lille smule.
Kom gerne med dine bedste tips og tricks, så deler vi dem gerne med alle jer søde følgere 🫶🏻
Og tusind tak til den skønne palomino for at lægge hals og mund til denne video! 😉
#dyrlæge #hestedyrlæge #horsevet #hestetræning #godehistorier #palomino #haderslevhestepraksis
Vi passer godt på din hest 🤗 Når vi behandler patienter, som f.eks. er midt i et forløb for sandkolik, kan det betyde, at din hest skal være på klinikken i en periode på en lille uges tid. Mange timer i boks i et stressfyldt og fremmet miljø kan være hård kost for mange heste, og i sidste ende udgøre en risiko for at forværre eller forsinke bedringen. Det er vigtigt for os, at rammerne i vores klinik er anderledes. Derfor har vi udebokse, der vender væk fra klinikken og undersøgelsesrummet, og så har vi vores dygtige assistent Cindy, som bl.a. lufter og ordner hestene flere gange dagligt. Det skal være så rart som muligt, at komme til dyrlæge - både for hest og menneske 🙏🏻♥️ #dyrlæge #hestedyrlæge #EquineVet #equinevetlife #equineveterinarymedicine #veterinærsygeplejersker #haderslevhestepraksis #Hestedyrlæge
Det er ikke nemt, når man kun er 4 og skal klippes for første gang! 👶🏻 Denne smukke dreng skulle have ultralydsscannet hjertet, hvilket indbefatter barbering af bestemte områder på hans krop, hvor elektroderne kan påføres. Heldigvis klarede han det til perfektion! 👌🏻
Sandudrensning af tarmen🩺🪠Mange heste går på jordfold i efterårs- og vintermånederne, foldene er nedbidte, og det øger risikoen for at hesten indtager sand og jord.Sandkolik opstår, når din hest igennem længere tid har optaget sand, og derfor får irritation af slimhinden i tarmen 🦠Hvis man har mistanke om, at ens hest har sand/jord i tarmen, så er det en god idé at starte med en sandudrensning. Diagnosen stilles ved røntgen af mave og behandlingen foregår bedst ved indlæggelse her i klinikken en lille uges tid ☺️ #hestedyrlæge #dyrlæge #horsevet #EquineVet #equineveterinarian #equinevetlife #equineveterinarymedicine
Sand i tarmene kan opstå, når heste indtager sand eller jord sammen med deres foder, eller når de går på fold 🪨🍃 Dette kan føre til en række problemer, herunder fordøjelsesbesvær, kolik og adfærdsændringer 🆘 Behandlingen involverer ofte en kombination af loppefrøskaller i store mængder, vand og Epsom salt, også kendt som Magnesium Sulfat 🧂
🚫 Vigtig Information om sedation
Skal din hest bedøves til klipning, have besøg af smeden eller hjælp til læsning?
Som dyrlæger er det ikke lovligt for os at udlevere medicin uden først at have set hesten. Derfor kan vi heller ikke udlevere beroligende midler til ovenstående formål.
👩⚕️ Sikkerhed er vores første prioritet
Vi lytter også opmærksomt til ejerens tidligere erfaringer med sedation af hesten. Hesten skal generelt være sund og rask og helst være fri for medicin.
👉 Sedation til forskellige formål
I klinikken anvender vi sedation i forbindelse med mundhuleundersøgelser, gastroskopi og ultralydsscanninger, for at sikre at din hest får den bedst mulige oplevelse.
📅 Kontakt os for en tid:
Har din hest brug for noget beroligende?
Kontakt os for at planlægge en tid og sikre, at din hest får den mest behagelige oplevelse ved diverse procedurer. 💬🌟
#HesteSedation #Dyrlægebesøg #Hestesundhed #BeroligendeBehandlinger
🐴 Tandundersøgelse hos heste: En vigtig del af hestens sundhed! 🦷🔍
Har du nogensinde undret dig over, hvad der sker under en tandundersøgelse for din hest? Her får I et overordnet overblik.
1️⃣ Først indsamler vi informationer om din hests tandpleje og eventuelle symptomer på tandproblemer.
2️⃣ Inspektion: Vi inspicerer hestens tænder ved hjælp af en mundspærre og god belysning. Dette giver mulighed for at undersøge tændernes tilstand, slid og eventuelle unormale vækster.
3️⃣ Tandrensning: Hvis der er tandsten fjernes de, for at forhindre tandkødsproblemer og infektioner.
4️⃣ Justering: Tandraspning og tandfiler bruges til at korrigere eventuelle skarpe kanter, der kan forårsage sår eller ubehag.
5️⃣ Røntgen: I nogle tilfælde udføres røntgenbilleder for at evaluere tændernes rødder og dybere væv.
6️⃣ Anbefalinger: Dyrlægen vil give råd om yderligere pleje og tandbehandling, hvis det er nødvendigt.
En regelmæssig tandundersøgelse er afgørende for at opretholde din hests sundhed og komfort. Kontakt os hvis vores dygtige dyrlæge skal tilse din hest. 🦷🐎
Hør vores dyrlæge Charlotte fortælle om spiserørsforstoppelse.
Sneakpeak til første afsnit af vores nye youtube kanal🎥
Som mange af jer nok allerede ved, så er vi så heldige her hos Haderslev Hestepraksis, at vi har Anne som kender til alt omkring hestens tænder. Derfor var det oplagt at sætte hende i rampelyset og foran kameraet, da hun havde en meget pelset og sød hest inde.
Men kan I gætte, hvad der mon skulle ske?
Tænder er et stort emne når det kommer til hestens sundhed og velvære. Det er også lidt af et kaninhul at hoppe ned i, hvis I nogensinde møder Anne og kommer til at spørge ind til tænder 🦷 For der kan gå timer før Anne opdager at hun har fortalt lidt for meget om emnet 😄
Tusind tak for alle jeres forslag til emner vi kan tage op. Dem vil vi glæder os til at kunne fortælle jer meget mere om.
Kolik i efteråret.🌾🍁
Vidste I, at kolikrisikoen stiger i efteråret?
En af hovedsagerne til at vi ser en del koliktilfælde i efteråret er at hestene kommer ind fra sommergræs og foræder sig i krybbefoderet.
Videoen viser en hest som har tegn på kolik. Hesten kiggede mod maven og lagde sig ned . Ved at kende tegnene på kolik kan I i tide opdage og tage jer de nødvendige foranstaltninger for at holde jeres heste komfortabel og kolikfri i denne sæson.
Vi anbefaler altid at I ringer til en dyrlæge ved tvivl eller tegn på kolik.
#Forebyggelse af efterårskolik #Hestesundhed
HUSK det er i dag og i morgen at I kan levere gødningsprøver i hyndeboksen foran vores reception.
Vi anbefaler, at man undersøger for orm både forår og efterår 🌱🍂
Den bedste tid er fra nu af og frem til oktober. Vi sender gødningsprøver ind til laboratoriet hver mandag og tirsdag.
Ormemidler er receptpligtig medicin. Det betyder, at vi som dyrlæger ikke må udlevere ormekur til din hest uden at have set hesten eller har et indgående kendskab til den besætning hesten opholder sig i.
Er du ny kunde og ønsker du at få analyseret en gødningsprøve fra din hest, så tilbyder vi at komme ud til dig og tilse dit hestehold og tage gødningsprøver med retur. Pris 500 kr. + kørsel. Hertil kommer prisen for det antal gødningsprøver man ønsker undersøgt.
Er du kunde er du altid velkommen til at aflevere din prøve i hyndeboksen foran receptionen. Husk at pakke prøven i en lufttæt frysepose med tydeligt ejernavn samt hestenavn
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected] 😊
I tirsdags viste vi et par heste som døjede med muk. I dag vil vi gerne vise jer, hvad I kan gøre for at forebygge mere alvorlige tilfælde af muk 🐴
Et par gode tip til at holde mukken nede:
Muk opstår oftest i små rifter og sår i den tynde hud i koderne. Den beskadigede hud er mere modtagelig for bakterieangreb, hvis hesten står med konstant våde ben i et bakteriefyldt miljø, som f.eks. en mudret fold.
Vask derfor benene og tør dem grundigt med et rent håndklæde, når hesten tages ind fra fold. Efterfølgende kan I smøre med en desinficerende creme.
Og husk, at rengøring af børster og strigler nedbringer infektionsrisikoen.
#haderslev #hestetandlæge #veterinærsygeplejersker #hest #veterinær #dressurrytter #dyrlægevagt #forfangenhed #dyrlægeforeningen
Sådan tjekker du for sand i tarmene 🐴
Sandophobning i tarmene kan give anledning til mange forskellige symptomer. Nogle af dem, vi ser oftest er fx. diarré, kigger på maven, irritation for schenklerne, vil ikke gå frem under ridning, ligger mere end de plejer, nedsat ædelyst, rastløshed, strækker sig, reduceret mængde gødning, koliksymptomer både milde og mere alvorlige.
Heste med sand i tarmene kan have alle former for symptomer på ubehag i mavetarm regionen. Hestene har meget sjældent alle symptomerne, så vær opmærksom hvis din hest blot har et enkelt af ovenstående symptomer.
På videoen ser du, hvordan du selv kan tjekke, om der er indikationer som tyder på at din hest har sand i tarmene. Oplever du sand i hjemmetesten så tag altid kontakt til os på [email protected]
Diagnosen skal stilles ved en grundig undersøgelse af hesten samt indblik i hestens fodring og foldtid. Slutteligt tages et røntgenbillede af hestens bughule.
#hest #hestetandlæge #dendanskedyrlægeforening #dyrlægevagt #veterinær #udkørendepraksis #dyrlægeforeningen #hesteavl #haderslev #dressurrytter #veterinærsygeplejersker #pony #forfangenhed #ppid #laminitis #salgsheste