10/05/2024
Kan din hest snakke ‘hest’?
Vi ved, at det er super vigtigt, at hundehvalpe bliver socialiseret og kommer ud at lege med andre hunde for at lære hundesprog. Men hvad med vores heste – både babyerne og de voksne?
Det bliver mere og mere normalt, at heste går på enefolde. Mange vælger den løsning, fordi de er bange for foldskader. Og tit er det fordi, deres heste allerede er kommet ind med skader flere gange. Men hvorfor får vores heste foldskader? Og hvad er fordele og ulemper ved at lade heste gå alene eller gå sammen med andre?
Heste er sociale dyr og flokdyr. I naturen er de en del af en flok, fra de bliver født. Men vi laver nogle gange rod i de dynamikker. Hestene lærer simpelthen ikke at snakke ‘hest’, og det kommer til at give dem problemer, når de skal fungere i en hesteflok, især når de skal ind i en ny flok eller der kommer nye heste i deres flok.
Der er selvfølgelig undtagelser, men heldigvis kan langt de fleste heste lære at gå sammen med andre. Det er i deres gener. Det er vores ansvar, at de lærer det allerede fra starten, og hvis vi først overtager hesten senere, så må vi med fornuft og omhu og kærlighed og tålmodighed optræne hestens kompetence i at ‘gå til fold’ fuldstændig som vi lærer hesten alle mulige andre ting. Det kan kræve lidt kreativitet og især fleksibilitet både fra os selv og de andre heste (og deres mennesker). Når vi køber ny hund, planlægger vi det ofte så det er samtidig med noget ferie, så vi kan få dem godt i gang. Især omplaceringshunde kan kræve lidt ekstra arbejde fra os. Måske skal vi lære at tænke på den nye hest på samme måde? De garvede hestefolk, som har håndteret mange forskellige heste gennem livet, kan tit nogle tricks her, som nye hestefolk med fordel kan lytte til – det er ikke fordi man automatisk har ret, fordi man har erfaring, men det hjælper.
Forebyggelse af foldskader:
- Hesten skal have lært at snakke ‘hest’ – og hvis den ikke kan det, skal vi sætte tid og energi af til at lære den det.
- Nok plads og fornuftigt underlag så hestene nemt kan komme væk fra hinanden.
- Nok stråfoder fordelt på nok stationer og med nok afstand, så chefen på folden ikke kan styre alt maden – alternativt en god stor græsmark.
- Faste flokke med så lidt udskiftning som muligt, eller en stor nok flok til at enkelte udskiftninger ikke påvirker den samlede dynamik for meget.
- Faste procedurer for håndtering f.eks. fast rækkefølge ifm. indluk og udluk.
- Gode lederheste, der snakker rigtig godt ‘hest’ og ikke stresser over at have ansvaret for flokken.
- Gode rutiner omkring introducering af ny hest i flokken af hensyn til både den nye og de gamle.
Fordele når heste går sammen:
- Mere motion = stærkere, mere balancerede heste i bedre grundform. Heste der går sammen flytter rundt på hinanden. De følger efter hinanden, leger med hinanden, og skubber rundt med hinanden.
- Mental stimulering = heste der har nemmere ved at holde fokus under arbejde.
- Social interaktion = gladere heste.
Fordele når hesten går alene:
- Ejeren føler tryghed og mere kontrol.
- Færre ødelagte dækkener.
- Færre tabte grimer.
Får heste skader på folden? Ja det gør de. Især hvis der er for lidt plads, for meget udskiftning, eller ikke nok underholdning (stråfoder). Men jo mere de øver sig i at gå på fold, jo bedre bliver de til det. Der er selvfølgelig den enkelte undtagelse, som lige gyldigt hvad vi prøver ikke kan finde ro i flokken, men det er oftest faciliteterne og omgivelserne og ikke hesten, der sætter begrænsningen. Og hvis de begrænsninger ikke kan ændres, så bliver det selvfølgelig svært. Eller en lille flok hvor hestene reelt bare ikke kan lide hinanden, men det er virkelig sjældent og hænger nok igen sammen med en manglende evne til at snakke 'hest' hos en eller flere af hestene. Heste, der går alene, får oftest ikke de samme tydelige knubs og skrammer, så vi kan nogenlunde forvente at komme ud til en ‘hel’ hest hver dag … men på længere sigt opnår de ikke den samme fysiske og mentale fitness, og det har helt sikkert betydning for deres holdbarhed. Vi kan bare ikke måle det på samme måde, som vi kan se et bid eller et sår. Men noget vi kan måle og som er vist i studier er, at de unge heste SKAL bevæge sig. Størstedelen af styrken i sener og ledbånd bliver opbygget i de første 2 år, så der skal de ud på store marker og lege. Styrken i skelettet og musklerne og resten af kroppen arbejder vi på hele livet.
Det er selvfølgelig fair nok at pakke hesten lidt ind i bobleplast, hvis man skal til OL om en måned, men det er meget få af os, der har en hest, der skal til OL. Det er også absolut vigtigt at tage særlige hensyn, hvis hesten har en skade eller er i genoptræning eller har smidt 5 sko på samme ben på 2 uger, og derfor ikke har mere horn tilbage. Det er derfor vi har sygefolde. Men de fleste af os har helt almindelige heste, der hverken skal til OL eller på sygefold. Vi synes selvfølgelig allesammen, at lige præcis vores heste er særligt vigtige. Mine heste er super vigtige (for mig), og sådan skal det jo være, men vi skal turde at give lidt slip, så de også får lov til at være heste med andre heste - måske bare med én god ven, hvis en hel flok er for angstprovokerende for vores kontrolgen (som jeg tror de fleste hesteejere er udstyret med)? Og så må vi prøve at skabe rammerne omkring hestene, hvor det kan fungere. Løsningen er ikke at bygge flere enefolde …
Ps. Min personlige erfaring er at 3 heste sammen kan være et tricky antal – der er næsten altid en, der bliver holdt udenfor. Det magiske tal er altså 2 eller 4+, men jeg har ikke tjekket om det bare er en følelse, eller om der er nogen der har undersøgt det mere videnskabeligt. Og 2 er svært hvis man skal ride på den ene, og den anden så bliver efterladt alene, eller de ikke kan sammen. Så det her er jo det perfekte argument for ‘at komme til’ at købe eller avle flere heste 🐴🐴🐴🐴❤️
