Equi-Librium Hestepraksis ApS

Equi-Librium Hestepraksis ApS Dyrlæge, hestekiropraktor og PhD Tone Lygren Troldborg
Dyrlæge og hestekiropraktor Nanna Find Hun har undervist ved kurser i ind- og udland siden 2007.
(19)

Tone Lygren har skrevet en PhD omkring seneskader hos sportshesten og har en meget dyb interesse i hvordan hesten fungerer og bedst kan holdes rask. Hendes hovedinteresser er hestens biomekanik, skadeforebyggelse, haltheder og betydningen af hestens hove for at få en sund og holdbar hest

Tone Lygren dimitterede som dyrlæge i 2008 med differentiering i hest. Derefter fulgte 2 års klinisk praksis,

og 4 års phd-studie omkring seneskader hos hest, sideløbende med arbejde som hestekiropraktor i Equi-Librium (internationalt certificeret i 2009 af IAVC og IVCA). Efter nogle år som ansat på Kasernens Hesteklinik, valgte Tone at gå fuldt selvstændig med Equi-Librium i 2018. I 2020 og 2021 fik Tone hjælp af dyrlæge Sophie Vestergaard Sørensen - men hun har i 2022 besluttet at hun skal ud at stå på egne ben i selvstændigt firma. Skader forebygges bedst gennem korrekt træning, fodring og generelt godt management - og kræver en stor forståelse for disse emner. Hvis hesten bliver skadet eller udviser nedsat præstationsevne, er det vigtigt at se og behandle hesten som en helhed gennem både traditionelle dyrlægefaglige metoder samt for eksempel kiropraktiske metoder der har et andet øje for at finde og løse årsagen til de oprindelige problemer. Tone er selv dressurrytter og har redet siden hun var 8 år gammel. Tone driver pt et lille varmblods- og lusitano partpred stutteri, Stutteri Troldborg, med avl af dressurheste.

Kan hesten være mere halt end den ser ud? Kan man egentlig altid se om en hest er halt? Kan hesten være MINDRE halt end ...
30/08/2024

Kan hesten være mere halt end den ser ud? Kan man egentlig altid se om en hest er halt? Kan hesten være MINDRE halt end den ser ud?

Haltheder er komplicerede. For os der arbejder med halthed til dagligt går begrebet halthed fra en noget sort-hvid opfattelse når man er helt fersk i faget, til en komplet kaotisk opfattelse når man har arbejdet med det i lidt tid - og derfra, heldigvis, til en meget farverig, nuanceret, kompliceret og alt andet end sort-hvid opfattelse når man har arbejdet med det i lidt længere tid.

Jeg kan skrive rigtigt rigtigt meget om haltheders kompleksitet. Men lige i dag vil jeg nøjes med at sige:

1. Haltheder er aldrig mindre end de ser ud (med mindre det er en rent mekanisk halthed, men det ser vi sjældent, og sådan en er i tilfælde noget der følger hesten hele livet, og altså en man på et eller andet tidspunkt har udredt og defineret som mekanisk, det kan være pga for korte sener eller lignende). Altså, hesten har ikke mindre ondt end haltheden syner. Den vil aldrig overdrive en halthed med mindre det handler om smerte.
Redigeret til pkt 1: der kan ses tilsyneladende (små) haltheder på cirkel som faktisk er indenfor normal (og kan handle om styrke, skubbekraft, evnen til at placere kroppen korrekt på cirkel etc), dette er OGSÅ noget vi skal forholde os til. Jeg kom for skade at forsimple det en kende mere end jeg burde, til trods for at jeg sikkert komplicerede det ret meget for mange 😂 MEN, jeg tror faktisk at en del af disse "normale" utakter også kan handle om smerte i den specifikke position. Feks "islænderutakt". Men da vi ved for lidt om det, anser vi det for normalt. Hvilket det nok i nogen tilfælde også er.

2. Haltheder er ofte større end de ser ud. Med dette mener jeg at der er flere faktorer der får en halthed til at SYNE mindre end den er. Altså hesten kan have smerter der i mange tilfælde ville have givet en synlig halthed, men pga disse faktorer syner haltheden mindre eller slet ikke. Dette er faktorer som at hesten også har ondt i andre ben (halthed er kun et symptom der kommer til udtryk når der er smertefrie ben at forflytte vægten over på. Ofte har hesten MERE ondt på et ben end et andet, og derfor kan vi oftest se haltheden selv om andre ben også gør ondt. Men vi kan kun se og måle hvor meget MERE halt hesten er på det ene ben end det andet. Smerter i muskler eller ryg gør også at haltheden syner MINDRE, selv om hestens situation faktisk er mere alvorlig, da den jo har ondt flere steder. Smerter i kroppen gør det nemlig svært for hesten at forflytte vægt til det raske ben, så dermed gør den det i mindre grad, og syner altså mindre halt.

3. Negativ adfærd opstår ofte når hesten har ondt på flere ben, og særligt hvis de har ondt på det diagonale benpar - da de så ikke har noget sted at flytte vægten hen.

For at vurdere haltheder bliver man derfor nødt til at have hele billedet med. Heldigvis har vi nogen redskaber til at provokere haltheders frem som ellers er skjult af andet (bøjeprøver, cirkler, forskelligt underlag, ryttervægt etc).

Men summa summarum er at halthed ikke er sort-hvidt. Og der er ingen sammenhæng mellem hvor stor den ser ud og hvor alvorlig skaden er. Tværtimod.

Og på den notits - god weekend derude! Hvis din hest er BÅDE glad og haltfri, så er alt sandsynligvis godt 🌞

Hvad er kiropraktik egentligt? Når vi snakker om kiropraktik så hører vi altid ordene ‘en låsning’, ‘en justering eller ...
28/08/2024

Hvad er kiropraktik egentligt?

Når vi snakker om kiropraktik så hører vi altid ordene ‘en låsning’, ‘en justering eller manipulation’, men hvad betyder det egentligt ? Og hvad er det kiropraktik kan?
Kort fortalt så handler kiropraktik om at optimere et leds funktion. Eller med andre ord; hjælpe et led til at bevæge sig i hele sit potentiale. Kiropraktik er meget centreret omkring columna, dvs. ryghvirvlerne. Da alle nerversignaler går fra hjerne til muskler og organer (og omvendt) VIA rygraden, har kiropraktik også en rigtig stor betydning for kroppens neurologiske funktion. I modsætning til hvad mange måske tror, så er en låsning ikke to knogler der er ‘gået i hak’. Som regel er en låsning forårsaget af den muskulatur der omgiver leddet. Det gælder både de store muskler men især også de små finmotoriske muskler som f.eks. Mm. Multifidi. Det er små og meget fintfølende muskler som styrer ryghvirvlernes individuelle bevægelighed. Hvis muskelfibrene bliver stramme eller ‘kramper’/kontraherer, får vi nedsat bevægelighed og måske endda smerter.
Hvad styrer hvordan en muskel opfører sig? Det gør nerverne!!
Med andre ord: kiropraktik hjælper de interartikulære muskler til at afspænde, for at hjælpe dem til optimere eller genoprette ledets fulde bevægelighed og dermed funktion. Derudover optimeres nervesystemets ‘motorveje’ så information til og fra hjernen ikke støder ind i trafikpropper. Rimelig sejt!

Kiropraktik til føl Det er så fantastisk at se alle sommerens føl tumle rundt på markerne, løbe, springe, lege og nogle ...
27/08/2024

Kiropraktik til føl

Det er så fantastisk at se alle sommerens føl tumle rundt på markerne, løbe, springe, lege og nogle gange komme til at slå et par kolbøtter!

Det er ikke altid uden konsekvenser for de små bløde følkroppe at de falder, men at det får længerevarende konsekvenser for deres krop og evt. fremtid som ridehest kan ofte forebygges.

Hold altid øje med om dit føl ændrer adfærd eller f.eks bevæger, løber eller leger mindre end det plejer, det kan have lavet ulykker uden du har set det.

Få dit føl tjekket igennem af vores dyrlægekiropraktor Nanna Find, og giv den de bedste muligheder for en velfungerende krop igennem sin opvækst og som fuldvoksen.

Du kan altid ringe til os mellem kl. 7.00 og 9.00 alle hverdage til en uforpligtende snak eller sende en mail for at booke en tid til din hest hos vores dygtige dyrlægekiropraktor Nanna.
📞 29800255
📧 [email protected]

Lille mikro-mikro studie/ observation af min egen hests koder 😃 Jeg har længe været nysgerrig på om den hypermobilitet j...
25/08/2024

Lille mikro-mikro studie/ observation af min egen hests koder 😃 Jeg har længe været nysgerrig på om den hypermobilitet jeg ser alt for meget af hos unge heste, mon kunne blive bedre med alderen, eller om en hypermobil hest for altid vil være hypermobil, og grunden til at jeg ser færre med alderen er at de sorteres fra med skader 🤔🤔

Her er min egen hest Prada. Hun er ikke trænet meget, da hendes hypermobilitet har bekymret mig, og hun efter kort tids træning viser tegn på bækken-ømhed/ vækst-smerter. Ingen halthed, men hun mister fremdrift og glæde ved træningen. Derfor har hun mest af alt skridtet på ture og blevet longeret. Plus meget let bane-træning.

Jeg er ret lykkelig over at kunne konstatere, både for hendes, men også af interesse for andre, at hypermobilitet KAN blive bedre med alderen! Her ses hun med ca halvandet år mellem billederne. Kig på hvor dybt hun falder ned i koderne 👍 På de øverste billeder vil jeg faktisk sige hun er indenfor normal.

Det er højst sandsynligt pga stærkere dyb og overfladisk bøjesene-muskulatur at (hyper)mobiliteten forbedres. Da der ikke er mange andre naturlige forklaringer på at dette kan ændres over tid. Man kan derfor med stor sandsynlighed antage at det er især støtteapparatet (gaffelbånd etc) der bliver overbelastet mens hesten stadig er hypermobil.

Måske noget at tænke (ret alvorligt) over ift hvor meget vi rider vore 4 års med tendens til hypermobilitet! 🤔

(Jeg ved godt billederne ikke er et standardiseret moment og at dette ikke er et videnskabeligt bevis på noget som helst. Dette er blot ment for at dele min mikro-observation. Måske jeg en dag laver et rigtigt studie af det, hvor der filmes med et rigtigt slow-motion kamera og man kan tage helt sammenlignelige momenter. Men dette tyder hvertfald på at hypermobilitet kan forbedres med øget muskelmasse. Kunsten er at sætte disse muskler uden at overbelaste støtteapparatet imens).

24/08/2024

"Trekantmusklerne" mellem knæ, hofteled og indvendige hoftehjørne er dem der bedst afslører om hesten bevæger sig korrekt 🙏

Formålet med kiropraktik er at genoprette leddenes og nervesystemets normale funktion. Nedsat bevægelighed i et eller fl...
21/08/2024

Formålet med kiropraktik er at genoprette leddenes og nervesystemets normale funktion.

Nedsat bevægelighed i et eller flere led i f.eks. rygsøjlen kan være årsag til at hesten kompenserer i sit bevægemønster og på sigt give skader andre steder i kroppen. F.eks. overbelastningsskader i et eller flere ben.

Kiropraktisk behandling kan derfor være med til forebygge skader og er en god ide at tænke med ind i hestens management.

Du kan altid ringe til os mellem kl. 7.00 og 9.00 alle hverdage eller sende en mail og booke en tid til din hest hos vores dygtige dyrlægekiropraktor Nanna Find.
📞29800255
📧[email protected]

18/08/2024

Bækkenet er et område hvor hestene sandsynligvis har mange flere issues end vi tror.

Mange spørger til hvorfor heste får "hunters bump" ... Becks Nairn har i denne video et meget godt bud!

Jeg mistænker at det vi tidligere kaldte "hest i vækst" ofte handler om "sprung pelvis" - eller hvertfald forstadierne/advarselstegn inden vi får sprung pelvis. Tidligere var vi muligvis bedre til at give heste i "vækst" ro og fri fra arbejde. I dag oplever jeg at mange slet ikke indregner tid til "vækst" for deres ungheste - måske fordi der er store forventninger til hvad en hest skal kunne ved hvilken alder. Jeg tror vi skal være yderst opmærksomme på symptomer fra bækkenet, og tilpasse træningen eller helt give fri i perioder til unghesten med disse symptomer.

Når hesten har fået hunters bump, er det for sent. Tilpasning af træningen skal falde længe før. Desværre er tilstanden livslang, så hvis bækkenet ikke sætter sig korrekt på plads i de unge år, sker dette hellere ikke senere i livet.

Symptomer jeg oplever kunne komme fra bækkenet er feks:

- Langsomt gående i skridt, især efter trav/galop
- Udadroterende udvendigt bagben når hesten føres rundt på lille cirkel
- Uvillighed eller negativ adfærd
- Pasagtig skridt
- Bliver træt og langsom efter lidt tid under rytter
- stivhed i trav og galop
- svært ved galop, ofte især den ene volte (kryds galop, vil ikke springe an, falder i trav etc)
- en fornemmelse af at hesten kunne være halt - men uden der kan konstateres halthed

Tilpasset træning og manuel terapi så som massage, kiropraktik, akupunktur kan støtte og hjælpe hesten i vækst.

☎️ Tidsbestilling ☎️Fra i dag d. 15. august vil Lene sidde klar alle hverdage mellem 07.00 og 09.00 til at tage telefone...
15/08/2024

☎️ Tidsbestilling ☎️

Fra i dag d. 15. august vil Lene sidde klar alle hverdage mellem 07.00 og 09.00 til at tage telefonen hvis du ønsker at bestille tid hos enten Tone eller Nanna.

Lene har nogle af jer allerede mødt når hun har hjulpet Tone med udredninger og fremover vil hun sidde klar til at hjælpe jer med at få booket tider hos dyrlægerne og såvidt muligt svare på jeres spørgsmål.

Telefonnr. til tidsbestilling: 29800255
Mail til tidsbestilling: [email protected]

Blå tunge - ja vi beklager, men vi har også en mening om sagen 😅Kandarbiddets funktion udøves via pres på tungen, det er...
10/08/2024

Blå tunge - ja vi beklager, men vi har også en mening om sagen 😅

Kandarbiddets funktion udøves via pres på tungen, det er hele princippet i kandaren. Man kan have mere eller mindre tungefrihed, hvor trykket så lægges over på laderne i stedet hvis tungefriheden er stor. Laderne er kun beklædt med meget lidt væv over knoglen. Så højst sandsynligt er større tungefrihed ikke en løsning ift at biddet skal være blidere. Uanset om tungen bliver blå, gør det nok trods alt mindre ondt end tryk direkte på knogle.

Da kandaren ikke har ændret synderlig udformning og funktion siden "tidernes morgen", tror jeg godt vi kan antage at problemet "altid" har været der, men at fokus er blevet større og vores kameraer er blevet bedre. Derudover kan man mistænke at problemet med åbne munde er blevet større (og tungen dermed mere synlig), muligvis som tegn på øget stress sfa moderne træningsmetoder. Men lovgivning om løsere næsebånd kan også spille ind her - måske er næsebåndet i dag lige præcist blevet løst nok til at tungen bliver synlig..?

Alene det faktum at kandar virker ved tryk på tungen, og at tungen helt åbenlyst KAN blive blå af dette tryk, er for mig nok beviser til at sige at hestens velfærd må komme først - og kandaren må ud af hestesport. Indtil vi eventuelt får BEVIST at der kan opfindes en ny form for kandar, som ikke kan have denne bivirkning. Kig på billedet i denne post. Dette er en helt almindelig kandar der præcist udøver dets tiltænkte pres på tungen. Kandaren her er umiddelbart hverken forkert placeret eller forkert tilpasset. Så kan man sige at det er hånden der trækker for hårdt. Helt enig! Men så længe ryttere har hænder, og heste har bløde tunger, så bliver dét problem nok ikke løst - med mindre vi laver forskning der viser hvilket tryk en tunge faktisk kan tåle, og installerer obligatoriske tøjletryksmålere i alle kandartøjler.

Men indtil dette er opfundet og implementeret, må hestevelfærden i mine øjne komme først. Af hensyn til både hesten, men ikke mindst også vores sports fremtid, må vi faktisk tage øjeblikkelig affære overfor problemer der må antages at være helt åbenlyse for enhver. Hellere dressur/ topsport uden kandar, end afskaffelse af vores skønne sport all-over. For jeg tror ikke der kan herske meget tvivl omkring at vores sport hænger i en yderst tynd tråd, hvis dette problem forsøges bortforklaret og ignoreret.

En bivirkning hvis kandaren kommer ud af sporten, vil sandsynligvis være en øjeblikkelig større SLO samt heste med markant mindre konfliktadfærd og mere åbne rammer. Hvilket på nuværende tidspunkt må ses lidt som en hastesag?

Dette er et kursus jeg virkelig vil anbefale! Jeg mødte Kim for første gang i sommer, hvor kurset blev holdt hos mig. Je...
02/08/2024

Dette er et kursus jeg virkelig vil anbefale! Jeg mødte Kim for første gang i sommer, hvor kurset blev holdt hos mig. Jeg havde ikke de store forventninger, for når det kommer til at finde ægte gode undervisere, er der langt mellem snapsene! Men jeg blev dybt imponeret og overrasket over denne dames fantastiske viden om træning af hest! Kæmpe anbefaling ❤️❤️❤️

Så sker det igen🙌 Kim Steutel kommer til Helsinge d. 5 og 6 oktober 2024
Kim er tidligere 3*** Straightness Training instruktør og naturlig horsemanship instruktør. Specialiseret i mental og fysisk balance. Kims arbejde sigter mod at få hestene mentalt forbundet og motiveret uden at miste balancen i kroppen ved at kombinere akademisk dressur, straightness træning med Natural Horsemanship principper.
Kim bruger gensidig tillid, respekt og kommunikation som værktøjer til at forbedre forbindelsen og båndet mellem dig og din hest, hvilket fører til et godt partnerskab, så du som ejer kan opnå dine drømme og mål med din hest.
Kim er spot on i sine iagtagelser og fantastisk målrettet i sine brugbare vejledninger.
Hun vil forme kursusdagene, så alle får mest muligt ud af det, både hvad angår teori og træning på en respektfuld måde.
Kom med nysgerrighed og et åbent sind og fordyb dig i sund træning med din hest. Få en tættere forbindelse til din hest og lær mere om, hvordan du holder din træning sjov og motiverende, mens du arbejder på mental og fysisk balance sammen.
Træning kan foregå både fra jorden (også liberty) eller i sadlen.
Alle kan deltage uanset erfaring. Kim er utrolig dygtig til at hjælpe alle på alle niveauer. Du og din hest vil gå fra denne klinik, beriget.
Al undervisning og måltider vil foregå indendørs.
Kim taler et letforståeligt engelsk.
Hvornår, hvor og hvordan:
Lørdag d. 5 oktober kl. 9-18 og Søndag d. 6 oktober kl. 9-16
Begge dage fra kl. 9 – 10: Vi starter med morgenmad og teoriundervisning.
Begge dage fra kl. 13-14 spiser vi frokost sammen og snakker mere teori.
Begge dage slutter med et resumé af, hvad vi har lært.
Lokation: Valbyvej 73, 3200 Helsinge
Pris for deltagelse med hest: (Der er kun plads til 6 heste pr. dag)
Fremmøde begge dage koster i alt 2500kr
Pris for tilskuere:
Fremmøde begge dage koster 700 kr i alt
Tilmeldingfrist senest 15 august 2024 (Kim skal booke fly)
Tilmelding: Pladsen er din, når betalingen modtages på mobile pay nr. 24420616 efter først til mølle princippet. Skriv Kim Steutel ved betaling.
Der er mulighed for tilbagebetaling af det fulde beløb indtil 15 august 2024. (inden flybillet er købt). Tilmelding er bindende efter den 15 august 2024, men hvis du ikke kan deltage, er du velkommen til at sælge din plads.
Alle priser er inklusiv; teoriundervisning, morgenmad, kaffe, te og kage.
Frokost bestilles efter individual lyst, når vi nærmer os og er ikke inklusiv. Eller medbring egen mad.
Der er boks og små folde. Medbring f***r og vandkar til din egen hest. Mulighed for at tilkøbe wrap til dagspris. Trailerparkering mulig.
Nedenfor links, hvor du kan læse om, hvem Kim er:
Kim Steutel på FB:
Kim Steutel - Academical Dressage & Natural Horsemanship eller www.equi-unity.nl
🙂 We love to see you here.
På vegne af Kim og Susanne, som lægger faciliteter til.
Med venlig hilsen Hanne Jørgensen Tlf 24420616- Ring gerne ved evt spørgsmål.

Tone er tilbage fra ferie i næste uge, mens Nanna holder skansen! I mellemtiden er Tones telefon druknet i Østersøen 🙈 S...
30/07/2024

Tone er tilbage fra ferie i næste uge, mens Nanna holder skansen! I mellemtiden er Tones telefon druknet i Østersøen 🙈 Så hvis du har sendt en sms til Tone uden at have fået svar, så send den meget gerne igen! Hun har fået ny telefon, men ingen sms'er kunne overføres, så der kan være gået noget tabt.

Mange feriehilsner 🌞🌞🌞

Er der sammenhæng mellem smerte/skade - og graden af halthed? Dette er noget jeg efterhånden tænker en del over, da jeg ...
13/06/2024

Er der sammenhæng mellem smerte/skade - og graden af halthed? Dette er noget jeg efterhånden tænker en del over, da jeg meget ofte både mistænker, og ser, at dette ikke er tilfældet. Især når skaden er af ældre dato eller der er skader i flere ben og eventuelt også smerter i ryggen.

Halthed er bare et symptom på at hesten redistribuerer vægt fra et ben til et andet. Jeg oplever at heste, for at vise visuelt tydelig halthed, skal have flere forudsætninger opfyldt:

1. De skal have et (/helst 3) ben der er mindre smertefulde end det skadede ben, for at det overhovedet skal kunne betale sig for den at bruge muskelkraft på at distribuere vægten til et/ flere andre ben. Det er ikke gratis for hestens muskler og skelet at "humpe" - det koster mange kræfter for hesten.

2. Den skal være tilstrækkelig mobil og smertefri gennem sin krop, for at det kan betale sig at anstrenge denne til at udføre denne redistribuering af vægten. Især når hesten har haltet i noget tid, begynder alle de muskler den har brugt på at omdistribuere vægten, at gøre ondt. På et tidspunkt vil det koste mere smerte at omdistribuere, end at gå på det smertefulde ben.

I vores praksis arbejder vi ofte med heste der "aldrig" eller i meget lang tid, ikke har fungeret. Ikke har kunnet blive rideheste. Jeg har over vinteren obduceret nogen af disse heste. De har alle haft multiple særdeles alvorlige skader. Sammenvoksninger i seneskeder, gigt og instabilitet i hoved-hals overgangen, kæmpe blødende gaffelbåndsskader på flere ben, gigt med aktiv inflammation i flere led etc etc. Et par af disse heste havde ingen visuel halthed - kun målbar ved lameness locator. En af dem havde ejer kæmpet med i årevis uden at nogen havde kunnet se der var noget galt med den. En anden kunne man en gang imellem se halthed, men da hesten havde så mange andre issues at tage sig af, var dette kun på måske et ud af ti skridt. Eller færre. Svært at arbejde med med almindelige diagnostiske metoder, hvor vi er "afhængige" af symptomet halthed...

Mine tanker efter mange år i branchen, og med mere og mere erfaring med disse multi-smerte-heste, er at heste OFTE viser smerter ved andre symptomer end traditionel halthed. En sund og rask hest der skades med en akut lidelse, viser den helt traditionelle halthed. Men derfra går det nedad bakke med de traditionelle symptomer. Det er for anstrængende i længden at redistribuerer vægten. Desuden bliver både de ben der tager den ekstra vægt, og alle de muskler der sørger for det sker, for ømme til at blive ved. Hesten vil i stedet gøre andre ting for at undgå (eller prøve at kommunikere/vise) det der gør ondt: den vil reducere eller øge tempoet, undgå visse retninger, underlag, positioner, bukke, stejle, vifte med halen, hovedet, ørene, gå i panik, stoppe på springene, blive ulydig.

Nogen gange (ofte?) ser man heste med ret stor halthed, der stadig virker ret ok med at bevæge sig rundt. En god kollega sagde en gang meget klogt: en hest der halter har ikke nødvendigvis ondt: den flytter jo vægten til de gode ben, og dermed gør det skadede ben netop ikke ondt! Men det varer also kun indtil alle de sekundære smerter sætter ind .... Så "stopper" hesten at halte, men går til gengæld over til at vise alle mulige andre mere eller mindre desperate tegn på smerter. Stopper i parantes, da den sjældent stopper helt - oftest kan vi trods alt se og måle haltheden selv efter lang tid. Men sat lidt på spidsen - og for det utrænede øje, så "stopper" den akutte halthed Hvis hesten får tilsvarende kompensatoriske smerter.

Så altså, halthed er ikke så stort hvidt som vi mennesker ønsker det skal være. Det er snarere desværre så kompliceret at vi som professionelle ofte bliver seriøst udfordret.

Nogle tanker jeg går meget med for tiden, er at det ville være så godt for hestens prognose hvis

1. Vi tog det enormt alvorligt så snart hesten tager de første halte skridt. Måske behøver vi ikke at stille fuld diagnose her - men hesten behøver ro! Store flokke og vandrefolde duger ikke i denne periode, da et enkelt hurtigt flyt fra en dominerende hest (eller den dominerende hest der føler sig kaldet til at flytte de mindre dominerende) kan forværre og opretholde haltheden. Heste i flok udfører altid disse flyt af hinanden, ingen heste "går stille rundt hele dagen", som mange ejere tror. Og uanset, en akut skade har ikke godt af mange km skridt om dagen hellere. Heste i flok bevæger sig meget, og hesten vil altid følge flokken, uanset hvor ondt den har. Alle heste bør vænnes til at stå på sygefold, og alle ejere bør have en plan klar til den dag ens hest bliver halt. For det bliver alle heste en eller anden dag.

Iø. At holde "fri" på fold er faktisk ikke særlig meget "fri" overfor en fysisk skade - af ovenstående grunde. Heste er flokdyr, derfor må vi som mennesker tage ansvar for at de ikke overbelaster akutte skader

2. At alle heste, også de unge og dem i flok og dem der ikke trænes meget, stadig får lov at gå lidt på longen en gang om ugen eller så. Halthed bliver meget ofte misset af os mennesker når hestene ikke er i fuldt arbejde. Og netop der misser vi vores mulighed for at gøre noget mens vi stadig kan.

3. At vi begynder at lytte til alle de andre tegn på smerte - google "24 behaviour signs" med Sue Dyson - det er et must for alle hesteejere at være opmærksomme på disse tegn - hvis vi skal kunne hjælpe vores heste bedre til et smertefrit liv. Vi må holde op at undskylde overfor os selv og andre hvorfor hesten udviser negativ adfærd. Negativ adfærd er smerte. Derfor skal hesten selvfølgelig lære at lytte og høre efter. Men det gør heste gerne, helt uden at kny, hvis man bare er en moderat dygtig træner 👍

Det blev en lang post! Lad os sammen blive bedre til at hjælpe vore heste til et godt og smertefrit liv 🙏

Bone chips in the hocks and fetlocks of a 9 year old standardbred gelding. Video on my patreon page.

Amazing to think this issue only causes lameness in up to 25 percent of cases, does pain always cause lameness tho, does lameness always cause pain? 🤔

https://www.patreon.com/Becks_nairn

Lidt øje-træning 👍👍
08/06/2024

Lidt øje-træning 👍👍

**New post**

Today’s discussion is about one of the most sought after and technical movements in the Dressage arts. You guessed it, piaffe! When you watch your horse get excited in the pasture, you might observe him/her performing some piaffe steps all on their own. It is a natural movement – a movement that is not of tension, bracing of a rider, or of pulling reins – that can be performed by the horse without rider interference. In a natural piaffe, the horse will not over-flex his fetlocks, he/she will perform over the most balanced points of his front and hind ends, he/she will carry his/her head and neck where it is ideal and comfortable according to the lowering of his/her hind end.

Det er virkelig interessant hvad der forårsager de problematikker vore heste kæmper med, og ikke mindst, hvad vi kan gør...
02/06/2024

Det er virkelig interessant hvad der forårsager de problematikker vore heste kæmper med, og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at hjælpe og balancere dem bedre INDEN de kommer til skade. En ting er de skader heste pådrager sig, hvor min erfaring er at virkeligt mange af disse sker på fold. Men en anden ting er den langsomme nedbrydning og tiltagende ubalance i krop og hove, fordi hestene aldrig lærer at balancere sig korrekt. Der er meget fokus på hvilke øvelser hestene skal kunne lave hvornår. Men jeg tror vi virkelig må få øjnene op for HVORDAN hesten udfører disse øvelser, og være ligeglade med hvornår - den kan lave dem når dens krop er klar. Biomekanisk nedbrydende træning giver triste heste med mange smerter. Måske ikke skader, da heste desværre tåler meget biomekanisk forkert træning. Men det bliver aldrig rigtigt godt og hesten bliver aldrig rigtigt glad ...

Min oplevelse er også at der er virkelig stor forskel på hvordan heste tager imod korrektioner af deres hove. Højst sandsynlig hænger dette sammen med deres bevægelser og balance. Hove der ikke lader sig rette til trods for ihærdig men nænsom indsats, er et symptom på en hest der bevæger sig biomekanisk forkert. En del af dette kan vi muligvis rette ved hjælp af bedre træning - ofte uden rytter. Men noget af dette er også indebygget i hesten sfa tidligere skader og kroniske smerter og kompensations mønstre. Samt genetik og senernes naturlige steamhed for lige præcis den hest.

For mange gange kan hverken rytter, træner, dyrlæge, sadelmager løse problemerne. Der er ingen quickfixes. Men med målrettet opbyggende arbejde kan det blive så godt som det nu en gang kan blive for den specifikke hest ❤️ Som Hoof architect skriver om i dette opslag: for høje vinkler er ofte forårsaget af stram dyb bøjesene. Lave vinkler muligvis pga en for lang/slap dyb bøjesene.

Den for høje hov skal virkelig korrigeres forsigtigt og muligvis netop mobiliseres nedad ved hjælp af gymnasticerende arbejde. Ofte må vi acceptere at den dybe bøjesene bare er for kort, og lade være med at lægge yderligere træk på den ved at sænke dragterne.

Den for lange dybe bøjesene (bullnose) kan vi muligvis forbedre over tid ved at styrke den dybe bøjesenes muskel (feks i galop arbejde). Vi kan også balancere hovene bedre så der undgåes et vedvarende for stort træk på den dybe bøjesene - så musklen og senen får en chance for at komme sig mens vi styrker hesten.

Min pointe, er at korrekt bevægelse gennem hestens krop, hvor energien kan flyde løsgjort fra bagben til mule, nok er det aller vigtigste vi kan give vore heste for at styrke dem til et langt og holdbart liv.

Også når det kommer til genoptræning af skader, bør vi nok have langt større fokus på at lære hestene at bevæge sig korrekt i processen. Jeg ville så gerne kunne bidrage på en eller anden måde ift at give ryttere glæden og viden omkring at lære hestene at bevæge sig biomekanisk korrekt. Det er virkelig et givende arbejde. Men som dyrlæge er tiden ikke rigtigt til at undervise - og jeg er iø ikke specielt god til det 😅😂 Men måske kunne vi lave nogle videoer og artikler der forklarer bedre hvordan man kan uddanne hestene til at bevæge sig sundere. 🤔

HOW OFTEN ARE WE MISTAKING CORRELATION FOR CAUSATION?

In my opinion much too often.

Equine digit is such a complex structure. The amount of factors to consider when it comes to its biomechanics is truly overwhelming - and probably we are still not considering them all.

Due to this complexity, sometimes it is very difficult to define the relationship between certain components and features going hand in hand with each other - whether one is the cause of the other (and which one is the cause and which the result?), or if they are both the independent results of something else. This may be a problem in both practical work and in research.

I believe there are at least several commonly noticed correlations misinterpreted for causal connections and this misinterpretation may lead to further misunderstandings and taking wrong decisions.

I have in mind a couple of very commonly spread beliefs that seem to have originated from mistaking correlation for causation:

🔴 Increasing PA shifts the load to the toe
🔴 Negative PA creates a bullnose in the dorsal hoof wall
🔴 Lowering the heels helps the frog develop and become wider

With all these examples - I believe them to be correlations, not a cause and a result.

The logic behind them seems to look like this:

🔴 High PA hooves often have overloaded toe area ➡️ high PA leads to toe overload = lowering PA unloads the toe
🔴 NPA hooves often have a bullnose ➡️ NPA leads to bullnose
🔴 Low heeled hooves often have wide frogs ➡️ low heels create wide frogs = lowering the heels will make narrow frogs expand

But is that really so?

❓ If we have a hoof with low PA, will increasing PA shift more load to the toe?
❓ If we have a hoof with a high PA, will lowering it to negative make the hoof develop a bullnose?
❓ If we have a hoof with a narrow frog and long heels, will lowering the heels lead to widening the back of the hoof?

Unlikely.

Of course, there are many factors to take into account and in some cases one action may start a sequence of changes that as a result create the anticipated result - this is not a rule, though. I personally do not see a causal connection between:

🔵 High PA and toe overload - I rather see them both as a result of excessive DDFT tension (if anything, overload of the toe is more likely to contribute to high PA than vice versa)
🔵 NPA and bullnose - I rather see them both as a result of insufficient DDFT tension and fetlock joint suspension
🔵 Long high heels and narrow frogs - I rather see them both as a result of elongation of the back of the hoof due to conformational/postural adaptations
🔵 Low heels and wide frogs - I rather see them both as a result of the caudal hoof collapse

Of course there are many factors to take into account.
However, if we have high PA and a flare due to high DDFT tension, lowering the PA is not likely to shift the load onto the caudal hoof and change the flare into a bullnose. If we have a hoof with NPA and bullnose, increasing the PA is not likely to shift the weight onto the toe and change the bullnose into a flare. If we have a narrow elongated frog and high heels, just trimming the heels down is not likely to make the frog develop.

The link between the PA and coffin bone remodeling is in my opinion also a correlation and not a causal connection.

As usually with hooves, the subject is very complex - I’ll try to make separate posts to explain my point of view on these correlations.

(Just to clarify - the hooves in the graphics are as I've seen them for the fist time, not my work ;) )

Adresse

Ellebjergvej 2
Nyborg
4000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Equi-Librium Hestepraksis ApS sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Equi-Librium Hestepraksis ApS:

Videoer

Del

Type


Andre Dyrlæger i Nyborg

Vis Alle

Du vil måske også kunne lide