Hesteklinik Herning

Hesteklinik Herning Vi behandler alle typer heste, og
sætter pris på det tillidsfulde samarbejde med hesteejere, der ønsker at optimere hestens sundhed og holdbarhed. Også ansvh.

Vi tilbyder på hest:
Undersøgelser på klinikken eller hjemme i stalden - f.eks.:
Handelsundersøgelser
Halthedsdiagnostik
Udredning af rideproblemer
Røntgen
Ultralydscanning
Luftvejsundersøgelser
Endoskopi
Tandbehandling
Tandraspning
Avlsarbejde på hingste- og hoppesiden
Akupunktur
Operationer
Blodprøver
Hudproblemer
Kolik
Foderrådgivning
Samarbejde med hovsmed og andre behandlere i hestemiljøet
Me

d meget mere
- spørg os

Dyrlæge Niels Tellerup
Dyrlege Niels Tellerup, DVM

Uddannet i 1992 fra Veterinærhøjskolen i København. Hestespecialisering fra Royal Vet. College i London og akupunktur fra Nat.University of Taiwan. 20 års efteruddannelse indenfor hest, primært via AAEP, USA. 3 år som assistent i England (Bourton Vale Equine Clinic), 18 år i Danmark (Hesteklinik Herning) og 2 år i Norge hos Horse-Vet AS.. Dyrlæge på Hest&Rytter i Herning 16 år, Dansk Varmblod og Dansk Sportspony, andre kåringer, væddeløbsbaner og internationale stævner. veterinær for VM for islændere og Verdensudstillingen for hunde. Aktiv feltrytter. Forfatter til 3 hestehåndbøger, udgivet på Gyldendal og av mange videnskabelige artikler, erfaren foredragsholder.

Mulig biologisk behandling af sommereksemSommereksem med kløe, særligt man og hale er et stort problem hos mange heste, ...
19/02/2025

Mulig biologisk behandling af sommereksem
Sommereksem med kløe, særligt man og hale er et stort problem hos mange heste, hvor kløe giver eksem, som giver mere kløe. Vi tror, problemet kan kontrolleres med behandling af hesten med dens eget blod. Derfor laver vi på Hesteklinik Herning et pilotprojekt og inviterer hesteejere, som har heste med sommereksem til at deltage. Læs her, hvis du er interesseret.
Dyrket blod har længe været anvendt medicinsk, særligt veterinært til heste.
Mest kendt er IRAP (Interleukin Receptor Antagonist Protein), hvor blodets celler fremstiller IRAP, som reducerer sygdom i et led hos en halt hest. IRAP blokerer den receptor på cellerne, hvortil Interleukiner hæfter sig og skaber sygdom. Senere har man fundet, at dyrkningen også opformerer mRNA, som er en gavnlig katalysator ved sygdom.
På Hesteklinik Herning fandt vi en metode til at dyrke en tilstrækkelig koncentration til at behandle hele hesten (systemisk og ikke kun lokalt) for astma, fordi vi teoretisk ved, at netop IRAP og mRNA er vigtige katalysatorer, som begrænser den astmatiske hests immunologiske overreaktion ved eksponering for allergener. Klinikkens pilotprojekt og efterfølgende kontrollerede studier har bevist behandlingens virkning.
Amerikanske studier har vist, at Interleukiner også er årsag til, at heste kløer sig, hvilket sandsynliggør, at antiinterleukiner, IRAP kan reducere kløe hos heste. På Hesteklinik Herning har vi gennem de sidste 15 år behandlet over 2.000 heste med astma, hvor vi hos ca. 90% har opnået ønskede resultat. Hos nogle heste har virkningen været varig, mens andre har måttet genbehandles. Blandt disse fandtes heste, som også led af sommereksem. Vi har primært modtaget positive tilbagemeldinger om, at både sommereksem og astma blev afhjulpet. Vi har i øvrigt også som sidegevinst hos ”blod-behandlede” astma-heste set effekt overfor urticaria (nældefeber) samt visse former for headshaking og diarre.
Vores behandling består af 15 x 10 ml IRAP, som administreres hver 3, dag over 6 uger. I denne sammenhæng bør behandlingen være startet i god tid, inden sæsonen starter. Efter kort instruktion af os har samtlige hesteejere selv formået at administrere de intramuskulære injektioner. Vi har aldrig observeret nogen bivirkninger ved behandlingen. Der er plads til lidt fleksibilitet, så hesten fortsat kan gå stævner uden dopingissues.

Pilot-projektet gennemføres på patienter med historie om sommereksem. Der laves her ingen kontrolgruppe (placebo), dvs. alle heste i projektet bliver behandlet.
Prisen for selve behandlingen er er kr. 5.000 + moms. Oveni kommer en konsultation med rådgivning og instruktion ved opstart og en kontrol efter endt behandling – samt muligheden for en konsultation undervejs i tilfælde af forværret kløe eller andet. Prisen her er kr 2.000 + moms.
Hvis hesteejerne udfylder et spørgskema før og efter behandlingen, så tilbydes en samlet pris for konsultationer og behandling på kr. 4.000 + moms.
I starten troede vi, at vi skulle bruge en rask donor, men de gennemførte "rigtige studier med placebo" har brugt hestens eget blod, hvilket vi derfor siden har gjort, når muligt. Men vi ser ingen forskel i effekt, hvorfor vi stadig tilbyder, at man kan købe et sæt dyrket blod fra en donor, hvis hesten ikke kan køres til Herning for udtagning af blod. Muligvis vil sådanne tilfælde også indgå i studiet.
Husk at der er tale om et pilot projekt, og der altså aktuelt kun er dokumentation for at det er interleukiner, som får hestene til at klø, og at vi behandler med hestenes eget anti-interleukin. Kun sådanne studier kan afgøre, om behandlingen kontrollerer sommereksem.
Kontakt os via mail, [email protected] eller ring 72407711 på hverdage ml. kl. 8-12, hvis du er interesseret eller har spørgsmål.

03/02/2025
21/01/2025

Beslutningen er taget: min hoppe skal i fol, og jeg skal have et føl! Men hvad nu? Hvordan sikrer jeg størst mulig succes ved ifoling og hvad skal der ske derefter? Hvad ska der tænkes på under drægtigheden? Læs mere her om hvordan du sørger for en god start på livet

15/07/2024

Kære Hesteejere🐎🐎🐎

Lidt nyt fra os :

🏥Ved akut sygdom kan du altid komme i kontakt med den vagthavende hestedyrlæge via vores nummer, 72407711. Du kan ikke sende os SMS eller indtale beskeder, mens vi altid besvarer mails til [email protected]

☎️📞📱Husk at vi har telefontid kl. 8-12, og Niels prøver selv på at være tilgængelig kl. 8-9.

☀️Vi holder ferielukket fra onsdag den 24. juli i uge 30 til og med uge 31. I uge 32 er Elisa tilbage, så her vil I kunne ringe eller komme forbi om formiddagen, hvis I mangler hjælp. Fra mandag d. 12. august i uge 33 er vi alle tilbage og kan igen tage imod patienter.

🐴For opgaver som avlsarbejde, der ikke kan vente til efter ferien, så hjælper vi gerne med at skabe kontakt til anden dyrlæge under vores ferie.

🙏🏻Vi er meget taknemmelige for, at I har givet os så fantastisk en start på igen at være en selvstændig praksis. Vi har nydt travlheden, men beklager at vi har haft svært ved at følge med omkring al det administrative.

Her er lidt fagligt:

🥕Daglig mineraltilførsel er vigtig, også om sommeren. I butikken har vi Topstart fra Derby til føllene og mineralkiks til alle de andre.

🐎Føllets benstilling er vigtig for hestens holdbarhed. I de første levemåneder kan vi i samarbejde med smeden korrigere for vækstfejl - ofte ved korrektiv beskæring alene, nogle gange ved samtidig mindre indgreb. I dag laver vi de fleste sådanne korrektioner i lokalbedøvelse, så føllet straks kan nyde sit almindelige følliv på fold. Vi vil derfor altid gerne se føl, f.eks. en tirsdag morgen, hvor vi kan finde den bedste løsning sammen med smeden.

🤓Bl.a. DRF og FEI/FEIF har strammet kravene for heste, der er nystartet med basisvacciner i 2024. Der må nu højst være 60 dage mellem de to første vacciner, mens første booster stadig skal gives 5 – 6,5 mdr. senere, derpå årligt, indtil man skal starte internationalt. Check selv i passet og kontakt os, hvis der er et problem.

Vi ønsker Jer og Jeres heste en smuk sommer.
☀️☀️☀️☀️

Venlig hilsen

Alice, Elisa & Niels

Tlf. 72407711

[email protected]

Sammen med veterinærsygeplejerskerne Alice og Elisa er jeg nu tilbage på Hesteklinik Herning. Der arbejdes med at få alt...
02/02/2024

Sammen med veterinærsygeplejerskerne Alice og Elisa er jeg nu tilbage på Hesteklinik Herning. Der arbejdes med at få alt overført tilbage til os selv. Jeg ved, at www og mails endnu er en udfordring, men de har lovet at fixe det snarligst. Telefonerne virker, så vi har haft travlt de første dage, tusind tak for det.
Her er en af dagens patienter, en "sædstrengsfistel":
De forekommer desværre efter kastration og påvirker hestens trivsel og bevægelse.
Kun den yderste del af musklen og huden er påvirket, så den var enkel at fjerne. Vi tror og håber på problemfri rekonvalescens.

Sammen med vores kolleger i vagtsamarbejdet inviterer vi til foredrag - håber, vi ses.
02/02/2024

Sammen med vores kolleger i vagtsamarbejdet inviterer vi til foredrag - håber, vi ses.

31/01/2024

TAK FOR SAMARBEJDET!

Vi vil hermed informere dig om, at samarbejdet mellem dyrlæge Niels Tellerup og Horsedoc Hestehospital - Vetgruppen ophører idag.

I forbindelse med ophøret overdrager vi de kontakter vi fik fra Hesteklinik Herning i 2022 tilbage til Niels Tellerup.

Det betyder, at du ikke længere vil modtage mails fra Horsedoc Hestehospital, du bliver dags dato fjernet fra vores mail-liste.

Hvis du ønsker at komme i kontakt med os er du naturligvis altid velkommen til at skrive eller ringe til os. Du ved, hvor du kan finde os.

ER DU BEKYMRET FOR DIN HEST NYTÅRSAFTEN?Du kan nu købe Chillax i vores webshop.Chillax gives som 1 dosis aftenen før og1...
11/12/2023

ER DU BEKYMRET FOR DIN HEST NYTÅRSAFTEN?
Du kan nu købe Chillax i vores webshop.

Chillax gives som 1 dosis aftenen før og
1 dosis 2 timer før.
I en tube er der 3 doser til en hest på 500kg

Chillax er et fodertilskud til dig, der vil berolige en hest, der oplever utryghed, angst, stress eller nervøsitet. Dette kan bruges i forbindelse med nytår, trailerlæsning, tilridning, skoning, flytning eller andet. Chillax indeholder et naturligt peptidkomplex og kan anvendes i forskellige situ...

INVITATION TIL ÅRETS KLIENTMØDER👏
12/01/2023

INVITATION TIL ÅRETS KLIENTMØDER👏

NYHED-  nu er denne fantastiske fluespray endelig kommet til danmark. Og som også må anvendes både til din hest, men ogs...
20/06/2022

NYHED- nu er denne fantastiske fluespray endelig kommet til danmark. Og som også må anvendes både til din hest, men også til dig og din hund. Den er yderst effektiv. Kom gerne ind i vores butik og høre mere. 🐴🦟🪰🤩

Vi kører i øjeblikket tilbud- kig gerne forbi i vores butik på klinkken🐎🐎🐎🐎
20/06/2022

Vi kører i øjeblikket tilbud- kig gerne forbi i vores butik på klinkken🐎🐎🐎🐎

NYT NYT NYT !!!!!Hesteklinik Herning har indgået samarbejde med den erfarne og talentfulde tatovør,- Art by Heiðdal Hun ...
01/04/2022

NYT NYT NYT !!!!!
Hesteklinik Herning har indgået samarbejde med den erfarne og talentfulde tatovør,-
Art by Heiðdal
Hun vil fremover tilbyde tattoo af hest og rytter her på klinikken alle fredage fra kl. 22 og så længe, blækket rækker. Vi er trygge ved hendes kundskaber.
Farverne er gennemtestede på mennesker, og vi sørger for at lokalbedøve hestene, så de intet mærker.
Blandt bestillingerne ser vi nogle, som gerne vil have tattoos af deres hest på kroppen, men også at hesten får et billede af ejeren tatoveret på hesten.
Andre har fundet motiver til sig selv og deres hest, som symboliserer ekvipagens harmoni.
Bemærk tidsbestilling er nødvendig og kun muligt i dag.
☀️☀️☀️

Kære hesteejereVel mødt.Husk tilmelding om tid, sted og antal deltagere til info@danskehestedyrlaeger.dk
01/02/2022

Kære hesteejere
Vel mødt.
Husk tilmelding om tid, sted og antal deltagere til [email protected]

Adresse

Nytoftevej 5
Herning
7400

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hesteklinik Herning sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hesteklinik Herning:

Videoer

Del

Type