28/02/2017
Det er ved at være lidt længe siden jeg har slået noget op, så her kommer der en lille én :-)
Jeg var på konsultation i dag hos en ejer af en OEB tæve på et år. Hun var energisk (lidt for meget synes ejer) og ødelagde hjemmet både om natten og om dagen.
Det slog mig mens jeg sad der, at vi mennesker har en tendens til at stille for høje krav og forventninger til de omkring os.
Vi er alle individer og lige så forskellige. Vi har alle hver vores tærskel, vores egenskaber, vores kapacitet for læring og behov. Vi kan det vi har med os og resten lærer vi af vores netværk og det miljø vi færdes i - på godt og ondt. Noget er vi bedre til hvor andet bare ikke er vores stærke side og kræver lidt mere guidning og støtte af det givne netværk. Det samme med vores hunde.
Jeg synes det er fedt man har nogle mål og ambitioner med sin hund. Men husk at spørge dig selv: For hvem er disse mål og ambitioner? Er det for min egen skyld eller er de faktisk med til at øge livskvaliteten hos min hund. Vil disse gøre tilværelsen bedre for min hund eller er det for at gøre mit liv nemmere som hundeejer?
Og når disse krav er større end hvad din hund kan eftergive, så reagere den! Og denne lækre tæve i dag, åd så ejerens hjem. Bla af den grund at frustrationen over alle disse krav og forventninger voksede sig store nok til at hun ikke længere kunne rumme dem fordi den ikke fik den læring og guidning den havde behov for, for at kunne opnå disse krav.
Husk at vores hunde ikke kan sige fra! Skru ned for dine krav og lad din hund vokse med hjælp fra din side. Giv den en masse succesoplevelser i løbet af dagen så den ikke kun føler fallit fordi den ikke kan hvad du ber den om. I stedet - be' den om noget du er sikker på den kan finde ud af. Og selvfølgelig skal din hund udfordres - men med respekt for alder og livsfase.
Og hvem ved - måske formår den at eftergive kravene hvis du skruer ned for forventningerne og skruer op for guidningen og støtten ;-)
