
27/02/2025
GÅR DU OGSÅ OG KRYDRER RØV!?
Jeg eeelsker Bodil Jørgensen i "Arbejdsløs cand.ding.dong"! 🤩 Hvis du ikke har set den, så gør dig selv en tjeneste – den fanger følelsen af at være in between så spot on!
Og det er netop dét, jeg vil skrive om, da det resonere så godt med det sted jeg selv er godt på vej videre fra.
Men har du nogensinde været in between?
- Mellem jobs, hvor du ikke helt ved, hvad det næste skridt er?
- I et forhold, hvor du er i tvivl om, hvad du egentlig søger?
- I nogle venskaber, hvor det der holder jer sammen er fælles oplevelser fra fortiden?
Eller måske mellem versioner af dig selv – hvor du mærker, at du ikke længere er den, du var, men heller ikke helt ved, hvem du er ved at blive?
Jeg har selv været in between mange gange.
I løbet af de sidste måneder er det overgangen fra den gamle Mette til den nye Mette. Jeg kan mærke, at der virkelig er mange ting der rykker sig i mig. Mine interesser, mine vaner, mit fokus i livet. Jeg er ikke længere den samme, men jeg er heller ikke helt landet i den nye udgave af mig selv endnu.
Og sådan et sted kan både være fantastisk og skræmmende.
For på den ene side er det her, du opdager dig selv på
en ny måde. Det er her, du kan mærke, at du faktisk har udviklet dig. At du måske vil noget andet i dit arbejdsliv, dine relationer eller dit liv generelt. At du har brug for at give slip på gamle mønstre og træde ind i noget nyt.
Og samtidig her mange sidder fast.
- fast i dit parforhold, venskaber, vaner, job........
For det næste skridt kræver, at du tør gøre noget anderledes. Det kræver, at du tør slippe det velkendte, uden at du nødvendigvis ved, hvad der kommer i stedet. Og den usikkerhed får mange til at blive stående på stedet – fanget i et limbo, hvor de ved, at de burde rykke sig, men frygten holder dem tilbage.
Frygten siger:
🛑 "Hvad nu hvis det går galt?"
🛑 "Hvad nu hvis jeg fortryder?"
🛑 "Hvad nu hvis jeg ikke er god nok til det næste skridt?"
Så de bliver hængende i det gamle – selvom det ikke længere føles rigtigt.
Men sandheden er: Der findes ikke noget mere ubehageligt end at være stuck i et liv, du er vokset fra.
Så hvad gør man? Hvordan kommer man videre fra in between?
Bodil Jørgensen nævner "går og krydrer røv". Og selvom det er sagt med et glimt i øjet, så rammer det faktisk plet. For når du står i et skifte, så er det en gave at tillade dig selv at mærke efter. At opdage den version af dig selv, du er ved at blive.
Men for at komme helt igennem skiftet, kræver det handling:
✔️ Beslut dig for, hvad der skal ændre sig. Hvad holder dig tilbage, som du skal give slip på?
✔️ Gør noget anderledes. Små skridt tæller. Læg mærke til, hvordan det føles, når du vælger det, der er godt for dig.
✔️ Giv dig selv lov til at udvikle dig. Du behøver ikke at have alle svarene nu – men du skal turde tage det første skridt.
Når du gør det, sker der noget vildt:
✨ Du begynder at finde hjem til den, du egentlig er.
✨ Du får større tro på dig selv.
✨ Du oplever mere klarhed og retning i dit liv.
✨ Du bliver mere autentisk, fordi du giver slip på det, der ikke gavner dig.
Er du klar til at komme videre – eller vil du sidde fast i in between?
Skønne hilsner fra hende in between.