26/10/2024
Nyt blogindlæg fra Hundef***rNørden
Tak fordi at du altid gør os klogere ❤️
Holdbarhed og opbevaring
Læs med her 👇🏽
Opbevaring af f***r og snacks – hvordan mindsker man tab af næringsstoffer?
Jeg tør godt at påstå, at langt de fleste hundeejere kun vil det bedste for deres hunde – i det omfang, der er muligt for dem. Og for mange hundeejere indebærer det, at de bruger meget tid på at finde det næringsmæssigt bedste f***r til deres hunde, som også passer til hundeejerens økonomi, opbevaringsmuligheder og personlige værdier. Når hundeejeren så har fundet et godt f***r, som indeholder alle de næringsstoffer, som hunden har brug for, for at overleve og – i bedste tilfælde også – trives, så gælder det bare om at give f***ret til hunden, og så er hunden sikret den gode næring. Eller?? Er den det? Ikke nødvendigvis. For selvom et f***r deklareres som fuldf***r, og derfor skal indeholde samtlige for hunden livsnødvendige essentielle næringsstoffer (dem, som hunden ikke selv kan danne), så er der en reel risiko for, at f***ret ikke længere er et fuldf***r, når det har stået på hylden af f***rforhandleren i tre, fire eller fem måneder, og så hjemme hos hundeejeren i yderligere tre, fire eller fem måneder (i værste tilfælde i en åben pose).
Når vi har med friske råvarer at gøre, er vi slet ikke i tvivl om, at lagringstiden og lagringsmetoden påvirker ”friskheden” af råvarerne. Tænk blot på en salat, som opbevares på køkkenbordet ved stuetemperatur og en, som opbevares i en særlig beholder i køleskabet. Salaten, som ligger på køkkenbordet, har man næsten ikke lyst til at spise blot et døgn efter man har placeret den der. Salaten fra køleskabet vil ofte være sprød og saftig flere dage efter man har købt den. Grunden til, at salaten på køkkenbordet hurtigere mister sin ”friskhed” er, fordi den i højere grad er udsat for forskellige miljøpåvirkninger. Varme, fugtighed, lys og ilt sætter gang i nogle biokemiske processer, som påvirker næringsstofferne i salaten. Resultatet er ikke bare en kedelig og ikke særligt appetitlig salat, men også en salat, som har mistet meget af sin næringsværdi.
Selvom det ikke er lige så tydeligt, når vi har med forarbejdet f***r – og i særdeleshed stærkt forarbejdet f***r, såsom ekstruderet tørf***r – at gøre, sker der også en masse biokemiske processer i disse slags f***r.
Mange af de essentielle næringsstoffer, som er i et fuldf***r – eller i godbidder og snacks – er følsomme overfor miljøpåvirkninger. Vitaminerne A, D og E er for eksempel følsomme overfor ilt og lys. B-vitaminerne derimod påvirkes enormt meget af varme. Stærk varmebehandling vil endda føre til, at nogle af B-vitaminerne mister deres næringsværdi helt. Forskellige studier har vist, at vitamin B1 i tørf***r, mister op til 57 % af næringsværdien efter 18 måneders lagring (Markovich et al. 2013). A-vitamin mister 49 % og D-vitamin 22 % af næringsværdien efter 6 måneders lagring ved 20 °C og 50 % luftfugtighed (Mooney 2016). Lagres f***ret i 6 måneder ved 50 °C og 70 % luftfugtighed, mister A-vitamin, D-vitamin, folinsyre og B1-vitamin over halvdelen af deres næringsværdi. Hvor meget af næringsværdien de forskellige næringsstoffer mister, afhænger derfor i høj grad af, hvordan og i særdeleshed hvor længe f***rmidlerne, som de forekommer i, lagres. Et studie, som undersøgte nedbrydningsraten af vitamin B1 i ekstruderet kattef***r under forskellige forhold, viste, at vitaminet nedbrydes med samme hastighed, uanset om det opbevares ved stuetemperatur eller fryses ned til -20 °C (DiSabatino et al. 2021). Når det er sagt, så findes der selvfølgelig også næringsstoffer, for hvilke den korrekte opbevaring er afgørende. Herunder hører de meget miljøfølsomme omega-3-fedtsyrer EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre).
Omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA forekommer hovedsageligt i marine kilder, herunder fede fisk og deres olier og alger og deres olier. De har mange sundhedsfremmende egenskaber, hvorfor de gerne bruges som ingrediens i hundef***r, snacks, godbidder eller tilskudsprodukter. Desværre er disse (og mange andre) omega-3-fedtsyrer, ligesom ovennævnte vitaminer, meget følsomme overfor miljøpåvirkninger. Kontakt med ilt fører til oxidation af fedtsyrerne og sætter en kaskade af forskellige kemiske processer i gang, som resulterer i dannelsen af forskellige sundhedsskadelige oxidationsprodukter. Jo mere fedtsyrerne udsættes for varme, lys og ilt, des hurtigere foregår denne reaktionskaskade. Men selv under helt fordelagtige forhold (køleskabskoldt, mørkt og i lukket beholder) kan disse oxidationsprocesser ikke undgås (Pak 2005). Derfor skal fiskeolier, algeolier, og alt, der indeholder omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, opbevares et meget koldt og mørkt sted (helst køleskabet) i en lufttæt beholder (og nej, det er ikke en plastikbøtte, for disse er gennemtrængelige for ilt). Derudover skal de opbruges så hurtigt, som overhovedet muligt – alt efter lagring indenfor få uger eller maksimalt en til to måneder. Nedfrysning af f***rmidler, som indeholder DHA og EPA, kan yderligere forsinke oxidationsprocessen. Husk også, at det ikke kun er fuldf***r og olier/oliekapsler, som indeholder EPA og DHA, men også f.eks. fiskeholdige godbidder, snacks eller tilskud, såsom grønlæbet muslingepulver. Disse skal også opbevares, som beskrevet ovenfor og opbruges så hurtigt som muligt.
For at mindske næringsstoftab i f***r, godbidder, snacks og tilskud, gælder det, at de skal opbevares i mørke, helst forholdsvist lufttætte beholdere (metal eller glas med låg, som kan lukkes godt til), et køligt sted (helst i køleskabet) og opbruges så hurtigt, som overhovedet muligt. Tørf***r opbevares bedst ved at lukke posen godt til og sætte denne i en tætlukkende beholder, som opbevares et mørkt, tørt og køligt sted. Husk at købe en mængde tørf***r, som kan opbruges indenfor få uger. Hjemmelavede snacks, som hverken indeholder syntetiske eller naturlige antioxidanter og som evt. stadigvæk indeholder mere end 5 til 10 % vand, har en meget kort holdbarhed. De indeholder næringsstoffer, som både bakterier og skimmelsvampe kan trives i, hvorfor de skal opbevares i køleskabet og konsumeres indenfor maksimalt 3 til 5 dage (alt efter ingredienser og væskeindholdet). Derudover er det enormt vigtigt med en god hygiejne under tilberedning og opbevaringen, for ikke at forkorte holdbarheden yderligere, når godbidderne eller snacks kontamineres med mikroorganismer.
Når det handler om opbevaring af f***r, godbidder og snacks, kan vi ikke komme udenom emnet lagermider. Lagermider er en hyppig årsag for såkaldt atopisk dermatitis hos hunde – en allergisk hudreaktion på de mikroskopisk små dyr (eller deres ekskrementer), som hyppigt kontaminerer og lever af korn, mel, frø og – ja – tørf***r. Et studie (Hibberson og Vogelnest 2014) viste f.eks., at moderate temperaturer (26 °C) og en forholdsvist høj luftfugtighed (80 %) udgjorde de perfekte forhold for lagermider, til at kunne formere sig med høj hastighed. Efter kun tre uger kunne der påvises stigende mængder af både mider og æg i syv ud af ni f***rprøver fra forskellige tørf***rsække. Et andet studie (Brazis et al. 2008) kunne efter blot 5 uger påvise en kontamination med lagermider i 9 ud af 10 åbnede tørf***rsække, som blev opbevaret ved ca. 23 °C og 71 % luftfugtighed. For at minimere risikoen for lagermidekontamination, er det derfor enormt vigtigt, at opbevare tørf***r, tørre godbidder og snacks eller godbidder og snacks, som indeholder mel og/eller frø, et køligt og tørt sted i en lufttæt beholder. Til det humane forbrug anbefales det, at kassere fødevarer, som er kontaminerede med lagermider. Hvis anbefaling også gjaldt for f***r til hunde, så var man nok nødt til at åbne en ny sæk mindst hver anden uge. I hvert fald, hvis man ikke overholder nogle forholdsvist strenge opbevaringsregler.
Og i øvrigt, så mister pulvertilskud også næringsværdi og kan kontamineres med lagermider. Disse skal derfor også opbevares forsvarligt og opbruges hurtigt.
Sidst, men ikke mindst, er det også vigtigt at pointere, at XXL-størrelser og datovarer er no go, hvis man vil sikre, at hunden får alle de næringsstoffer, den har behov for, og ikke belastes med sundhedsskadelige oxidationsprodukter.
Skrevet af Ann-Kristin Meyer.
cand.scient. i Animal Science fra
Københavns Universitet med speciale i hundeernæring.
