06/12/2024
*****WEST NILE VIRUS *****
West Nile Virus hos heste - har du hørt om det ?
Nej ? Det er der faktisk en god grund til da West Nile Virus historisk har været en eksotisk sygdom der fandtes i syd -og mellemeuropa.
Dette ændrer sig. Sidst på efteråret 2024 har der flere udbrud i hestebesætninger umiddelbart syd for den danske grænse. Der er i 2024 registreret 104 tilfælde hos heste i Tyskland, så det formodes, at virus nu har etableret sig i vilde fugle i visse områder. To af disse WNF udbrud hos heste var så langt nordpå som Schleswig-Holstein
🤷♀️ Hvad er det?
West Nile Virus er en vektorbåren (myggebåren) virussygdom, der typisk smitter mellem fugle via stik-myg. Det kan dog også via stik-myg smitte til heste og mennesker, der dog er blindgydeværter og derfor ikke kan smitte til andre.
Symptomer hos hesten oftest milde og influenza lignende. En lille andel (under 10%) udvikler mere alvorlige symptomer grundet hjernebetændelse. Symptomerne knyttet hertil kan være snublen, muskeltrækninger, rastløs vandren, delvise lammelser, manglende evne til at synke, nedsat syn. Der findes desværre ingen behandling mod sygdommen. 30- 50% af hestene der får hjernebetændelse dør desværre.
Den bedste beskyttelse opnås ved at vaccinere mod West Nile Virus. 💉
Vaccinationen består af 2 basis vaccinationer med 4 ugers mellemrum, herefter årlig revaccination.
Det bedste tidspunkt for opstart med vaccination er vintermånederne, hermed har hesten opnået beskyttelse inden
myggesæsonen starter igen.
Lige nu vurderer Fødevarestyrelsen at risikoen for udbrud i Danmark som værende meget lav, men dette forventes de at revurdere indenfor nærmeste fremtid.
Hvor stor en risiko det kommer til at udgøre for danske heste det ved vi simpelt ikke - men der er en stærk formodning om at det vil kunne findes i Danmark snart.
Kontakt os gerne hvis I har spørgsmål til West Nile Virus eller vaccination