18/12/2024
HERNING STREETFOOD FESTIVAL HAR GIVET OVER 500.000 KR. TILBAGE TIL FORENINGSLIVET I HERNING! 🎉🍴
Det er en kæmpe indsats, der kun er mulig takket være de mere end 500 frivillige, som har hjulpet med alt fra at sætte borde og lyskæder op til at servere kolde øl og sprede smil fra barerne på Torvet. 🙌✨
Hos Mad & Kultur er samarbejdet med lokale foreninger og aktører hjertet i alt, hvad vi laver. Herning har en helt særlig foreningsånd, og vi er stolte af det stærke fællesskab, vi har opbygget sammen. Mange af de frivillige har været med siden festivalens start, og nogle er endda taget med til andre byer for at hjælpe og tjene penge til deres klubkasser. 🏆❤️
I 2022 hædrede vi endda en lokal ildsjæl, Leif Johansen, som har gjort en kæmpe forskel for foreningslivet i Herning. Samarbejdet med de lokale foreninger har skabt værdi for både os, foreningerne og hele byen. 💪🌟
Til Herning Streetfood Festival har frivillige fra foreninger som Herning Rideklub, Herning Svømmeklub, Herning Fremad, Rind Rideklub, Tjørring IF og Herning KFUM Fodbold bidraget til festivalens succes.
Vi glæder os allerede til 2025, hvor Herning Kommune, Herning City og Mad & Kultur netop har underskrevet en aftale på at bringe den fantastiske festival tilbage til midtbyen af Herning. Vi ses i Herning til råhygge, god stemning og masser af Streetfood! 🎪🍔