Juelsminde Hestepraksis v/dyrlæge Maria Nørgaard

Juelsminde Hestepraksis v/dyrlæge Maria Nørgaard Kompetent og engageret hestedyrlæge med vagt og udkørende praksis i Hedensted, Vejle og Horsens
(16)

Skemaer til Gødningsprøver 🐴🪱5.-6.april 2024🌱Obs! Nyt skema til konsumheste!🌱Kunder hos Juelsminde Hestepraksis kan indl...
29/03/2024

Skemaer til Gødningsprøver 🐴🪱
5.-6.april 2024

🌱Obs! Nyt skema til konsumheste!🌱

Kunder hos Juelsminde Hestepraksis kan indlevere gødningsprøver fra deres heste til analyse for indvoldsorm fredag d. 5.april og lørdag d.6.april begge dage i tidsrummet 8-18.
Adresse fremgår af skema.

Anvend skemaerne her, der printes, udfyldes og vedlægges med prøverne.

🌱Har du heste der IKKE er udtaget fra konsum, skal du bruge det nye ‘konsumskema’ til prøver fra disse heste.
Her skal hestens chipnummer anføres og HUSK din underskrift på skemaet ifht tilbageholdelsestid på evt behandling!! 🌱

Har du heste der ER udelukket fra konsum kan du benytte det almindelige skema.

Har du begge ‘typer’ heste, kan du enten bruge to forskellige skemaer, eller sætte dem alle på ‘konsumskemaet’.

Din hests konsumstatus fremgår af hestens pas.

☀️Sådan gør du☀️

•Indsaml frisk gødning fra hesten, obs: der skal kun bruges den mængde gødning der svarer til indholdet i en lille tændstikæske.

•Put hver prøve for sig, i en lille plastpose, tryk posen helt tom for luft og bind knude på. Vigtigt at der ikke er luft i prøveposen, så prøven holder sig.

•Anfør tydeligt navn på hesten på posen! Pas på navnet ikke står inde i knuden!

•Print og udfyld skemaet. Anfør det nummer på prøveposerne som svarer til hestenes navne på skemaet.

🌱For heste der ikke er udelukket fra konsum anføres nummer + bogstavet K ved hestens navn på poserne.
Altså “1K Prins” , “2K Musse” osv🌱

Husk at anføre valg af analyse, samt apotek til evt. ormekure.

•Anfør 1 person som indsender.

•Saml alle prøver og skema i en pose. Prøverne opbevares på køl, hvis du ikke kan indlevere med det samme. Prøverne skal helst analyseres indenfor 24 timer!

•Prøverne leveres fredag 5/4 eller lørdag 6/4 mellem kl 8-18.

•Betal SAMLET for alle prøver ved levering, på mobile pay nr 23316.
Anfør navn på den indsender der er anført på skemaet, i tekstfeltet ved mobile pay betalingen. Priser fremgår af skemaet.

•Resultat og kvittering sendes til din anførte mailadresse senest 48 timer efter indlevering. På resultatskemaet står hvilke heste der skal behandles, og med hvilken ormekur.

•Ormekure til de behandlingskrævende heste kan afhentes på dit anførte apotek 1-2 dage efter du har modtaget resultatet.

•Blodorm: Det anbefales at få jeres besætning undersøgt for disse orm. Larvedyrkningen tager 14 dage, og du får direkte svar hvis prøven er POSITIV (dvs hvis der er fundet blodorm) Her aftaler vi behandling og drøfter behandlingsstrategi for besætningen.

Kontakt mig på tlf 28690030 på hverdage ml 8-9 ved spørgsmål til gødningsprøver og analysevalg.

Vh Maria

Ferie lukket første halvår 2024😊Jeg holder ferielukket 5.-12.marts og 6.-10.maj, alle datoer inkl.Akut behov for dyrlæge...
29/02/2024

Ferie lukket første halvår 2024😊

Jeg holder ferielukket
5.-12.marts og 6.-10.maj, alle datoer inkl.

Akut behov for dyrlægehjælp hverdage ml 8-16 henvises til Højgård Hesteklinik Århus, og ellers er der som vanligt bemanding i vagten udenfor åbningstid på tlf 69151911.

Vh Maria

Juelsminde Hestepraksis ønsker alle kunder, kollegaer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår💜I ju...
24/12/2023

Juelsminde Hestepraksis ønsker alle kunder, kollegaer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår💜

I julen og mellem jul og nytår er der på hverdage kl 8-16 åbent i praksis for akutte besøg (tlf 28690030) og mellem kl 16-08 samt helligdage/weekend dage træffes jeg eller anden vagthavende dyrlæge på tlf 69151911.

Kh Maria

Datoer for gødningsprøver forår 2024🪱🐴Datoer for indlevering af forårets gødningsprøver bliver fredag d.5.april og lørda...
12/12/2023

Datoer for gødningsprøver forår 2024🪱🐴

Datoer for indlevering af forårets gødningsprøver bliver fredag d.5.april og lørdag 6.april.
Begge dage kan man indlevere i tidsrummet ml kl 8-18.

Skemaer til at printe og vedlægge både til udtagede heste og konsumheste bliver postet her på siden i starten af marts måned.

Der har været et stort ønske om tidlig advarsel, så var det første ‘early birdie’ opslag! Jeg skal løbende bringe remindere, og har du spørgsmål om orm og gødningsprøver så venligst kontakt mig på tlf 28690030 i tlf tiden alle hverdage ml 8-9.

Vh Maria

Positive tiltag for de ‘vilde heste’ i ‘naturpleje’ i Vejle kommune!Har man heste bag hegn, skal man fanme sørge for dem...
09/12/2023

Positive tiltag for de ‘vilde heste’ i ‘naturpleje’ i Vejle kommune!

Har man heste bag hegn, skal man fanme sørge for dem. Færdig slut!

Det er mit nagelfaste standpunkt.
Det er med hvide knoer og stor harme at jeg har fulgt sagerne om mistrivsel af heste i såkaldte rewilding- og naturpleje projekter i ind- og udland.

Det virker som om, at de nøjsomme heste der bruges generelt opfattes som underlødige skraldeheste, uegnet til anden brug end at spise krat og tidsler. Det er ingenlunde tilfældet!

Jeg modtog selv for år tilbage 2 udsultede hingsteplage fra et vederstyggeligt rewilding projekt i Tyskland. Det tog 3 dage(!) at tæmme dem, og det tog 3 uger (!) at bringe dem i normalt huld.
Heste i naturpleje er IKKE vilde dyr. Det er tamheste, der bare ikke er tamme. Måske de er små og grimme og undseelige, men guderne skal vide de er hårdføre og utroligt kære og elskelige væsner, der elsker menneskets kontakt (når de har lært det, som alle andre heste) og elsker at samarbejde.

Men stampen i jorden og tænders gnidsel hjælper ikke meget, når lovgivningen om dyrehold kan tolkes som om, at så snart heste ikke er tamme, så kan de klare sig selv og rådne op på en eller anden fu***ng udmark.
Det passer ikke! Dyreværnslov er dyreværnslov, og den gælder alle vejne.

Det var derfor positivt at Vejle Kommune og organisationen Verdens Skove kontaktede mig, for at høre om jeg ville varetage at være tilknyttet deres naturpleje hesteflok ved Tirsbæk som dyrlæge.

En ting er at jeg havde mine store forbehold, noget andet er at det er modigt af dem at søge bistand fra netop mig. Jeg indvilligede forsøgsmæssigt at varetage opgaven, såfremt følgende krav blev iværksat OG overholdt:

•Alle dyreværnsmæssige forhold skal være i orden, inklusive besætningsbesøg med gennemgang af dyr, foderstand og miljø mindst 1 gang årligt hvor der udfærdiges en rapport omkring forholdene og eventuelle mangler straks udbedres. Besætningsbesøget skal foretages i februar måned, hvor hestene er i størst risiko for at være pressede på huld og trivsel.

•Der skal være adgang til læskur, tørt og blødt leje, og hestene skal til enhver tid løbende huldvurderes og fodres ved huld under middel.
Dyreværnsloven siger at dokumenterbart renracede heste af visse racer (og ned til 7/8 dokumenterbar renracethed af disse racer) kan læskur udelades, såfremt hestene i naturbevoksningen kan finde læ og tørt/drænet leje. Heste i naturpleje har som aller oftest ikke den fornødne dokumentation for renracethed, og skal derfor pr lovpåbud have adgang til læskur!

•Syge heste skal tilses af dyrlæge og behandles, og hvis vurderes nødvendigt, skal særskilt pleje og fodring kunne varetages på dertil indrettet sygeområde.

•Hestene skal have parasitkontrol mindst 1 gang årligt og behandles mod indvoldsorm.

•Der skal foretages hovpleje og beskæring når dette er nødvendigt.

•Der skal foretages tandpleje hos alle heste fra 2 års alder mindst hvert andet år.

•Hestene skal vaccineres mod stivkrampe.

Organisationerne bag naturplejeflokken godkendte kravene, undtaget at de på nuværende tidspunkt ikke havde budget til omtalte vaccinationsprogram imod stivkrampe.
Jeg mente, såfremt alle andre krav kunne opfyldes, at det var en forsvarlig undtagelse hvis der aktivt blev arbejdet på i fremtiden at få stivkrampe forebyggende vacciner implementeret i trivselsprogrammet.
Der er hændt flere dødsfald blandt naturhestene som følge af stivkrampe, og jeg mener at det er et væsentlig del af det at skærme en hest mod smerte og lidelse, at beskytte dem bedst muligt mod denne smertefulde dødsårsag.

Med denne lange skrivelse vil jeg pointere, at jeg er GLAD for positiv og konstruktiv dialog omkring trivsel i naturpleje hesteflokken, og uagtet mit uændrede forbehold imod slige projekter, så er det et skridt i den rigtige retning.

Jeg har IKKE ansvaret for hesteflokkens daglige tilsyn og trivsel, som besætningsdyrlæge. Og jeg vil til min dødsdag aldrig fatte logikken i at kompromittere dyrs trivsel for den absurde og latterlige illusion om, at naturens fauna således kan opretholde en ideal vild og mangfoldig tilstand.
Jeg gir en f**k for biodiversitet, hvis det skal gå ud over sagesløse dyr bag hegn!

MEN, med disse forbehold som jeg nu også har delt med Jer, så ser jeg frem til på denne måde forhåbentlig at kunne bidrage til at ændre holdning og standard for trivsel og pleje af heste i den såkaldte ‘vildtpleje’.

Og igen, uagtet mine forbehold, vil jeg sende en tilkendegivende ‘thumbs up” til de ansvarlige bag hesteflokken i Vejle kommune, for at gå i dialog og imødese hestenes fremtidige trivsel med disse tiltag. Tak!

Har I nogen oplevelser omkring mistrivsel hos heste (og andre dyr) i denne flok eller andre, skal I henvende Jer til følgende organisationer:
Verdens Skove (ejer)
Vejle (eller anden) Kommune (ejer)
Politiet
Hestens Værn

Ved akutte skadede og syge heste i bemeldte naturplejeflok, kontaktes jeg eller vagthavende dyrlæge på vanlig vis.

Foto: Min egen konikhingst på 3 år, tidligere naturplejehest.

Kære hesteejere!Jeg har telefontid alle hverdage mellem kl 8-9.Her sidder jeg klar ved telefonen med aftalekalenderen, o...
07/12/2023

Kære hesteejere!

Jeg har telefontid alle hverdage mellem kl 8-9.
Her sidder jeg klar ved telefonen med aftalekalenderen, og vi kan finde en tid der passer aller bedst muligt for Jer.

Tidsbestilling i alle døgnets timer pr sms, messenger og mail er svært for mig at nå at svare på, og kan nemt ‘drukne’ eller overses.

Så for at I ikke oplever, at jeg ikke kan kontaktes/ikke svarer, så vil det være en utrolig stor hjælp hvis I kan benytte telefontiden til tidsbestillinger.

Har man akut behov for dyrlæge til en pludseligt syg eller skadet hest, så ring eller læg besked pr sms.

Alle hverdage efter kl 16, samt weekend og helligdage kan man ringe på akutnummeret 69151911, så kommer man automatisk igennem til vagthavende dyrlæge i vagtsamarbejdet Juelsminde, Bryrup, Fredericia og Århus/Højgård Hestepraksis.

På forhånd mange tak💜
Bedste hilsner
Maria

Et lille skriv om hestekærlighed - fra hestedyrlægen.Den grusomme sandhed om træningsmetoder indenfor topsporten har ram...
26/11/2023

Et lille skriv om hestekærlighed - fra hestedyrlægen.

Den grusomme sandhed om træningsmetoder indenfor topsporten har ramt os alle. Dertil kommer et ligeså uforståeligt efterspil, som man i et samfund der har en meget præcis lovgivning omkring dyrevelfærd, kan undre sig umådeligt over.

Jeg føler mig som hestefagperson, hesteejer og dyreven dybt berørt, ked af det og vred. Men jeg tror det værste er frustrationen over, at det synes håbløst, når det lader til at blot man har prestige og penge nok, kan man slippe let om ved hvad som helst.

At bruge dyr som sportsrekvisitter er en svær balance. Når ambitionerne overstiger hensigten for trivslen hos de dyr vi har i vores varetægt, opstår en tingsliggørelse og kynisme, som ingen steder har hjemme når vi har med andre levende væsener at gøre.

Jeg tænker - ret beset, at alle ryttere på et tidspunkt har oplevet en snert af den følelse, hvor man måske overtrådte sin egen etiske grænse for rimelig opførsel overfor sin hest, fordi målet synes vigtigere i et anspændt øjeblik, ved et show, eller konkurrence, eller andre lignende sitiationer.

Og jeg tror det er vigtigt at kigge dybt ind i sig selv, og mærke efter. Hvor går min egen etiske grænse egentligt?
Hvad mener jeg i virkeligheden er rimeligt at udsætte min hest for?

Jeg er stensikker på, at hos 99,99% af alle Jer der læser dette, er hesteholdet og ridningen drevet af passion og kærlighed til hesten, først og fremmest.
Det er det jeg som dyrlæge møder, om end det er til vaccination tirsdag formiddag eller i en sen nattetime i vagten, hvor det handler om liv eller død for en meget syg hest. Det er dét jeg møder: den store kærlighed og omsorgen for hestens ve og vel.

Så hvad kan vi selv gøre, for at sikre en bedre fremtid for hestene i sporten? ‘Jeg er jo ikke toprytter’ og ‘mine børn går jo bare til ridning om onsdagen på den lokale rideklub’. Vi kan jo intet stille op..

JO, det mener jeg vi kan. Alle sammen. For det starter i det små. Jeg mener at alle vi, der er det brede store flertal indenfor hestebrug i dette land, skal stå sammen og sætte barren for, hvad vi vil finde os i på hestenes vejne.

Vi skal beslutte aldrig at give kål på vores egen etik, aldrig gøre noget vi ikke bryder os om, bare fordi træneren siger vi skal, aldrig tillade at vores børn glemmer, at det er levende følende dyr, de har med at gøre.

Jeg mener at vi kan gøre en forskel, hver evig eneste dag, ved at erkende og agere efter vores egen mavefornemmelse og bedste hensigt for vores dyrs glæde og trivsel, og sørge for at vores børn bliver opdraget til det samme.
For det er ud af denne store pulje af nye små ryttere, at spirerne til næste generation af voksne ansvarlige ryttere og trænere på alle niveauer vokser frem.

Lad os stå fast og hjælpe hinanden, vores børn og os selv til et samvær og samarbejde med hestene, der udspringer af vores store glæde og respekt for vore smukke dyr💜



Tak for at læse med og på gensyn derude😊

Venlig hilsen
Maria

28/09/2023

Gødningsprøver Ekstra torsdag 5.oktober🐴🪱

Sidste chance for indlevering af efterårets gødningsprøver er torsdag 5.oktober 2023.

Du kan indlevere prøver på denne dag mellem kl 8 og 18, se tidligere opslag for skemaer og fremgangsmåde.

HUSK:
🐴 Særskilt skema med din underskrift på for heste der ikke er udtaget fra konsum.
🐴 Husk at sætte tydeligt navn på prøveposerne, så navnet ikke sidder inde i posens knude.
🐴 Betaling ved levering, priser og mobile pay nr står på skemaet.

Vh Maria

Lukkedage onsdag 30/8 - fredag 1/9.Grundet konference holder Juelsminde hestepraksis lukket onsdag, torsdag og fredag de...
29/08/2023

Lukkedage onsdag 30/8 - fredag 1/9.

Grundet konference holder Juelsminde hestepraksis lukket onsdag, torsdag og fredag denne uge.

Ved akut behov for dyrlæge ml kl 8-16 disse dage henvises til Højgård hesteklinik i Århus.
I vagten ml kl 16-08 henvises som vanligt til vagthavende dyrlæge på tlf 69151911.

Jeg er tilbage mandag 4.september kl 8, for tidsbestilling mv.

Bedste hilsner
Maria

Skemaer til Gødningsprøver 🐴🪱22.-23. September 2023🌱Obs! Nyt skema til konsumheste!🌱Kunder hos Juelsminde Hestepraksis k...
25/08/2023

Skemaer til Gødningsprøver 🐴🪱
22.-23. September 2023

🌱Obs! Nyt skema til konsumheste!🌱

Kunder hos Juelsminde Hestepraksis kan indlevere gødningsprøver fra deres heste til analyse for indvoldsorm fredag d. 22/9 og lørdag d. 23/9- 23 begge dage i tidsrummet 8-18.
Adresse fremgår af skema.

Anvend skemaerne her, der printes, udfyldes og vedlægges med prøverne.

🌱Har du heste der IKKE er udtaget fra konsum, skal du bruge det nye ‘konsumskema’ til prøver fra disse heste.
Her skal hestens chipnummer og din underskrift ifht tilbageholdelsestid på ormekure anføres🌱

Har du heste der ER udelukket fra konsum kan du benytte det almindelige skema.

Har du begge ‘typer’ heste, kan du enten bruge to forskellige skemaer, eller sætte dem alle på ‘konsumskemaet’.

Din hests konsumstatus fremgår af hestens pas.

☀️Sådan gør du☀️

•Indsaml frisk gødning fra hesten, obs: der skal kun bruges den mængde gødning der svarer til indholdet i en lille tændstikæske.

•Put hver prøve for sig, i en lille plastpose, tryk posen helt tom for luft og bind knude på. Vigtigt at der ikke er luft i prøveposen, så prøven holder sig.

•Anfør tydeligt navn på hesten på posen.

•Print og udfyld skemaet. Anfør det nummer på prøveposerne som svarer til hestenes navne på skemaet.

🌱For heste der ikke er udelukket fra konsum anføres nummer + bogstavet K ved hestens navn på poserne.
Altså “1K Prins” , “2K Musse” osv🌱

Husk at anføre valg af analyse, samt apotek til evt. ormekure.

•Anfør 1 person som indsender.

•Saml alle prøver og skema i en pose. Prøverne opbevares på køl, hvis du ikke kan indlevere med det samme. Prøverne skal helst analyseres indenfor 24 timer!

•Prøverne leveres fredag 22/9 eller lørdag 23/9 mellem kl 8-18.

•Betal SAMLET for alle prøver ved levering, på mobile pay nr 23316.
Anfør navn på den indsender der er anført på skemaet, i tekstfeltet ved mobile pay betalingen. Priser fremgår af skemaet.

•Resultat og kvittering sendes til din anførte mailadresse senest 48 timer efter indlevering. På resultatskemaet står hvilke heste der skal behandles, og med hvilken ormekur.

•Ormekure til de behandlingskrævende heste kan afhentes på dit anførte apotek 1-2 dage efter du har modtaget resultatet.

•Blodorm: Det anbefales at få jeres besætning undersøgt for disse orm. Larvedyrkningen tager 14 dage, og du får direkte svar hvis prøven er POSITIV (dvs hvis der er fundet blodorm) Her aftaler vi behandling og drøfter behandlingsstrategi for besætningen.

Kontakt mig på tlf 28690030 på hverdage ml 8-9 ved spørgsmål til gødningsprøver og analysevalg.

Vh Maria

Tid til Gødningsprøver 🪱🐴 22.-24.september Kunder tilknyttet Juelsminde Hestepraksis kan indlevere gødningsprøver til an...
23/08/2023

Tid til Gødningsprøver 🪱🐴 22.-24.september

Kunder tilknyttet Juelsminde Hestepraksis kan indlevere gødningsprøver til analyse for indvoldsorm 22.-24.september.

Nærmere info samt skema til indlevering følger snarest, så hold øje med opdateringer sidst på ugen her på siden!

Hvis du synes gødningsprøverne falder lidt tidligere end normalt, så har du helt ret!
Nyere forskning viser nemlig, at der er fordele i at analysere for indvoldsorm tidligere på sensommeren end vi hidtil har gjort.

Derfor er datoen for ‘efterårs gødningsprøver’ i år rykket ca en måned frem, og jeg holder løbende øje med om kommende forskningsdata viser, at vi skal rykke tidspunktet endnu længere frem til næste år.

Ved at vi holder os opdaterede og følger nyeste forskning, kan vi undgå udenlandske tilstande med stor parasitbelastning og problemer med resistens for ormemidlerne.

Jeg vil slutteligt herfra gerne sige TAK til alle Jer hesteejere og staldansvarlige for, at I er mega gode til at få analyseret for orm hos Jeres heste, og således er med til at holde en høj standard og holde ormebelastningen nede blandt hestene i vores område!
💜

Juelsminde Hestepraksis holder lukket onsdag 30/8-fredag 1/9 pga konference.Ved akut behov for dyrlæge disse dage henvis...
18/08/2023

Juelsminde Hestepraksis holder lukket onsdag 30/8-fredag 1/9 pga konference.

Ved akut behov for dyrlæge disse dage henvises til Højgård hesteklinik Århus.

Sokke og jeg ønsker Jer alle en dejlig weekend💜

Husk at få fjernet engbrandbæger fra markerne. Planten er giftig for heste, og kommer den i hø eller wrap, kan det være ...
30/07/2023

Husk at få fjernet engbrandbæger fra markerne. Planten er giftig for heste, og kommer den i hø eller wrap, kan det være svært for hestene at sortere den fra.
De fleste heste vil helst ikke spise den friske plante, men tilfælde er set hvor nogle heste spiser dem.

På dette tidspunkt af året begynder engbrandbæger at sætte frø. De små lette frø spredes nemt i vinden mellem marker og fra vejkanter mv.

Riv hele planten op med rod, og kom den straks i en plastpose eller anden lukket beholder.
Smides planten udenfor, vil den stadig producere frø der spredes.

Lad os hjælpe hinanden med at holde engbrandbæger nede, for hestenes skyld😊

Bedste hilsner
Maria

(Foto:Miljøstyrelsen)

Ferie i uge 26😊Jeg holder ferielukket fra tirsdag 27/6-fredag 30/6. Ved akut syge heste i dagtimerne henvises til Højgaa...
22/06/2023

Ferie i uge 26😊

Jeg holder ferielukket fra tirsdag 27/6-fredag 30/6.
Ved akut syge heste i dagtimerne henvises til Højgaard Århus tlf 75801999, og som vanligt i vagten (kl 16-08 samt weekend) til vagthavende dyrlæge på tlf 69151911.

Kh Maria

18/06/2023

Forebyg kolik i varmen🤗

Her i weekend vagten er der en del koliktilfælde, så husk at sørge for at hestene får nok at drikke, og har fri adgang til saltsliksten.

Nogle heste kan fint selv regulere sig, andre glemmer tilsyneladende at få væske nok, og det kan give forstoppelse..

En billig lokkende ‘læskedrik’ kan være vand med æblestykker eller æblejuice, eller som her en tynd suppe af opblødte roepiller.

Her er det mine to konik-hingste der læsker sig i varmen med roepilleslask😄

God søndag til Jer alle💜

Hvad f…? Skal min hest nu vaccineres.. igen?😳- En kærlig hilsen fra dyrlægen - og ‘lidt’ om vaccinationer🤗Heste vacciner...
02/06/2023

Hvad f…? Skal min hest nu vaccineres.. igen?😳

- En kærlig hilsen fra dyrlægen - og ‘lidt’ om vaccinationer🤗

Heste vaccineres almindeligvis mod influenza og stivkrampe.
Vaccinations programmet er tilrettelagt efter producentens forskrifter for at vaccinen virker, og skal overholdes for at hesten kan starte stævner oa hvor gyldig vaccination er påkrævet.

Man kan også vaccinere hesten mod herpesvirus 1-4, som har været den ‘nye spiller på banen’ i nogle år nu, og givet anledning til kedelige sygdomsudbrud, aborter og dødsfald. Altså en god idé, for heste der kommer meget i byen.

Influenza og stivkrampe findes i samme vaccine (den almindelige årlige vaccination) mens herpes-vaccinen er en særskilt og lidt dyrere vaccine.

Dertil kommer (ak!) at det i bund og grund er reglen, at hesten skal vaccineres med den samme vaccine (altså samme vaccineprodukt/mærke) hele vejen igennem.
Ellers skal den startes forfra i en basis vaccination, altså om igen, med det andet mærke.

Det er svært at overholde for hesteejere, og ofte ikke nævnt af dyrlægen, men er faktisk en regel fra ‘øverste sted’.
Dvs dyrlægernes ‘overchef’ EU og kontrolleres af vores ‘mellemchef’ den danske fødevarestyrelse.

Ja. Der er uendeligt mange dejlige regler som vi -både hestedyrlæger og hesteejere, kæmper for at overholde. Om disse vaccinations-mærker så reelt bliver kontrolleret i hestenes pas kan man så gisne om. Men des uagtet så er det sådan.

Som regel er det dog ikke så svært. Som dyrlæge vælger man jo det bedste og mest opdaterede og sikre vaccinationsprodukt, og kører gerne med det, i tid og evighed. Det betyder at ens kunders heste vaccineres med det samme mærke, og så er der ingen ko på isen for nogen.

Vaccinationsreglerne er dog generelt og uagtet mærke som flg:
1. og 2. basis gives med 21-92 dages mellemrum. Booster gives 5-6 mdr efter 2. basis, herefter revaccination årligt med max 365 dages mellemrum.
Misses en vaccine er det forfra med basisvaccination.

Den hysterisk dygtige og vakse hesteejer er et godt stykke forud, og får bestilt vaccination i god tid, gerne 1-4 uger før.
Det er mange rigtig gode til!👍

De fleste synes også det er fint at få det årlige sundhedstjek og snak om hestens trivsel osv, som hører med til vaccinationen.
Her er det om at få stillet alle sine spørgsmål, få kigget på dit og dat, dyrlægen er der jo af samme årsag, for at sørge for tryghed og trivsel for dig og din hest.

Nogle hesteejere, hvis heste aldrig skal starte stævne og aldrig kommer i kontakt med andre end sine vante staldkammerater, vælger helt at undlade vaccination.
Og det er helt fint, hvis hesten ikke skal nogen steder.
Dog er hesten stadig super følsom overfor stivkrampe (der kan opstå ved sår og anden infektion) så derfor er det alligevel en god ide at have hesten vaccineret mod dette.

Vælger man ikke at vaccinere, skal man huske at oplyse til dyrlægen, ved akut skade, at hesten ikke er vaccineret mod stivkrampe.
I dette tilfælde giver dyrlægen så hesten stivkrampe-antiserum, for at forhindre at stivkrampe udvikler sig. Stivkrampe er, skal lige nævnes, sådan ca den værste måde at dø på, for alle væsner, og heste er desværre i særskilt stor risiko, og mere følsomme for det.

Store fejltagelser i forbindelse med vaccination.
Ja der knytter sig desværre et par fejl-40 omkring vaccinationer, så vi tager den lige med her.

1) Første fejl er at tro at dyrlægen husker ens hests årlige vaccine for en..
Big mistake, desværre. Dyrlæger er småsenile fortravlede mennesker, med meget lidt RAM på harddisken.
Vi husker ikke 170.000 hestes individuelle vaccinationsprogrammer, sorry😔
Du må selv holde styr på det, smide datoer i kalenderen og sætte de gule post-it sedler op hvor du ikke kan undgå at se dem. En stor papkalender i stalden kan ofte være en god hjælp!
-Jeg har selv sådan en, og den har vist reddet mig et par gange🫣

2) fejl nr 2 er at tro, at dyrlægen vil, kan og må ‘tilbagedatere’ datoen for dig, så du undgår at skulle basis vaccinere forfra når du har glemt at bestille vaccination.
Det må vi ikke.
Som i: det må vi altså IKKE!

Det er slet og ret dokumentfalsk, piv ulovligt, og sætter vores autorisation og integritet på spil.

Vi og I har brug for pålidelige dyrlæger, hvor man kan stole på at det de skriver også er rigtigt.
Også datoer. Og fund ved handelsundersøgelser. Og doser på medicin. Osv osv.
Hvem gider ende i en retsag med en hest en dag som man havde vundet, hvis bare ens dyrlæge var en af dem man kunne stole på..

Det nytter altså ikke noget at blive pigesur på dyrlægen, selvom det selvfølgelig virker latterligt og banalt.
Det er jo bare en skide dato.
Men vi må altså ikke.
Det er altså om igen, og så må man have gang i kalenderen og de gule post-it på køleskabet. Eller pap-udgaven i sadelrummet.

3) At tro at det er okay at dyrlægen vaccinerer hesten uden at undersøge dens sundhedstilstand. Nej! Her har du som hesteejer naturligvis krav på at dyrlægen står til rådighed for ordentlig undersøgelse og rådgivning ved vores besøg. Og det vil vi gerne!
Vaccinationen er en god lejlighed til at få lavet et tjek op på hesten, som minimum at få tjekket for infektion, hævede lymfeknuder, betydelige sår, luftvejsproblemer, osv. Måske skal hestens tænder også lige tjekkes, eller foderstanden vurderes. Så spørg løs! Vi er der for det samme😊

Har du nogen spørgsmål til vaccination, så ring endelig (tlf tid er hverdage ml 8-9 tlf 28690030)

Og husk at hvis du/I har flere heste til vaccination samtidigt, des billigere bliver det, og så kan man også hjælpes med at huske det til næste år😊

Slutteligt her fra dyrlægen:
Tak for at I overordnet set bare er verdens bedste hesteejere, med styr på det - også på det med vaccinationerne.

Bedste hilsner og ønsker om en dejlig weekend!
Kh Maria💜

Tandpleje af den ældre hest💜Når man har været god til at vedligeholde sin hests tænder med regelmæssig dyrlægetjek og ta...
29/04/2023

Tandpleje af den ældre hest💜

Når man har været god til at vedligeholde sin hests tænder med regelmæssig dyrlægetjek og tandraspning kan man glæde sig over, at det øger muligheden for længere holdbarhed af tænderne i hestens alderdom.

Ved ældre heste er tænderne slidte, og på et tidspunkt er der ikke meget tand tilbage.
Så øges risikoen for karies eller løse og knækkede tænder.
Når tænderne er velholdte ved regelmæssig tandraspning, kan man undgå at tænderne knækker som følge af en forkert bidstilling og forkert overbelastning af tænderne.

De slidte tænder er dog ofte også mere udsatte for feks karies, altså slet og ret ‘huller i tænderne’.

Nogle heste viser tydelige tegn på gene af huller i kindtænderne, mens andre mere seje heste ‘bider ubehaget i sig’.

Ofte kan man dog se at hesten begynder at spise anderledes, spilder foder/høtotter ud af munden, og at der er en grim lugt fra mundhulen.

Her er et billede af en ældre hest, med hul i sin forreste kindtand. Hesten er ellers holdt med regelmæssig tandraspning, og har ganske fine tænder. Karies angrebet kunne ikke undgåes, men det kan opdages i tide.

Røntgen og grundig undersøgelse af tanden vil afgøre, om tanden kan reddes med en fyldning, eller om den skal trækkes ud.

Prognosen for hesten i begge tilfælde er som regel rigtig god. Hesten kan sagtens sidenhen spise osv selvom den mangler nogle af sine kindtænder, og stadig gå en fin alderdom i møde.

Selvom man ikke synes at hesten har vist tydelige smerter fra sådan en tand, oplever ejeren ofte at hesten liver helt op når tanden bliver behandlet eller fjernet, virker mere glad og præsterer bedre end før, under ridning eller andet arbejde.

Rigtig god weekend
Vh Maria

Tandraspning af den unge hest?Der hersker bred enighed om, at hesten bør få undersøgt (og ofte raspet) sine tænder først...
27/04/2023

Tandraspning af den unge hest?
Der hersker bred enighed om, at hesten bør få undersøgt (og ofte raspet) sine tænder første gang inden tilridning eller ved 3-års alderen.

Men ret beset kan der her allerede være opstået problemer, som kunne forebygges!

Vi er mange hestedyrlæger der anbefaler at også de unge plage får tjekket tænderne, så man allerede ved 1- og 2-års alder kan spotte og forhindre seriøse problemer i mundhulen.

Her ses mundhulen fra en knap 3 års hoppe med vægttab over længere tid, nedsat ædelyst og ændret ædeadfærd. Bagerst ses en dyb flænge i kinden, forårsaget af en skarp tandspids på den bagerste kindtand.

Så snart tandspidsen er filet af, vil såret hele op igen, men der er ingen tvivl om at den smerte som hesten har gået med igennem længere tid kunne være undgået, ved at tænderne var blevet tjekket og ordnet længe før.

Jeg oplever generelt at mine klienter er mega obs på deres hestes trivsel, også hvad angår tænder.
Men jeg vil gerne opfordre til at vi i fællesskab - både hesteejere og dyrlæger, bliver bedre til også at være over de unge hestes tænder💜

Kære hesteejere Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose alle de der indleverede gødningsprøver, for timelig indlev...
05/04/2023

Kære hesteejere
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose alle de der indleverede gødningsprøver, for timelig indlevering og fint pakkede prøver. Tak for det, det var med til at gøre ‘lortearbejdet’ rigtig effektivt👍

Der var et lidt højere antal heste med bændelorm end vanligt, men ellers var ægtallene for de almindelige orm generelt ret lave og fornuftige.
Om knap 2 uger har vi svar på larvedyrkningerne for blodorm, og jeg håber at niveauet her som vanligt er lavt.
Jeg kontakter Jer direkte hvis der findes blodorm i Jeres prøver, for de som har bestilt denne analyse, så behandling kan iværksættes i besætningen.

På baggrund af niveauet på bændelorm vil jeg til efteråret anbefale at alle så vidt muligt får undersøgt deres besætninger for bændelorm.

Nu er der påskeferie og jeg ønsker Jer alle en dejlig påske sammen med jeres to- og firbenede familie🤗

Husk at ved akut behov for dyrlæge her i påsken kontaktes vagthavende dyrlæge direkte på tlf 69151911.

God påske💜
kh Maria

Husk gødningsprøver 31/3-1/4 🐎Det er skønt at nyde den tidlige forårssol sammen med sin bedste hesteven😄Men husk at få i...
20/03/2023

Husk gødningsprøver 31/3-1/4 🐎

Det er skønt at nyde den tidlige forårssol sammen med sin bedste hesteven😄

Men husk at få indleveret gødningsprøver, så din hest kan blive behandlet, hvis den har orm.

Jeg modtager gødningsprøver til analyse d.31/3 og 1/4 i tidsrummet kl 8-18, se nærmere info i opslag fra 7.februar😊

Vh Maria

Gødningsprøver forår 2023 🐴🪱Kunder hos Juelsminde hestepraksis kan indlevere gødningsprøver fra deres heste til analyse ...
07/02/2023

Gødningsprøver forår 2023 🐴🪱

Kunder hos Juelsminde hestepraksis kan indlevere gødningsprøver fra deres heste til analyse for indvoldsorm fredag d. 31/3 og lørdag d. 1/4-23 begge dage i tidsrummet 8-18.

Anvend skemaet her, der printes, udfyldes og vedlægges med prøverne.

Sådan gør du:

•Indsaml frisk gødning fra hesten, obs: der skal kun bruges den mængde gødning der svarer til indholdet i en lille tændstikæske.

•Put hver prøve for sig, i en lille plastpose, tryk posen helt tom for luft og bind knude på. Vigtigt at der ikke er luft i prøveposen, så prøven holder sig.

•Anfør tydeligt navn på hesten på posen.

•Print og udfyld skemaet. Anfør det nummer på prøveposerne som svarer til hestenes navne på skemaet. Husk at anføre valg af analyse, samt apotek til evt. ormekure.

•Anfør 1 person som indsender.

•Saml alle prøver og skema i en pose. Prøverne opbevares på køl, hvis du ikke kan indlevere med det samme. Prøverne leveres indenfor 24 timer, på adressen på skemaet.

•Prøverne leveres fredag 31/3 eller lørdag 1/4 mellem kl 8-18.

•Betal samlet for alle prøver, ved levering på mobile pay nr 23316.
Anfør navn på den indsender der er anført på skemaet, i tekstfeltet ved mobile pay betalingen. Priser fremgår af skemaet.

•Resultat og kvittering sendes til din anførte mailadresse senest 48 timer efter indlevering.

•Ormekure til de behandlingskrævende heste kan afhentes på dit anførte apotek 1-2 dage efter du har modtaget resultatet.

•OBS jeg kører tilbud på larvedyrkning for blodorm (75kr pr prøve) Det anbefales at få jeres besætning undersøgt for disse orm. Larvedyrkningen tager 14 dage, og du får direkte svar hvis prøven er POSITIV (dvs hvis der er fundet blodorm) Her aftaler vi behandling og drøfter behandlingsstrategi for besætningen.

Kontakt mig på tlf 28690030 på hverdage ml 8-9 ved spørgsmål til gødningsprøver og analysevalg.

Vh Maria

Adresse

Hedensted
7130

Telefon

28690030

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Juelsminde Hestepraksis v/dyrlæge Maria Nørgaard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Videoer

Del

Type


Andre Dyrlæger i Hedensted

Vis Alle

Du vil måske også kunne lide