27/12/2024
🎉 10 GODE RÅD TIL HVORDAN DU BEDST OG SIKREST KOMMER IGENNEM NYTÅR MED HUNDEN 🐾🤗
1. TA PÅ EN GOD LANG GÅTUR
Kom afsted på en lang gåtur så hunden får brugt noget energi. Få hunden til at lave lidt næsearbejde, som eksempelvis at skulle snuse sig frem til gemte godbidder i græsset, eller læg et spor til hunden.
En god gåtur i skoven, hvor der er mange dufte og hvor der ikke bliver fyret krudt af som inde i byen, ville være helt perfekt. Planlæg måske turen med andre venner og deres hunde, for lidt ekstra socialisering og leg = en mere træt hund.
2. HAV ALTID SNOR PÅ HUNDEN. OGSÅ I HAVEN.
Der er alt for mange hunde som bliver skræmt af fyrværkeri mens de er ude på gåtur, eller når de er selv ude i haven. Fyrværkeri kan skræmme hunden så meget at de er set bryde igennem den bedste indhegning.
Allerede fra den dag at det bliver muligt at købe fyrværkeri, vil jeg anbefale at være på den sikre side, og altid have snor på hunden når i går tur. Og for at være på den helt sikre side, så lad ikke hunden være alene udenfor i haven. Giv hunden en lang line på og hold øje med den, eventuelt gå med den ud i haven.
3. GÅ DEN SIDSTE TUR VED AFTENSMADTID
Ved denne tid sidder de fleste og spiser og der fyres oftest ikke så meget af.
Hvis hunden luftes i haven senere om aftenen, så gør det kort og gå altid med ud og i snor.
4. MENTAL AKTIVERING TIL OM AFTENEN.
I løbet af aftenen er der også mange aktiveringsmuligheder som kan gøre din hund yderligere træt. Du kan bruge hundens eget aftensmad til at aktivere- og lave noget sjovt med, som for eksempel søgeøvelser indenfor i huset. Lad gerne børn deltage i aktiviteterne med hunden. Ofte syntes børn at det er hyggeligt at lege med hunden på denne måde. De kan med f***ret stave hundens navn på gulvet, eller gemme det i huset. Man kan også lave lydighedsøvelser og andre sjove hyggelige øvelser, og belønne med f***ret.
Der er masser af muligheder. Der findes meget aktivitetslegetøj derude. Og nogle er gode til at beskæftige hunden i længere tid, som eksempelvis en fyldt kong eller et tomt marvben hvor du kan komme noget vådt hundef***r i. En god ide er at komme dem i fryseren før de gives, så hunden skal bruge mere tid på at slikke det ud.
Hvis i ikke ejer de omtalte aktivitetsredskaber så fortvivl ikke, du har sikkert nogle hårde plastbægere eller bøtter i skabene, som også sagtens kan bruges. Dem kan du bruge til at lægge f***r under, hvor hunden skal finde ud af hvordan den får det ud. Disse øvelser gøres så sværere ved at bruge mindre og mindre plastbæger/bøtter. Kun fantasien sætter grænser. Eller du kan tage et viskestykke eller håndklæde hvor du kan gemme f***r/godbidder i og krølle det sammen, og hunden skal nu finde ud af hvordan den får f***ret kludret ud.
5. RÅ BEN ELLER TØRRET KØD TIL MERE AKTIVERING.
Hvis din hund selvfølglig er vant til at få rå ben, så kan du også aktivere den med et kødrigt ben, eksempelvis hjorteben til store hunde og lammeben/ribben til de små hunde. Eller du kan give tørret kød, hvor jeg her vil anbefale oksepandelapper, da de er hårde og tager lang tid for hunden at spise.
Jeg anbefaler ikke at give hunden store okselårben og andre store rørknogler til hunden at gnave i, da der typisk ikke er noget kød på og så slider de mere på hundens tænder end de gør noget godt.
OBS.. er hunden ikke vant til at spise råt eller tørret kød, vær da opmærksom på at hunden ikke må få for meget på én gang. Generelt kan det give dårlig mave hvis hunden ikke er vant til at spise den slags f***r.
6. RUL GARDINERNE NED OG TÆND/SKRU OP FOR AL LYS I RUMMET.
Derved kan hunden ikke kan se lysglimtende udenfor. Er gardinerne ikke gode nok, så kan man eventuelt hænge nogle tæpper op for, så vinduer/døre bliver ekstra mørklagte.
7. SPIL NOGET ROLIGT MUSIK.
Eller musik som hunden er vant til at høre i hjemmet, og gerne lidt højt, så støjen udenfor måske kan overdøves.
8. VÆR OPMÆRKSOM PÅ FULDE OG LARMENDE MENNESKER I HUSET.
Hvis hunden har svært ved at falde til ro bland mange mennesker som er i højt og festligt humør, så luk hunden ud i et trygt rum med noget god beskæftigelse (fyldt kong/marvben/kødrigt ben). Kig dog ofte til hunden så den ikke er utryg.
9. YNK ALDRIG HUNDEN HVIS DEN BLIVER BANGE.
Skulle uheldet være ude og hunden er blevet forskrækket eller bange for noget krudt, så er det bedst at prøve at aflede hunden. Prøv om i kan beskæftige den med nogle af de råd jeg beskriver længere oppe (råd nr. 4 og 5).
Hvis hunden gemmer sig så tving den ikke ud. Se om den kan "overtales" med noget lækkert og god beskæftigelse, noget den kender og syntes er sjovt og rart. Hvis ikke, så bare vær hos den og giv den tryghed.
10. NATURLGE MIDLER TIL AT BEROLIGE HUNDEN MED.
Bachs Rescue Spray som er blomstermedicin (hømopatisk lægemiddel). Dette produkt er et naturligt produkt kombineret af fem specifikke blomster; Balsamin, fuglemælk, kirsebærblomme, soløje og klematis.
Denne unikke blanding har en beroligende effekt og bruges i stressede og nervøse situationer. Dråberne gives efter behov. Man kan ikke overdossere da det er et naturmiddel. Start med et spraye det på tungen på hunden, hvis den er ok med dette. Ellers spray det på en tallerken og se om den vil slikke det op. Hvis ikke så spray det på et lille stykke hvid brød. Der bedste resultat er dog når produktet optages på tungen.
Disse dråber kan indtages af både dyr og mennesker. Dråberne kan købes i Matas og i helsebutikkern samt på nettet.
Har man en hund som absolut bare ikke kan være i det, så vil det bedste selvfølglig være at finde et sted hvor man kan tage hen og overnatte, hvor der ikke vil være krudt at høre. Måske langt ude på landet. Dette vil for hunden være den rareste måde at komme igennem nytår på.
RIGTIG GODT NYTÅR 2️⃣0️⃣2️⃣5️⃣
Christina