Dyrlægegruppen Laugø Aps

Dyrlægegruppen Laugø Aps Vores målsætning er at fremstå som en kvalitetsbevidst dyrlægeklinik med et højt serviceniveau og tilfredse kunder.

Vi foretager undersøgelser og behandlinger af heste og kæledyr samt produktionsdyr. For at vedligeholde et højt fagligt niveau deltager alle dyrlæger løbende i efteruddannelse i både ind- og udland. Vi har en moderne udstyret hesteklinik, der med rummelige og lyse bokse, store folde og dygtigt personale kan give din hest de helt rigtige rammer. Endvidere har vi en hyggelig klinik for kæledyr, hvor

vi foretager konsultationer og operationer. Vi foretager også hjemmebesøg til din hund eller kat. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside: www.dyrlaege-gruppen.dk

Telefontid:
Dyrlægerne træffes hverdage 8-9
Tidsbestilling samt øvrige forespørgsler 9 – 17
Tlf. 70 20 40 18

Mail: [email protected]

Dyrlægegruppen Laugø ApS
Laugøvej 11
3200 Helsinge

31/12/2024
31/12/2024

På grund af sygdom hos vagthavende dyrlæge for kæledyrene i dag (nytårsaftensdag), er vi nødt til at henvise til Københavns Dyrehospital på vores telefon.

Du bliver automatisk viderestillet, når du ringer på 70204018.

Vi beklager den eventuelle ulejlighed 😒og ønsker alle et godt nytår.

Trækning af vinderne af 4. og sidste adventsquiz for i år.Tak for de mange rigtige svar og små kommentarer og jeres stor...
23/12/2024

Trækning af vinderne af 4. og sidste adventsquiz for i år.

Tak for de mange rigtige svar og små kommentarer og jeres store entusiasme for vores årlige quiz.
Det gav åbenbart ikke de store problemer, at finde Santa Klavs blandt de ansatte inde på vores nye hjemmeside😉

Ugens vindere blev:

Karin Laursen

Lene Kjeldsen

Niels Winther

Lisa Carina Nielsen

Stort til lykke. Der ligger en gave klar til jeres dyr på klinikken. Vi glæder os til, I kommer forbi.

Dyrlægegruppen Laugø ønsker jer alle en rigtig glædelig og sygdomsfri jul

🎄Så blev det tid til 4. og sidste adventsquiz 🎄Vi udlodder hver uge op til juleaften en gave til enten din  hund,  kat e...
20/12/2024

🎄Så blev det tid til 4. og sidste adventsquiz 🎄

Vi udlodder hver uge op til juleaften en gave til enten din hund, kat eller hest.

Hver fredag starter vi en ny adventskonkurrence og vinderen trækkes 1. mandag efter hver advent.

Vinderen bliver trukket mellem de rigtige svar på ugens spørgsmål.

Vi har netop lanceret vores helt nye hjemmeside:

www.dyrlaege-gruppen.dk

Gå ind på hjemmesiden og find svaret på denne uges spørgsmål? Tag gerne et kig rundt, når nu du alligevel er derinde…

Vi har tilsyneladende ansat en sæsonarbejder! Hvad er navnet på denne sæsonarbejder, som kun arbejder her i december måned😉😄?

Skriv dit svar i kommentarfeltet i dette opslag og skriv samtidig, om du ønsker dig en gave til hest, hund eller kat. Husk at kommentere i selve opslaget.

Vi bliver rigtig glade, hvis du også vil "like" og dele konkurrencen eller bare fortælle om den til andre👍

Vinderne trækkes mandag d. 23.12.2024 og offentliggøres her på vores side.

Trækning af vinderne af 3. adventsquiz Tak for de mange rigtige svar og kommentarer. Vi beklager, at FB syntes, at der v...
16/12/2024

Trækning af vinderne af 3. adventsquiz

Tak for de mange rigtige svar og kommentarer.
Vi beklager, at FB syntes, at der var tale om voldeligt eller "udpenslet" indhold!!!😟 Der var jo bare tale om sår på hesteben og den efterfølgende heling, men det var åbenbart ikke for sarte sjæle.....

Tak til alle jer, der alligevel vågede pelsen og bad om at få lov til at se billederne.

Hav styrken og se på den fine heling af såret, som er på billederne i dag - hvis de nu også er omfattet af FB´s cencur

Det rigtige svar var nr. 1. – 3 måneder, hvilket må siges at være ret hurtigt for en hest på 24 år.

Ugens vindere blev:

Julie Markussen

Annegrethe Tilsbæk

Ingborg Holm

Mette Schønberg

Stort til lykke. Der ligger en gave klar til jeres dyr på klinikken. Vi glæder os til, I kommer forbi.

Læg på billederne mærke til, at vævsdefekten langsomt udfyldes af granulationsvævet, som herefter tillader indvækst af ny hud ovenpå (epithelialisering). Indvækst af ny hud foregår med en hastighed på kun 1-2 mm. fra hver side om ugen!!

Der er især 3 faktorer, der hæmmer sårheling:

1. Infektion
2. Bevægelse af sårkanterne.
3. Dårlig blodforsyning

Og lige præcis hvor er der størst mulighed for at opnå disse uheldige vilkår?

På hestens ben under forknæ og under has😲

Derfor kan sår i netop disse områder have endog meget lang ophelingstid.

🎄3. Adventsquiz 🎄Vi udlodder hver uge op til juleaften en gave til enten din  hund,  kat eller  hest. Hver fredag starte...
13/12/2024

🎄3. Adventsquiz 🎄

Vi udlodder hver uge op til juleaften en gave til enten din hund, kat eller hest.

Hver fredag starter vi en ny adventskonkurrence og vinderen trækkes 1. mandag efter hver advent.

Vinderen bliver trukket mellem de rigtige svar på ugens spørgsmål.

En hest er kommet til skade på folden på sit ene bagben og har pådraget sig et ret stort sår bagpå piben lige over kodeleddet.

Uheldigvis opdages såret først lidt for sent, så muligheden for at suturere såret er desværre passeret. Hvis der går mere end 6-8 timer fra såret er opstået, så vil der uden behandling allerede være infektion i såret, og så nytter det ikke at sy såret sammen, da det med stor sikkerhed bare vil springe op igen efter et par dage pga. betændelse (inflammation).

Hestens inflammationsrespons på et traume er ret udtalt i forhold til os mennesker, så når et sår væsker hos en hest, så er man ikke i tvivl.

Sårheling hos heste går normalt igennem 3 faser med flydende (😄) overgang:

1 fase er inflammationsfasen eller renselsesfasen, hvor hesten forsøger at rense sår for snavs, bakterier, dødt og beskadiget væv. Denne fase starter umiddelbart efter skaden er opstået og er karakteriseret ved varme, hævelse, rødme og sekretion (væskedannelse).

2. fase er granulationsfasen eller nydannelsesfasen. Her begynder sårhelingen for alvor at tage fart. Der kommer en masse nye små blodkar, der medbringer reservedele til at genopbygge med. Helt karakteristisk er hestens arvæv (granulationsvæv) der er højrødt og som meget let bløder ved den mindste berøring

3. fase er arvævsfasen (modningsfasen). Her styrkes den nydannede hud, som vokser ind over granulationsvævet og det dannede ar modnes, så styrken langsomt tiltager.

Afhængig af sårets karakter, så kan sådanne ovennævnte helingsfaser tage rigtig lang tid, og dyrlægens og ejerens opgave består i at understøtte de enkelte sårhelingsfaser med korrekt behandling og forbindingsvalg.

Spørgsmålet til 3. adventsquiz:

Hvor lang tid tog helingen af såret, som kan ses på billederne?

1. 3 måneder

2. 4 måneder

3. 5 måneder

Skriv dit svar i kommentarfeltet i dette opslag og skriv samtidig, om du ønsker dig en gave til hest, hund eller kat. Husk at kommentere i selve opslaget og ikke under billedet

Vi bliver rigtig glade, hvis du også vil "like" og dele konkurrencen eller bare fortælle om den til andre👍

Vinderne trækkes mandag d. 16.12.2024 og offentliggøres her på vores side.

Trækning af vinderne af 2. adventsquiz Tak for de mange rigtige svar og små kommentarer Det rigtige svar var nr. 2 – Høs...
09/12/2024

Trækning af vinderne af 2. adventsquiz

Tak for de mange rigtige svar og små kommentarer

Det rigtige svar var nr. 2 – Høstmider – også kendt som græsmider eller efterårsmider.

Ugens vindere blev:

Saga Veibel

Pia Klug

Bibi Venning

Tina Heymann Ørsted

Stort til lykke. Der ligger en gave klar til jeres dyr på klinikken. Vi glæder os til, I kommer forbi.

Det er bestemt ikke særlig hyppigt, at katte bliver udsat for angreb af disse mider, men derimod ser vi det oftest hos hunde.

Ligesom flåter, så venter disse unge græsmide-larver i græsset på, at en vært kommer forbi.
De sætter sig så fast på værten og her foretrækker de mere tyndhudede områder af huden som f.eks. pungen (på vores billede), lyske eller mellem tæerne.
De skal nemlig ”bide” igennem huden for at få deres næring, som er blod og lymfe, og så kan man jo lige så godt vælge der, hvor huden er tyndest.

Miderne er kun 0,2 – 0,3 mm. store med 6 ben og overses derfor ofte. Finder man dem, er det som små orange prikker, og hvis man så lægger en af dem under mikroskopet, så ser de ud som på billedet.

De kan give anledning til kløe i forbindelse med deres bid, så man skal lige være opmærksom på dette hos hunde eller katte, der slikker og klør sig meget i efterårsmånederne.
Græsmidelarverne opholder sig kun kort tid (dage) på værtsdyret før de falder af igen og behandling behøver ikke være nødvendigt. Almindelig flåtmedicin dræber også græsmider.

🎄2. Adventsquiz 🎄Vi udlodder hver uge op til juleaften en gave til enten din  hund,  kat eller  hest. Hver fredag starte...
06/12/2024

🎄2. Adventsquiz 🎄

Vi udlodder hver uge op til juleaften en gave til enten din hund, kat eller hest.

Hver fredag starter vi en ny adventskonkurrence, og vinderen trækkes 1. mandag efter hver advent.

Vinderen 🏆 bliver trukket mellem de rigtige svar på ugens spørgsmål?

En ung hankat kommer til kastration på klinikken. Da vi er ved at klargøre til indgrebet og får fjernet pelsen, ses dette

Hvad pokker kan det mon være?

1. Punktvis albinisme (små knopper uden farve)
2. Høstmider
3. Flåter

Skriv dit svar i kommentarfeltet i dette opslag og skriv samtidig, om du ønsker dig en gave til hest, hund eller kat. Husk at kommentere i selve opslaget og ikke under billedet

Vi bliver rigtig glade, hvis du også vil "like" og dele konkurrencen eller bare fortælle om den til andre👍

Vinderne trækkes mandag d. 09.12.2024 og offentliggøres her på vores side.

02/12/2024

Trækning af vinderen af 1. adventsquiz

Tak for de mange rigtige svar og små kommentarer

Det rigtige svar var nr. 1 - Dermatophilose

Ugens vindere blev:

Eva Lüchau

Susanne Bro Lundgren

Stort til lykke. Der ligger en gave klar til jeres dyr på klinikken. Vi glæder os til, I kommer forbi.

Dermatophilose kaldes også for regneksem, da lidelsen især optræder i vådt og fugtigt vejr, men den kan også ses en knastør sommer, så ingen regel uden undtagelser.
Navnet refererer til den jordbakterie, som er årsag til infektionen. Bakterien hedder nemlig Dermatophilus Congolensis. Derma (græsk) refererer til hud og philos (græsk) betyder glad for eller elsker– altså en bakterie, der er glad for hud!!

Dermatophilus bakterien kan også give muk (hudbetændelse i kodebøjningen) og man taler derfor om en lemmeform og en kropsform. I vores quiz var der kun tale om forandringer på kroppen.
Behandlingen består i vask med desinficerende shampoo og i hårdnakkede tilfælde kan også længerevarende antibiotikabehandling komme på tale. Og så tålmodighed – lidelsen er 6 – 12 uger om selv at hele op og efterlader som regel hesten immun overfor sygdommen.

Hold øje med næste quiz på fredag....

HO HO HO – Tænk – nu er det allerede så tæt på jul, at der kommer endnu en runde med vores adventsquizzer?🙀🙀Vi udlodder ...
29/11/2024

HO HO HO – Tænk – nu er det allerede så tæt på jul, at der kommer endnu en runde med vores adventsquizzer?🙀🙀

Vi udlodder hver uge op til juleaften en gave til enten din hund, kat eller hest.

Hver fredag op til advent starter vi en ny adventskonkurrence.
Vinderen trækkes 1. mandag efter hver advent.

Puds brillerne og sæt dig godt til rette og prøv at gæt med😉

Vinderen 🏆bliver trukket mellem de rigtige svar på ugens spørgsmål:

Hvad kunne det være for en almindelig hudlidelse, vi ser på billederne?

1. Dermatophilose
2. Ringorm
3. Equine papillomer (unghestevorter)

Bonusinfo:
Der er tale om samme hudlidelse og de angrebne heste var mellem 4 og 13 år. Når man mærker på den angrebne hud, føles det som lidt faste knopper og når man trækker i hårene, så trækkes de ofte af, hvor alle hårene er samlet af en sårskorpe i den ene ende, så det måske lidt ligner en "pensel".
Den underliggende hud er ofte rød og øm. Der er normalt ikke kløe.

Skriv dit svar i kommentarfeltet i dette opslag og skriv samtidig, om du ønsker dig en gave til hest, hund eller kat. Husk at kommentere i selve opslaget og ikke under billedet

Vi bliver rigtig glade, hvis du også vil "like" og dele konkurrencen eller bare fortælle om den til andre👍

Vinderen trækkes mandag d. 02.12.2024 og offentliggøres her på vores side.

HO HO HO – Tænk – nu er det allerede så tæt på jul, at der på fredag kommer endnu en runde med vores adventsquizzer?🙀🙀Ho...
26/11/2024

HO HO HO – Tænk – nu er det allerede så tæt på jul, at der på fredag kommer endnu en runde med vores adventsquizzer?🙀🙀

Hold øje med os på Facebook - Det er lige om lidt...

Vi håber du har lyst til at lege med, og måske vinder du en af julegaverne til din hund, kat eller hest.

14/10/2024

Dyrlægegruppen Laugø søger klinikassistent

Har du lyst til at arbejde på en dyreklinik som klinikassistent? Så er det måske dig vi leder efter.
Vi har brug for ekstra arbejdskraft til vores travle klinik på landet.
Den nyoprettede stilling er på 30 timer ugentlig med 1 ugentlig fridag.

Vi forestiller os at du:
Er imødekommende
Har god kundekontakt – hos os er god service og tid til kunde og dyr i højsædet
Er opsat på at lære
Har lyst til at arbejde med alle de opgaver, der er på en dyreklinik med både heste og kæledyr
Har ordenssans og et godt blik for hygiejne og rengøring
Har lyst til at være en del af vores team på 5 dyrlæger, snart 4 klinikassistenter samt 2 dyrlægestuderende

Vi er en hyggelig blandet praksis med kæledyrsklinik, hesteklinik samt udkørende dyrlægepraksis til både heste, landbrugsdyr og hjemmebesøg til hund og kat.

Ansøgningsfrist snarest

Se mere på Facebook : Dyrlægegruppen Laugø ApS - https://www.facebook.com/profile.php?id=100063798273551

eller vores hjemmeside : https://www.dyrlaege-gruppen.dk/

Send din ansøgning til : [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig

Dyrlægegruppen Laugø
Laugøvej 11, 3200 Helsinge
70 20 40 18

(🐴 GØDNINGSPRØVER - TILBUD I UGE 42 OG UGE 46🐴Nu er det tid til undersøgelse for indvoldsorm i din hest efter en god, fu...
11/10/2024

(🐴 GØDNINGSPRØVER - TILBUD I UGE 42 OG UGE 46🐴

Nu er det tid til undersøgelse for indvoldsorm i din hest efter en god, fugtig og lang græsningssæson.

I lighed med de forrige år har vi et godt tilbud på gødningsprøver til dig i uge 42 og igen i uge 46:

Mandag d. 14. oktober - fredag d. 18. oktober (mandag og tirsdag er desværre booket helt op nu)

Torsdag d. 14. november + fredag d. 15. november

Kom med dine prøver og få lavet en standard gødningsprøve-undersøgelse (tælling af strongylideæg pr. gram - EPG).

Vi beder om, at prøverne er udtaget så friske som muligt (gerne en lille håndfuld) og afleveres i en lufttom pose med navn på hesten og ejer udenpå - gerne letlæseligt (ikke lige i knuden på posen)

De nyeste anbefalinger går på, at øge antallet af larvedyrkninger i de enkelte hestehold, og ideelt set på alle gødningsprøver 😲 for at øge chancen for at finde heste inficeret med blodorm.
Findes blot en hest inficeret, så skal hele flokken i hesteholdet behandles. Så vores anbefaling går på at lave så mange larvedyrkninger for blodorm som muligt for at finde de inficerede hesteflokke.

Det anbefales ligeledes at undersøge for bændelorm her om efteråret efter en afsluttet græsningssæson.

Priserne i vores tilbudsuger er:

Almindelig EPG -140,-
Larvedyrkning for blodorm - 195,-
Specialundersøgelse for bændelorm - 315,-
Pakke med alle 3 tests - 600,-

For at koordinere undersøgelserne af prøverne i vores laboratorie er det nødvendigt, at du ringer i forvejen på 70 20 40 18 og aftaler, hvilken dag, der passer bedst med vores bemanding i laboratoriet. Vi kan desværre ikke modtage bestillinger på gødningsprøver på mail. Det er ligeledes vigtigt, at du specificerer, hvilke tests, du ønsker vi skal lave på din hests gødningsprøve.

Heste, der har behov for en ormekur nu, bliver behandlet med et bredspektret ormemiddel, der både dræber de almindelige rundorm og bændelorm.

Der er netop kommet nye danske anbefalinger til hesteejere, så er du interesseret i at få "viden om hestens indvoldsorm" og strategier så kig på nedenstående link

https://www.ddd.dk/media/11343/viden-om-hestens-indvoldsorm-sept-2024.pdf

Vi er klar i laboratoriet i uge 42 & 46 og glæder os til at se Jer

🐴 GØDNINGSPRØVER - TILBUD I UGE 42 OG UGE 46🐴Nu er det tid til undersøgelse for indvoldsorm i din hest efter en god, fug...
04/10/2024

🐴 GØDNINGSPRØVER - TILBUD I UGE 42 OG UGE 46🐴

Nu er det tid til undersøgelse for indvoldsorm i din hest efter en god, fugtig og lang græsningssæson.

I lighed med de forrige år har vi et godt tilbud på gødningsprøver til dig i uge 42 og igen i uge 46:

Mandag d. 14. oktober - fredag d. 18. oktober

Torsdag d. 14. november + fredag d. 15. november

Kom med dine prøver og få lavet en standard gødningsprøve-undersøgelse (tælling af strongylideæg pr. gram - EPG).

Vi beder om, at prøverne er udtaget så friske som muligt (gerne en lille håndfuld) og afleveres i en lufttom pose med navn på hesten og ejer udenpå - gerne letlæseligt (ikke lige i knuden på posen)

De nyeste anbefalinger går på, at øge antallet af larvedyrkninger i de enkelte hestehold, og ideelt set på alle gødningsprøver 😲 for at øge chancen for at finde heste inficeret med blodorm.
Findes blot en hest inficeret, så skal hele flokken i hesteholdet behandles. Så vores anbefaling går på at lave så mange larvedyrkninger for blodorm som muligt for at finde de inficerede hesteflokke.

Det anbefales ligeledes at undersøge for bændelorm her om efteråret efter en afsluttet græsningssæson.

Priserne i vores tilbudsuger er:

Almindelig EPG -140,-
Larvedyrkning for blodorm - 195,-
Specialundersøgelse for bændelorm - 315,-
Pakke med alle 3 tests - 600,-

For at koordinere undersøgelserne af prøverne i vores laboratorie er det nødvendigt, at du ringer i forvejen på 70 20 40 18 og aftaler, hvilken dag, der passer bedst med vores bemanding i laboratoriet. Vi kan desværre ikke modtage bestillinger på gødningsprøver på mail. Det er ligeledes vigtigt, at du specificerer, hvilke tests, du ønsker vi skal lave på din hests gødningsprøve.

Heste, der har behov for en ormekur nu, bliver behandlet med et bredspektret ormemiddel, der både dræber de almindelige rundorm og bændelorm.

Der er netop kommet nye danske anbefalinger til hesteejere, så er du interesseret i at få "viden om hestens indvoldsorm" og strategier så kig på nedenstående link

https://www.ddd.dk/media/11343/viden-om-hestens-indvoldsorm-sept-2024.pdf

Vi er klar i laboratoriet i uge 42 & 46 og glæder os til at se Jer

BLUETONGUE infektion nu fundet i NordsjællandVi har i dag fået bekræftet det første tilfælde af Bluetongue (BT) hos en f...
05/09/2024

BLUETONGUE infektion nu fundet i Nordsjælland

Vi har i dag fået bekræftet det første tilfælde af Bluetongue (BT) hos en flok kødkvæg i Nordsjælland i Halsnæs kommune, hvor en enkelt ko tirsdag udviste symptomer.
Koen var blot lidt nedstemt og havde læsioner og violet misfarvning på sin mule, kraftig savlen samt violet misfarvning på sit yver. Besætningsejer ringede hurtigt til os og diagnosen er i dag blevet bekræftet på de udtagne blodprøver.

Billederne er fra netop denne ko.

Vi opfordrer til vaccination mod BT snarest hos får, geder og kreaturer.

Vaccination er den eneste mulighed, vi har for at beskytte vores drøvtyggere, da infektion med Bluetongue-virus ikke kan behandles og kan have et fatalt forløb hos især får.

Heste og mennesker rammes ikke af sygdommen.

Symptomer på Bluetongue infektion:

Væskeansamlinger i læber, på mule og ører
Blåfarvning (cyanose) og hævelse af tunge - heraf navnet på sygdommen
Høj feber (især får)
Nedstemthed
Øjenbetændelse og tåreflåd
Sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, især på mulepladen
Savlen
Halthed som følge af betændelse i kronranden ved klovene
Vejrtrækningsbesvær
Hævede, røde patter

Sygdommen overføres med mitter (små myg), så det anbefales også at forebygge mod disse insekter med diverse afskrækkende midler, som kan hældes på ryggen på kreaturer eller påføres tyndhudede partier på bug og inderlår på får.
Alternativt holde besætningen på stald og benytte fluegitter ved vinduer.

Der skulle være vacciner nok at få. Der er blot det logistik-mæssige problem, at flaskerne indeholder 50 doser, som efter anbrud, skal være brugt indenfor 10 timer. Dvs. - vi samler sammen til tæt på 50 vaccinationer på samme dag i flere besætninger.

Ring til os på 70 20 40 18 og bliv skrevet op til vaccination. Så forsøger vi at få logistikken til at gå op.

For yderligere information og opdateringer om Bluetongue - tryk på nedenstående link:

https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/bluetongue

Dyrlægerne til hestI anledning af Camillas 10års jubilæum 🏆🏆 her hos os, ”fejrede” vi hende med en dejlig dag i godt sel...
12/06/2024

Dyrlægerne til hest

I anledning af Camillas 10års jubilæum 🏆🏆 her hos os, ”fejrede” vi hende med en dejlig dag i godt selskab. Vi startede med en fælles ridetur på egne og lånte heste i Tisvilde Hegn.

Tak for lån af Eldur og Champ og tak til Sørine, Tine og Inger for god hjælp😊

Vi havde nogle fornøjelige timer i godt vejr og sluttede af med dejlig frokost på Helenekilde Badehotel.

Vi savnede vores søde klinikassistent Betti, som har været så uheldig at brække anklen for nylig og i øjeblikket er ukampdygtig😢

Vi ser frem til de næste 10 år😍

Stop den lille kænguru....En albino kænguru var sluppet løs fra en dyrepark i Tulstrup ved Hillerød og lod sig ikke lige...
26/04/2024

Stop den lille kænguru....

En albino kænguru var sluppet løs fra en dyrepark i Tulstrup ved Hillerød og lod sig ikke lige fange. I 29 timer var den på fri fod, men så lykkedes det for vores dyrlæge Amalie Mørch at liste sig ind på den og få den bedøvet med en pil💪

Det er bestemt ikke en nem opgave at fange løse kænguruer. For det første er de jo ikke særlig tamme og trygge ved fremmede mennesker (for slet ikke at tale om en dyrlæge med et bedøvelsesgevær) og for det andet bevæger de sig ganske hurtigt, når de flygter væk med elegante hop.🦘🦘

Den bedøvende pil skal helst ramme i låret på kænguruen og den "dartskive" er ikke særlig stor, når man står på afstand af flere meter og skal tage højde for pilens vægt og fald efter affyring samt vindretning og vindhastighed!
Men med et imponerende skud fik Amalie ramt kænguruen og bedøvet den, så den nu er tilbage i trygge omgivelser og den har det efter omstændighederne godt.

I kan se på billederne, at det ikke er den nemmeste opgave at ramme låret, da kænguruen jo ikke er højere end ca. 1 meter...😊

Nyheden er også nået til dr.dk, hvor der er en lille video

https://www.dr.dk/nyheder/indland/i-29-timer-var-en-kaenguru-loes-i-hilleroed-nu-er-det-lykkedes-fange-den #!/

God weekend til alle fra Teamet hos Dyrlægegruppen Laugø

🐴 Foråret er over os - tid til gødningsprøver🐴Nu er det tid til undersøgelse for indvoldsorm i din hest.🪱🪱I lighed med d...
09/04/2024

🐴 Foråret er over os - tid til gødningsprøver🐴

Nu er det tid til undersøgelse for indvoldsorm i din hest.🪱🪱

I lighed med de forrige år har vi et godt tilbud på gødningsprøver til dig i uge 16:

Mandag d. 15. april - fredag d. 19. april

Kom med dine prøver og få lavet en standard ægtælling på hestens gødningsprøve.

Prisen er kun 140,- kr. pr. prøve.

Vi anbefaler, at der også undersøges for blodorm her om foråret. Dette gøres ved en larvedyrkning pr. hest, som koster 250,-.

Vi beder om, at prøverne er udtaget så friske som muligt (gerne en lille håndfuld) og afleveres i en lufttom pose med navn på hesten og ejer udenpå - gerne letlæseligt (ikke lige i knuden på posen)

For at koordinere undersøgelserne af prøverne i vores laboratorie er det nødvendigt, at du ringer i forvejen på 70 20 40 18 og aftaler, hvilken dag, der passer bedst med vores bemanding i laboratoriet. Vi kan desværre ikke modtage bestillinger på gødningsprøver på mail.

Vil du vide mere om orm og ormestrategi, så tag et kig på vores hjemmeside:

http://www.dyrlaege-gruppen.dk/heste/ormestrategi

Vi kan kun udlevere ormekure til heste/besætninger, som vi har indgående kendskab til i forvejen.

Vi er klar i laboratoriet i uge 16 og glæder os til at se Jer😁

Adresse

Laugøvej 11
Helsinge
3200

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 16:00

Telefon

+4570204018

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Dyrlægegruppen Laugø Aps sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Dyrlægegruppen Laugø Aps:

Videoer

Del

Type