02/05/2021
Vigtigt og meget relevant skriv.
🐶 Jeg vil gerne have hvalpe på min hund 🐾
Af hundeadfærdsspecialist Rie Ravn
Det virker forlokkende at få et kuld hvalpe på sin tæve.
I særdeleshed i disse tider, hvor efterspørgslen på en hundehvalp er kæmpestor - og prisen tilsvarende.
Desværre, tror jeg, vil rigtig mange af disse hunde ende deres liv i en ung alder, når restriktionerne gradvis ophæves, og folk kan rejse igen, for så opstår problemet med pasning - flere af de gode pensioner er væltet under restriktionerne, så at finde en god pension bliver med al sandsynlighed et stort problem.
Dertil kommer, at hvalpen i mellemtiden er blevet “teenager” og lidt af en mundfuld, så et farvel gør måske knap så ondt.
Mange vælger måske at aflevere hvalpen på et internat, men også her aflives en stor del af de indleverede dyr, hvis det vurderes, det bliver en vanskelig opgave at finde en ny familie...
Jeg har selv været opdrætter i 20 år, og misunder på ingen måde de opdrættere, der skal stå med vurderingen af, om denne familie er den rigtige til at adoptere en lille hvalp eller om risikoen for, at det ikke bliver en succes er for stor - efterspørgslen er massiv, og det er presset på opdrætterne også.
Derudover er der rigtig mange andre problematikker.
Bl.a.:
- Er forældrene undersøgt for evt. arvelige sygdomme, så risikoen for pludselig at står med en alvorligt syg hund minimeres kraftigt?
Dansk Kennel Klub har lavet en oversigt over, hvad de forskellige racer helbredsmæssigt bør undersøges for. For mig gælder det uanset om, hunden er stambogsført i Dansk Kennel Klub eller ej.
- Er moderen gammel nok?
Eksperterne anbefaler en tæve tidligst parres EFTER 4. løbetid, da hun ikke er psykisk moden før - dvs. først fra og med 5. løbetid. Her er jeg på ingen måde enig med DKK, der accepterer parringer meget tidligere end det. Mine anbefalinger ift. DKK er KUN på deres helbredsmæssige anbefalinger.
- Er tæven overhovedet egnet til avl?
Visse egenskaber er mere arvelige end andre. Det gælder især nervøsitet og ængstelighed, der ofte resulterer i en hund, der ikke er helt tilregnelig.
Er den nye familie i stand til at honorere hundens krav - og hunden deres?
- Forventninger bør afstemmes, og ærlighed er vigtig - fra BEGGE parter!
Og så naturligvis det helt store problem: designerhunde/blandingshunde.
Her ryger gennemsigtigheden for langt de fleste blandinger, da modsætninger sjældent mødes på midten, og nogle hundetyper ligger så langt fra hinanden, at en blanding vil vælte rundt i forskelligrettede behov og drifter.
Og en hund er altså en blandingshund, hvis den ikke har et FCI nummer - uanset hvor smart et navn den måtte have, er det “bare” en blandingshund.
Intet dårligt om dem, men at hype dem i kvalitet og pris er efter min mening ikke reelt over for de nye hvalpeejere.
Desuden har de sjældent gennemgået nogen helbredsundersøgelser inden parring, og i dag ser vi faktisk langt flere sygdomme i blandingshunde end i racehunde...
Det er dyrt og hårdt arbejde at stå med et kuld hvalpe på en ansvarlig og samvittighedsfuld måde - og kræver uanede mængder tid.
Sæt dig godt ind i opdræt inden, du vælger at få hvalpe på din tæve.
En god tommelfingerregel er: Kan hun forbedre racen/arten? Dvs. kan hun løfte gennemsnittet både temperamentsmæssigt, helbredsmæssigt og til sidst og faktisk mindst relevant på udseende - dermed ment, er hun typisk for sin race 😊
Og til dig, der påtænker at udvide familien med en hund - sæt dig grundigt ind i, hvad det vil sige at have hund.
Besøg opdrætteren flere gange og se som minimum moderen.
Bed om helbredsoplysninger på begge forældre - de bør være undersøgt for ovennævnte typiske problemer, uanset om hunden er med stamtavle eller ej, racehund eller blandingshund.
Det, du sparer ved købet, kommer du ofte af med i dyrlægeregninger...
