19/07/2024
Så åbnes der for tilmelding til runde 4. og 5.
Med opstart søndag d.11/8. Træningen forløber over søndage igen.
Datoer fremgår længere nede i opslaget.
Som altid træner vi minimum 2 timer pr. hold, det sikrer grundighed, nørderi i detaljerne samt nok gentagelser af øvelsen så det rent faktisk er træning. På træningspladsen har jeg stort fokus på søgs træningen i alle aldre/niveauer. Som i min optik er en stor mangelvare på mange træningspladser da tiden ikke er til det. Det er jo trods alt førskuds hunde vi har med at gøre.
Ved siden af søgs træningen har vi fokus på at vedligeholde grunddressuren uanset om hunden er ung eller gammel. Det bliver flettet fint ind i de andre elementer som spaniel træningen også skal indeholde.
Der er imellem holdene indlagt en pause på 1 time, hvor tiden er til hygge, spørgsmål og et stykke kage. Desuden fungerer pausen også som buffer, hvis der opstår en situation med en fører/hund der kræver en løsning inden man tager hjem.
I foråret har jeg på træningspladsen haft fornøjelsen af jagthunde i alle aldre, endda en på 9 år. Dejligt at man stadig tilvælger hundetræning, efter at hundene er blevet 2-3 år, som jeg desværre synes at for mange gør. Så en lille opfordring herfra er, at kom nu ud og benyt de gode træningspladser der er rundt om i Danmark.
Datoer 4. runde (pris 750kr):
11/8
18/8
25/8
01/9
Datoer 5. runde (pris 550kr):
15/9
22/9
29/9
Holdene vil bestå af unghund, grunddressur og jagttræning. Hvalpe er selvfølgelig også velkommen, men der vil jeg helst man kontakter mig for info. Jeg vil helst omkring rigtig opstart af en hvalp, gerne have folk 1 til 1, ellers højest en lille gruppe på 3.
Kontakt mig gerne for info.
Personlige meritter:
Uddannet Licenstræner under KFTS.
Kennel med cockere og springere og eget avl af begge racer. Vinderplaceringer og præmieringer i workingtests, åben og vinderklasse med hunde jeg selv har trænet fra hvalp til voksen til højeste niveau i vinderklasse.
Desuden har jeg i støbeskeen at der hen over jagtsæsonen vil være mulighed for træningsdage eller en form for “drive in”. Synes mange efterspørger det, men kan ikke gennemskue om det vil blive prioriteret når sæsonen rent faktisk er i gang.
Mere om dette senere, hvis det hele falder i hak. Men kontakt gerne allerede nu hvis der er
Interesse.
Træningsplads under Klubben for FT Spaniels
Venligst
Peter Overgaard Møller
Licenstræner - KFTS
21821242
[email protected]
PB over Messenger