07/10/2024
☀️Solstråle historie om Hoppe Loppen Sven☀️
Gadedrenge hop, chassé trin, Ja kært barn har mange navne…
Men Patella Lux, som løs knæskal kaldes i dyrlæge sprog, er dog ikke altid (men meget ofte) grunden til de famøse hop…
Kiropraktik har ofte god effekt på de fleste variationer af finurlige hop & gakkede gangarter.
Se her hvad Sven’s ejer skriver.
Sven har altid lavet et lille fint gadedrengehop, når vi gik tur med ham. Vi troede i starten, at han enten var glad for at være på tur, eller at han synes, vådt græs var lidt irriterende. Men pludselig blev det værre og han haltede eller lavede gadedrengehop stort set hele gåturen, så vi frygtede patella, og tog ham til dyrlægen, som efter en scanning og udelukkelse af patella fandt frem til en hævelse i hans knæ, og anbefalede Camilla. Sven havde spændinger i ryggen ved bagbenene, som muligvis kan være det, der påvirker hans knæ, og allerede efter første behandling var det meget bedre. Han har nu fået to behandlinger og vi er meget fortrøstningsfulde. 🐶🐶🐾🐾
Hilsen Camilla, Kenneth & Sven