25/04/2024
Hundef***rNørden, som vi jævnligt kan stille spørgsmål til inde i Hundeklubben Online, skriver her om æggets vidunderlige indhold og egenskaber. Et ret langt skriv, men absolut værd at læse 🦴😍
Ann-Kristin fortæller også om æg i webinaret om adfærd og f***r, som du også finder i Hundeklubben Online 🐾💻
I forbindelse med denne uges "Myte mandag" om æggehvide, kommer her et lille skriv om ægget (ja, det læses nærmest som en kærlighedsforklaring) 🥚
Ægget er en sand næringsstofbombe. Blommen indeholder alle de fedtopløselige vitaminer, nemlig A, D, E og K og de vandopløselige B vitaminer. Af mineraler kan nævnes jern, selen og jod i blommen og natrium og kalium i æggehviden.
I modsætning til æggehviden, som ikke indeholder fedt, indeholder blommen både omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Derudover er proteinindholdet pr. 100 g i æggeblommen faktisk større end i æggehviden. Alligevel vil æggehviden bidrage med en større mængde proteiner, hvis man spiser et helt æg - simpelthen fordi mængden af det hvide er større end mængden af blommen.
Æggehviden indeholder også et antinutrielt stof, dvs. et stof, som hæmmer optagelsen af eller nedbryder et andet næringsstof. Stoffet kaldes for avidin, et antibakterielt stof, som er en nødvendighed i ægget, men som binder til biotin, hvilket fører til, at det bundne biotin-molekyle ikke længere kan optages af kroppen. Derfor kan et øget indtag af RÅ æggehvide føre til biotinmangel. Når æggehviden tilberedes (varmebehandles), inaktiveres stoffet og kan ikke længere binde til biotin. Heldigvis indeholder blommen ret meget biotin, hvorfor en rask hund med meget stor sandsynlighed ikke vil udvikle biotinmangel, når den både spiser det hvide OG blommen (og forsynes med tilstrækkelige mængder biotin igennem sit fuldf***r). Men hvis hunden i forvejen har biotinmangel eller hvis der gives æggehvider uden æggeblommer, er det bedst at tilberede æggehviden.
Der er også en anden grund til, at det kan være en god idé at tilberede æggehviden. Proteinerne i rå æggehvide har nemlig en forholdsvis lav fordøjelighed (ca. 50 til 70 %), hvilket skyldes stoffet ovomucin, som hæmmer aktiviteten af enzymet trypsin, der nedbryder proteiner. Hunden kan altså kun nedbryde og optage lidt over halvdelen af den mængde protein, der er i ægget. Resten passerer videre i systemet og forgæres af mikroorganismerne i tyktarmen. Selvom små mængder ufordøjelige proteiner er gode for tarmmikrobiotaen (populationen af mikroorganismer i tarmen), kan en stor mængde af ufordøjede proteiner føre til en dysbiosie (ubalance i populationen af mikroorganismer) i tyktarmen. Hvis hunden ellers får proteiner af meget høj kvalitet f.eks. fra uforarbejdet kød, vil dette typisk ikke ske. Får hunden derimod i forvejen store mængder proteiner af lav fordøjelighed, f.eks. forarbejdede animalske f***rmidler eller vegetabilske proteinholdige f***rmidler, er risikoen for dysbiose større. En dysbiose i tarmen kan føre til en lang række sygdomme, såsom dårlig mave, svækket immunforsvar og adfærdsproblemer. Når æggehviden varmebehandles, deaktiveres ovomucin og fordøjeligheden af proteinerne stiger til ca. 90 %. Hunden vil derfor kunne fordøje langt de fleste af proteinerne i æggehviden og kun en brøkdel vil kunne passere videre til tyktarmen.
I modsætning til æggehviden har æggeblommen ikke godt af varmebehandling, da det nemlig dræber de vandopløselige vitaminer og længere kogetider øger også risikoen for, at de følsomme fedtsyrer i ægget oxiderer. Derfor er den mest optimale, men også mest omstændige måde at servere et æg til sin hund, at tilberede det hvide og give blommen råt. Alternativt kan man koge ægget i ca. 3 minutter. Dette er nok til at inaktivere ca. 70 % af avidin i æggehviden, uden at næringsstofferne i blommen går tabt.
Man kan også bruge skallen af ægget - nemlig som kalciumkilde. Her er det dog vigtigt at huske, at kalciumindholdet er højt, nemlig ca. 35 til 40 %. Derfor kan det nemt give ubalance i hundens kalcium- og fosforforsyning, hvis man giver æggeskaller jævnligt og hunden i forvejen får et f***r, som indeholder tilstrækkelige mængder af kalcium. Derudover er kalcium i æggeskallerne bundet i form af karbonat. Det er ikke alle hunde, der tåler kalciumkarbonat lige godt, da det kan skumme op i mavesækken og føre til fordøjelsesproblemer. Til gengæld indeholder æggeskaller stort set ingen fosfor, hvilket er en fordel, hvis man har en hund, som ikke må få for store mængder fosfor (f.eks. pga. nyre- og/eller urinvejsproblemer). Her vil æggeskaller være en mulig kalciumkilde. Pas dog på med at fodre RÅ æggeskaller til hunde med nedsat immunforsvar, da der kan sidde rester af hønseafføring på skallen.
Indenunder skallen befinder sig to tynde hinder, som også indeholder en bred vifte af nyttige næringsstoffer, nemlig bl.a. kollagen, hyaluronsyre, glukosamin og kondroitin. Alt sammen næringsstoffer, som bidrager til hundens ledsundhed.
Det er dog ikke ligemeget, hvilke æg man vælger til sin hund. Æg fra høns, som har haft adgang til masser af frisk græs, indeholder flere karotinoider, som er antioxidanter, der hjælper med at bekæmpe de farlige frie radikaler i hundens krop.
Alt i alt er æg - også i rå form - derfor et rigtig godt supplement til hundens f***rplan og de fleste hunde vil heller ikke sige nej til et æg i ny og næ :)
