Nordre Dyrehospital - VetGruppen

Nordre Dyrehospital - VetGruppen Velkommen til Nordre Dyrehospital
Vi er et specialiseret smådyrshospital for smådyr Nordre Dyrehospital ligger i Lystrup, lige nord for Aarhus.
(79)

Vi er specialiseret indenfor hunde, katte og andre smådyr. Nordre Dyrehospital tilbyder en række forskellige behandlinger. Vi er en af de førende klinikker indenfor kiropraktik til hunde. Vi udfører også alle de generelle undersøgelser og behandlinger, f.eks. sundhedseftersyn og vaccination til hund, kat og kanin, sterilisation og kastration af kat og hund samt andre bløddelskirurgier. Vi tilbyder

genoptræning, waterwalker røntgen, tandtjek og tandrensning inkl. mulighed for tandrøntgen. På Nordre Dyreshopital byder vi dig og din bedste ven velkommen til en god stemning og i et topmoderne og kompetent miljø. Du kan se frem til professionel hjælp i en afslappet og rolig atmosfære med omsorg for både dit dyr og dig.

❤️ Smil, nærvær og tryghed = EmmaHvad er egentlig vigtigt, når man driver et dyrehospital? Faglighed, kompetencer, dygti...
13/12/2024

❤️ Smil, nærvær og tryghed = Emma

Hvad er egentlig vigtigt, når man driver et dyrehospital?

Faglighed, kompetencer, dygtighed og de bedste faciliteter - ja, uden tvivl. Men før alt dette kommer den go'e gammeldags service 🙏🏼

Øjeblikket, hvor du sammen med din bedste ven træder ind ad døren og føler dig taget rigtig godt imod. Her hos os hedder det 'øjeblik' Emma ❤️

Emma tager imod dig og dit kæledyr ved skranken. Og hun er forståeligt nok et kæmpe hit blandt vores patienter. Med Emmas egne ord:

"Det vigtigste for mig i mit job er, at alle vores patienter bliver mødt med nærvær og kærlighed, fra de træder ind af døren, og til de går igen.

En hund kan være bange for at besøge os. Eller den kan være helt pjattet med os. Uanset - så er min vigtigste rolle, at møde det enkelte dyr dér, hvor det er, og få det til at føle sig så godt tilpas som muligt.

Selvfølgelig tager jeg mig også pænt af ejerne, som jeg altid møder med et smil. Men den gode, trygge oplevelse for vores patienter er min førsteprioritet."

Emma går her på hospitalet bogstavelig talt forrest med "den-gode-service-fane", og det fortjener hun kæmpestor ros for ❤️

Kom og besøg os - og Emma 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

🦷👑 Jesper og kronenVi har haft dejligt besøg på hospitalet af denne kække lille gut - Jesper, en gravhund på 7 år 🩵Jespe...
05/12/2024

🦷👑 Jesper og kronen

Vi har haft dejligt besøg på hospitalet af denne kække lille gut - Jesper, en gravhund på 7 år 🩵

Jespers ejer kom til os, fordi Jesper skulle have renset tænder. Under tandrensningen konstaterede vi, at flere tænder var knækkede. Heldigvis en overfladisk fraktur, hvor kun emalje og en smule dentin var knækket af.

🤓 For at forstå Jespers tandskade får du lidt basisviden om tændernes opbygning:

Yderst på tænderne har vi emaljen, som er er det hårdeste materiale i kroppen. Under emaljen sidder et lag af dentin, som har samme rørformede opbygning som et bundt sugerør. I midten af tanden under denne rørformede dentin har vi pulpa, som indeholder nerve og blodkar.

Hvis emaljen knækker af, er der fri adgang til dentinen. Dermed er der risiko for, at små bakterier kan vandre ned gennem rørene til pulpa. Bakterier i pulpa giver betændelse, som i 90% af tilfældene fører til, at pulpa dør.

I dette tilfælde, hvor Jesper havde en overfladisk fraktur, forseglede vores dyrlæge Maja dentinen ved at slibe og lakere tænderne. Ved en dybere fraktur ville Maja have lavet en plastfyldning.

Så - Jesper kunne tage hjem med et "nyt" og velfungerende tandsæt 🦷🩵

Spørg os endelig, når du er i tvivl om din bedste vens tandsundhed. Maja har en passioneret interesse i tænder, og hun har både kæmpestor viden, lang erfaring og stærke kompetencer indenfor tandarbejde 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

🦷 Fine bisser... eller ejVidste du, at vi her på hospitalet tilbyder gratis tandtjek lige som det, Sally her viser med v...
29/11/2024

🦷 Fine bisser... eller ej

Vidste du, at vi her på hospitalet tilbyder gratis tandtjek lige som det, Sally her viser med vores klinikhund Saga? ❤️

Pleje af din bedste vens tænder og regelmæssige eftersyn kan hjælpe dit til at undgå problemer med tandsygdomme.

Belægninger på tænderne kan give tandsten, og tandsten kan føre til tandkødsbetændelse og paradentose. Paradentose er en svær betændelsestilstand i tandkødet, hvilket giver din hund en rigtig dårlig livskvalitet 😞

Når du lader os tjekke din hunds tænder jævnligt, kan vi opdage begyndende tandlidelser i tide. At opdage og behandle tidligt vil være en kæmpestor hjælp for både din hund og dig selv.

Hvad kan du selv gøre?

Husk at børste tænder på din hund - hver dag 🦷

Og forkæl gerne din bedste ven med tyggestænger, som er anbefalet af VOHC (tanddyrlæger), som kan hjælpe med at holde tandsten væk og have en gavnlig effekt på både tænder og mundhule.

Spørg os her på hospitalet, hvis du er i tvivl - vi har gode løsninger på lager 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

🩵 Geronimo løber igen derudadVi har gennem den seneste tid haft en masse dejlige besøg af denne lækre fyr - Geronimo, en...
21/11/2024

🩵 Geronimo løber igen derudad

Vi har gennem den seneste tid haft en masse dejlige besøg af denne lækre fyr - Geronimo, en smuk Berner Sennen 🩵

Geronimos ejer var bekymret over, at han pludselig haltede meget på højre bagben, og Jacob fandt hurtig frem til en ømhed omkring knæet. Dermed desværre også en mistanke om et sprunget korsbånd 😖

Under bedøvelse og røntgen kunne Jacob lave en positiv ‘skuffetest' på benet - dvs. forskyde Geronimos skinneben frem fra lårbenet på en måde, som kun er mulig, når forreste korsbånd er revet over. Ingen vej uden om: Geronimo fik tid til en korsbåndsoperation hos Sara.

Sara foretog en såkaldt TTA-operation* og derefter stod den på absolut ro for Geronimo i 10 dage.

Herefter kom Lene, som er vores specialist i fysioterapi, på banen med et intensivt genoptræningsforløb.

Lene fulgte Geronimo nøje med ugentlige besøg og behandlinger, laserterapi, vandløbebånd og instrukser til hjemmet. Gradvist fik Geronimo lov til at bevæge sig mere og mere. 7 uger efter operationen viste røntgen en fin opheling af knæet, og Lene fortsatte genoptræningen.

3 måneder efter operationen er Geronimo nu helt uden restriktioner, og hans ejer fortæller, at han går 100% normalt og er helt “sig selv” igen.

Tak for et langt forløb og alle jeres besøg til Geronimo og hans ejer - vi glæder os over, at vi har kunnet hjælpe jer fra start til slt gennem hele processen 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

*TTA er en operation, hvor den forreste del af skinnebenet forskydes frem med et bur og holdes på plads af en plade. Denne konstruktion genopretter stabiliteten i knæet ved hjælp af et træk fra det store ligament forrest på benet, som knæskallen sidder i.

🩷 Kender du Sara?Har du og din bedste ven allerede været i Saras dygtige hænder? 🙌🏼Mange af jer har. For vi har haft for...
14/11/2024

🩷 Kender du Sara?

Har du og din bedste ven allerede været i Saras dygtige hænder? 🙌🏼

Mange af jer har. For vi har haft fornøjelsen af Sara her på hospitalet siden 2016, hvor hun blev færdigudlært som dyrlæge 🙏🏼

Om du allerede er trofast Sara-gæst eller har første møde til gode, får du 4 stk. "værd at vide om Sara" her →

1.
Sara forelskede sig i dyrlægefaget, fordi hun elsker en hverdag fuld af dyr. Samtidig er hun vild med kombinationen af menneskelig kontakt, intellektuel udfordring og fagligt håndværk.

2.
For nogle år siden gennemførte Sara en efteruddannelse i kirurgi og blev certificeret knogle- og bløddelskirurg. Hun nyder fordybelsen i det håndarbejde, der er knyttet til behandling af kirurgiske patienter.

3.
Sara deltager løbende på kurser i bl.a. kikkertoperationer og knoglekirurgi. I det hele taget er det vigtigt for hende, at vi på hospitalet altid er garant for et højt fagligt niveau, og at vi altid kan tilbyde de nyeste behandlinger inden for veterinærmedicin.

4.
Den største tilfredsstillelse i jobbet finder Sara i at sørge for, at både hendes patient og du som ejer er 100% tryg i forbindelse med et behandlingsforløb.

Det er en fornøjelse at være kollega med Sara her på hospitalet. Og vi er helt enige, når Sara siger, at "vi har en særlig stemning af samarbejde og sammenhold, som man nok ikke finder på mange arbejdspladser." 🩷

Du og din bedste ven er altid velkommen hos Sara - og hos alle os andre 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

🩵 Lille Arthur er lige vågnetVi har haft besøg af søde, lille Arthur, fordi han er født med navlebrok. Arthur er en lækk...
07/11/2024

🩵 Lille Arthur er lige vågnet

Vi har haft besøg af søde, lille Arthur, fordi han er født med navlebrok. Arthur er en lækker Nova Scotia Duck Tolling Retriever på 12 uger.

Brok opstår ved et svagt område i bugvæggen, hvor der opstår en større eller mindre udposning, som er dækket af hud. Udposningen kan indeholde flere ting lige fra lidt af bughinden til organer fra bughulen. Hvis brok opstår ved navlen, kaldes det navlebrok.

Navlebrok hos hvalpe er ikke ualmindeligt og som udgangspunkt heller ikke farligt.

I dette tilfælde har vi vurderet, at det var nødvendigt at fjerne udposningen operativt, så dyrlæge Lene (Møll) har opereret Arthur, mens veterinærsygeplejerske Trine (Møller) var ansvarlig for anæstesien, og alt er forløbet fint og planmæssigt.

Nu er Arthur lige vågnet i Nicolines kærlige arme, og han er snart klar til at komme hjem og nyde det skønne hvalpeliv igen 🩵

Tak for besøget 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

❤️ Det bedste, du kan gøre, er at være obs på din bedste venSara har haft besøg af Frida, en 8 årig cairn terrier, til e...
01/11/2024

❤️ Det bedste, du kan gøre, er at være obs på din bedste ven

Sara har haft besøg af Frida, en 8 årig cairn terrier, til en almindelig konsultation og vaccination.

Under den helt almindelige kliniske undersøgelse spørger Sara som altid ind til, hvordan det går med Frida på helt konkrete områder. Bl.a. spørger hun til Fridas seneste løbetid.

Fridas ejer fortæller, at den sidste løbetid faktisk var en smule atypisk både farve- og konsistensmæssigt. Og Fridas forsøg på at holde sig selv ren undervejs var ikke helt lykkedes for hende.

På trods af, at Frida på alle øvrige parametre er frisk som en havørn, anbefaler Sara en scanning. Ved scanningen viser det sig, at Frida har livmoderbetændelse.

Livmoderbetændelse udspringer af en bakteriel infektion i livmoderen, som opstår i forbindelse med en løbetid. Herefter ophobes der langsomt pus i livmoderen, og hunden får ofte først for alvor symptomer måneder efter. Sygdommen kan dermed komme snigende hos ikke-steriliserede tæver.

Symptomer kan være nedstemthed, øget drikkelyst, flere tisseture, af og til flåd fra skeden (pus eller ikke-frisk blod) samt evt. opkast.

Livmoderbetændelse kan være potentielt farligt for en hund, og derfor opererer Catina og Sara Frida og fjerner hendes livmoder.

🥰 Hvad kan vi så lære af det?

Jo, Fridas historie og forløb viser os, hvor vigtigt det er, at vi som ejere holder rigtig godt øje med vores bedste venner - og hæfter os ved selv de små detaljer.

Fuldstændig som Fridas dygtige ejere her gjorde - og fortalte Sara om 🙏🏼

Vi skulle hilse at sige, at Frida er fuldstændig fit for fight igen ❤️

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

❤️ 'Alle elsker Sally'Og med 'alle' mener vi alle os her på hospitalet, alle vores søde patienter og helt sikkert også d...
24/10/2024

❤️ 'Alle elsker Sally'

Og med 'alle' mener vi alle os her på hospitalet, alle vores søde patienter og helt sikkert også de fleste af jer - vores patienters ejere 😉

Sally har nu været hos os i mere end 10 år, og hun er indbegrebet af dét, vi gerne vil her på hospitalet. Nemlig at give jer og jeres firbenede venner en oplevelse af god betjening og ægte, velment kundeservice 🙏🏼

Sally siger det ret fint:

» Det vigtigste for mig er, at alle, der træder ind ad døren til hospitalet, bliver mødt med et smil. Da min plads ofte er i skranken, ser jeg det som min opgave at gøre mit allerbedste for at både nye og 'gamle' kunder får den bedst mulige oplevelse, når I besøger os.

Når I går glade herfra, er jeg glad og føler, at I har mærket vores passion, og at jeg har fuldført vores mission på hospitalet.

Af og til opstår der mere barske og måske akutte tilfælde, hvor I kommer til os, når jeres bedste ven er i problemer. Det kan være operationer eller måske det sidste farvel. Disse situationer kan være svære at håndtere som dyreejer og er derfor sårbare. Her er det ekstra vigtigt for mig, at I føler jer taget godt af, og at jeg altid har tid til snak, omsorg og trøst.

Min fornemmeste opgave er, at I altid bliver mødt af et ansigt, I kender - det ved jeg nemlig selv, hvor vigtigt det er. «

Som vi siger: 'Alle elsker Sally' - og det er der bare en rigtig god grund til ❤️

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

😱 Er din hund bange for nytårsaften? Så kan det være en rigtig god ide allerede at starte forberedelser og træning til b...
16/10/2024

😱 Er din hund bange for nytårsaften?

Så kan det være en rigtig god ide allerede at starte forberedelser og træning til brag og lysglimt allerede nu 🙏🏼

Her får du 7 gode råd til et godt nytår for din bedste ven:

1.
Lad aldrig din hund være alene hjemme nytårsaften

2.
Tænk over om I skal fejre nytår et sted med minimalt nytårsskyts - måske i et sommerhus

3.
Væn allerede nu din hund til de høje lyde. Søg efter lyden af nytår og fyrværkeri på eksempelvis på YouTube og afspil videoerne på en højtaler. Skru gradvist op for lyden, mens du stimulerer og leger med din hund, så den er glad og tryg undervejs.

Skru ned og gå langsommere frem, hvis din hund bliver urolig. Husk at opføre dig normalt afslappet og undgå at have medlidenhed med din hund.

Start lyd-træningen allerede i dag

4.
Gå en god, ekstra lang tur med din hund nytårsaften ved middagstid, så den er træt og brugt, inden det for alvor går løs.

5.
Træk gardinerne for, tænd radio eller TV på høj lydstyrke og giv din hund noget at spise eller et gnaveben.

6.
Husk at det fortsat buldrer og brager den 1. januar

7.
Kontakt os i god tid inden nytår, hvis du har du har brug for vores hjælp i form af beroligende midler og medicin til din hund.

⚠️ VIGTIGT
Fyrværkeri er KUN tilladt den 31. december og 1. januar. Ikke før og ikke efter. Lad os alle gøre vores til, at denne regel overholdes 🩵

Del gerne dette opslag, så vi når ud til så mange ejere til nervøse hunde som muligt 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

🦷 En sjælden oplevelse her på hospitaletSå er der guf for tand-nørder 🙌🏼 Maja har haft besøg af Keylie på 7 måneder. Key...
09/10/2024

🦷 En sjælden oplevelse her på hospitalet

Så er der guf for tand-nørder 🙌🏼

Maja har haft besøg af Keylie på 7 måneder. Keylies ejere oplevede problemer med, at en mælketand ikke ville løsnes og falde ud.

Da vores dyrlæge Catina fjernede mælketænderne, opdagede vores tandsygeplejerske Stine en yderst sjælden tilstand ved kindtænderne kaldet Dens Invaginatus. Tilstanden opstår, når emaljen folder sig ind i dentinen under udvikling af tanden (se både røntgenfoto og foto af de udtrukne kindtænder). En af behandlingerne er ekstraktion.

Stine tog straks fat i Maja, som fik lagt en god plan for Keylie og har bortopereret de 2 tænder med de usædvanlige rødder. Keylie er igen på toppen og er klar til fortsat at nyde teenagelivet hos sine ejere ❤️

Keylies historie er en passende anledning til, at I kan hilse på Maja - vores nye dyrlæge 🙌🏼

Maja har en passioneret interesse i tænder, og hun har både kæmpestor viden, lang erfaring og stærke kompetencer indenfor tandarbejde.

Majas speciale indenfor tænder underbygges af, at hun er masterstuderende hos ESAVS - Veterinary Dentistry og har færdiggjort de 4 første moduler, mens hun forventer at færdiggøre de sidste 3 moduler indenfor det næste halve år. Med Maja på holdet kan vi fremover også tilbyde meget avancerede tandprocedurer som f.eks. rodbehandling, vital pulpaterapi, bidkorrektioner og meget mere.

Så - selvom vi allerede er mange tand-nørder her på hospitalet, der kan fascineres af Dens Invaginatus, er Maja nu nok den største 😆

Kæmpestort velkommen til Maja ❤️

Og tak for besøget til Keylie 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

❤️ Kæmpestort tillykke til LeneHer på hospitalet ved vi allerede godt, at Lene er hamrende dygtig til anæstesi, og nu ha...
03/10/2024

❤️ Kæmpestort tillykke til Lene

Her på hospitalet ved vi allerede godt, at Lene er hamrende dygtig til anæstesi, og nu har hun også fået papir på sine kompetencer 🙌🏼

Lene har nemlig netop færdiggjort uddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i anæstesi - bedøvelse og narkose 👏🏼 En uddannelse, der tager et år og foregår på Universitetshospitalet for Familiedyr, som også uddanner dyrlæger.

Som anæstesisygeplejerske har Lene en afgørende funktion på hospitalet. Lene siger selv:

"Siden elevtiden har jeg interesseret mig meget for anæstesi. Det, der driver mig, er hele tiden at optimere på både smertebehandling og opnå de bedste resultater før under og efter bedøvelse. Det er vigtigt for mig at vi alle er meget veluddannede i anæstesi."

Udviklingen på vores område går stærkt, og især hunde og katte tilbydes mere og mere komplicerede indgreb og behandlinger, der kræver store og dygtige kompetencer indenfor narkose og bedøvelse. I samråd med den dyrlægekollega, som skal foretage indgrebet, tilrettelægger og overvåger Lene anæstesiforløbet under operationen.

Alle os med firbenede venner kan være trygge ved at lægge vores bedste ven i hænderne på Lene ❤️

Igen - stort tillykke til Lene, vi er allesammen stolte af dig 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

🩵 Anette er tilbageFlere af jer har allerede luret det, og det er bestemt heller ingen hemmelighed. Men nu vil vi allige...
27/09/2024

🩵 Anette er tilbage

Flere af jer har allerede luret det, og det er bestemt heller ingen hemmelighed. Men nu vil vi alligevel dele 'nyheden' med jer alle:

Anette er tilbage på hospitalet 🙏🏼 Hun har igen indtaget sin 'vante' plads i spidsen for hele vores team.

Anette kommer primært til at have sin gang 'bagerst i huset', i vores centrale kerne og i vores administration. Vi er efterhånden et stort team at stå i spidsen for, og Anettes primære rolle bliver at sikre, at vi altid står stærkest og skarpest med de dygtigste kollegaer og bedste kompetencer.

For jer, der endnu har til gode at møde Anette, kan vi fortælle, at hun er vores tidligere klinikleder tilbage fra 2002 til 2020, og hun har båret os frem fra en lillebitte klinik i (nærmest) et 'bryggers' med 2 ansatte inkl. hende selv som dyrlæge til det topmoderne og højtspecialiserede dyrehospital, vi er i dag.

Både alle vi 'gamle, garvede' og vores nye kollegaer er superglade for, at Anette igen har taget førerstafetten, og vi glæder os til at udvikle os både som team og individuelt i fremtiden.

Velkommen tilbage 🩵

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

⚠️ Lad ikke din hund spise nedfaldsfrugtDet er blevet efterår, og i de kommende uger er det en rigtig god idé at holde e...
16/09/2024

⚠️ Lad ikke din hund spise nedfaldsfrugt

Det er blevet efterår, og i de kommende uger er det en rigtig god idé at holde ekstra øje med din hund i haven - eller på andre steder med nedfaldsfrugt.

⚠️
Blommer og mirabeller, ja alle stenfrugter, indeholder blåsyre (cyanid) i selve stenen, som er ekstrem giftigt.

🍷
Fugt gærer - og danner dermed "alkohol". I bedste fald bliver din hund måske småberuset, men i større mængder kan det være direkte skadeligt.

🐝
Nedfaldsfrugt kan være fuld af hvepse, og det kan udvikle sig farligt, hvis din hund bliver stukket i munden eller halsen og hæver op.

🐌
Snegle elsker nedfaldsfrugt. Og i værste fald kan sneglene smitte din hund med hjerte-lungeorm.

Vores bedste råd er derfor, at du fjerner nedfaldsfrugten fra din have, så du dermed undgår, at din hund spiser det.

Tag fat i os, hvis du bliver bekymret over, at din hund har spist nedfaldsfrugt 🍎🍐

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

❤️ Seneste nyt om NicolineLangt de fleste af jer kender allerede Nicoline fra jeres besøg her på hospitalet. Men vi er f...
12/09/2024

❤️ Seneste nyt om Nicoline

Langt de fleste af jer kender allerede Nicoline fra jeres besøg her på hospitalet. Men vi er faktisk kommet i tvivl, om vi har fået fortalt jer, at dygtige Nicoline nu er færdig med sin uddannelse som veterinærsygeplejerske? 👏🏼

Nicoline blev færdig i foråret, og vi er så super-glade for, at hun har lyst til at blive hos os ❤️

Nicoline er særlig glad for den store afveksling i jobbet, fordi vi har så mange forskellige patienter her på hospitalet. Og man kan tydeligt se og mærke, at hun elsker at bemande skranken og være den, der tager godt imod jer, når I kommer - og vejleder jer, når I går. Da Nicoline har en særlig interesse for tænder, skal hun til december afsted på tandrøntgenkursus.

Endnu en ting, I måske ikke vidste om Nicoline, er, at hun på sit sidste skoleophold var i praktik i Costa Rica, hvor hun bl.a. arbejdede med tapirer, dovendyr, grise, ozelotter (et kattelignende rovdyr med en jaguaragtig pels) og araer. Opholdet passer perfekt til Nicoline, fordi hun er vild med at at lære nyt - herunder at udfordre sig selv, lære nye kulturer og arbejdsgange at kende samt få ideer til optimering.

Privat bor Nicoline i Aarhus sammen med sin kæreste og deres Bichon Havanais på 10 år, som du faktisk også kan være heldig at møde her på hospitalet ❤️

Et ret forsinket men officielt og velment tillykke til Nicoline - og tak fordi du er en del af holdet 🙏🏼

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

❤️ Latie i Jacobs hænderJacob har haft besøg af Latie, en Landseer på 3 år og lidt af en glad vildbasse. Faktisk er hun ...
05/09/2024

❤️ Latie i Jacobs hænder

Jacob har haft besøg af Latie, en Landseer på 3 år og lidt af en glad vildbasse. Faktisk er hun så glad og nysgerrig på livet, at hun hoppede ud af vinduet i en kørende bil 🙈😱

Umiddelbart slap Latie heldigt fra springet, MEN hun døjer nu forståeligt nok med bevægeapparatet. Det skal Jacob hjælpe hende med.

De fleste af jer kender Jacob. Og for jer, der endnu har ham til gode, skal I vide, at han er særlig dygtig indenfor kiropraktik på hunde.

Jacob er en vigtig del af vores rehab- og genoptræningsteam og med sine sine kiropraktiske behandlinger har han også fokus forebyggelse til både optimal bevægelse samt af skader i bevægeapparatet, rygsmerter eller ryglidelser på aktive hunde.

Gennem de sidste 17 år har Jacob uddannet dyrlæger fra hele Europa indenfor kiropraktik på hunde og smådyr på den tyske skole International Academy of Veterinary Chiropractic. Og her på hospitalet underviser han veterinærsygeplejesker, dyrlæger, hundetrænere, opdrættere - eller andre med interesse for området - i fysioterapi til hunde.

Så Latie er derfor i gode hænder. Imens kigger "storesøster" Deegie på 9 år med fra gulvet og spekulerer tydeligvis på, om det er hendes tur bagefter 😉

Tak for besøget og rigtig god bedring til Latie ❤️

Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital

Skal din hund i skole efter ferien ?Der er nu oprettet nye hvalpe og unghundehold. Som noget nyt, har vi oprettet enkelt...
30/07/2024

Skal din hund i skole efter ferien ?

Der er nu oprettet nye hvalpe og unghundehold.

Som noget nyt, har vi oprettet enkelte hold der starter tidlig eftermiddag

Se en liste over de nye hold her
https://nordredyrehospital.nemtilmeld.dk

Kære patienter og klienter  Sommeren er over os og vi vil rigtig gerne høre fra jer i løbet af sommeren hvis I har brug ...
02/07/2024

Kære patienter og klienter

Sommeren er over os og vi vil rigtig gerne høre fra jer i løbet af sommeren hvis I har brug for hjælp til behandling af jeres kæledyr.
Vi vil gerne informere om, at der på Nordre Dyrehospital bliver holdt ferie på skift blandt personalet. Det gør vi for at holde åbent hele sommeren og være så meget til rådighed for jer som muligt.
Det betyder, at der kan opstå ventetid, og i visse tilfælde kan det være nødvendigt at henvise jer til andre klinikker for behandling.
I denne periode kommer vi til at prioritere de behandlinger, som er akutte, for at sikre, at alle dyr får den nødvendige hjælp så hurtigt som muligt. Vi er her for jer, og vi lover at gøre alt, hvad vi kan, for at give jer den bedste service, på trods af ferieperioden.

Vi takker for jeres forståelse og tålmodighed og ser frem til at se jer i klinikken.
Rigtig god sommer.

Mange hilsner fra os alle på
Nordre Dyrehospital

Adresse

Lægårdsvej 2P
Lystrup
8520

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 16:00

Telefon

86221951

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nordre Dyrehospital - VetGruppen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Nordre Dyrehospital - VetGruppen:

Del

Type


Andre dyrehandlere i Lystrup

Vis Alle